“Zero Dark Thirty” er desværre ikke så mindeværdig, som den kunne have været, og som denne anmelder havde håbet på. Der er flere solide skuespillerpræstationer, men ingen af dem gør virkelig stort indtryk, eftersom karaktererne simpelthen ikke rummer nok dybde. Jessica Chastain er en af nutidens dygtigste skuespillerinder, men hun har bare så lidt at arbejde med, at selvom det nærmest var skandaløst, at hun ikke engang blev Oscar-nomineret for sine præstationer i “Take Shelter” og “The Tree of Life”, så ville det nærmest være en endnu større skandale, hvis hun hev en guldlakeret statuette hjem for sin indsats i “Zero Dark Thirty”. Men det siger desværre mere om filmen, end det gør om Chastain.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 Newman 11 år siden

Ja, én 3 timers propaganda film, hvorfor ikke ?
Tro på det utrolige
Gravatar

#32 Hr. Nielsen 11 år siden

Ispep (27) skrev:
Yeah, well... I'm an asshole :D
Touché:)
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#33 steadi07 11 år siden

Var yderst begejstret for filmen, så jeg er ikke helt enig i visse af anmelderens observationer.

Jeg synes faktisk, at Bigelow har lavet en film der netop er vedkommende, eftertænksom, kritisk og underholdende. Filmen gør det bare, i min optik, på en anden måde end "normalt".

"ZDT" indsætter ikke en karakter, som skal være opkastvækkende moralsk og hele tiden påpege, at man ikke må torturere og fjenden også er et menneske. I stedet spiller den på de "små" ting, fx visningen af netop torturen, hvilket i stedet lader publikum selv tage stilling til torturen - Er det i orden eller er det forkert, når vi ved hvad målet er?

At filmen er kritisk må være "in the eye of the beholder". Jeg mener umiddelbart, at man godt kunne finde små hentydninger til brugen af tortur, men det er der åbenbart en masse andre, som ikke har kunnet.

Hvis jeg skulle sammenligne Maya med en anden karakter, så mindede hun mig en del om Ripley. Som #14 også påpeger, så er hun ikke defineret ud fra sit køn.
Jeg så det ikke som en hindring i min indlevelse, at vi ikke ved noget om Maya fra før vi møder hende første gang. Igen vil jeg dog mene, at der smides små hints til, hvordan hun er/var.

At møde i jakkesæt til en "afhøring" af en terrorist vidner ikke ligefrem om, at hun er med på, hvordan det foregår uden for kontorets vægge.


Jeg vil i hvert fald anbefale, at folk tager ind og ser den og danner deres egen mening.. Hvilket jeg netop også mener, at filmen ligger op til:)

5-6/6.
Gravatar

#34 Ispep 11 år siden

steadi07 (33) skrev:
"ZDT" indsætter ikke en karakter, som skal være opkastvækkende moralsk og hele tiden påpege, at man ikke må torturere og fjenden også er et menneske. I stedet spiller den på de "små" ting, fx visningen af netop torturen, hvilket i stedet lader publikum selv tage stilling til torturen - Er det i orden eller er det forkert, når vi ved hvad målet er?


HELT enig. Jeg håber ikke at filmz-anmeldelsen har skræmt nogle væk, for ZDT er vitterligt en stærk, ærlig, benhård og intens thrill ride, som absolut levede op til mine forventninger. På intet tidspunkt tyer filmen til nemme løsninger eller lefler for sit publikum og den undgår også den moralske belæring. Seeren er overladt til selvstænding tænkning. For Bigelow har nemlig ikke taget entydigt standpunkt for hverken krigen mod terror eller anvendelse af tortur. Filmen skildrer det bare, som det er, uden belæring. Personerne i filmen opererer derfor som, ja ansatte, hvis job er prioritet nummer 1. Vi bliver ikke oversovset med lange motiver om hvorfor dit og hvorfor dat.. Vi kastes direkte i denne lange efterforskningssag, men dermed ikke sagt, at der ikke ligger mere i Jessica Chastain karakter, for det GØR der. Der er enkelte små momenter af sårbare situationer, som på den ene side viser et meget sårbart og ensomt mennekse, og på den anden side, målrettet og benhård i sit fag, som helhjertet brænder for missionen. Hun spiller helt fantastisk og troværdigt. Fotografi, lyd og klipning er også i top her, og detaljerne. Klimakset er seriøst neglebidende intens. Thumbs op herfra og en anbefaling til dem der gerne vil se en seriøs politisk film. Den er IKKE "amerikansk", så vær ikke bange.

5/6
Gravatar

#35 Ericmase 11 år siden

Ispep (34) skrev:
HELT enig. Jeg håber ikke at filmz-anmeldelsen har skræmt nogle væk, for ZDT er vitterligt en stærk, ærlig, benhård og intens thrill ride, som absolut levede op til mine forventninger. På intet tidspunkt tyer filmen til nemme løsninger eller lefler for sit publikum og den undgår også den moralske belæring. Seeren er overladt til selvstænding tænkning. For Bigelow har nemlig ikke taget entydigt standpunkt for hverken krigen mod terror eller anvendelse af tortur. Filmen skildrer det bare, som det er, uden belæring. Personerne i filmen opererer derfor som, ja ansatte, hvis job er prioritet nummer 1. Vi bliver ikke oversovset med lange motiver om hvorfor dit og hvorfor dat.. Vi kastes direkte i denne lange efterforskningssag, men dermed ikke sagt, at der ikke ligger mere i Jessica Chastain karakter, for det GØR der. Der er enkelte små momenter af sårbare situationer, som på den ene side viser et meget sårbart og ensomt mennekse, og på den anden side, målrettet og benhård i sit fag, som helhjertet brænder for missionen. Hun spiller helt fantastisk og troværdigt. Fotografi, lyd og klipning er også i top her, og detaljerne. Klimakset er seriøst neglebidende intens. Thumbs op herfra og en anbefaling til dem der gerne vil se en seriøs politisk film. Den er IKKE "amerikansk", så vær ikke bange.

5/6


Du skrev vist alt det jeg ville have skrevet. Enig!
Kunne ikke lade være med at grine da Maya sagde "I'm the motherfucker that found the place" til Gondolfini som CIA direktør! :D


5/6
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#36 wigant 11 år siden

Tidligere jægersoldat Lars Møller er imponeret:

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-64206628:j%...

Selv syntes jeg at angrebet på opholdstedet var nervepirrende og intenst, til trods for man udmærket kendte udfaldet. Dette skyldes bl.a., at der var meget lidt ramasjang og tju-bang (i forhold til hvad man kunne have forventet).
Gravatar

#37 Outbound Sith 11 år siden

"Zero Dark Thirty" er nok den film i Oscar-sæsonen, som jeg havde glædet mig allermest til, så efter at have læst anmeldelsen var jeg virkelig nervøs for, at det ville blive en kæmpe skuffelse. Men jeg kan heldigvis konstatere, at jeg er rørende uenig med anmelderen! :)

Derimod er jeg rørende ENIG med #14 og #34.

Jeg havde ud fra traileren forventet en spionthriller parret med stemningen fra "The Social Network". Men nu her efter at være kommet hjem fra biografen er det en helt anden film, jeg vil sammenligne den med, nemlig "Thirteen Days". Begge film fortæller sin historie stramt styret af plottet, som er baseret på virkelige hændelser. Begge film skærer (næsten) al karakterudvikling og forceret dramatik fra i jagten på at fortælle historien, som den virkelig udspillede sig. Og på trods af, at slutresultatet er kendt på forhånd, så er vejen derhen i begge film en særdeles spændende og nervepirrende oplevelse.

Indledning på "Zero Dark Thirty" - der i øvrigt indeholder max. 15 minutters scener med realistisk, ubehagelig tortur, og ikke den halve time med Hostel-agtige grusomheder, som nogle (primært amerikanske) anmeldere synes at hentyde - frustrerede mig til at starte med. Den virker til at være "all over the place". Karaktererne famler i blinde i deres jagt på noget, hvad som helst, de kan bruge som et spor. Men i virkeligheden er det sikkert en uhyre realistisk skildring af forløbet, og virkningen bliver kun fordoblet af, at man som tilskuer selv føler sig kastet ud på dybt vand i en film, der insisterer på ikke at overforklarer sit plot.

Der er 2-3 steder, hvor filmen rykker ud af sin strengt dokumenterende stil og begynder på noget, der ligner unødvendig dramatisering af begivenhederne, og det ærgrede mig så meget, at der ryger en stjerne på den konto. Det er f.eks.
efter eksplosionen på Marriott-hotellet, hvor Maya og Jessica skal hoppe ind og ud mellem flammerne i køkkenet, og sekvensen, hvor en Navy SEAL kigger bekymret på et par lig og børnene i bin Ladens hus.
Den sidste ting bliver i øvrigt også nævnt i den Lars Møller-historie, der er linket til i #36. (Ja, jeg klappede lige mig selv lidt på skulderen, da jeg læste det.)

"Zero Dark 30" står og falder med, at jeg tror på Maya og hendes mission, og FOR HELVEDE hvor jeg tror på hende! Hele vejen igennem! Det kræver sin skuespiller, når der stort set ikke er nogen persontegning at hænge figuren op på. Derfor er Jessica Chastains Oscar-nominering fuldt fortjent. (Det hjælper naturligvis også, at jeg i forvejen tilbeder hende ukritisk. ;P) Den lille tvivl om, hvem Maya egentlig er inde bag facaden, bliver lukket i det øjeblik, vi får at vide,
at hun er blevet headhuntet til CIA direkte fra high school (crazy shit, i øvrigt!) og siden da ikke har lavet andet end at jage bin Laden.
Det er hendes liv. Der ER ikke andet! Og det er alt, jeg behøver vide.

5/6
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#38 Outbound Sith 11 år siden

En enkelt ting mere, jeg lige må pointere (selvom det kan virke som en undskyldning for en tilsyneladende brist i filmen):

Det er blevet nævnt, at filmen visse steder er noget lang i spyttet. Jeg er for så vidt enig i, at det godt kan føles sådan, men jeg er overbevist om, at det er meningen. Filmen foregår over ti år, og den er presset ned på små 2½ time. Normalt ville det betyde en række af hæsblæsende highlights, for det er indlysende, at der ikke har være lige meget tryk på hele vejen gennem de ti år. Det, denne film gør - i modsætning til så mange andre - er, at den tør også at vise lidt fra de døde perioder, så vi som publikum på vores egne præmisser kommer til at dele Mayas frustration over, at der ikke sker en skid. Det er naturligvis tydeligst eksemplificeret i hendes stunt med sprittussen.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#39 Ispep 11 år siden

#38

Enig. Og på den måde er filmen mere lig med film som Zodiac. Man skal ikke forvente "billig" action. Det er en film om at finde frem til Bin Laden, som krævede en masser undersøgelser, Info, tortur og lign. Dermed ikke sagt den ikke er intens, for der er virkelig nogle intense selvmordsaktioner undervejs. Men det er dog en film der ikke lefler for nogen.
Gravatar

#40 Doga 11 år siden

Kan anmelderen fortælle, hvorfor der er givet 3 stjerner, når der næsten ikke er et eneste positivt ord i anmeldelsen om filmen.

Jeg synes det var en medrivende film, hvor der ukonventionelt er skæret helt ind til benet og det hele kun handler om 'rejsen'. Jeg elsker følelsen af meningsløshed som filmen giver i sin sidste scene. Der er desværre ikke mange gode kvindelige hovedroller i film for tiden, som selvfølgelig er træls, men Chastain synes jeg gør det formidabelt. Uden meget baggrundshistorie formår hun alligevel at vise præcis hvilken person det er hun spiller. Jeg kan også godt lide hvordan filmen, med sin koncentration på forløbet, præsenterer og udvikler sin karakterer på en unik og spændende måde. Filmen viser forløbet, og undervejs kommer seeren langsomt tættere og tættere på hovedkarakteren. Der går et godt stykke tid, før der er gravet igennem lagene og man er kommet helt under huden på hende.

5/6

Skriv ny kommentar: