Tak mr Fincher - du er den fornemste eksponent for godt og solidt Hollywood filmhåndværk. Endnu engang overraskes man af hvor professionelt hele denne produktion er skruet sammen og sikke en nydelse - for hvor er der dog fandens til niveau forskel i forhold til så meget andet. Fincher er perfektionist, ja - og det kan ses, endda uden det går ud over fortællingen. Det en meget stor kvalitet i sig selv og iøvrigt en pissesvær balance, hvilket meget få instruktører mestrer. Mr. David Fincher er en af dem og hurra for det - jeg glædes stort set hver gang jeg ser en film af ham. Et par timer i hans selskab er et par timer i hænderne på en man ved kan sit kram 100% - and then some, uden at man føler han er påtrængende eller ude på at "vise muskler". Det er bl.a den nøgternhed der gør hans produktioner til en filmisk nydelse der kun kan opleves i en god biograf. 10/10 herfra og venter gerne tre-fire år på hans næste hvis det er det der skal til.

#33 Nope, jeg må vist kendetegnes som hørende til hobbyisterne udi faget :)

"Bruce" er blot stjålet fra verdens største performer på en rockscene nogensinde, hr. Springsteen.

Men jeg er glad for du havde samme opfattelse omkring filmen :)

Nu er det jo ofte, vi alle kan finde på at bruge begrebet fremragende, genial og lignende om instruktører, der laver gode film. At lave gode film gør ikke automatisk en til en fremragende instruktør. Og selv fremragende instruktører laver middelmådige film indimellem. Hitchcock og Wilder gjorde det og Fincher har gjort det og vil gøre det igen.

Film som kan modstå tidens tand og vedblive med at være seværdige 10, 20 og 30 år efter de blev lavet, er udtryk for kvalitet.

Jeg vil formod, at der er instruktører som nogle gange laver film, ud fra en ren kommerciel betragtning. Lidt kærlighed, et par stjerneskuespillere og en mainstream historie, kan hurtigt generere $150-200 mio. i boxoffice. Nogle vil lave en blockbuster og finder en fantasybog som har lidt LOTR indhold, køber rettighederne og går igang. Og så er der de instruktører, som finder et projekt som interesserer dem, bliver besat af, som de studerer, går i detaljer med og for enhver pris må filmatisere.

Ser man på Finchers omgang med Zodiac materialet, har man en instruktør som viser respekt og ydmyghed overfor sit oplæg og som går meget vidt for at portrættere de oprindelige begivenheder så sandfærdigt som muligt. Dette hænger sammen med evnen til at gå i detaljer, at VILLE gå i detaljer og bruge tid på det, som i vore øjne, umiddelbart nemmest kan betragtes som værende uvæsentlige trivialiteter. Ikke kun visuelle detaljer, men den tunge gennemgang af facts, utallige interviews med personer fra den tid.

Når man ser Finchers Zodiac og alle disse små detaljer blive præsenteret i en sammenhæng, så ved man dette er én af et fåtal af instruktører, som har gjort sig så stor umage. Det betyder ikke Fincher gør sig ligeså meget umage næste gang, eller næste gang igen. Det kommer an på idéen til den givne film. Er det et pauseprojekt, et kommercielt projekt, eller et besættelsesprojekt. Af sidstnævnte kombineret med en instruktørs respekt og ydmyghed, opstår de bedste film og derved fødes de fremragende instruktører.

#35-36

Det er selvfølgelig et vidt begreb, men tit synes jeg også det er kendetegnende for "fremragende/geniale" instruktører at deres personlige stil altid skinner igennem og at deres arbejde altid er værd at følge, selvom du også laver noget skidt indimellem. Det er den slags instruktører hvis karriere man bliver optaget af, og hvis arbejde man følger uanset om de er inde i dårlige perioder eller ej. Selv når de kikser er deres fejl som regel mere interessante, end andre mere "ordinære" instruktørers succeser.

Jeg var inde og se den i Falkoner biografen igår (mit første besøg).

Første mord i filmen ligger op til at det er en thriller.



Men i resten af filmen er der det til tider ikke tydeligt hvilke oplysninger der skal interessere tilskueren - dette skyldes ikke kun at morderen ikke bliver fundet men måske nok så meget det litterære værk filmen bygger på.

Jeg synes filmen er særdeles underholdende og den driller i forhold til utallige crime serier (CSI osv.) hvor obduktionen, fingeraftrykket, et hår osv. fælder den skyldige - noget som DOAP også gør i mindre grad. Flere jurister i USA har ligeledes klaget over at jurier har set for mange af disse serier og forventer en der popper om med det afgørende bevis fra obduktionen eller den "videnskabelige" betjent.

Jeg lagde først mærke til sent at der var et par scener der var ude af focus men så det ikke tit nok til at der var tale om en bevist stil - er der nogen der har en mening om det? det kan vel næppe betegnes som 70'er stil? er det et udtryk for at Fincher vil gøre begrænsningerne af HD teknikken salient som stil (ved ikke nok om teknikken til at kunne afgøre om det er en reel begrænsning).

Ikke at jeg her har lavet en anmeldelse men en dejlig film - 5/6