Marvels tegneserieunivers har siden starten på århundredet fundet betydelig succes på det store lærred. Faktisk er Stan Lees ikoniske helte blevet så populære, at Marvel Studios i 2008 selv begyndte at producere spillefilm, der tilsammen udgør et samlet univers og historiens tredjebedst sælgende film-franchise. I anledningen af studiets seneste udgivelse, “Captain America: The Winter Soldier”, får du her listen over de fem bedste film baseret på Marvel-materiale.
5. “Hulk”
Ang Lees 2003-filmatisering af historien om den grønne Hulk blev ganske vist en økonomisk skuffelse, men filmen i sig selv fejler bestemt ingenting. I historien følger vi videnskabsmanden Bruce Banner, der efter et uheld med gammastråling må lære at styre sit temperament, som under den rette mængde provokation forvandler ham til et frygtindgydende grønt monster. Plottet lyder måske nok som skelettet for enhver superheltefilm, men Lees fortolkning er forbavsende jordnær og karakterbunden, og den prioriterer hovedpersonens indre konflikter og ydre relationer langt højere end effekter og meningsløs action. Det gør den langt mere sofistikeret og medrivende end så mange andre af dens artsfæller.
4. “The Wolverine”
Jærven rejser til Japan i James Mangolds formidable forsøg på at puste nyt liv i karakteren efter den middelmådige “X-Men Origins: Wolverine” fra 2009. Og man må sige, at instruktøren bringer Logan tilbage i topform. Hugh Jackman har aldrig været mere overbevisende i rollen – måske på grund af den uventede karakterrealisme, der ulmer under det ellers urealistiske plot. Det store stykke kød er nemlig blevet menneskeligt, og hans følelser og valg er så logiske, som de nu engang kan være, givet filmens ekstraordinære præmis. De kunstneriske valg og tekniske virkemidler er langt mere subtile end forventet, og så har æstetik og plot fået en gevaldig opgradering, så der ikke blot leveres solid underholdning, men også noget så fantastisk som stof til eftertanke.
3. “Captain America: The First Avenger ”
I denne billedskønne filmatisering om den magre og kejtede Steve Rogers, der forvandles fra superskvat til supersoldat, bliver New Yorks skyskrabere til en forveksling udskiftet med nostalgisk arkitektur fra 1940’ernes Amerika, hvilket fungerer forbavsende godt. Selve ideen om en patriotisk og stjernebeklædt ridder har altid været betragtet som lidt småkomisk, men takket være Joe Johnstons kyndige blik for detaljen og uhøjtidelig humor, ender slutproduktet som en forfriskende og opfindsom milepæl for Marvel. Filmen bryder med den traditionelle formular for popcornunderholdning og bevæger sig ind på et satirisk område, hvor superhelten sættes i kontekst til det samfund, som skabte ham, hvilket gør filmen til en af franchisens mest interessante.
2. “Spider-Man 2”
Det kan godt være, at Sam Raimi allerede havde opnået massiv succes med sin første spillefilm om den nørdede edderkoppemand, men efterfølgeren er et af de sjældne tilfælde, hvor fortsættelsen faktisk overgår originalen. Skurken er mere kompleks, helten har mere på spil, og dramaet når hidtil usete højder. Dertil kommer, at den sublime kameraføring og de knivskarpe, computerskabte kompositioner skaber aktionsekvenser, der i dag stadig er blandt de mest sindsoprivende og spektakulære inden for genren. Filmen opfylder med andre ord alle de kriterier, der er tilstede i en vellykket fortsættelse.
1. “Iron Man”
På førstepladsen finder vi filmen, der satte gang i tandhjulet og gjorde Marvel til en af filmbranchens helt store. Der er selvfølgelig tale om Jon Favreaus bud på historien om den rige, excentriske og flabede mangemillionær Tony Stark – bedre kendt som Iron Man. En film, der med dens farverige CGI, pikante humor og ubesværede stil stod i stærk kontrast til Christopher Nolans genredefinerende “The Dark Knight”. Ikke desto mindre har den vist sig at være mindst lige så indflydelsesrig og populær, hvilket selvfølgelig skyldes den sprudlende, flamboyante og karismatiske præstation fra Robert Downey Jr., der nærmest egenhændigt har sat tonen og vist vejen for alle fremtidige Marvel-film. I hans selskab er man garanteret kongelig underholdning fra start til slut, og det bedste er, at man ikke engang behøver at være den mindste smule interesseret i superheltegenren for at nyde hvert eneste øjeblik af dette brag.
#1 Fredag 10 år siden
#2 Batsy 10 år siden
Synes dog de bedste marvel film er følgende
1. The Avengers
2. X-men 2
3. Thor: The Dark World
4. Iron Man
5. X-men: First Class
#3 steadi07 10 år siden
Så "The Avengers" for ikke så forfærdeligt lang tid siden, og det er som om, at noget af magien fra biografen ikke helt blev overført til tv'et.
Jeg skal nok have set "Iron Man" igen snart, og måske også 2'eren. Kan mærke, at det er ved at være et godt stykke tid siden. 3'eren var noget juks.
#4 gladiator 10 år siden
Vilkårlig rækkefølge:
1. Iron Man er uden tvivl stadig deres bedste
2. X-men var intet mindre en kanon i de to første omgange. First Class var deroppe af!
3. Jeg er en af de få som faktisk var underholdt af den første Wolverine
4-5. Spiderman er også helt fremme. Må indrømme jeg ikke kan finde ud af om 1 eller 2 er bedst. Den rebootede udgave kan først rigtigt vurderes med den nye, da 1'eren bare var 'same old story'.
Jeg mener at det er de mest spektakulære.. Har ikke set Thor 2 endnu, da den første var bob-bob. Hulk har aldrig imponeret mig, synes direkte han er små-kedelig. Blade, The Punisher osv. var bare ikke særligt gode heller.
Man kan rose Marvel meget, men lige så godt de startede ud med X-men og Spiderman, lige så mange svipsere synes jeg der har været. The Avengers var ikke spændende på noget tidspunkt. Fin film, men uden nerve.
#5 Riqon 10 år siden
1. Iron Man
2. Spider-Man 2
3. The Avengers
4. Thor (har ikke set 2'eren)
5. Hulk
Den første "Iron Man" var suverænt vellykket, original nok til at skille sig ud og appellere til mit drengehjerte. Downey Jr. har selvfølgelig en god del af fortjenesten. Men derudover er den bare dejligt enkel og godt fortalt med tilpas god action. Holder stadig.
Jeg har en soft spot for samtlige Spider-Man-film. Det har jeg haft siden animationsserien kørte på TV2, hvor især klonsagaen gjorde indtryk, og jeg har siden læst mange tegneserier. Højdepunktet i sagaen har nok været, da han stod overfor den splittede Doc Ock, spillet af en eminent Alfred Molina.
The Avengers var en fantastisk underholdende tjubang tegneseriefilm, hvor både humor, action og karakterer fungerede på bedste vis, og alene det at den klarede denne udfordring (for det kunne let være gået meget, meget galt) gør den til en fantastisk film.
Thor genså jeg i går, og far-søn-bror-dramaet er nok noget af det bedste, jeg har set indenfor Marvel. Filmen lider dog på, at forholdet mellem Jane (Natalie Portman) og Thor virker lidt forceret... men derudover var jeg ganske fornøjet med farveladen, de pompøse kostumer og det skinnende Asgard. Om ikke andre følte det, så virkede det i hvert fald "magisk" på mig ;)
Jeg synes også, Ang Lee's "Hulk" er én af de mere interessante film indenfor Marvel, men det er nok at tage munden lidt for fuld at sige den ikke fejlede noget. Den havde op til flere svagheder, bl.a. en uengagerende slutning. Til syvende og sidst foretrækker jeg den dog helt klart frem for den klodsede "The Incredible Hulk". Der er muligvis andre Marvelfilm, som er bedre, som jeg bare har glemt om.
Blandt skuffelserne eller film, jeg regner for overvurderede, tæller så samtlige X-Men- og Wolverine-film og Captain America-filmen. De siger mig så godt som intet.
#6 Ispep 10 år siden
1) The Avengers
2) X-Men 2
3) Iron Man
4) Hulk
5) Spider-Man 2
Den nye Captain America kan måske godt blande sig i top 5 hvis den levere varen, som den lover ud fra trailers og omtalen.
#7 monzoon 10 år siden
2) Iron Man - RDJ er formidabel som Tony!
3) Spider-Man - etteren er min favorit og IKKE "the amazing"! Tobey Maguire er min spiderman mand
4) X men first class - er også et hit i min verden
5) Thor 2 - Det hele er på plads og man kan komme i gang med filmene, for mig er 2eren bedre end 1eren
glæder mig som et lille barn til at se de næste i serierne!
#8 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
Tydeligvis en liste, hvor man har villet komme lidt omkring, frem for at tage det bedste. Hulk filmene og The Wolverine er jo på INGEN måde blandt det bedste.
Bedste 4 pladser indtages af
1) X2
2) Spider-Man 2
3) Blade 1
4) X-Men
5) Spiderman 1
Jeg synes ikke nogen af de Iron Man-film er fantastiske. Avengers, Fantastic Four, Electra, Ghostrider, Thor og de fleste øvrige X-men-film er elendige.
#9 Doom 2: Hell on Earth 10 år siden
That doesn't compute! Mit ego burde være større, og den blotte omtale af CENSUR burde medføre blacklisting.
#10 Mr. Anderson 10 år siden
2 Hulk - Genial klipning og score, og en Hulk som man føler med
3 Captain America: The First Avenger - Den bedste oprindelse historie
4 X-Men: First Class - Solidt skuespil og manuskript
5 Iron Man - Robert Downey Junior er som skabt til at være Iron Man
Jeg ser dog meget frem til The Amazing Spider-Man 2 og 3, pga det der (forhåbenligt) sker med Gwen, introduktionen af Mary Jane, og oprindelsen af Sinister Six. Guardians of the Galaxy ser også rigtig lovende ud.