Søndag nat vandt Leonardo DiCaprio en Golden Globe for sin hovedrolle i “The Wolf of Wall Street”. En cementering af sin status som den måske dygtigste mandlige skuespiller i sin generation. Her et bud på DiCaprios fem bedste filmpræstationer igennem tiden.
Globen blev vundet for rollen som den skruppelløse børsmægler Jordan Belfort. DiCaprio har altid haft en svaghed for manierede roller på kanten eller toppen af samfundet. Belfort er begge dele og forløses med en berusende energi, så man næsten tror på, at DiCaprio havde indtaget de stoffer, som virkelighedens Belfort tog. Ulven Leo har med den præstation henvist Michael Douglas’ Gordon Gekko til de billige pladser på Wall Street.
4. “Django Unchained”
Ligesom Henry Fonda har DiCaprio været kendt som en notorisk good guy. Fonda brød med det image med sin ikoniske rolle som western-skurken Frank i klassikeren “Once Upon a Time in the West”. Pudsigt nok var det også i en western, at DiCaprio brød med sit image som klassens pæne dreng. I Quentin Tarantinos “Django Unchained” spiller han en diabolsk plantageejer med det djævelsk fromme navn Calvin Candie. Filmens sorte slaver bliver holdt nede, så man skulle tro, at han aldrig har bestilt andet end at være hvid slavepisker.
3. “Titanic”
Han var virkelig ”The king of the world” i årene efter rollen som førsteelskeren over alle førsteelskere i en af filmhistoriens største finansielle successer. Det kan godt være, at han gik ned med skibet, men han gjorde det i en grad, så han med sit daværende boyband-look var en fast bestanddel af alverdens pigehjerter, der så filmen igen og igen i håb om, at søde Leonardo ville overleve skibbruddet denne gang.
Karrieren tog for alvor fart tilbage i 1993 – dengang Lasse Hallström stadig var god. Det gjorde den i birollen som den tilbagestående Arnie. En karakter med et handicap kan let overgøres, men DiCaprio turnerede den så præcist, at resten er, ja, filmhistorie. Således skal man vist være lavet af det isbjerg, som Titanic sejlede ind i, hvis ikke man røres lidt i scenen, hvor Arnie tror, den døde mor leger gemmeleg.
1. “Revolutionary Road”
I Sam Mendes’ vel nok bedste film fandt Leo og Kate (Winslet) sammen som filmpar igen for første gang siden “Titanic”. Man kan endda vælge at se filmen som en fantasiforlængelse af deres parforhold, hvis ikke DiCaprios Jack var druknet dengang. I så fald var det nok godt, at han druknede, for filmen er ond i Bergman-klassen. Begge hovedroller spiller deres livs roller som en del af det tilsyneladende perfekte Wheeler-par. I særdeleshed DiCaprio, der som Frank Wheeler gav liv til filmverdenens version af Don Draper – bare bedre.
#31 Zt3pH 10 år siden
I film som The Beach og Titanic synes jeg ikke han havde afsløret sit eget potientale endnu, ellers også fik han ganske enkelt ikke roller hvor han kunne udfolde sig. Den sidste af disse roller han spillede i starten af hans karriere var måske endda hans bedste, og jeg synes ikke filmen tidligere er nævnt. Gangs of New York var jo intet mindre end fantastisk ikke mindst især takket være Daniel Day Lewis - Fantastisk at se de 2 sammen.
Præstationen i Django fortjener også et cadeau!
#32 tiany 10 år siden
#33 Åkepool 10 år siden
1. What's eating Gilbert Grape (hvor han er en kende mere genial).
2. The Basketball Diaries.
3. Revolutionary Road.
4. Shutter Island.
5. The Wolf of Wall Street.
6. Catch me if you can.
7. Django Unchained.
Har set fire mere med ham og de kan få en delt 8. plads.
Jeg går ud fra, at "Revolutionary Road" er imellem dem?
Og med den udmelding har du selvfølgelig set både "The Basketball Diaries" og "What's Eating Gilbert Grape", som han jo begge trækker voldsomt ned?
#34 Menneskedyr 10 år siden
http://www.youtube.com/user/zortblak
https://soundcloud.com/user9155925
#35 HandsomeCowboy 10 år siden
1 : Shutter island
2 : The departed
3 : The Aviator