Wolf of Wall Street, The
Udgivet 9. jan 2014 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
“Det handler om penge” er titlen på en film af Martin Scorsese fra firserne. Et årti, der i Scorseses nye “The Wolf of Wall Street” danner ramme om en sort satire, som også handler om penge. Og meget andet. Måske for meget andet. Som en art lillebror til Gordon Gekko spiller Leonardo DiCaprio den sultne børsmæglerulv, der ikke bare spiser op, men som vulgært grovæder fra en fuldfed finansboble-buffet. Filmen er også fuldfed og vulgær. Meget god og alt for meget. En bananasplit med en foie gras-burger ovenpå. Nammenam.
Det er filmens på-hoved-vendte pointe, der er en af dens djævelske styrker. Skylden for finanskriser ligger ikke hos de 1 % rigeste, men derimod i drømmen hos de 99 % andre om at springe over det lave gærde med en blondine under armen. Scorseses skelet til filmen lugter måske også af lidt lavt gærdespringeri: Ung håbefuld drømmer forføres af lette penge og privilegier i en suspekt verden på kant med loven. Sådan lød historien om Henry Hills storhed og gangsterfald i Scorseses vel nok mest helstøbte film, “Goodfellas” fra 1990. Havde Henry været født 20-30 år senere, så havde han sikkert ikke blevet gangster, men børsmægler på Wall Street. Og heddet Jordan Belfort? Historien er den samme, men udførelsen er denne gang knap så strømlinet elegant.
Men manden i midten, Leonardo DiCaprio, får det hele til at glide overbevisende ned. Med en energiudladning af en anden, forbrugeristisk verden charmerede han mig igennem samtlige tre timer, hvor jeg i et svagt øjeblik også fik lyst til at eje en hvid Ferrari. En bil, der er birolle i filmens næstbedste scene, hvor Belfort skal hurtigt hjem og afværge en katastrofe, men uheldigvis i samme sekund er blevet ramt af en stofrus, der giver spastiske lammelser. Turen ud til og ind i bilen er slapstick på Chaplin-klasse. Den bedste scene falder tidligt med filmens bedste præstation. Matthew McConaughey er med i under 10 minutter, hvor han som usundt solbrun børshaj kobler vækstkritik og manglende Wall Street-moral med råd om daglige baner coke og pikspillere. Alle blegner derfra i sammenligning – både bogstaveligt og i overført betydning.
“The Wolf of Wall Street” er god og voldsom, men ikke voldsomt god. Rygtet fra Hollywood lyder, at filmen blev klippet færdig i en fart op til Oscar-deadline. Det kan ses på resultatet, der strutter af energi og alt muligt andet. Næste gang tror jeg bare gerne, at jeg vil have min foie gras-burger inden min bananasplit. Begge lækre ting, men timing betyder noget.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet