Af: Morten Vejlgaard Just | Udgivet: 2014-07-01

Juli rimer altid på action, effekter, sjov og ballade i biografen. Også i år. Fransk sex, tegnede drager, norsk fjeldkomik, aberevolution og Marvel tegner de mest spændende biograffilm i industriferien.

5. “Sådan træner du din drage 2

1’eren var en børnevenlig animationstur på drageryg. En klassiske film fra Dreamworks: sjov og ligetil. 2’eren ser endnu mere dragende ud med en ældre Hikke, der tager på flyvetur på Tandløs.



4. “Ung og smuk

Sommer, Frankrig og François Ozon. Det dufter af sex. Med rette. Et ventet erotisk drama med fokus på den unge og smukke Isabelle på 17 somre, der er uskyldig datter derhjemme, men lige det modsatte, når hun er ude.



3. “Kraftidioten

Var årets gode grin på Berlinalen, hvor der blev hvisket velfærds-Tarantino i krogene. Danske Kim Fupz Aakeson har skrevet manus til en film, der ligner en omgang “Blinkende lygter” på norsk.



2. “Abernes planet: Revolutionen

I 2011 fik vi den ok oprindelse. Nu venter en fuldfed abe-revolution i det, der ligner en postapokalyptisk drømme-blockbuster. Pas på, aberne kommer!



1. “Guardians of the Galaxy

”Hvem?” Tænker dig, der måske ikke er Marvel-nørd. Du kender helt sikkert “The Avengers”. Tænk på det her superheltehold, som den mærkeligt absurde og helt igennem gakkede fætter. Den skal ses!


God biograftur!

Gravatar

#11 steadi07 10 år siden

Jeg hopper så ind og ser "Transformers" først, og så må jeg se om der er andre, som jeg gider se. "Transformers" er næppe garanti for en stor dramatisk oplevelse, men til gengæld kommer jeg til at opleve en robot-dinosaur, og det er mindst ligeså vigtigt.
Gravatar

#12 Sweetiebellefan 10 år siden

Ser frem til Galaxy.
Twilight Sparkle: "Real friends don't care what your cover is. Friendship is a wondrous and powerful thing.

Skriv ny kommentar: