Michael Corleones transformation i etteren er intet mindre end hårrejsende genial og karakterens tour de force af en udvikling i det hele taget er Pacinos mesterstykke. Derfor: Michael.
1. Michael Corleone (Al Pacino) Al Pacinos hypnotiske, nærmest tavse portræt af familiens enspænder, der mod sin vilje ender i den sorteste afgrund, alene og forladt af alle han havde nær, er intet mindre end hjerteskærende. Hans rejse fra den unge, idealistiske amerikaner og krigshelt, hæderlig og glad, til den i sidste ende fortabte magtherrer, alene på sin bænk ved sit store hus, er intet mindre end hjerteskærende. Ikke mindst, fordi det aldrig var det liv han havde ønsket eller planlagt, men fordi hans kærlighed til sin far tvinger ham til ikke at lade hans imperium gå til grunde. Men han har ikke sin fars familiære kvaliteter, Michael har altid været en enspænder, og derfor er så trist at se ham ødelægge alt. Al Pacinos evne til igennem de to film at blive mere og mere intens, men livløs, giver et af de mest hårrejsende portrætter set på det store lærred. Hans blik da han sidder på bænken til sidst får mig altid til at skælve, når man tænker tilbage på den yngre Michael man så til søsterens bryllup, og som nu er helt væk.
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
#5 Var han nogensinde glad? Hehe, men et virkelig godt og velunderbygget indlæg, som jeg er meget enig i. Min favorit er dog - og vil altid være - gode gamle Marlon Brando som Vito Corleone. I mine øjne vil han altid være den "ægte" Godfather, der formår at kombinere varme og visdom med en tilbagelænet autoritet, som gør ham på én gang elskværdig og farlig.
Jeg er vild med denne sammensætning og hans kølige, beherskede facon à la "Give this to, ah, Clemenza. I want reliable people; people that aren’t gonna be carried away. I mean, we’re not murderers, despite of what this undertaker says." eller "I'm a superstitious man, and if some unlucky accident should befall Michael - if he is to be shot in the head by a police officer, or be found hung dead in a jail cell... or if he should be struck by a bolt of lightning - then I'm going to blame some of the people in this room; and then I do not forgive."
Vito Corleone var manden, der i sin tid fornyede mit syn på gangsterverdenen. I'm gonna go with him! ;)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Det er beskæmmende at høre Coppola fortælle om hvor svært han havde ved at få lov til at bruge Brando, og som Paramount var på nakken af Coppola da filmen blev fremstillet. Studiet havde bl.a arrangeret besøg af en anden instruktør som måske skulle overtage filmen.
Den sidste scene i 2'eren var det egentligt meningen at Brando skulle medvirke i, og grunden til at han ikke gjorde det var at de ikke kunne blive enige om betalingen. Brando fik 250.000 $ (+ procenter af omsætningen) for sin rolle i Godfather 1, og det var han IKKE tilfreds med.
Men helt sikkert nogle forrygende film
http://www.grillbarguiden.dk Find en kvalitetsgrillbar nær dig !
Den var ikke helt let. Marlon Brando er fantastisk som Vito, men for mit vedkommende blev der stemt Al Pacino - han er suveræn! - Michael (Som der allerede er nævnt) forandre utrolig flot karakter, så derfor fik han min stemme.
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything". Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
#1 filmz-Is 17 år siden
Når men min top 3 ser sådan ud:
1. Vito(Marlon Brando) Simpelthen en geniel skuespiller..
2. Michael ( Al Pacino )
3. Vito ( Robert De Niro )
Marlon Brando spiller forrygende i Godfather.. Jeg var især vild med hans stemme, og hans bevægelser...
Noget af det bedste skuespil i en af verdens bedste film...
#2 Yoda 17 år siden
Det blev naturligvis Vito, der blev stemt på! Michael Corleone nupper anden pladsen.
#3 mr gaijin 17 år siden
#4 dolphinfriendly 17 år siden
#5 filt 17 år siden
Al Pacinos hypnotiske, nærmest tavse portræt af familiens enspænder, der mod sin vilje ender i den sorteste afgrund, alene og forladt af alle han havde nær, er intet mindre end hjerteskærende. Hans rejse fra den unge, idealistiske amerikaner og krigshelt, hæderlig og glad, til den i sidste ende fortabte magtherrer, alene på sin bænk ved sit store hus, er intet mindre end hjerteskærende. Ikke mindst, fordi det aldrig var det liv han havde ønsket eller planlagt, men fordi hans kærlighed til sin far tvinger ham til ikke at lade hans imperium gå til grunde. Men han har ikke sin fars familiære kvaliteter, Michael har altid været en enspænder, og derfor er så trist at se ham ødelægge alt. Al Pacinos evne til igennem de to film at blive mere og mere intens, men livløs, giver et af de mest hårrejsende portrætter set på det store lærred. Hans blik da han sidder på bænken til sidst får mig altid til at skælve, når man tænker tilbage på den yngre Michael man så til søsterens bryllup, og som nu er helt væk.
#6 filmz-Is 17 år siden
#7 Pytter 17 år siden
Han er genial, og spiller fantastisk i alle 3 film, og som allerede nævnt er hans karakter forandring hårrejsende.
#8 evermind 17 år siden
Var han nogensinde glad? Hehe, men et virkelig godt og velunderbygget indlæg, som jeg er meget enig i. Min favorit er dog - og vil altid være - gode gamle Marlon Brando som Vito Corleone. I mine øjne vil han altid være den "ægte" Godfather, der formår at kombinere varme og visdom med en tilbagelænet autoritet, som gør ham på én gang elskværdig og farlig.
Jeg er vild med denne sammensætning og hans kølige, beherskede facon à la "Give this to, ah, Clemenza. I want reliable people; people that aren’t gonna be carried away. I mean, we’re not murderers, despite of what this undertaker says." eller "I'm a superstitious man, and if some unlucky accident should befall Michael - if he is to be shot in the head by a police officer, or be found hung dead in a jail cell... or if he should be struck by a bolt of lightning - then I'm going to blame some of the people in this room; and then I do not forgive."
Vito Corleone var manden, der i sin tid fornyede mit syn på gangsterverdenen. I'm gonna go with him! ;)
#9 silentbob 17 år siden
Det er beskæmmende at høre Coppola fortælle om hvor svært han havde ved at få lov til at bruge Brando, og som Paramount var på nakken af Coppola da filmen blev fremstillet. Studiet havde bl.a arrangeret besøg af en anden instruktør som måske skulle overtage filmen.
Den sidste scene i 2'eren var det egentligt meningen at Brando skulle medvirke i, og grunden til at han ikke gjorde det var at de ikke kunne blive enige om betalingen. Brando fik 250.000 $ (+ procenter af omsætningen) for sin rolle i Godfather 1, og det var han IKKE tilfreds med.
Men helt sikkert nogle forrygende film
Find en kvalitetsgrillbar nær dig !
#10 filmz-Aras 17 år siden
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".