Jeg holder også på, at Watchmen (Director's Cut, forstås) er en flottere, mere kompleks og mere interessant film end The Dark Knight.
Begge film tager i bund og grund fat i samme problemstilling om den magt, samfundets beskyttere har, og det ansvar, der følger. Hvordan disse mennesker hele tiden balancerer faretruende på kanten til misbrug af deres position.
Med sine 3 timer favner Watchmen en række komplekse karakterer, der breder sig over et par generationer af superhelte og fletter deres liv og gerninger ind i hinanden sideløbende med opklaringen på af en af deres tidligere kolleger. Karaktererne er menneskelige, fejlbarlige og nuancerede og får hver i sær et imponerende spillerum taget i betragtning, hvad filmen skal gabe over. Historien har samfundsmæssigt bid, er kompromisløs og tør vove sig ud i en lidet flatterende dekonstruering af heltene som bl.a. psykotiske og impotente stakler. Ikke alene rummer historien alt dette, men formår at skabe sit univers inden for filmens spilletid; mange publikummer havde ikke - som det er tilfældet med Batman - forudkendskab til universet fra hverken Moores tegneserier eller tidligere film, der har etableret tingene på forhånd. Og så synes jeg - men det er der sikkert mange, der ikke er helt enige i - at filmen har en lækker billedside som er godt i tråd med det kulørte forlæg. Og så er Jackie Earle Haley helt fantastisk som Rorschach!
Jeg hører også til dem, der er vild med The Dark Knight og syntes i starten, at det var alt for tæt løb mellem de to til, at jeg kunne bestemme mig. Ret beset er grundidéen banal: kattens leg med musen - men i Nolans hænder bliver filmen fuld af overraskelser og drejninger. Det er først og fremmest The Joker, der driver værket med en fremragende præstation af Heath Ledger. Resten af filmens cast spiller lidt andenviolin til ham. Sammenlignet med de fleste andre superheltefilm formår den stadig at være topklasse, men sammenlignet med Watchmen, savner jeg bredden af og samspillet mellem spændende karakterer. Selv om temaet i filmen er det samme, er TDK tydeligvis mere en tjubang-film end Watchmen med sine mange biljagter, eksplosioner, skyderier, slåsscener osv., og om man i sidste ende foretrækker det ene eller det andet er en smagssag. Historien holder måske pulsen oppe på en anden måde end Watchmen, men løjerne føles samtidig lidt konstruerede (lidt som i filmen The Game) - der er mange ting, som skal klappe, hvis joken skal lykkes, og det bliver de da også ved med. Jeg undrer mig desuden stadig over et par af scenerne (hvordan fanden gik det til, at Batman lige sammenstykkede fingeraftrykket fra den smadrede kugle, og hvordan fungerer det lige med de soniske mobildimser tilsidst?) Harvey Dent-delen lugter desværre lidt af at skulle have været en film i sig selv, men ender i stedet en smule karikeret og forhastet i sin afvikling. Misforstå mig ikke, jeg eeelsker TDK, men bedre end Watchmen? Nej, så skulle de 2½ time lige have været brugt det mere effektivt ...
Babo Rises (47) skrev:
set lidt med det skeptiske øje, så har Snyder blot gengivet forlægget, og "overført" billeder og dialog fra bogen og ændret lidt. Forestil dig, at du skriver efter din sidemand på skolen, og ender med at få en høj karakter :) med andre ord, så bringer Snyder som sådan intet nyt til fortællingen og vil dybest set "blot" hylde Moore's arbejde
Det her kan jeg så overhovedet ikke følge.
Både The Godfather og Fight Club er f.eks. meget vellykkede filmatiseringer, der ikke tilføjer så meget nyt, mere end de hylder forlæggene. Og det forhindrer ikke nogen af filmene i at være større præstationer og bedre film end TDK.
At stå med Watchmen, et af de mest lovpriste tegneserieværker nogensinde fra en forfatter, der er berygtet for at hade filmatiseringer - en holdning, der smitter af på talløse af hans fans verden over ... Dét tror jeg sgu ikke har været nemt. Watchmen er mange steder blevet kaldt tegneserien, der ikke kunne filmatiseres, og det var klart fra starten, at uanset hvad Snyder gjorde med projektet, ville der sidde en masse utilfredse mennesker tilbage.
Jeg tror virkelig du undervurderer det arbejde, der har været i at få historien omarbejdet til en 3 timer lang film (eller litterære forlæg generelt omarbejdet til det store lærred) - og i øvrigt både fange essensen og få det meste af indholdet med. At finde ud af, hvordan de mange sekvenser bedst vil fungere som levende billeder og at kombinere det med sin egen vision som instruktør. Så mange mennesker har allerede et billede af et eksisterende forlæg, når det skal omsættes til film, og jeg tror virkelig, sådan en proces kræver en instruktør, der kan holde tungen lige i munden.
Jovist er Watchmen en hyldest og en i det store hele meget tro filmatisering, men det er altså ikke, fordi Snyder minutiøst har kopieret hver eneste sekvens, som skeptikere beskylder ham for. Allerede startsekvensen med slagsmålet mellem The Comedian og dennes morder er i det store hele Snyders egne billeder, ligeledes den indledende montage med dens mange billeder af heltenes storhed og fald (som bygger på en lang række oplysninger fra bilag til tegneserien), Lauries opgør med sine vogtere og flere andre scener undervejs. Og slutningen er også ændret i forhold til tegneserien på en måde, jeg som fan af Moores værk faktisk har stor respekt for og i nogle henseender synes skaber mere sammenhæng i historien.
Med andre ord synes jeg ikke bare, Snyder "blot" har hyldet Moores fortælling, men også tilføjet historien en tilpas mængde af sin egen vision til at skabe den gode balance, en vellykket filmatisering bør have. Han jonglerer med mange bolde og formår efter min mening også at gribe disse.
Nolans Batman-historier er i øvrigt heller ikke 100% originale, men et sammenkog af utallige forudgående tegneserier fra flagermusens univers. Batman Begins indeholdt bl.a. scener baseret på Year One og The Man Who Laughs, mens TDK indeholder elementer fra bl.a. The Man Who Laughs. Ikke for at underminere Nolans fantastiske egenskaber som instruktør, men jeg synes lige, vi skal være enige om, at han ikke har opfundet alt porcelænet selv, men også hylder Batmans univers og en lang række glimrende fortællinger derfra - og hvorfor skulle han ikke dét?
Som bekendt deler jeg din begejstring for Nolan og er f.eks. helt oppe at ringe over Memento og Inception - og vildt begejstret for hans Batman-film. Bedre kan det næsten ikke gøres - lige med undtagelse, altså, af Watchmen. ;)
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Nu har jeg ikke læst forlægget bag Fight Club, så kan ikke udtale mig. Om den er bedre end TDK, svarer lidt til at sammenligne et æble med en banan. Jeg elsker dem dog begge :) Min pointe er stadig, at Snyder ikke står så stærkt rent kunstnerisk i min bog, udover at han blot har gengivet en meget vellykket fortælling på det store lærred. Jovist, han har fanget essensen i Moore's tegneserie, og det har sikkert også været en svær opgave (at lave film er nok ikke nemt) men rent kunstnerisk kan jeg ikke se, at Snyder skal have ret meget kredit, hvis Watchmen skal hyldes som den bedste superhelte film. Snyder fik også lavet Miller's 300, og det er også en hyldest, som gengiver billeder og dialog fra tegneserien. Tager du derimod film som Prestige og Memento, så er de vidt forskellige fra deres forlæg. Jeg siger ikke, og jeg sagde heller ikke, at Nolans batman er 100% originale, slet ikke. Men han har skrevet dem og lavet "sin" version og fundet på en historie, med klassiske temaer.
Jeg mener bestemt ikke, at Watchmen hverken er flottere eller mere kompleks end TDK. Jo, visse biroller er faktisk mere kringlede i Watchmen, hvor Nolan ofte satser på en hovedrolle-skildring. Mht. det visuelle, så er det meget en smagssag. Watchmen har mere et tegneserie udtryk, men jeg foretrækker til enhver tid Pfister's sublime fotografering. Til enhver tid.
evermind (51) skrev:
samtidig lidt konstruerede (lidt som i filmen The Game
Her mener jeg, at Watchmen er LANGT mere konstrueret og sværere at "sluge". Jeg giver dig ret i, at TDK også gerne vil underholde, mere end Watchmen, men det ser jeg som en styrke og et must, når man laver en Batman film :) Jeg mener bare i det hele taget, at TDK er en anelse stærkere på et dybere plan. Ikke nødvendigvis i selve historien, men mere på et menneskeligt plan, synes jeg Nolan rammer plet. Derudover synes jeg, at TDK også bare er mere underholdende og gribende, rent følelsesmæssigt.
mht de spørgsmål du har vedr TDK, mener jeg er blevet diskuteret flere gange. Og hey, giver alt mening i Watchmen? :)
53# Enig, mærklig ting at sige, vil gerne have at han udyber lidt før han siger at det slet ikke har noget med superhelte at gøre. Batman er da med og det handler om ham selvom Jokern stjæler hver eneste scene i filmen.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Ja da. Har du ikke bemærket det? Det er en trist historie, hvor jokeren er hovedpersonen. Den skildrer en stakkels minoritet af vansirede mennesker, der lider af ungdomssenilitet (læg mærke til, at jokeren hele tiden er forvirret med hensyn til sin opvækst og ægteskabsstatus), pyromani og ekstravagant tøjsmag. Vi følger staklen under et psykotisk udbrud, hvor han forestiller sig, at han er jagtet af en krydsning mellem en flagermus og en millionær. Hans værste fjende er en statsadvokat (et symbol på bureaukratiet i den undertrykkende socialforvaltning), som han dog indleder et transseksuelt kærlighedsforhold med, da advokaten bliver vansiret som ham selv. Det ender tragisk, da den vansirede advokat bliver slået ihjel af vrangforestillingen af en flagermus, men i det mindste sendes hovedpersonen på hospitalet, så han kan få den rigtige behandling.
#55 Wow, TDK bliver aldrig den samme film igen, og på mærkværdig vis er den for mig nye betragtningsmodel en afgørende forbedring. I hvert fald på papiret.
Vil meget gerne uddybe min betænkninger om TDK til alle der vil lytte. Vil også gerne debatere, modtage kritik på mine synspunkter og endda tage imod almindelig tilsvining af min person for at være en kætter. Men da dette er Snyder tråd, sgu vi så ikke finde et andet sted at kæmpe kampen. Så hvis nogen vil oprette en tråd (eller henvise til en allerede eksistrende) og opridse problemstillingen, kommer jeg og tager mine tæsk...
Orker ikke selv at starte en tråd nu, er på vej i seng!
#51 evermind 13 år siden
Begge film tager i bund og grund fat i samme problemstilling om den magt, samfundets beskyttere har, og det ansvar, der følger. Hvordan disse mennesker hele tiden balancerer faretruende på kanten til misbrug af deres position.
Med sine 3 timer favner Watchmen en række komplekse karakterer, der breder sig over et par generationer af superhelte og fletter deres liv og gerninger ind i hinanden sideløbende med opklaringen på af en af deres tidligere kolleger. Karaktererne er menneskelige, fejlbarlige og nuancerede og får hver i sær et imponerende spillerum taget i betragtning, hvad filmen skal gabe over. Historien har samfundsmæssigt bid, er kompromisløs og tør vove sig ud i en lidet flatterende dekonstruering af heltene som bl.a. psykotiske og impotente stakler. Ikke alene rummer historien alt dette, men formår at skabe sit univers inden for filmens spilletid; mange publikummer havde ikke - som det er tilfældet med Batman - forudkendskab til universet fra hverken Moores tegneserier eller tidligere film, der har etableret tingene på forhånd. Og så synes jeg - men det er der sikkert mange, der ikke er helt enige i - at filmen har en lækker billedside som er godt i tråd med det kulørte forlæg. Og så er Jackie Earle Haley helt fantastisk som Rorschach!
Jeg hører også til dem, der er vild med The Dark Knight og syntes i starten, at det var alt for tæt løb mellem de to til, at jeg kunne bestemme mig. Ret beset er grundidéen banal: kattens leg med musen - men i Nolans hænder bliver filmen fuld af overraskelser og drejninger. Det er først og fremmest The Joker, der driver værket med en fremragende præstation af Heath Ledger. Resten af filmens cast spiller lidt andenviolin til ham. Sammenlignet med de fleste andre superheltefilm formår den stadig at være topklasse, men sammenlignet med Watchmen, savner jeg bredden af og samspillet mellem spændende karakterer. Selv om temaet i filmen er det samme, er TDK tydeligvis mere en tjubang-film end Watchmen med sine mange biljagter, eksplosioner, skyderier, slåsscener osv., og om man i sidste ende foretrækker det ene eller det andet er en smagssag. Historien holder måske pulsen oppe på en anden måde end Watchmen, men løjerne føles samtidig lidt konstruerede (lidt som i filmen The Game) - der er mange ting, som skal klappe, hvis joken skal lykkes, og det bliver de da også ved med. Jeg undrer mig desuden stadig over et par af scenerne (hvordan fanden gik det til, at Batman lige sammenstykkede fingeraftrykket fra den smadrede kugle, og hvordan fungerer det lige med de soniske mobildimser tilsidst?) Harvey Dent-delen lugter desværre lidt af at skulle have været en film i sig selv, men ender i stedet en smule karikeret og forhastet i sin afvikling. Misforstå mig ikke, jeg eeelsker TDK, men bedre end Watchmen? Nej, så skulle de 2½ time lige have været brugt det mere effektivt ...
Det her kan jeg så overhovedet ikke følge.
Både The Godfather og Fight Club er f.eks. meget vellykkede filmatiseringer, der ikke tilføjer så meget nyt, mere end de hylder forlæggene. Og det forhindrer ikke nogen af filmene i at være større præstationer og bedre film end TDK.
At stå med Watchmen, et af de mest lovpriste tegneserieværker nogensinde fra en forfatter, der er berygtet for at hade filmatiseringer - en holdning, der smitter af på talløse af hans fans verden over ... Dét tror jeg sgu ikke har været nemt. Watchmen er mange steder blevet kaldt tegneserien, der ikke kunne filmatiseres, og det var klart fra starten, at uanset hvad Snyder gjorde med projektet, ville der sidde en masse utilfredse mennesker tilbage.
Jeg tror virkelig du undervurderer det arbejde, der har været i at få historien omarbejdet til en 3 timer lang film (eller litterære forlæg generelt omarbejdet til det store lærred) - og i øvrigt både fange essensen og få det meste af indholdet med. At finde ud af, hvordan de mange sekvenser bedst vil fungere som levende billeder og at kombinere det med sin egen vision som instruktør. Så mange mennesker har allerede et billede af et eksisterende forlæg, når det skal omsættes til film, og jeg tror virkelig, sådan en proces kræver en instruktør, der kan holde tungen lige i munden.
Jovist er Watchmen en hyldest og en i det store hele meget tro filmatisering, men det er altså ikke, fordi Snyder minutiøst har kopieret hver eneste sekvens, som skeptikere beskylder ham for. Allerede startsekvensen med slagsmålet mellem The Comedian og dennes morder er i det store hele Snyders egne billeder, ligeledes den indledende montage med dens mange billeder af heltenes storhed og fald (som bygger på en lang række oplysninger fra bilag til tegneserien), Lauries opgør med sine vogtere og flere andre scener undervejs. Og slutningen er også ændret i forhold til tegneserien på en måde, jeg som fan af Moores værk faktisk har stor respekt for og i nogle henseender synes skaber mere sammenhæng i historien.
Med andre ord synes jeg ikke bare, Snyder "blot" har hyldet Moores fortælling, men også tilføjet historien en tilpas mængde af sin egen vision til at skabe den gode balance, en vellykket filmatisering bør have. Han jonglerer med mange bolde og formår efter min mening også at gribe disse.
Nolans Batman-historier er i øvrigt heller ikke 100% originale, men et sammenkog af utallige forudgående tegneserier fra flagermusens univers. Batman Begins indeholdt bl.a. scener baseret på Year One og The Man Who Laughs, mens TDK indeholder elementer fra bl.a. The Man Who Laughs. Ikke for at underminere Nolans fantastiske egenskaber som instruktør, men jeg synes lige, vi skal være enige om, at han ikke har opfundet alt porcelænet selv, men også hylder Batmans univers og en lang række glimrende fortællinger derfra - og hvorfor skulle han ikke dét?
Som bekendt deler jeg din begejstring for Nolan og er f.eks. helt oppe at ringe over Memento og Inception - og vildt begejstret for hans Batman-film. Bedre kan det næsten ikke gøres - lige med undtagelse, altså, af Watchmen. ;)
#52 Babo Rises 13 år siden
Nu har jeg ikke læst forlægget bag Fight Club, så kan ikke udtale mig. Om den er bedre end TDK, svarer lidt til at sammenligne et æble med en banan. Jeg elsker dem dog begge :) Min pointe er stadig, at Snyder ikke står så stærkt rent kunstnerisk i min bog, udover at han blot har gengivet en meget vellykket fortælling på det store lærred. Jovist, han har fanget essensen i Moore's tegneserie, og det har sikkert også været en svær opgave (at lave film er nok ikke nemt) men rent kunstnerisk kan jeg ikke se, at Snyder skal have ret meget kredit, hvis Watchmen skal hyldes som den bedste superhelte film. Snyder fik også lavet Miller's 300, og det er også en hyldest, som gengiver billeder og dialog fra tegneserien. Tager du derimod film som Prestige og Memento, så er de vidt forskellige fra deres forlæg. Jeg siger ikke, og jeg sagde heller ikke, at Nolans batman er 100% originale, slet ikke. Men han har skrevet dem og lavet "sin" version og fundet på en historie, med klassiske temaer.
Jeg mener bestemt ikke, at Watchmen hverken er flottere eller mere kompleks end TDK. Jo, visse biroller er faktisk mere kringlede i Watchmen, hvor Nolan ofte satser på en hovedrolle-skildring. Mht. det visuelle, så er det meget en smagssag. Watchmen har mere et tegneserie udtryk, men jeg foretrækker til enhver tid Pfister's sublime fotografering. Til enhver tid.
Her mener jeg, at Watchmen er LANGT mere konstrueret og sværere at "sluge". Jeg giver dig ret i, at TDK også gerne vil underholde, mere end Watchmen, men det ser jeg som en styrke og et must, når man laver en Batman film :) Jeg mener bare i det hele taget, at TDK er en anelse stærkere på et dybere plan. Ikke nødvendigvis i selve historien, men mere på et menneskeligt plan, synes jeg Nolan rammer plet. Derudover synes jeg, at TDK også bare er mere underholdende og gribende, rent følelsesmæssigt.
mht de spørgsmål du har vedr TDK, mener jeg er blevet diskuteret flere gange. Og hey, giver alt mening i Watchmen? :)
Nåå, det var godt :)
#53 BN 13 år siden
Hvad har det så for en type film? Socialrealisme?
#54 Batsy 13 år siden
#55 mr gaijin 13 år siden
Ja da. Har du ikke bemærket det? Det er en trist historie, hvor jokeren er hovedpersonen. Den skildrer en stakkels minoritet af vansirede mennesker, der lider af ungdomssenilitet (læg mærke til, at jokeren hele tiden er forvirret med hensyn til sin opvækst og ægteskabsstatus), pyromani og ekstravagant tøjsmag. Vi følger staklen under et psykotisk udbrud, hvor han forestiller sig, at han er jagtet af en krydsning mellem en flagermus og en millionær. Hans værste fjende er en statsadvokat (et symbol på bureaukratiet i den undertrykkende socialforvaltning), som han dog indleder et transseksuelt kærlighedsforhold med, da advokaten bliver vansiret som ham selv. Det ender tragisk, da den vansirede advokat bliver slået ihjel af vrangforestillingen af en flagermus, men i det mindste sendes hovedpersonen på hospitalet, så han kan få den rigtige behandling.
#56 Muldgraver 13 år siden
Wow, TDK bliver aldrig den samme film igen, og på mærkværdig vis er den for mig nye betragtningsmodel en afgørende forbedring. I hvert fald på papiret.
#57 Batsy 13 år siden
Nu for jeg helt ondt af jokeren :D
#58 danschier.dk 13 år siden
Så hvis nogen vil oprette en tråd (eller henvise til en allerede eksistrende) og opridse problemstillingen, kommer jeg og tager mine tæsk...
Orker ikke selv at starte en tråd nu, er på vej i seng!
#59 Bruce 13 år siden
#60 dslacker 13 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440