John Cleese... bedre bliver det ikke, uanset om man er til Monty, Halløj på badehotellet eller de utallige filmroller han efterhånden har udført med høj klasse.. så Silverado her den anden dag, og selv dér stjæler han billedet med dæmpet udstråling og komisk timing, selvom det ikke er en sjov rolle... ;o)
Mvh
MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
Af de nyere komikere er Peter Sellers, Walther Matthau, Jack Lemmon, Dave Allen, og John Cleese nok mine valg. Woody Allen er dog den bedste. Jeg elsker hans stil fra 70'erne og hans hypokonderiske jeg, får jeg aldrig nok af.
Bedste danskere er Dirch Passer og Victor Borge.
Af de gamle er det Chaplin, Groucho Marx, W.C. Fields og Buster Keaton.
Skal jeg samle det i en pærevælling er mine valg
Chaplin Groucho Marx Woody Allen
Genså lige Chaplin i "City Lights". At mange af hans film stadig er kvalitet 80 år efter, siger alt.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Min stemme gik til Peter Sellers. Han er fænomenal. Jeg havde så ikke lige overvejet Groucho, men han er også en rigtig god kandidat. Jeg er vild med Marx Brothers.
Peter Sellers' sekvenser i Casino Royale er langt det bedste ved en film, der ellers er rodet og uden noget rigtigt overordnet plot. Han er derudover en langt bedre Jacques Clouseau, end Steve Martin nogensinde kan drømme om at være. En anden film, han er fremragende i, er Middag med Mord, hvor han leverer en kærlig parodi på Charlie Chan. Jeg behøver vel heller ikke sige mere end The Party og Dr. Strangelove...
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Jeg har aldrig kunnet se det sjove i Charlie Chaplin... Hans film indeholder mange interessante og innovative filmiske elementer, men jeg har aldrig rigtig moret mig over en Chaplin film.
Groucho kan jeg godt være med på, men mon ikke han er en sådan type komiker der er sjov i relation til sine medspillere - i dette tilfælde brødrene?
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
#7 Min datter og hendes fætter, begge 6, er begyndt at spørge til Chaplin, om de må se den dersens film med ham med skægget og stokken. De morer sig gevaldigt. Synes det er dejligt, i en verden af CGI og tusindvis af tegnefilm, de gerne vil se sort/hvid uden lyd :) Hans "sprog" er universalt og uden brug af lyd. Fantastisk!!!
Der er utallige slapstick scener jeg kan huske, som ikke kun er fantastisk koreograferet (Chaplin var perfektionist), men som jeg stadig griner over. Boksescenen i City Lights er ubetalelig.
Men ja, jeg så også mange af hans film allerede som 4-5 årig og det betyder nok noget. Jeg synes ihvertfald, han har været den største komiker af dem alle :)
Groucho var for mig den Marx brother, som hold filmene igang. Selvfølgelig virker han i en ensformig rolle, den samme type hver gang. Men det gør han tilgengæld til UG. Hvad der tilgengæld fik ham til at være andet var hans show, You Bet Your Life, som kørte i 11 år!!! Hvis man har læst nogle af de konversationer som foregik, kan man se det er i nøjagtig samme stil. Han fanger øjeblikket og kommer med humoristiske bemærkninger i samme tempo som i filmene. Det er hysterisk morsomt.
[url= bare :)[/url]
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Stemte Jim Carrey, stærkt efterfulgt af Cleese og Chaplin. Jeg har aldrig kunne klaske mig på lårene af grin over chaplin, ligesom jeg kan med Carrey og Cleese, men til gengæld har Chaplin en anden underfundig form for humor, som kan bringe et anderledes smil frem på min læbe, end Cleese og Carrey kan. Scenen i 'The Great Dictator' hvor Hynkel får vredes-udbrud over (hvis jeg husker ret) en blyant/kuglepen der ikke virker, mens han bander på noget tysk-engelsk-volapyk, kan altid få mig til at grine et smøret grin.
'Better to reign in hell than serve in heav'n' - John Milton
#1 chandler75 18 år siden
Stemte Cohn Cleese, da hans komiske timing, humor og kropssprog sjældent slår fejl.
#2 JannikAnd 18 år siden
#3 filmz-Kadann 18 år siden
#4 filmz-maxhh 18 år siden
Mvh
MaxHH
#5 filmz-Bruce 18 år siden
Bedste danskere er Dirch Passer og Victor Borge.
Af de gamle er det Chaplin, Groucho Marx, W.C. Fields og Buster Keaton.
Skal jeg samle det i en pærevælling er mine valg
Chaplin
Groucho Marx
Woody Allen
Genså lige Chaplin i "City Lights". At mange af hans film stadig er kvalitet 80 år efter, siger alt.
#6 MikkelHJ 18 år siden
Peter Sellers' sekvenser i Casino Royale er langt det bedste ved en film, der ellers er rodet og uden noget rigtigt overordnet plot. Han er derudover en langt bedre Jacques Clouseau, end Steve Martin nogensinde kan drømme om at være. En anden film, han er fremragende i, er Middag med Mord, hvor han leverer en kærlig parodi på Charlie Chan. Jeg behøver vel heller ikke sige mere end The Party og Dr. Strangelove...
#7 chandler75 18 år siden
Groucho kan jeg godt være med på, men mon ikke han er en sådan type komiker der er sjov i relation til sine medspillere - i dette tilfælde brødrene?
#8 filmz-levis 18 år siden
#9 filmz-Bruce 18 år siden
Der er utallige slapstick scener jeg kan huske, som ikke kun er fantastisk koreograferet (Chaplin var perfektionist), men som jeg stadig griner over. Boksescenen i City Lights er ubetalelig.
Men ja, jeg så også mange af hans film allerede som 4-5 årig og det betyder nok noget. Jeg synes ihvertfald, han har været den største komiker af dem alle :)
Groucho var for mig den Marx brother, som hold filmene igang. Selvfølgelig virker han i en ensformig rolle, den samme type hver gang. Men det gør han tilgengæld til UG. Hvad der tilgengæld fik ham til at være andet var hans show, You Bet Your Life, som kørte i 11 år!!! Hvis man har læst nogle af de konversationer som foregik, kan man se det er i nøjagtig samme stil. Han fanger øjeblikket og kommer med humoristiske bemærkninger i samme tempo som i filmene. Det er hysterisk morsomt.
[url= bare :)[/url]
#10 morten300 18 år siden
Jeg har aldrig kunne klaske mig på lårene af grin over chaplin, ligesom jeg kan med Carrey og Cleese, men til gengæld har Chaplin en anden underfundig form for humor, som kan bringe et anderledes smil frem på min læbe, end Cleese og Carrey kan.
Scenen i 'The Great Dictator' hvor Hynkel får vredes-udbrud over (hvis jeg husker ret) en blyant/kuglepen der ikke virker, mens han bander på noget tysk-engelsk-volapyk, kan altid få mig til at grine et smøret grin.