-
Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark77%
-
Nymphomaniac10%
-
Prisoners4%
-
Anden film3%
-
Frost3%
-
The Secret Life of Walter Mitty3%
Stemmer i alt: 1385
Der kan ikke længere stemmes i denne afstemning
Skriv ny kommentar:
#11 Fredag 10 år siden
#12 Ispep 10 år siden
Ja, den skulle vist være NC-17. Skal dog se den med kæresten, så deeet :D
#13 [ikke godkendt bruger] 10 år siden
#14 the_paki_don 10 år siden
Jeg er et får. Et kvalitetssøgende får. :)
#15 BN 10 år siden
Eller endnu bedre:
Man kan vælge at sætte sig ned og læse Tolkiens "Appendiks B" under overskriften "Den tredje Alder" i 'The Lord of the Rings', hvorved man få følgende oplysninger og tanker fra forfatteren selv (citeret i relevante uddrag):
"2060 Dol Goldurs magt vokser. De Vise frygter, at det skal være Sauron, der tager form igen.
2063 Gandalf drager til Dol Goldur. Sauron trækker sig tilbage og skjuler sig i Østen. Den vagtsomme Fred begynder. Nazgül forholder sig roligt i Minas Morgul.
.....
2460 Den vagtsomme Fred slutter. Sauron vender med forøget magt tilbage til Dol Goldur.
2463 Det hvide Råd dannes. Omkring dette tidspunkt finder Storeren Déagol Den ene Ring og myrdes af Sméagol.
2470 Omkring dette tidspunkt skjuler Sméagol-Gollum sig i Tågebjergene.
.....
Ca. 2480 Orkerne begynder at opføre hemmelige fæstninger i Tågebjergene for at spærre alle indgange til Eriador. Sauron begynder at befolke Moria med sine væsener.
.....
2770 Dragen Smaug slår ned på Erebor. Dal ødelægges. Thrór undslipper sammen med Thráin II og Thorin II.
2790 Thrór dræbes af orker i Moria. Dværgene samler sig til hævnkrig. ...
2793 Krigen mellem dværge og orker indledes.
.....
2841 Thráin II drager ud for endnu en gang at besøge Erebor, men bliver forfulgt af Saurons tjenere.
2845 Dværgen Thráin tages til fange i Dol Goldur; den sidste af De syv Ringe tages fra ham.
(Det næste sætter jeg i spoiler-ramme, da noget af det vil indgå i plottet til filmen 'The Hobbit: The Desolation of Smaug'.)
2851 Det hvide Råd samles. Gandalf slår stærkt til lyd for et angreb på Dol Goldur. Saruman afviser ham. Saruman begynder at søge i nærheden af Grønnemark.
2890 Bilbo fødes i Herredet.
2931 Arathorn II's søn Aragorn fødes 1. marts.
2933 Arathorn II dræbes. Gilraen tager med Aragorn til Imladris. Elrond tager imod ham som fostersøn og giver ham navnet Estel (håb); hans byrd hemmeligholdes.
2939 Saruman opdager, at Saurons tjenere gennemsøger Anduin omkring Grønnemark, og at Saron derfor må have hørt om Isildurs endeligt. Han er opskræmt, men siger ikke noget til Rådet.
2941 Thorin Egeskjold og Gandalf besøger Bilbo i Herredet. Bilbo møder Sméagol-Gollum og finder Ringen. Det hvide Råd mødes; [og her følger afsløringer af plottet i sidste del af PJ's Hobbit-trilogi 'There and back again']
2942 Bilbo vender tilbage til Herredet med Ringen. Sauron vender i hemmelighed tilbage til Mordor."
Og i "Appendiks A" under afsnittet "III Durins folk" uddybes dværgenes historie via en beretning, der fylder 10-11 sider. Her fortælles bl.a. den samme forhistorie, som vi får fortalt af Bilbo i filmen 'An Unexpected Journey'. Men derudover siges dværgenes begær efter guld også direkte at være "på grund af Ringens ondskab", altså ondskaben fra en af de syv ringe, som Sauron i sin tid havde givet til dværgene. Og også her forklares det, at Saurons tjenere står bag Thráins forsvinden.
Så det er såmænd Tolkien selv, der knytter begivenhederne i 'Hobbitten' sammen med "det 'store onde', der truer". Det er derfor meningsløst at bebrejde Peter Jackson for OGSÅ at knytte disse ting sammen, eftersom de - ifølge Tolkien - hænger uløseligt sammen. Ja, at beskylde manuskriptforfatter-holdet bag PJ's nye filmtrilogi for at "opfinde hints og hentydninger til det 'store onde' er hverken ærligt eller sagligt. ... Men selvfølgelig, hvis du virkelig ikke vidste noget om dette, er jeg ikke overrasket over din misforståelse.
#16 BN 10 år siden
For mig er film - ikke bøger - det ultimative middel til at fortælle en historie. Det er især, men ikke udelukkende på den baggrund du skal forstå mit udsagn
Det er heller ikke nødvendigt på nogen måde. De mest interessante detaljer og aspekter er kommet med i PJ's filmatiseringer. De øvrige deler sig mellem ikke at være nødvendige eller decideret ligegyldige for plottets dybde og fremdrift. Alene Tolkiens svælgen i årstal og stamtavler og referencer til visse steder, vi alligevel aldrig kommer hen i hans bøger, er bestemt ikke noget jeg savner i filmene.
Igen: PJ's to trilogier har alt det interessante med, især med hensyn til karaktertegningen og personernes indbyrdes relationer. Resten virker som fyldstof, som Tolkien mest har taget med for at tilfredsstille sin egen trang til detaljer - han skrev jo bøgerne som om det var virkelig oldtidshistorie; ja, gik efter at skabe en slags mytologi. Men det man primært husker fra gode fortællinger er ikke alle mulige tekniske og faktuelle oplysninger, men derimod selve begivenhederne, personerne, deres følelser, konflikter, kampe og indbyrdes relationer. Og alt det er fuldt ud dækket i PJ's film.
Med tanke på den følelse af et ældgammelt og sine steder beskidt og skummelt univers, PJ & Co. har skabt, kan jeg slet ikke følge dig. Elvernes to hjem er sandt nok smukke steder, og elverne er et elegant folk med et flot/smukt udseende og tilsvarende klædedragter. Og hobbitternes hjem Herredet er et idyllisk sted. Men det ligger jo i begge folks kultur.
Jeg kan heller ikke følge dig m.h.t. det der "forhastede", når jeg tænker på skildringen af personerne og de ting, de oplever:
PJ's film (begge trilogier) har den nødvendige ro over sig, tager sig god tid til at lade tilskueren komme ind i universet og mærke stemningen, i stedet for bare servere actionscene efter actionscene. Ingen af hovedpersonerne er overfladiske action-figurer; man får altid en baggrundshistorie og/eller et godt billede af deres særlige egenskaber og karaktertræk. Og af et eventyr at være må man også sige, at karaktererne har mere baggrund, dybde og udvikling end man ser i de fleste andre eventyr/fantasyfortællinger.
Og kampene mellem de forskellige væsener er da bestemt heller ikke "glansbilledagtige", men tværtimod ret blodige og barske, fyldt med billeder af halshugninger, knivstikkerier, gennemboringer, sværdhug m.m.
#17 Ispep 10 år siden
#18 BN 10 år siden
Ja, hvis jeg havde tiden til det ligesom førhen. Men det har jeg altså ikke. Så du må nøjes med et temmelig sporadisk, glimtvis og hurtigt overstået "comeback" - et forudvarsel af december 2014. Og i mellemtiden kan du nyde freden i fulde drag. ;-)
#19 Ispep 10 år siden
#20 Lord Beef Jerky 10 år siden