Lord Beef Jerky - You rock my world! Go' smag all around!
Taxaha'! Jeg glemte dog lige Faith No More, som enten bør udskifte Mastodon eller være bobler.
DocDoom (18) skrev:
Good call. Bortset fra at Let's Dance er til 10:10, bare et genreskift.
Genreskift har han lavet en del af, dette er blot et halvkedeligt af slagsen. Hitsene fra Let's Dance er naturligvis fængende, men som helhed er det nok den eneste af hans albums, jeg altid slukker for halvvejs igennem.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Genreskift har han lavet en del af, dette er blot et halvkedeligt af slagsen. Hitsene fra Let's Dance er naturligvis fængende, men som helhed er det nok den eneste af hans albums, jeg altid slukker for halvvejs igennem.
Uenig i, at Let's Dance var et lalvkedeligt et af slagsen. IMO er den et mesterværk.
Mener du seriøst, at Outside, Tonight eller Never Let Me Down er bedre end Let's Dance?
The Velvet Underground, har hørt de siden først 90er efter jeg fandt en Lou Reed plade i mine forældres samling.
Johnny Cash, jeg har også kendt og lytte til Johnny Cash siden jeg var barn med det var først da jeg hørte hans cover af Soundgardens [url=]Rusty Cage [/url]at han blev ophøjet til demigud.
Life of Agony, lærte jeg først rigtigt at kende da Davenport blev en del at min omgangs kreds en gang i 200X ?. Fra første gang jeg hørte [url=]This Time [/url]vidste jeg der altid er plads til Life of Agony i mit liv, de har bare så fantastisk massiv lydside.
Lynyrd Skynyrd, får stress når folk sætte disse guder i boxen med "one hit wonders" mere er der vidst ikke at sige om det. Ud over selvfølgelig så er [url=]Simple man[/url] et af de bedste rock numre nogensinde
Tool, lidt som Life of Agony, her var det bare [url=]Schism[/url] der gjorde udfaldet.
David Bowie, kan ikke huske hvor det startede men ved bare Bowie gør noget ved mig som meget lidt andet musik kan. Men det er da lidt sjovt at det bedste Bowie nummer nogensinde er [url=]Man Who Sold The World med Nirvana[/url]
Nirvana, kunne ikke fordrage det da de slog igennem, men det startede stille og roligt med at min fætter lærte mig at spille Come As You Are (pisse svært? bestemt nej) og da jeg ligesom kom lidt dybere i deres numre og opdagede [url=]Something in the Way[/url] Så var jeg solg.
Neil Young, kom ind i mit liv i 1994 med Pulp Fiction, godt nok var det [url=]Urge Overkill[/url] udgaven, men min mor kunne så lige hjælpe mig på rette vej. [url=]Girl, you'll be a woman soon[/url]
K's Choice, ved ikke hvor hvornår hvem eller hvordan, men det er FEDT.
Iron Maiden, ingen over, få ved siden af. Da jeg i mine meget unge teenageår stiftede bekendskab med disse rock guder, var det noget forfærdeligt larm, kunne slet slet ikke forstå hvordan nogen kunne holde det ud. Men må sige at i dag, er det noget helt andet. En af de bedste oplevelser i mit liv var at høre [url=]Fear of the Dark live[/url]
The ships hung in the air in precisely the same manner that bricks don't -Douglas Adams
Puh ha, jeg har svært ved at finde 10 bands/musikere, som jeg vil smide på en decideret favoritliste.
Our Lady Peace - Dette må siges at være det altoverskyggende favoritband for mig, og jeg er en af dem, der mener, at alle deres albums er mesterværker (nogle er så større mesterværker end andre ;) ). De "mistede" en del fans (det ryger lige i situationstegn, da de til gengæld fik en masse nye) omkring albummet "Gravity", hvor en del af den faste fanskare mente, at de blev for mainstream. Jeg synes dog, at de hele tiden har holdt fast i det, der for mig betyder mest, når der tales OLP: virkeligt sigende tekster, der har betydning. Et godt bud på en sang, jeg kan høre igen og igen og igen kunne være [url= The Future Blame Us[/url], selvom jeg kan høre stort set alle deres sange om og om igen...
Alter Bridge Det startede sådan set med, at jeg var ret glad for Creed, da de engang fandtes. Da de "gik i opløsning" blev jeg faktisk ret ked af det, og det blev slet ikke mindre, da jeg fandt ud af, at hele bandet fandt sammen igen uden Scott Stapp (forsangeren), da hans stemme var en af grundene til, at jeg så godt kunne lide det. Den nye konstellation, Alter Bridge, med en ny forsanger, Myles Kennedy, viste sig dog hurtigt at være Creed langt overlegen, og med årene står Creed utroligt svagt i min hukommelse, mens Alter Bridge ikke har forladt sindet siden. Sangen [url= er i dag en af mine alltime favorit-sange. Den fremstiller virkelig både bandets meningsfyldte tekster og Kennedy's ufattelige sangstemme (sammen med både hans og lead-guitarist Mark Tremontis ufattelige evner på en guitar... De to soloer - i forlængelse af hinanden umiddelbart efter 4:30 i videoen - giver mig stadig gåsehud til trods for, at jeg har hørt sangen et utal af gange). Et af de bands, der virkelig skal opleves live!
Lifehouse Har været på siden første album, No Name Face, og selvom jeg er enig i meget af den kritik, der har lydt af deres sidste par albums (hovedsageligt fordi det er blevet for pop og mainstream), så står deres to første albums, førnævnte og Stanley Climbfall, stadig som to af mine yndlingsalbums, som jeg kan høre igen og igen. [url= fra sidstnævnte album er både et godt eksempel på, hvad jeg elsker bandet for og på, hvad de ikke rigtigt længere laver..
Poul Krebs Ja ja, grin i bare! Men jeg værdsætter tekster højere end noget andet i musik, og Poul Krebs er en af de meget få danskere, der kan krybe ind under huden på mig med sine tekster. Han er hverken verdens mest gudsbenådede guitarist eller sanger, men til gengæld er han så virkelig, som man bliver. Tilbage til Virkeligheden, som kan høres her (ja, den er åbenbart ikke lige på youtube) er blandt de klare favoritter!
Johnny Cash Lidt samme idé som Johnny Cash! Manden var langt fra original, rent musikalsk, men han var virkelig som få, nede på jorden, selv i sine sange. Han var bevidst om sine begrænsninger og spillede meget på sine styrker! Hans version af [url= Never Walk Alone[/url] bliver af nogle set som næsten gudsbespottende, men for mig viser det perfekt, hvad Cash stod for. Det er et "remake"/coverversion, jovidst, men han gør den til sin egen. Ned med tempoet, laaangt ned med tonen, på med et kirkeorgel = goosebumps og tårer i øjnene (mine øjne, i hvert fald ;) ).
Green Day Igen et af de (få) bands, der formår at blande god lyd med meningsfyldte tekster. Jo jo, der er plads til masser af fis og ballade, men der er oftest en underliggende mening med galskaben - især på de senere albums. [url= (her med tekster)[/url] er et meget godt eksempel på hvad jeg mener med fis og ballade med plads til en betydningsfuld tekst.
Michael Jackson Nothing much to say here! Kongen af pop, og skal man høre pop, så kan man lige så godt holde sig til det bedste af slagsen! :) [url=
Det blev da alligevel til syv stykker!
Af andre bands/musikere, jeg lytter meget til, kan nævnes Foo Fighters, Jimmy Eat World (som faktisk burde være på listen med begrundelse, da det er et af de bands, jeg lytter UTROLIG meget til), Oasis, Staind, AC/DC (nåh ja, man er vel lidt rock-fan ;) ) og Tenacious D!
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Mine favoritter i tilfældig rækkefølge: (Jaja, mob mig bare med min forkærlighed for "klynkerock"... jeg elsker stemningsfyldt musik og lækker lyd :) )
The Killers
Starsailor
Coldplay
Band of Horses
Arcade Fire
Tori Amos
Kings of Leon
Mumford and Sons
Muse
Utah
Boblere:
Songs Ohia/Jason Molina Regina Spektor David Bowie Johnny Cash Iron and Wine Mew Aimee Mann Red Hot Chili Peppers Feist Cat Power The Figurines The Kissaway Trail The Yeah Yeah Yeahs
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Hermed min liste, det undre mig meget, at mange af mine ikke er nævnt endnu, har jeg så dårlig smag?? :-)
Queen Det første jeg stiftede bekendtskab med, efter jeg havde hørt utrolig meget Abba, Beatles og Creedence Cearwater Revival derhjemme. Queen er simpelthen fantastisk, og det holder HELE vejen...
Metallica The Black Album står stadig for mig som det bedste album udgivet til dato.
Guns N´Roses De 4 første album, er helt i top, det er rock når det er Bedst.
Bon Jovi Har fantastikse tekster, og er som Metallica og GNR alle bedst i 80/90erne
Aerosmith De kan bare et eller andet, og har nogle helt unikke og gode numre.
Her efter i vilkårlig rækkefølge
Volbeat Tenacious D Dire Strait DAD Oasis AC/DC Red Hot Chilli Peppers U2 Meat Loaf Bruce Springsteen Skid Row Poison
Arcade Fire (rock/indie-rock) Jeg har faktisk slet ikke lyttet til deres tidlige materiale, men "Neon Bible" og "The Suburbs" er nogle af de mest gennemførte plader jeg har lyttet til. Win Butlers tekstunivers er noget der giver stof til eftertanke og samspillet mellem han og konens vokal er fænomenalt at lytte til. Alle i gruppen er multi-instrumentalister og det er derfor altid virkelig interessant at lytte til deres sange, da de varierer så meget. Min ultimative favorit-sang med dem, er åbneren på "The Suburbs" [url= samme navn[/url]. Jeg skulle skrive opgave om dem i 2.g(havde aldrig hørt om dem før) og dette var den første sang jeg nogensinde hørte med dem. Der kan man snakke om kærlig ved første "lyt".
Arctic Monkeys (rock/indie-rock) Drengene fra Sheffield er kommet lang vej fra da de startede ud som brit-indie rockere i 2006 til i dag, hvor de dyrker cool rock 'n' roll på rigtig amerikaner-stil. Jeg vil altid foretrække deres to første skiver, men deres nye er også skide godt. Jeg elsker deres "coolness" og Alex Turners karismatiske stemme. Min gode kammerat introducerede mig for 3-4 år siden og har været stor fan siden. Yndlingsnummer: Svært, men må nok blive [url= Bet That You Look Good On The Dance Floor[/url]
The Black Dahlia Murder (melodisk dødsmetal) En af de føste bands jeg blev "rigtigt forelsket i." Købte det engelske metal-magasin "Metalhammer" hvor en skive fulgte med, med nogle forskellige sange af diverse kunstnere. Her i blandt en af TBDM, som ramte mig lige i ansigtet med 180 km/t, på den gode måde. Bandet er indbegrebet af at være brutalt. Deres teknisk overlegenhed forbløffer mig altid og forsanger Trevor Strnad vanvittige vokal er sindsyg. Måden manden kan gå fra de højeste screams til lave growls på et splitsekund er ekstremt imponerende. Har to yndlingsnumre: [url= begge fra den fænomenale plade "Nocturnal" (2007)
Bloc Party (rock/indie-rock) Jeg har endnu ikke hørt deres nyeste skive, men deres tre albums "Silent Alarm", "A Weekend In The City" og "Intimacy" er fantastiske. Virkelig også et teknisk imponerende band. Hovedattraktion ved dette band er dog frontmand Kele Okereke. Hans stemme er så ubeskrivelig smuk og han rammer mig altid lige i hjertet. Han lever sig altid fuldstændigt ind i hvad han synger og det kan sgu mærkes så det gør noget. Yndlingsnummeret er "[url= Omkvædet giver mig altid kuldegysninger.
Bring Me The Horizon (metalcore/deathcore(tidlig)) Jeg husker tydeligt da jeg blev introduceret for dem i 2007. Det her band har virkelig haft stor betydning for mig som person, og havde jeg ikke kendt dem, tror jeg ikke jeg havde været helt den person jeg er i dag. De åbnede simpelthen så meget op for mig, specielt fra et musikalsk perspektiv. De har udviket sig meget fra deres første album og har fået meget had med på vejen, for at lade til at gå mere op i image end musikken. Dette har jeg dog altid kigget væk fra og udelukket dyrket deres musik. Jeg kan ikke sætte en finger på noget jeg ikke kan lide ved dem. Kan næsten ikke vælge en yndlingssang, men blandt favoritter er "[url= Season[/url'>"
Deftones (experimental/alternativ metal) Fantastisk original lyd de har. Pladen "White Horse" fra 2000 er ualmindeligt gennemført. Endnu engang er det et band der er så fantastisk teknisk, at man ikke kan andet end at blive imponeret. Chino Morenos hjerteskærende, længselsfulde vokal rammer alle nerver i kroppen og er yderst medrivende. Meget specielt band, som er dejligt udfordrende at lytte til. "[url= Quiet and Drive (Far Away)[/url'> er favoritter.
Every Time I Die (hardcore/sydstats metal) Nok min ultimative favoritgruppe. De er den slags der bare bliver bedre og bedre for hvert album. Elsker deres sindsyge intensitet og det er den slags musik der virkelig bekræfter en i at man er i live. Bandet har gennemgået en kæmpe udvikling og det er så imponerende at høre deres første EP, hvor de nærmest ikke kun spille deres instrumenter og forsanger Keith Buckley var nød til at få mixet sin vokal i studiet fordi han ikke kunne screame, til den dag i dag, hvor alt bare sidder lige i skabet. Forsangeren Keith Buckley har en fortid som engelsk lærer og han skriver nogle skide komplekse og interessante tekster, som er fornøjelse at kaste sig ud i. Jeg så dem live til Copenhell 2013 og det var en unik oplevelse, hvor den intensitet de skaber på pladerne også skabes der. "[url= My Rushmore." Genial sang.
Kanye West (rap/hip-hop) Mange hader ham, mange elsker ham. Jeg elsker alt ved ham. Han er min absolutte favoritkunstner. Elsker hans kontroversielle personlighed og hvordan han er fuldstændig ligeglad med alt. Han er ikke altid lige heldig i sine udtalelser, men jeg ser ham som et yderst intelligent menneske. Han er med til at skabe lyden for en af verdens største genre og det er imponerende. Alle hans seks soloalbum ligger til topkarakter i min bog. Elsker de fleste sange, men "[url= I Am[/url]" har en helt speciel plads.
The Killers (rock) "Sams Town" var en af de første albums jeg nogensinde købte og er stadigvæk den dag i dag en af mine favoritter. Elsker deres catchy lyd og Brandon Flowers smukke vokal. Har egentlig ikke så meget at sige om dem, det er bare et band jeg altid kan vende tilbage til "Uncle Johnny"
Mastodon (sludge/progressiv metal) Et af de mest teknisk dygtige bands jeg kender. De sætter aldrig en finger forkert og har fuld kontrol over hvad de gør. Samspillet mellem dem og måden de ofte skifter dig at agere som vokal er så vildt. "The Hunter" er et mageløst album, samt "Leviathan" og "Crack The Sky." Genialt band. Glemmer aldrig da jeg så dem live og de spillede "[url= and Thunder.[/url]" Sikke en oplevelse.
#1 Fede bands. Darkest Hour og Comeback Kid hørte jeg engang en del, specielt Darkest Hour - Demons, er en virkelig god sang. Machine Head kunne også sagtens have været på min liste, fantastisk band. :)
#21 Lord Beef Jerky 11 år siden
Taxaha'! Jeg glemte dog lige Faith No More, som enten bør udskifte Mastodon eller være bobler.
Genreskift har han lavet en del af, dette er blot et halvkedeligt af slagsen. Hitsene fra Let's Dance er naturligvis fængende, men som helhed er det nok den eneste af hans albums, jeg altid slukker for halvvejs igennem.
#22 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden
Uenig i, at Let's Dance var et lalvkedeligt et af slagsen. IMO er den et mesterværk.
Mener du seriøst, at Outside, Tonight eller Never Let Me Down er bedre end Let's Dance?
#23 HelmerJ 11 år siden
The Velvet Underground, har hørt de siden først 90er efter jeg fandt en Lou Reed plade i mine forældres samling.
Johnny Cash, jeg har også kendt og lytte til Johnny Cash siden jeg var barn med det var først da jeg hørte hans cover af Soundgardens [url=]Rusty Cage [/url]at han blev ophøjet til demigud.
Life of Agony, lærte jeg først rigtigt at kende da Davenport blev en del at min omgangs kreds en gang i 200X ?. Fra første gang jeg hørte [url=]This Time [/url]vidste jeg der altid er plads til Life of Agony i mit liv, de har bare så fantastisk massiv lydside.
Lynyrd Skynyrd, får stress når folk sætte disse guder i boxen med "one hit wonders" mere er der vidst ikke at sige om det. Ud over selvfølgelig så er [url=]Simple man[/url] et af de bedste rock numre nogensinde
Tool, lidt som Life of Agony, her var det bare [url=]Schism[/url] der gjorde udfaldet.
David Bowie, kan ikke huske hvor det startede men ved bare Bowie gør noget ved mig som meget lidt andet musik kan. Men det er da lidt sjovt at det bedste Bowie nummer nogensinde er [url=]Man Who Sold The World med Nirvana[/url]
Nirvana, kunne ikke fordrage det da de slog igennem, men det startede stille og roligt med at min fætter lærte mig at spille Come As You Are (pisse svært? bestemt nej) og da jeg ligesom kom lidt dybere i deres numre og opdagede [url=]Something in the Way[/url] Så var jeg solg.
Neil Young, kom ind i mit liv i 1994 med Pulp Fiction, godt nok var det [url=]Urge Overkill[/url] udgaven, men min mor kunne så lige hjælpe mig på rette vej. [url=]Girl, you'll be a woman soon[/url]
K's Choice, ved ikke hvor hvornår hvem eller hvordan, men det er FEDT.
Iron Maiden, ingen over, få ved siden af. Da jeg i mine meget unge teenageår stiftede bekendskab med disse rock guder, var det noget forfærdeligt larm, kunne slet slet ikke forstå hvordan nogen kunne holde det ud. Men må sige at i dag, er det noget helt andet. En af de bedste oplevelser i mit liv var at høre [url=]Fear of the Dark live[/url]
#24 Lord Beef Jerky 11 år siden
Allesammen, ja. Outside er især et glimrende album i mine ører."Bare et genreskift."
#25 HonoDelLoce 11 år siden
Our Lady Peace
- Dette må siges at være det altoverskyggende favoritband for mig, og jeg er en af dem, der mener, at alle deres albums er mesterværker (nogle er så større mesterværker end andre ;) ). De "mistede" en del fans (det ryger lige i situationstegn, da de til gengæld fik en masse nye) omkring albummet "Gravity", hvor en del af den faste fanskare mente, at de blev for mainstream. Jeg synes dog, at de hele tiden har holdt fast i det, der for mig betyder mest, når der tales OLP: virkeligt sigende tekster, der har betydning.
Et godt bud på en sang, jeg kan høre igen og igen og igen kunne være [url= The Future Blame Us[/url], selvom jeg kan høre stort set alle deres sange om og om igen...
Alter Bridge
Det startede sådan set med, at jeg var ret glad for Creed, da de engang fandtes. Da de "gik i opløsning" blev jeg faktisk ret ked af det, og det blev slet ikke mindre, da jeg fandt ud af, at hele bandet fandt sammen igen uden Scott Stapp (forsangeren), da hans stemme var en af grundene til, at jeg så godt kunne lide det. Den nye konstellation, Alter Bridge, med en ny forsanger, Myles Kennedy, viste sig dog hurtigt at være Creed langt overlegen, og med årene står Creed utroligt svagt i min hukommelse, mens Alter Bridge ikke har forladt sindet siden.
Sangen [url= er i dag en af mine alltime favorit-sange. Den fremstiller virkelig både bandets meningsfyldte tekster og Kennedy's ufattelige sangstemme (sammen med både hans og lead-guitarist Mark Tremontis ufattelige evner på en guitar... De to soloer - i forlængelse af hinanden umiddelbart efter 4:30 i videoen - giver mig stadig gåsehud til trods for, at jeg har hørt sangen et utal af gange).
Et af de bands, der virkelig skal opleves live!
Lifehouse
Har været på siden første album, No Name Face, og selvom jeg er enig i meget af den kritik, der har lydt af deres sidste par albums (hovedsageligt fordi det er blevet for pop og mainstream), så står deres to første albums, førnævnte og Stanley Climbfall, stadig som to af mine yndlingsalbums, som jeg kan høre igen og igen.
[url= fra sidstnævnte album er både et godt eksempel på, hvad jeg elsker bandet for og på, hvad de ikke rigtigt længere laver..
Poul Krebs
Ja ja, grin i bare! Men jeg værdsætter tekster højere end noget andet i musik, og Poul Krebs er en af de meget få danskere, der kan krybe ind under huden på mig med sine tekster. Han er hverken verdens mest gudsbenådede guitarist eller sanger, men til gengæld er han så virkelig, som man bliver.
Tilbage til Virkeligheden, som kan høres her (ja, den er åbenbart ikke lige på youtube) er blandt de klare favoritter!
Johnny Cash
Lidt samme idé som Johnny Cash! Manden var langt fra original, rent musikalsk, men han var virkelig som få, nede på jorden, selv i sine sange. Han var bevidst om sine begrænsninger og spillede meget på sine styrker!
Hans version af [url= Never Walk Alone[/url] bliver af nogle set som næsten gudsbespottende, men for mig viser det perfekt, hvad Cash stod for. Det er et "remake"/coverversion, jovidst, men han gør den til sin egen. Ned med tempoet, laaangt ned med tonen, på med et kirkeorgel = goosebumps og tårer i øjnene (mine øjne, i hvert fald ;) ).
Green Day
Igen et af de (få) bands, der formår at blande god lyd med meningsfyldte tekster. Jo jo, der er plads til masser af fis og ballade, men der er oftest en underliggende mening med galskaben - især på de senere albums.
[url= (her med tekster)[/url] er et meget godt eksempel på hvad jeg mener med fis og ballade med plads til en betydningsfuld tekst.
Michael Jackson
Nothing much to say here! Kongen af pop, og skal man høre pop, så kan man lige så godt holde sig til det bedste af slagsen! :)
[url=
Det blev da alligevel til syv stykker!
Af andre bands/musikere, jeg lytter meget til, kan nævnes Foo Fighters, Jimmy Eat World (som faktisk burde være på listen med begrundelse, da det er et af de bands, jeg lytter UTROLIG meget til), Oasis, Staind, AC/DC (nåh ja, man er vel lidt rock-fan ;) ) og Tenacious D!
#26 Sweetiebellefan 11 år siden
Hansi Hinterseer
Burzum
Vikingarna
Dead by April
Heino
The Living Tombstone
Gorgoroth
Boris Novkovic
Aysel & Arash
#27 Snaden 11 år siden
At det så skulle komme fra dig, sweetiebellefan, er lidt af en overraskelse, men ikke desto mindre et helt rigtigt valg.
#28 wimmie 11 år siden
The Killers
Starsailor
Coldplay
Band of Horses
Arcade Fire
Tori Amos
Kings of Leon
Mumford and Sons
Muse
Utah
Boblere:
Songs Ohia/Jason Molina
Regina Spektor
David Bowie
Johnny Cash
Iron and Wine
Mew
Aimee Mann
Red Hot Chili Peppers
Feist
Cat Power
The Figurines
The Kissaway Trail
The Yeah Yeah Yeahs
#29 MadMartigan 11 år siden
Queen
Det første jeg stiftede bekendtskab med, efter jeg havde hørt utrolig meget Abba, Beatles og Creedence Cearwater Revival derhjemme. Queen er simpelthen fantastisk, og det holder HELE vejen...
Metallica
The Black Album står stadig for mig som det bedste album udgivet til dato.
Guns N´Roses
De 4 første album, er helt i top, det er rock når det er Bedst.
Bon Jovi
Har fantastikse tekster, og er som Metallica og GNR alle bedst i 80/90erne
Aerosmith
De kan bare et eller andet, og har nogle helt unikke og gode numre.
Her efter i vilkårlig rækkefølge
Volbeat
Tenacious D
Dire Strait
DAD
Oasis
AC/DC
Red Hot Chilli Peppers
U2
Meat Loaf
Bruce Springsteen
Skid Row
Poison
#30 Mikkel Abel 11 år siden
Jeg har faktisk slet ikke lyttet til deres tidlige materiale, men "Neon Bible" og "The Suburbs" er nogle af de mest gennemførte plader jeg har lyttet til. Win Butlers tekstunivers er noget der giver stof til eftertanke og samspillet mellem han og konens vokal er fænomenalt at lytte til. Alle i gruppen er multi-instrumentalister og det er derfor altid virkelig interessant at lytte til deres sange, da de varierer så meget.
Min ultimative favorit-sang med dem, er åbneren på "The Suburbs" [url= samme navn[/url]. Jeg skulle skrive opgave om dem i 2.g(havde aldrig hørt om dem før) og dette var den første sang jeg nogensinde hørte med dem. Der kan man snakke om kærlig ved første "lyt".
Arctic Monkeys (rock/indie-rock)
Drengene fra Sheffield er kommet lang vej fra da de startede ud som brit-indie rockere i 2006 til i dag, hvor de dyrker cool rock 'n' roll på rigtig amerikaner-stil. Jeg vil altid foretrække deres to første skiver, men deres nye er også skide godt. Jeg elsker deres "coolness" og Alex Turners karismatiske stemme. Min gode kammerat introducerede mig for 3-4 år siden og har været stor fan siden.
Yndlingsnummer: Svært, men må nok blive [url= Bet That You Look Good On The Dance Floor[/url]
The Black Dahlia Murder (melodisk dødsmetal)
En af de føste bands jeg blev "rigtigt forelsket i." Købte det engelske metal-magasin "Metalhammer" hvor en skive fulgte med, med nogle forskellige sange af diverse kunstnere. Her i blandt en af TBDM, som ramte mig lige i ansigtet med 180 km/t, på den gode måde. Bandet er indbegrebet af at være brutalt. Deres teknisk overlegenhed forbløffer mig altid og forsanger Trevor Strnad vanvittige vokal er sindsyg. Måden manden kan gå fra de højeste screams til lave growls på et splitsekund er ekstremt imponerende.
Har to yndlingsnumre: [url= begge fra den fænomenale plade "Nocturnal" (2007)
Bloc Party (rock/indie-rock)
Jeg har endnu ikke hørt deres nyeste skive, men deres tre albums "Silent Alarm", "A Weekend In The City" og "Intimacy" er fantastiske. Virkelig også et teknisk imponerende band. Hovedattraktion ved dette band er dog frontmand Kele Okereke. Hans stemme er så ubeskrivelig smuk og han rammer mig altid lige i hjertet. Han lever sig altid fuldstændigt ind i hvad han synger og det kan sgu mærkes så det gør noget.
Yndlingsnummeret er "[url= Omkvædet giver mig altid kuldegysninger.
Bring Me The Horizon (metalcore/deathcore(tidlig))
Jeg husker tydeligt da jeg blev introduceret for dem i 2007. Det her band har virkelig haft stor betydning for mig som person, og havde jeg ikke kendt dem, tror jeg ikke jeg havde været helt den person jeg er i dag. De åbnede simpelthen så meget op for mig, specielt fra et musikalsk perspektiv. De har udviket sig meget fra deres første album og har fået meget had med på vejen, for at lade til at gå mere op i image end musikken. Dette har jeg dog altid kigget væk fra og udelukket dyrket deres musik. Jeg kan ikke sætte en finger på noget jeg ikke kan lide ved dem.
Kan næsten ikke vælge en yndlingssang, men blandt favoritter er "[url= Season[/url'>"
Deftones (experimental/alternativ metal)
Fantastisk original lyd de har. Pladen "White Horse" fra 2000 er ualmindeligt gennemført. Endnu engang er det et band der er så fantastisk teknisk, at man ikke kan andet end at blive imponeret. Chino Morenos hjerteskærende, længselsfulde vokal rammer alle nerver i kroppen og er yderst medrivende. Meget specielt band, som er dejligt udfordrende at lytte til. "[url= Quiet and Drive (Far Away)[/url'> er favoritter.
Every Time I Die (hardcore/sydstats metal)
Nok min ultimative favoritgruppe. De er den slags der bare bliver bedre og bedre for hvert album. Elsker deres sindsyge intensitet og det er den slags musik der virkelig bekræfter en i at man er i live. Bandet har gennemgået en kæmpe udvikling og det er så imponerende at høre deres første EP, hvor de nærmest ikke kun spille deres instrumenter og forsanger Keith Buckley var nød til at få mixet sin vokal i studiet fordi han ikke kunne screame, til den dag i dag, hvor alt bare sidder lige i skabet. Forsangeren Keith Buckley har en fortid som engelsk lærer og han skriver nogle skide komplekse og interessante tekster, som er fornøjelse at kaste sig ud i. Jeg så dem live til Copenhell 2013 og det var en unik oplevelse, hvor den intensitet de skaber på pladerne også skabes der.
"[url= My Rushmore." Genial sang.
Kanye West (rap/hip-hop)
Mange hader ham, mange elsker ham. Jeg elsker alt ved ham. Han er min absolutte favoritkunstner. Elsker hans kontroversielle personlighed og hvordan han er fuldstændig ligeglad med alt. Han er ikke altid lige heldig i sine udtalelser, men jeg ser ham som et yderst intelligent menneske. Han er med til at skabe lyden for en af verdens største genre og det er imponerende. Alle hans seks soloalbum ligger til topkarakter i min bog.
Elsker de fleste sange, men "[url= I Am[/url]" har en helt speciel plads.
The Killers (rock)
"Sams Town" var en af de første albums jeg nogensinde købte og er stadigvæk den dag i dag en af mine favoritter. Elsker deres catchy lyd og Brandon Flowers smukke vokal.
Har egentlig ikke så meget at sige om dem, det er bare et band jeg altid kan vende tilbage til
"Uncle Johnny"
Mastodon (sludge/progressiv metal)
Et af de mest teknisk dygtige bands jeg kender. De sætter aldrig en finger forkert og har fuld kontrol over hvad de gør. Samspillet mellem dem og måden de ofte skifter dig at agere som vokal er så vildt. "The Hunter" er et mageløst album, samt "Leviathan" og "Crack The Sky." Genialt band.
Glemmer aldrig da jeg så dem live og de spillede "[url= and Thunder.[/url]" Sikke en oplevelse.
#1 Fede bands. Darkest Hour og Comeback Kid hørte jeg engang en del, specielt Darkest Hour - Demons, er en virkelig god sang. Machine Head kunne også sagtens have været på min liste, fantastisk band. :)