Den har været oppe før...men nu skal det prøves igen :)
Gerne med links, så vi andre kan lytte med - og selvfølgelig skal man ikke begrænse sig til 10.
I alfabetisk rækkefølge og en lille historie om, hvordan og hvornår de kom på listen.
Det blev sgu lidt længere end planlagt...
Björk Oprindelig kunne jeg slet ikke lide Björk. Jeg hørte Human Behavior og It's Oh So Quiet fra et dansk musikprogram(vistnok Puls), og synes det var noget værre pis. Men så kom Homogenic, og så var jeg solgt. Siden da er jeg kun blevet større og større fan af hende med hvert album. Debut og Post er stadig ikke blandt mine favoritter, men jeg kan snildt høre dem.
Sangen, der vandt mig over på hendes side: [url= Hunter[/url]
----
Brujeria En forholdsvis ny tilføjelse til listen - og jeg kan faktisk ikke huske, hvordan de er endt på listen. Men de er her, fordi det er simpel metal og ikke mindst en supervokal. Lyrikken er på spansk og handler om stoffer, politik, immigration osv.
Favoritsangen er(spol frem til 1.30 for musik): [url= Wilson[/url]
----
Comeback Kid Det er også lidt uvist, hvornår Comeback Kid kom på listen, men et er sikkert: det er det bedste hardcore-band, jeg kender. Og et af de bands, jeg allerhelst vil se live. Det er hardcore med nerve, næver og ikke mindst fællessang!
Favoritten er fra deres nyeste album fra 2010: [url= Vincent and I[/url]
----
Cult of Luna Både Comeback Kid og Cult of Luna er fra en tid, hvor vi drak utrolig meget og lyttede utrolig meget til musik. Derfor kan jeg kun sige, at Cult of Luna igen er et band, jeg er begyndt at høre en gang midt i 2000'erne...
Jeg har ikke et favoritnummer, men lyt til dem her, og lad dig forsvinde ind i deres tætte lydunivers: [url=
----
Darkest Hour I 2001 begyndte vi alle på Syddansk Universitet, og her mødte en af mine kammerater Søren, som var en stor fan af punk og hardcore. Han startede blandt andet Fredericia Hardcore Festival, hvor Darkest Hour skulle spille. Før jeg mødte ham, hørte jeg ikke hardcore. Nuvel, Darkest Hour skulle høres, og jeg var solgt med det samme. Dog kan jeg ikke huske koncerten, fordi jeg var alt, alt for fuld - men jeg var i pitten en stor del af tiden. Det er den bedste koncert, jeg har set, som jeg ikke kan huske...
Et dejligt nummer med bandet: [url=
----
Death Min fætter er skyld i en stor del af min musiksmag. En gang i start/midt-90'erne introducerede han mig for rigtig metal. Jeg fik overspillet et bånd med Death-Symbolic, og da jeg så begyndte på efterskole, lyttede jeg ofte til båndet, når jeg skulle sove. Sådan startede et langt kærlighedsforhold til netop dette album, men siden har jeg så fået udbygget mit kendskab til hele deres discografi. Lige fra deres tidlige og stilskabende albums og til deres sidste fra 1998.
På min walkman glædede jeg mig altid til, at dette nummer kom: [url= Mountain[/url]
----
Empyrium Det er rent tilfældigt, at jeg faldt over dette band. Jeg var på indkøb i Moby Disc i Odense, og fandt en CD i deres brugtafdeling. Jeg faldt for dem med det samme. Og selvom de har lavet både doom metal og atmosfærisk neofolk, så er det ekstremt stemningsfyldt uanset genre.
Nummeret, jeg hørte først: [url= To Melancholy[/url]
----
Iron Maiden Min storebror, der er født i 1977(jeg er født i 1981) hørte Metallica og Iron Maiden i 80'erne. Jeg var lidt for ung til det, men jeg kan godt huske et par Iron Maidens numre fra dengang. Især Number of the Beast. I 1994 blev jeg konfirmeret, fik et anlæg, som man gjorde den gang, og lånte en live-CD med Iron Maiden(A Real Live One). Den råhørte jeg, overtog min storebrors CD'er og så var jeg ellers fan af dem. Første gang jeg så dem, var i 1996 på Midtfyns Festival, men det var uden Bruce Dickinson og tilfældigvis også første gang, jeg røg hash, så jeg fik ikke meget ud af koncerten. Men siden da har jeg set dem i 2003, 2008 og 2011.
Det er sgu svært at vælge et nummer med dem. Men jeg har valgt et nummer fra Number of the Beast, som jeg hørte meget ofte: [url= of the Damned[/url]
----
Machine Head Det eneste band på listen, som jeg har fulgt fra starten. Det skyldes også min fætter - og lige siden deres debut i 1994 har jeg været fan af bandet. De gik i en forkert retning på et tidspunkt, men det er de nu tilgivet, fordi deres tre seneste album er ret geniale.
Hør blot dette nummer fra deres forrige album, The Blackening: [url= Morning[/url]
----
Nick Cave & the Bad Seeds I 1996 købte min storebror Murder Ballads, som jeg også hørte lidt. Men det var først, da jeg så ham på Midtfyns Festival i 1998, at jeg blev fan - og har været det lige siden. Med meget få misser, er Nick Cave sammen med dette band helt genial. Glæder mig satme, til jeg skal se ham til november!
Jeg har mange favoritter her, så jeg smider bare den her på: [url= Ship Song[/url]
---- Og så har jeg et par special mentions. For dem alle gælder det, at jeg er stor fan af en del af deres karriere, men der er op til flere albums, jeg ikke kan stå inde for.
Deep Purple Endnu gang er min fætter skyld i, at jeg kender Deep Purple - og hører så meget hard rock fra 60/70'erne. Vi lyttede til dem på LP fra en 60'er samling, som hans forældre havde. Da jeg så i konfirmationsgave fik en Very Best of Deep Purple(som jeg havde ønsket mig, fordi jeg godt vidste, jeg fik et anlæg), og satte den på, var jeg helt oppe at køre efter at have hørt det første nummer: Black Night. Siden da har jeg fået lyttet til hele deres diskografi, men jeg kan kun for alvor stå inde for dem indtil omkring 1975.
Men derfor skal I ikke snydes for Black Night: [url= Night[/url]
----
David Bowie Jeg har kendt David Bowie i meget lang tid, men det var først i 2004, da han skulle have været på Roskilde, at jeg begyndte at dyrke ham. Der er meget fra 80'erne og 90'erne jeg ikke er så vild med, en Bowie i 70'erne - især starten - er genial.
Min favorit - en af hans største hit: [url=
---- Neil Young (samt Neil Young & the Crazy Horse Neil Young er den ældste og på samme tid den nyeste på listen. Han kom på Roskilde Festival i 2008, og jeg skulle høre op på ham, så jeg kendte mere end blot de største hits. Siden da er det gået stærkt, og jeg har nu 20 af hans CD'er - inkluderet dem med Crazy Horse. Meget er genial, noget er standard, og hans 80'er er noget pis.
Min favorit er fra en af hans nyeste CD'er: [url= and War[/url]
----
Sepultura Til sidst kommer så en gammel kærlighed, som jeg savner. I 90'erne var jeg stor, stor fan af Sepultura. Igen er det min fætters skyld, og jeg har vel hørt dem siden 1992. Men forsangeren Max Cavelera skred i 1996 og siden da er de aldrig helt blevet de samme. Selvom Derrick Green gør det pissegodt, og de har et par solide albums, så når de ikke højderne fra 80'erne og start-90'erne. Jeg køber stadig trofast deres albums, og glæder mig til oktober til deres nye udkommer. Men jeg dyrker det ikke på samme måde.
Min favorit er denne udgave af Troops of Doom, som dog oprindeligt er fra deres første CD, Morbid Visions: [url= of Doom[/url]
----
Dette er selvfølgelig blot et udpluk af favoritterne, og man kan blive ved med at fortælle lignende historier om mange andre bands.
Björk er nok også min favorit, og sjovt nok, så var det også Homogenic og lige præcis Hunter som fangede mig ind, og gjorde mig til stor fan. Jeg vil prøve lige at få bakset mine favoritter sammen til denne tråd, selvom jeg nok er lidt mere poppet i min smag (hvilket tit er ilde set af en eller anden grund.)
Så fik jeg skrevet lidt, selvom slutningen af indlægget blev lidt forjaget.
Björk Min favoritkunstner. Homogenic er stadig min favorit af hendes albums, men jeg er nu vild med alle hendes albums. Dog kan jeg ikke se fidusen i "Drawing Restraint 9". Men Medúlla og Vespertine er også to albums jeg kan høre igen og igen. Og selv om Jóga er mit favoritnummer fra Björks side, så har jeg valgt at dele [url= Is It"[/url] her. Hun laver jo også helt fantastiske videoer, og her er favoritten [url=
Elton John Han behøver vel ikke nærmere introduktion. Jeg er vild med sang og klaver, og når Elton John så oveni hatten smider gode melodier og gode tekster, ja, så er jeg solgt. Han har lavet så mange gode numre, at det er svært at vælge en favorit. Men for mig er det sangene fra [url= Konge[/url], der er blandt favoritterne. Han har jo lavet så mange gode: Tiny Dancer, Honky Cat, Your Song, Rocket Man, Yellow Brick Road, Sacrifice osv. Han får lidt hug for noget af hans nyere musik, og han står da ikke så stærkt, som han har gjort. Men der er små perler i mellem, bl.a. [url= Triangle[/url].
Regina Spektor Dejlig sangerinde og pianist. Elsker hendes skæve univers og stærke tekster. Hun bliver bedre for hvert album, og "What We Saw From the Cheap Seats" fra 2012 er jeg rigtig glad for, og det er helt på højde med både "Begin to Hope" fra 2006 og "Far" fra 2009 - og så har hun jo også lavet titelmelodien til [url= is the New Black"[/url]. [url= the Rowboats[/url]
KT Tunstall En skotsk folk-sangerine. Dejlig sprød og energisk stemme og gode melodier. Jeg her endnu ikke fået hørt hendes nye album fra i år, men hendes tre forrige albums bliver stadig hørt ofte herhjemme. [url= Horse and the Cherry Tree[/url]
Og nu har jeg desværre ikke tid til at skrive mere, men blandt favoritterne findes også: [url= Dickow[/url] [url= Jackson[/url] [url= [url= Key[/url] [url= [url= Apple[/url] [url= Brannan[/url] [url= Gray[/url] [url= Amos[/url] [url= [url= Goulding[/url]
Dejligt at høre. Der er ikke rigtig nogen i min omgangskreds, der deler min musiksmag. Jeg er også ret glad for David Bowie og Elvis Costello, men de har lavet så meget, så der også er noget skidt imellem.
David Bowie Min musikalske livsledsagelse. Jeg blev for alvor hooked omkring min gymnasie og senere uni-år, og det har varet ved lige siden. Uanset hvad jeg begynder at høre, så vender jeg altid til Bowie. Han laver lykkeligvis stadig gode albums, men alt fra årene 1970 til 1980 er bare en lang strøm af genialiteter. [url= and Vision[/url]
Tom Waits Blev jeg introduceret for takket være slutsangen i filmen "Smoke". Jeg havde vitterligt aldrig hørt noget lignende. Mange af mine venner hader hans ru stemme og skæve musikunivers, men jeg finder begge dele dybt fascinerende. [url= and Vine[/url]
Roxy Music Da jeg voksede op spillede min far hyppigt Roxy Music, og som enhver god rebelsk teenager, kunne jeg ikke fordrage musikken. Det har så siden vendt, og i dag er jeg ironisk nok en betydelig større fan af dem, end han nogensinde var. [url= of Pearl[/url]
Bob Dylan Igen også en mine forældre spillede meget, da jeg var knægt, og som jeg dengang ikke kunne døje, og igen har det vendt sig gevaldigt. De fleste lader til at foretrække hans tidlige albums, men selv er jeg mest til den senere periode med "Blood on the Tracks" og "Desire" som to albums, jeg konstant vender tilbage til. Isis
OMD Et fascinerende mix af ekstremt poppede ørehængere og fremmedgørende elektronik. Rygterne om 80'ernes musikalske elendighed er stærkt overdrevne. [url= Gay[/url]
Leonard Cohen Nok den musiker jeg kan nyde mest alene for teksternes egen skyld. Ingen kan skrive dem så hjerteskærende som L. Cohen. Havde fornøjelse af at se ham live i Kbh, hvilket var helt pragtfuldt. [url=
New Order / Joy Division Det vel teknisk set to bands, men jeg holder vældig meget af begge versioner. Før i tiden var jeg afgjort mest til Joy Division, men New Order-numrene er dem, der ryger hyppigst på nu. [url= Silent Face [/url]
The Velvet Underground En daværende kæreste have en rock-opsamlings album liggende, hvor Venus in Furs var med. Hun kunne ikke døje nummeret, men jeg kunne ikke få nok af det. Det er nok stadig mit yndlingsnumer af det her fantastiske band. [url= in Furs[/url]
Nick Cave and the Bad Seeds Blev jeg ligesom så mange andre opmærksom på da Murder Ballads-albummet kom - hvilket sjovt nok måske af det Nick Cave-album, jeg sjældnest hører nu. [url=
Kraftwerk Alle kendte i hvert fald lidt til Karaftwerk, da jeg var barn, men jeg begyndte faktisk først at høre dem for alvor for et par siden. Jeg så dem for nyligt i Randers, hvilket var en kæmpe oplevelse. [url= Kardiogramm[/url]
Efternøler:
Richard Wagner/Giacomo Puccini – er det kun moderne musik, der tæller? :) Mine forældre trak mig noget modvilligt med ind og se opera, da jeg var teenager, og det er jeg dem voldsomt taknemmelig for i dag. Jeg går stadig gerne i operaen i ny og næ. Når det er på sit bedste er der ikke meget musik, der kan tåle sammenligning. [url=
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Jeg gider ikke gøre det store ud af det, da det vil tage mig lang tid med min skod tablet, så links klarer jeg ikke.
Grandaddy - dette er mit absolut favorit band. Selvom kun The Sophtware Slump og Sunday er albums jeg ville give topkarakter, er resten af næsten ligeså høj kvalitet. Desuden står midtempo rock nok også som min favoritgenre.
The Flaming Lips - jeg er langt fra begejstret for deres seneste album, og heller ikke deres tre første, men alt derimellem er et sted mellem fantastisk og genialt. Desuden også et fremragende live band.
Aimee Mann - der er et eller andet ved både hendes melankolske stemming og farverige tekstunivers, der rammer plet hos mig hver gang. Desuden er hendes sidste besøg i Danmark, også den eneste gang jeg har taget helt alene til koncert, hvilket var en ret fed oplevels, da jeg faldt i snak med opvarmningsbandet The Submarines, der også er ret så glimrende.
The Dillinger Escape Plan - jeg har været med siden deres debut, og er blandt de få, der er helt tosset med den udvikling bandet har gennemgået. Fremragende vokal, vanvittigt teknisk og samtidig meget melodisk.
Cloud Cult - smukt moderne hippiemusik, der på sin vis har vokset yderligere på mig efter at have set dokumentaren om dem. Forsangeren, der mere eller mindre er bandet, har mistet et barn, og bruger musikken som terapi - resultatet er hjerteskærende i mange tilfælde.
Metallica - jeg er vokset op med dem, så nostalgien spiller nok en del ind her. De bliver dog fortsat spillet til de fleste fester, og jeg er nu også glad for deres seneste album, så jeg behøver ikke længere skamme mig over de to albums før det.
Archive - elektronisk rock når det er bedst! Igen ret så melankolsk, men for pokker hvor alle deres 15+ minutters numre er fantastiske! Og også resten naturligvis...
David Bowie - i mine øjne en helt igennem genial kunstner, der bestemt ikke er faldet af på den. Jeg har nydt alle hans albums, bortset fra Let's Dance som jeg fandt lidt halvkedeligt, og håber jeg når at få set ham live en dag.
Reel Big Fish - jeg kommer nok ikke udenom dette partyband, som jeg efterhånden også har set live 5-6 gange. Deres ironiske ska får mig let til både at grine og synge med, og sammen med Dillinger Escape Plan og Flaming Lips udgør de trioen af de vildeste live optrædener jeg endnu har oplevet.
Mastodon - energisk og stenet på samme tid, og et band hvor stemningen er større drivkraft end melodien. Jeg elsker deres små eksperimenter, deres vanvittige trommeslager og March Of The Fire Ants har nok mit favoritriff nogensinde - simpelt men fængende og ondt som bare pokker!
Boblere - Low, Nine Inch Nails, Converge, Tool, Peter Gabriel, The Thrills, Madonna, The Beatles, Beach Boys, The Bronx, El-P, Queen, System Of A Down, Michael Jackson.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#1 Skeloboy 11 år siden
Gerne med links, så vi andre kan lytte med - og selvfølgelig skal man ikke begrænse sig til 10.
I alfabetisk rækkefølge og en lille historie om, hvordan og hvornår de kom på listen.
Det blev sgu lidt længere end planlagt...
Björk
Oprindelig kunne jeg slet ikke lide Björk. Jeg hørte Human Behavior og It's Oh So Quiet fra et dansk musikprogram(vistnok Puls), og synes det var noget værre pis. Men så kom Homogenic, og så var jeg solgt. Siden da er jeg kun blevet større og større fan af hende med hvert album. Debut og Post er stadig ikke blandt mine favoritter, men jeg kan snildt høre dem.
Sangen, der vandt mig over på hendes side: [url= Hunter[/url]
----
Brujeria
En forholdsvis ny tilføjelse til listen - og jeg kan faktisk ikke huske, hvordan de er endt på listen. Men de er her, fordi det er simpel metal og ikke mindst en supervokal. Lyrikken er på spansk og handler om stoffer, politik, immigration osv.
Favoritsangen er(spol frem til 1.30 for musik): [url= Wilson[/url]
----
Comeback Kid
Det er også lidt uvist, hvornår Comeback Kid kom på listen, men et er sikkert: det er det bedste hardcore-band, jeg kender. Og et af de bands, jeg allerhelst vil se live. Det er hardcore med nerve, næver og ikke mindst fællessang!
Favoritten er fra deres nyeste album fra 2010: [url= Vincent and I[/url]
----
Cult of Luna
Både Comeback Kid og Cult of Luna er fra en tid, hvor vi drak utrolig meget og lyttede utrolig meget til musik. Derfor kan jeg kun sige, at Cult of Luna igen er et band, jeg er begyndt at høre en gang midt i 2000'erne...
Jeg har ikke et favoritnummer, men lyt til dem her, og lad dig forsvinde ind i deres tætte lydunivers: [url=
----
Darkest Hour
I 2001 begyndte vi alle på Syddansk Universitet, og her mødte en af mine kammerater Søren, som var en stor fan af punk og hardcore. Han startede blandt andet Fredericia Hardcore Festival, hvor Darkest Hour skulle spille. Før jeg mødte ham, hørte jeg ikke hardcore. Nuvel, Darkest Hour skulle høres, og jeg var solgt med det samme. Dog kan jeg ikke huske koncerten, fordi jeg var alt, alt for fuld - men jeg var i pitten en stor del af tiden. Det er den bedste koncert, jeg har set, som jeg ikke kan huske...
Et dejligt nummer med bandet: [url=
----
Death
Min fætter er skyld i en stor del af min musiksmag. En gang i start/midt-90'erne introducerede han mig for rigtig metal. Jeg fik overspillet et bånd med Death-Symbolic, og da jeg så begyndte på efterskole, lyttede jeg ofte til båndet, når jeg skulle sove. Sådan startede et langt kærlighedsforhold til netop dette album, men siden har jeg så fået udbygget mit kendskab til hele deres discografi. Lige fra deres tidlige og stilskabende albums og til deres sidste fra 1998.
På min walkman glædede jeg mig altid til, at dette nummer kom: [url= Mountain[/url]
----
Empyrium
Det er rent tilfældigt, at jeg faldt over dette band. Jeg var på indkøb i Moby Disc i Odense, og fandt en CD i deres brugtafdeling. Jeg faldt for dem med det samme. Og selvom de har lavet både doom metal og atmosfærisk neofolk, så er det ekstremt stemningsfyldt uanset genre.
Nummeret, jeg hørte først: [url= To Melancholy[/url]
----
Iron Maiden
Min storebror, der er født i 1977(jeg er født i 1981) hørte Metallica og Iron Maiden i 80'erne. Jeg var lidt for ung til det, men jeg kan godt huske et par Iron Maidens numre fra dengang. Især Number of the Beast. I 1994 blev jeg konfirmeret, fik et anlæg, som man gjorde den gang, og lånte en live-CD med Iron Maiden(A Real Live One). Den råhørte jeg, overtog min storebrors CD'er og så var jeg ellers fan af dem. Første gang jeg så dem, var i 1996 på Midtfyns Festival, men det var uden Bruce Dickinson og tilfældigvis også første gang, jeg røg hash, så jeg fik ikke meget ud af koncerten. Men siden da har jeg set dem i 2003, 2008 og 2011.
Det er sgu svært at vælge et nummer med dem. Men jeg har valgt et nummer fra Number of the Beast, som jeg hørte meget ofte: [url= of the Damned[/url]
----
Machine Head
Det eneste band på listen, som jeg har fulgt fra starten. Det skyldes også min fætter - og lige siden deres debut i 1994 har jeg været fan af bandet. De gik i en forkert retning på et tidspunkt, men det er de nu tilgivet, fordi deres tre seneste album er ret geniale.
Hør blot dette nummer fra deres forrige album, The Blackening: [url= Morning[/url]
----
Nick Cave & the Bad Seeds
I 1996 købte min storebror Murder Ballads, som jeg også hørte lidt. Men det var først, da jeg så ham på Midtfyns Festival i 1998, at jeg blev fan - og har været det lige siden. Med meget få misser, er Nick Cave sammen med dette band helt genial. Glæder mig satme, til jeg skal se ham til november!
Jeg har mange favoritter her, så jeg smider bare den her på: [url= Ship Song[/url]
----
Og så har jeg et par special mentions. For dem alle gælder det, at jeg er stor fan af en del af deres karriere, men der er op til flere albums, jeg ikke kan stå inde for.
Deep Purple
Endnu gang er min fætter skyld i, at jeg kender Deep Purple - og hører så meget hard rock fra 60/70'erne. Vi lyttede til dem på LP fra en 60'er samling, som hans forældre havde. Da jeg så i konfirmationsgave fik en Very Best of Deep Purple(som jeg havde ønsket mig, fordi jeg godt vidste, jeg fik et anlæg), og satte den på, var jeg helt oppe at køre efter at have hørt det første nummer: Black Night. Siden da har jeg fået lyttet til hele deres diskografi, men jeg kan kun for alvor stå inde for dem indtil omkring 1975.
Men derfor skal I ikke snydes for Black Night: [url= Night[/url]
----
David Bowie
Jeg har kendt David Bowie i meget lang tid, men det var først i 2004, da han skulle have været på Roskilde, at jeg begyndte at dyrke ham. Der er meget fra 80'erne og 90'erne jeg ikke er så vild med, en Bowie i 70'erne - især starten - er genial.
Min favorit - en af hans største hit: [url=
----
Neil Young (samt Neil Young & the Crazy Horse
Neil Young er den ældste og på samme tid den nyeste på listen. Han kom på Roskilde Festival i 2008, og jeg skulle høre op på ham, så jeg kendte mere end blot de største hits. Siden da er det gået stærkt, og jeg har nu 20 af hans CD'er - inkluderet dem med Crazy Horse. Meget er genial, noget er standard, og hans 80'er er noget pis.
Min favorit er fra en af hans nyeste CD'er: [url= and War[/url]
----
Sepultura
Til sidst kommer så en gammel kærlighed, som jeg savner. I 90'erne var jeg stor, stor fan af Sepultura. Igen er det min fætters skyld, og jeg har vel hørt dem siden 1992. Men forsangeren Max Cavelera skred i 1996 og siden da er de aldrig helt blevet de samme. Selvom Derrick Green gør det pissegodt, og de har et par solide albums, så når de ikke højderne fra 80'erne og start-90'erne. Jeg køber stadig trofast deres albums, og glæder mig til oktober til deres nye udkommer. Men jeg dyrker det ikke på samme måde.
Min favorit er denne udgave af Troops of Doom, som dog oprindeligt er fra deres første CD, Morbid Visions: [url= of Doom[/url]
----
Dette er selvfølgelig blot et udpluk af favoritterne, og man kan blive ved med at fortælle lignende historier om mange andre bands.
Glæder mig til at høre, hvad I synes :)
#2 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden
#3 Doom 2: Hell on Earth 11 år siden
#4 Åkepool 11 år siden
Jeg er kun rigtig glad for et enkelt nummer med Björk, nemlig "Play Dead".
Med Bowie er det kun de store 80'er hits jeg kan lide rigtig meget.
Iron Maiden, Nick Cave, Deep Purple, Neil Young og Sepultura har aldrig rigtigt sagt mig noget.
Resten kender jeg ikke.
Vender måske tilbage med en top et-eller-andet, på et tidspunkt.
#5 Herrguth 11 år siden
Jeg vil prøve lige at få bakset mine favoritter sammen til denne tråd, selvom jeg nok er lidt mere poppet i min smag (hvilket tit er ilde set af en eller anden grund.)
#6 Herrguth 11 år siden
Björk
Min favoritkunstner. Homogenic er stadig min favorit af hendes albums, men jeg er nu vild med alle hendes albums. Dog kan jeg ikke se fidusen i "Drawing Restraint 9". Men Medúlla og Vespertine er også to albums jeg kan høre igen og igen.
Og selv om Jóga er mit favoritnummer fra Björks side, så har jeg valgt at dele [url= Is It"[/url] her.
Hun laver jo også helt fantastiske videoer, og her er favoritten [url=
Elton John
Han behøver vel ikke nærmere introduktion. Jeg er vild med sang og klaver, og når Elton John så oveni hatten smider gode melodier og gode tekster, ja, så er jeg solgt.
Han har lavet så mange gode numre, at det er svært at vælge en favorit. Men for mig er det sangene fra [url= Konge[/url], der er blandt favoritterne.
Han har jo lavet så mange gode: Tiny Dancer, Honky Cat, Your Song, Rocket Man, Yellow Brick Road, Sacrifice osv.
Han får lidt hug for noget af hans nyere musik, og han står da ikke så stærkt, som han har gjort. Men der er små perler i mellem, bl.a. [url= Triangle[/url].
Regina Spektor
Dejlig sangerinde og pianist. Elsker hendes skæve univers og stærke tekster.
Hun bliver bedre for hvert album, og "What We Saw From the Cheap Seats" fra 2012 er jeg rigtig glad for, og det er helt på højde med både "Begin to Hope" fra 2006 og "Far" fra 2009 - og så har hun jo også lavet titelmelodien til [url= is the New Black"[/url].
[url= the Rowboats[/url]
KT Tunstall
En skotsk folk-sangerine.
Dejlig sprød og energisk stemme og gode melodier. Jeg her endnu ikke fået hørt hendes nye album fra i år, men hendes tre forrige albums bliver stadig hørt ofte herhjemme.
[url= Horse and the Cherry Tree[/url]
Og nu har jeg desværre ikke tid til at skrive mere, men blandt favoritterne findes også:
[url= Dickow[/url]
[url= Jackson[/url]
[url=
[url= Key[/url]
[url=
[url= Apple[/url]
[url= Brannan[/url]
[url= Gray[/url]
[url= Amos[/url]
[url=
[url= Goulding[/url]
#7 wimmie 11 år siden
Regina Spektor, Tori Amos, Feist, Adele, Tina Dickow, Queen og Fiona Apple er også favoritter her :)
#8 Herrguth 11 år siden
Jeg er også ret glad for David Bowie og Elvis Costello, men de har lavet så meget, så der også er noget skidt imellem.
#9 Benway 11 år siden
Min musikalske livsledsagelse. Jeg blev for alvor hooked omkring min gymnasie og senere uni-år, og det har varet ved lige siden. Uanset hvad jeg begynder at høre, så vender jeg altid til Bowie. Han laver lykkeligvis stadig gode albums, men alt fra årene 1970 til 1980 er bare en lang strøm af genialiteter.
[url= and Vision[/url]
Tom Waits
Blev jeg introduceret for takket være slutsangen i filmen "Smoke". Jeg havde vitterligt aldrig hørt noget lignende. Mange af mine venner hader hans ru stemme og skæve musikunivers, men jeg finder begge dele dybt fascinerende.
[url= and Vine[/url]
Roxy Music
Da jeg voksede op spillede min far hyppigt Roxy Music, og som enhver god rebelsk teenager, kunne jeg ikke fordrage musikken. Det har så siden vendt, og i dag er jeg ironisk nok en betydelig større fan af dem, end han nogensinde var.
[url= of Pearl[/url]
Bob Dylan
Igen også en mine forældre spillede meget, da jeg var knægt, og som jeg dengang ikke kunne døje, og igen har det vendt sig gevaldigt. De fleste lader til at foretrække hans tidlige albums, men selv er jeg mest til den senere periode med "Blood on the Tracks" og "Desire" som to albums, jeg konstant vender tilbage til.
Isis
OMD
Et fascinerende mix af ekstremt poppede ørehængere og fremmedgørende elektronik. Rygterne om 80'ernes musikalske elendighed er stærkt overdrevne.
[url= Gay[/url]
Leonard Cohen
Nok den musiker jeg kan nyde mest alene for teksternes egen skyld. Ingen kan skrive dem så hjerteskærende som L. Cohen. Havde fornøjelse af at se ham live i Kbh, hvilket var helt pragtfuldt.
[url=
New Order / Joy Division
Det vel teknisk set to bands, men jeg holder vældig meget af begge versioner. Før i tiden var jeg afgjort mest til Joy Division, men New Order-numrene er dem, der ryger hyppigst på nu.
[url= Silent Face [/url]
The Velvet Underground
En daværende kæreste have en rock-opsamlings album liggende, hvor Venus in Furs var med. Hun kunne ikke døje nummeret, men jeg kunne ikke få nok af det. Det er nok stadig mit yndlingsnumer af det her fantastiske band.
[url= in Furs[/url]
Nick Cave and the Bad Seeds
Blev jeg ligesom så mange andre opmærksom på da Murder Ballads-albummet kom - hvilket sjovt nok måske af det Nick Cave-album, jeg sjældnest hører nu.
[url=
Kraftwerk
Alle kendte i hvert fald lidt til Karaftwerk, da jeg var barn, men jeg begyndte faktisk først at høre dem for alvor for et par siden. Jeg så dem for nyligt i Randers, hvilket var en kæmpe oplevelse.
[url= Kardiogramm[/url]
Efternøler:
Richard Wagner/Giacomo Puccini
– er det kun moderne musik, der tæller? :) Mine forældre trak mig noget modvilligt med ind og se opera, da jeg var teenager, og det er jeg dem voldsomt taknemmelig for i dag. Jeg går stadig gerne i operaen i ny og næ. Når det er på sit bedste er der ikke meget musik, der kan tåle sammenligning.
[url=
#10 Lord Beef Jerky 11 år siden
Grandaddy - dette er mit absolut favorit band. Selvom kun The Sophtware Slump og Sunday er albums jeg ville give topkarakter, er resten af næsten ligeså høj kvalitet. Desuden står midtempo rock nok også som min favoritgenre.
The Flaming Lips - jeg er langt fra begejstret for deres seneste album, og heller ikke deres tre første, men alt derimellem er et sted mellem fantastisk og genialt. Desuden også et fremragende live band.
Aimee Mann - der er et eller andet ved både hendes melankolske stemming og farverige tekstunivers, der rammer plet hos mig hver gang. Desuden er hendes sidste besøg i Danmark, også den eneste gang jeg har taget helt alene til koncert, hvilket var en ret fed oplevels, da jeg faldt i snak med opvarmningsbandet The Submarines, der også er ret så glimrende.
The Dillinger Escape Plan - jeg har været med siden deres debut, og er blandt de få, der er helt tosset med den udvikling bandet har gennemgået. Fremragende vokal, vanvittigt teknisk og samtidig meget melodisk.
Cloud Cult - smukt moderne hippiemusik, der på sin vis har vokset yderligere på mig efter at have set dokumentaren om dem. Forsangeren, der mere eller mindre er bandet, har mistet et barn, og bruger musikken som terapi - resultatet er hjerteskærende i mange tilfælde.
Metallica - jeg er vokset op med dem, så nostalgien spiller nok en del ind her. De bliver dog fortsat spillet til de fleste fester, og jeg er nu også glad for deres seneste album, så jeg behøver ikke længere skamme mig over de to albums før det.
Archive - elektronisk rock når det er bedst! Igen ret så melankolsk, men for pokker hvor alle deres 15+ minutters numre er fantastiske! Og også resten naturligvis...
David Bowie - i mine øjne en helt igennem genial kunstner, der bestemt ikke er faldet af på den. Jeg har nydt alle hans albums, bortset fra Let's Dance som jeg fandt lidt halvkedeligt, og håber jeg når at få set ham live en dag.
Reel Big Fish - jeg kommer nok ikke udenom dette partyband, som jeg efterhånden også har set live 5-6 gange. Deres ironiske ska får mig let til både at grine og synge med, og sammen med Dillinger Escape Plan og Flaming Lips udgør de trioen af de vildeste live optrædener jeg endnu har oplevet.
Mastodon - energisk og stenet på samme tid, og et band hvor stemningen er større drivkraft end melodien. Jeg elsker deres små eksperimenter, deres vanvittige trommeslager og March Of The Fire Ants har nok mit favoritriff nogensinde - simpelt men fængende og ondt som bare pokker!
Boblere - Low, Nine Inch Nails, Converge, Tool, Peter Gabriel, The Thrills, Madonna, The Beatles, Beach Boys, The Bronx, El-P, Queen, System Of A Down, Michael Jackson.