Gravatar

#1 gi-jones 18 år siden

Ok, her er en gut, der bare helt har misforstået hvordan HD-medier fungerer:

http://www.16-9.dk/2007-06/side03_leder.htm

Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#2 PredatorX 18 år siden

Jeg synes nu godt jeg kan følge ham?... Måske jeg har misforstået noget. Men nogle film mente mange jo også blev for pæne i deres DVD udgaver. Eksempelvis The Godfather.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#3 chandler75 18 år siden

Jeg tror også deres mail-system kager i det. På tre timer har jeg modtaget deres nyhedsbrev 31 gange...
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#4 frahm-2 18 år siden

Jeg kan faktisk godt følge ham. Det er klart at de film, der er lavet til at blive set på en 35mm projektor i en biograf ville have været lavet lidt anderledes hvis de havde vidst at de også ville blive set på VHS, DVD osv. Jeg tror bare at den pointe han (lidt ufrivilligt) laver er at ligesom der findes dårlige DVD udgivelser, vil der også findes dårlige HD udgivelser og det varer nok lidt tid før både publikum og distributører har vænnet sig til det. Derfor varer det nok også lidt tid før den generelle kvalitet bliver i top.
Se verdens bedste indiefilm online på indiemondo.com
Gravatar

#5 filmz-Crystalstar1200 18 år siden

Nu vi snakker 16:9 format, kan jeg ikke helt lade være med at syntes, at det er gået hen og blevet den "nye" fullscreen format. Flere og flere gange har jeg oplevet diverse tv-stationer vise 2.35:1 film omdannet i dette format. Selvom det er lidt bedre end 4:3 (1.33:1) P & S er det stadig et overgreb på en film.
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#6 gi-jones 18 år siden

#3: Ja, de spammer amok lige nu. Håber ikke det bliver ved hele natten :)

#2, #4: Men det han skriver er jo at en udgave kan blive FOR god. Det er da noget sludder. Festen er optaget på et dv-kamera og der er derfor en grænse for hvor meget kvalitet man kan klemme ud af den. Det samme gælder alt muligt andet.

Selvfølgelig kan man lave dårlige udgaver, og man kan da også lave restoreringer der er i overkanten. Men det har da ingenting med HD-formatet at gøre.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7 filmz-Kadann 18 år siden

#6 -

Enig, det er ikke HD der skal have skylden, hvis filmselskaberne går over gevind og laver filmene for pæne at se på.

I sidste ende drejer det sig jo stadig om at lave filmen, som instruktøren gerne ville have den og respektere den tidsperiode den kommer fra.. ellers kan man jo ligeså godt begynde at smide tale på stumfilm, komme farver på sort/hvid-film o.s.v.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#8 filmz-vassago 18 år siden

EDIT: korrigeret

Jeg kan sagtens se pointen. For en filmfotograf tilbage i 50'erne havde med sikkerhed ikke taget til overvejelse at billederne skulle digitalt restaureres, upconvertes osv. Det samme havde instruktøren med sikkerhed heller ikke, de ved hvor grænser går med de medier og formater - og har da med stor sikkerhed arbejdet inden for disse rammer.

Klart vil nogle film se mere lækre ud end nogensinde før, men der må jo også være nogen - hvor det gritty filmlook netop har været en medspiller, og det kan ikke altid konverteres over til 1'er og 0'er. Jeg har selv set en del HD-film hvor oplevelsen har været en hel anden, og ikke nødvendigvis en mere positiv af slagsen.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#9 filmz-vassago 18 år siden

#6: Nå nu ved jeg ikke lige om du fik læst post #8. Men jeg er ikke helt enig mht kvalitet. For meget materiale er stadig komprimeret en hel del - deriblandt også DV - så man kan hive en masse mere ud af det, bl.a. farveinfo.

En film som Idioterne vil jo kun lige kunne klemmes ned på en single-side HD-disk i dens oprindelige form, men skal den upkonverteres går jeg ud fra at den kommer til at fylde en del mere. Film skudt i f.eks DVCPRO-50 eller DVCPRO-100 vil jo fylde en pæn del ukomprimeret. Klart er der en begræsning, men indtil videre vil jeg da mene at det er på bitrate understøttelse (er det ikke 20Mbit/s) og medier ved HD-udgivelser
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#10 filmz-Le Samouraï 18 år siden

Jeg kan nu sagtens følge standpunktet. Det har været diskuteret i årevis i cinefile fora og medier. Problemet er ikke som sådan digitaliseringen eller formatet, men det, at en masse uvidende forbrugere ikke kan forstå, at en ældre film ikke nødvendigvis kan komme til at se lige så godt ud som en ny - i hvert fald ikke, hvis man skal lave en troværdig overførsel af det originale materiale. Det bliver heller ikke bedre af, at en række klassikere faktisk findes i så god stand, at det har været muligt at restaurere dem i helt usædvanlig grad.

Jeg har set utallige brokke sig på forskellige boards, når en eller anden film ser den mindste smule kornet ud - og det har desværre i nogle tilfælde ført til udgivelser, hvor selskaberne har lavet kliniske afpudsninger af ældre film for ikke at gøre et flertal af forbrugerne vrede. Det kan sagtens se godt ud, men det har ikke meget med "film" at gøre. Det er ikke en reproduktion af, hvad der findes på filmstrimlen, men netop en helt igennem digital oplevelse. Et af de få selskaber, der gør meget ud af at bevare en films oprindelige udtryk og ikke "over-restaurere" er Criterion.

Det behøver forøvrigt ikke engang være ældre film. Jeg læste ret mange, der var sure over udgivelsen af "Minority Report" uden at tage hensyn til, at den faktisk skulle se meget kornet ud, fordi den nu engang var skudt sådan. I stedet troede folk, at der var tale om dårlig komprimering.

Som jeg ser det (og som skribenten åbenlyst frygter), så er det et problem, der kun kan blive værre med højopløsningsformaterne. For hvem mon filmselskaberne er mest bekymrede om at tilfredsstille? En minoritet af filmnørder, der kender noget til mediet og ved, at ikke alle film kan se ens ud? Eller den almindelige forbruger, der bare vil have sit billede mest skarpt, så det dyre HD-udstyr kan komme til sin ret?
Sidst set: The Black Pit of Dr. M 4/5 | SW: Ep. III 2/5 | Elephant 5/5 | Black Sunday (1960) 4/5

Skriv ny kommentar: