Bram Stokers Dracula - 1992 Oh yes. Coppolas filmatisering af den berømte Dracula figur, holder sig strikt til forlægget. Coppola gjorde det også med Mario Puzo's Godfather. Deraf forfatterens navn tilknyttet titlen. Denne film er vokset utroligt på mig gennem årene. Coppolas arbejde med denne film, ikke mindst omkring dens old school effekter er utroligt kreativt og inspirerende og på den nye blu-ray udgave er det for første gang siden den gik i biografen, muligt at nyde filmen i en kvalitet, som gør den ære. Gary Oldman formår at give en præstation, som er Bela Lugosi og Christopher Lee værdig. Max Schreck? Så så ... rolig nu!
129 - Matchstick Men - 1998 Sir Ridley Scott er og bliver den store nulevende visuelle auteur. Muligvis er hans filmvalg ikke kunstnerisk nok og for meget koncentreret mod box office, men hans visuelle geni, træder frem i selv hans dårligste film. Matchstick Men er ingen dårlig film og jeg havde aldrig gættet, at Scott var instruktøren, havde jeg ikke fået det oplyst. Den er så ulig noget andet manden har på sit CV. En lille produktion mellem Black Hawk Down og Kingdom of Heaven, med hele tre historier. Tvangsneurotikeren spillet af Nicolas Cage. Svindlerne som planlægger det store kup, Cage og Sam Rockwell, samt tvangsneurotikerens opdagelse af en datter, han aldrig har kendt. Det hele smelter sammen i en herlig velspillet fortælling med et vidunderligt jazzet musiktema. Normalt laver jeg efterhånden korsets tegn, når film introducerer twists mod slutningen. Som regel er det for at gøre noget klogere end det reelt er, men her serveres det, tilpas rødt i kødet og uden for mange grøntsager.
128 - To Kill A Mockingbird - 1962 Atticus Finch, historiens største filmhelt! Ja, det er faktisk Gregory Peck, som er kåret til den største filmhelt i historien med hans rolle i To Kill a Mockingbird og sandt at sige, må jeg være enig i, at han er en fantastisk rollemodel, men på ingen måde et action ikon for den nuværende generation. Gregory Peck forsvarer i filmen en sort mand i syden, som står anklaget for en voldtægt, samtidig med, at han skal styre sine børn udenom lokalsamfundets fordomme.
127 - Master & Commander - 2003 Kan Peter Weir overhovedet lave dårlige film? Ikke i mine øjne og så har han evnen til at variere sit håndværk helt utroligt. Master & Commander er den flotteste film til havs, jeg i mit liv har set. Historien om den engelske flådes jagt på en fransk fregat i Atlanterhavet og Stillehavet er omhyggeligt konstrueret med lige dele action, delikat skuespil og øje for detaljer. De fleste vil sikkert for altid huske Russel Crowe for rollen i Gladiator, men han mestrer flere facetter i rollen som kaptajn Jack Aubrey.
126 - The Thing - 1982 Gudskelov for skæve instruktører. John Carpenter har givet os nogle film gennem historien, hvoraf flere hurtigt kunne afskrives, men de bedste af dem, er for evigt værd at mindes. Jeg sætter stor pris på The Thing, som er én af de store traditionelle gysere. Carpenters vidunderlige monotone og lavmælte score, akkompagneret af de øde lokationer fri for klimakatastrofe, giver filmen en stemning, som for evigt giver den klassiker status. Hail to Kurt Russel!
125 - Touch of Evil - 1958 Hvis Mozart ikke var død i en alder af 35 år, havde vi så haft en overflod af mesterværker fra hans hånd? Hvis Orson Welles ikke var blevet kontinuerligt kneppet i røven af Hollywood og man havde fattet hans genialitet mens har var i live, hvilke film havde vi så ikke kunnet savle over i dag? En film fik han lov til at have fuld kunstnerisk frihed over, resten måtte han kæmpe en uhyrlig kamp for at få lov og producere, skaffe penge og forsøge og holde filmselskabernes saks, væk fra råfilmen. Historien om Touch of Evil er tragisk. Klippet i stykker var filmen aldrig Orson Welles vision, men i 1998 blev filmen restaureret og forsøgt sat sammen igen, efter Orson Welles egne nedskrevne noter. Selv i denne form, er filmen et mesterværk.
124 - What ever Happened To Baby Jane - 1962 Bette Davis og Joan Crawford var i deres ungdom to af Hollywoods mest eftertragtede og dygtigste skuespillere. Denne film er på sin vis en skræmmende gyserversion af Billy Wilders Sunset Boulevard parret med Misery. De spiller to søstre, Baby Jane Hudson og Blanche Hudson, som var kendte i deres barndom som henholdsvis barnestjerne og filmstjerne. En ulykke har gjort Blanche Hudson invalid og hun passes nu af sin søster, som isolerer hende fra omverdenen. Robert Aldrichs film er rystende og skuespillet får hårene til at rejse sig.
123 - The Innocents - 1961 Hårene til at rejse sig? Deborah Kerr i et hjemsøgt hus som guvernante for to børn er state of the art mht. hvorledes en god gyser skal skrues sammen visuelt og lydmæssigt. Fantastiske gotiske settings og en stor inspiration for The Others. Denne er blot bedre!
122 - Unforgiven - 1992 Western genren var døende da Clint Eastwood pludselig kom med adrenalinen og elektrochok. Den sidste store western var Eastwoods mesterlige The Outlaw Josey Wales og endnu engang var det Clinten, som måtte trække i arbejdstøjet. En genre, som nærmest pr. definition var sort/hvid i sine portrætter, blev pludselig en bastard rigere, da alt var sort og gråt i den trøstesløse Unforgiven. Filmen var måske Clintens største gave i en næsten menneskealder lang karriere til genren som definerede mandens film roller i næsten et halvt århundrede. Med Unforgiven kickstartede Clinten westerngenren og sidst jeg så efter, var den stadig spillevende.
121 - Repulsion - 1964 Det er uhyggen som dominerer de sidste ti film og det sidste cadeau i denne omgang, skal gå til Roman Polanski for et sammenbrud af dimensioner i en metaforisk verden, flot udlevet af den franske skønhed Catherine Deneuve. Uhyggen er langt fra den klassiske af slagsen i The Innocents, men den er ikke mindre foruroligende.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Bram Stokers Dracula læste jeg engang for mange år siden og må indrømme, at jeg ikke husker bogen så godt igen, blot at jeg var begejstret for den. Jeg har dog lige genset filmen sammen med kæresten, som efterfølgende lånte bogen af mig, og hun påtalte en vis skuffelse i forhold til, hvordan de havde forvaltet materialet i filmatiseringen, f.eks. hvad de havde lagt vægt på. Jeg skal dog ikke selv kunne sige det på nuværende tidspunkt, men kan godt lide filmen.
Master & Commander glæder jeg mig til at få set ved lejlighed, da jeg fik BD'en af utysket i fødselsdagsgave.
The Thing er fænomenal og ville temmelig sikkert også findes på min liste! Endnu en film, som jeg for alvor kom til at værdsætte efter at have givet den en chance til og den dag i dag en af mine yndlingsgysere! :) Når vi taler John Carpenters "skævhed", så er They Live i øvrigt en ret herlig lille film!
Touch of Evil stifter jeg gerne bekendtskab med på et tidspunkt; blev lidt nysgerrig efter Filmz' artikel om Orson Welles i sin tid.
Unforgiven var jeg ikke udpræget vild med første gang jeg så den, men jeg har kraftigt på fornemmelsen, at det har at gøre med den pågældende periode af mit liv. Jeg har længe tænkt, at jeg skulle tage mig sammen og give den en chance mere ...
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
To Kill a Mockingbird er jeg helt vild med. Det er ikke mindst pga. Gregory Peck. Han spiller Atticus med sådan en varme, at selv Harper Lee smeltede. Gregory Peck mindede hende simpelthen så meget om hendes egen far, at hun brød grædende sammen. Og man kan nærmest heller ikke andet end at holde af ham. Og nogle af de bedste børneskuespillere jeg har set.
Det var så bare ærgeligt at det var samme år som Lawrence of Arabia og Peter O'Toole.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
#125 Jeg havde ikke forventet, at jeg ville blive så glad for Dracula, men jeg finder nyt i den hver gang. Jeg er sikker på, at OLED projektorer om 10 år, vil vise denne film optimalt så dens cinematografi VIRKELIG kan nydes fuldt ud.
#126 Ja Gregory Peck kunne både være utrolig stiv i hans præstationer, som han var det i Twelve O'Clock High og så være enorm rig på følelser i en film som denne.
Hold da op og så Burt Lancaster i Birdman From Alcatraz samt filmene What ever Happened to Baby Jane og Mutiny on the Bounty. Tal lige om et There Will Be Blood og No Country For Old Men år :) Men ja ... synd for O'Toole.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Det er meget sjovt at se din liste...der er altid lige et par stykker, jeg ikke har set, og så lige en enkelt, jeg er helt uenig i...og resten er bare fede...
Den sidste opdatering her, er jeg rigtig uenig i Master & Commander. Synes den er middelmådig og halvkedelig...og jeg husker slutningen som om, at der bliver sagt et eller andet, der gør hele filmen ligegyldig..:)
Fedt, nu kom vi til nogle kendinge -- jeg i øvrigt kan bifalde. Også Master and Commander. Den er i øvrigt en rigtig god film at se på et godt anlæg, jeg følte det virkelig som om bølgerne skyllede hen over mig! :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
#121 BN 15 år siden
Ja, det er en værre flok børn man har rendende her på filmz.
#122 Riqon 15 år siden
#123 BN 15 år siden
Hehe. Ja, men jeg trøster mig med, at jeg ikke sank den nat. ;-)
Nu vil jeg gå ind og finde mig en ny dato.
#124 filmz-Bruce 15 år siden
Bram Stokers Dracula - 1992
Oh yes. Coppolas filmatisering af den berømte Dracula figur, holder sig strikt til forlægget. Coppola gjorde det også med Mario Puzo's Godfather. Deraf forfatterens navn tilknyttet titlen. Denne film er vokset utroligt på mig gennem årene. Coppolas arbejde med denne film, ikke mindst omkring dens old school effekter er utroligt kreativt og inspirerende og på den nye blu-ray udgave er det for første gang siden den gik i biografen, muligt at nyde filmen i en kvalitet, som gør den ære. Gary Oldman formår at give en præstation, som er Bela Lugosi og Christopher Lee værdig. Max Schreck? Så så ... rolig nu!
129 - Matchstick Men - 1998
Sir Ridley Scott er og bliver den store nulevende visuelle auteur. Muligvis er hans filmvalg ikke kunstnerisk nok og for meget koncentreret mod box office, men hans visuelle geni, træder frem i selv hans dårligste film. Matchstick Men er ingen dårlig film og jeg havde aldrig gættet, at Scott var instruktøren, havde jeg ikke fået det oplyst. Den er så ulig noget andet manden har på sit CV. En lille produktion mellem Black Hawk Down og Kingdom of Heaven, med hele tre historier. Tvangsneurotikeren spillet af Nicolas Cage. Svindlerne som planlægger det store kup, Cage og Sam Rockwell, samt tvangsneurotikerens opdagelse af en datter, han aldrig har kendt. Det hele smelter sammen i en herlig velspillet fortælling med et vidunderligt jazzet musiktema. Normalt laver jeg efterhånden korsets tegn, når film introducerer twists mod slutningen. Som regel er det for at gøre noget klogere end det reelt er, men her serveres det, tilpas rødt i kødet og uden for mange grøntsager.
128 - To Kill A Mockingbird - 1962
Atticus Finch, historiens største filmhelt! Ja, det er faktisk Gregory Peck, som er kåret til den største filmhelt i historien med hans rolle i To Kill a Mockingbird og sandt at sige, må jeg være enig i, at han er en fantastisk rollemodel, men på ingen måde et action ikon for den nuværende generation. Gregory Peck forsvarer i filmen en sort mand i syden, som står anklaget for en voldtægt, samtidig med, at han skal styre sine børn udenom lokalsamfundets fordomme.
127 - Master & Commander - 2003
Kan Peter Weir overhovedet lave dårlige film? Ikke i mine øjne og så har han evnen til at variere sit håndværk helt utroligt. Master & Commander er den flotteste film til havs, jeg i mit liv har set. Historien om den engelske flådes jagt på en fransk fregat i Atlanterhavet og Stillehavet er omhyggeligt konstrueret med lige dele action, delikat skuespil og øje for detaljer. De fleste vil sikkert for altid huske Russel Crowe for rollen i Gladiator, men han mestrer flere facetter i rollen som kaptajn Jack Aubrey.
126 - The Thing - 1982
Gudskelov for skæve instruktører. John Carpenter har givet os nogle film gennem historien, hvoraf flere hurtigt kunne afskrives, men de bedste af dem, er for evigt værd at mindes. Jeg sætter stor pris på The Thing, som er én af de store traditionelle gysere. Carpenters vidunderlige monotone og lavmælte score, akkompagneret af de øde lokationer fri for klimakatastrofe, giver filmen en stemning, som for evigt giver den klassiker status. Hail to Kurt Russel!
125 - Touch of Evil - 1958
Hvis Mozart ikke var død i en alder af 35 år, havde vi så haft en overflod af mesterværker fra hans hånd? Hvis Orson Welles ikke var blevet kontinuerligt kneppet i røven af Hollywood og man havde fattet hans genialitet mens har var i live, hvilke film havde vi så ikke kunnet savle over i dag? En film fik han lov til at have fuld kunstnerisk frihed over, resten måtte han kæmpe en uhyrlig kamp for at få lov og producere, skaffe penge og forsøge og holde filmselskabernes saks, væk fra råfilmen. Historien om Touch of Evil er tragisk. Klippet i stykker var filmen aldrig Orson Welles vision, men i 1998 blev filmen restaureret og forsøgt sat sammen igen, efter Orson Welles egne nedskrevne noter. Selv i denne form, er filmen et mesterværk.
124 - What ever Happened To Baby Jane - 1962
Bette Davis og Joan Crawford var i deres ungdom to af Hollywoods mest eftertragtede og dygtigste skuespillere. Denne film er på sin vis en skræmmende gyserversion af Billy Wilders Sunset Boulevard parret med Misery. De spiller to søstre, Baby Jane Hudson og Blanche Hudson, som var kendte i deres barndom som henholdsvis barnestjerne og filmstjerne. En ulykke har gjort Blanche Hudson invalid og hun passes nu af sin søster, som isolerer hende fra omverdenen. Robert Aldrichs film er rystende og skuespillet får hårene til at rejse sig.
123 - The Innocents - 1961
Hårene til at rejse sig? Deborah Kerr i et hjemsøgt hus som guvernante for to børn er state of the art mht. hvorledes en god gyser skal skrues sammen visuelt og lydmæssigt. Fantastiske gotiske settings og en stor inspiration for The Others. Denne er blot bedre!
122 - Unforgiven - 1992
Western genren var døende da Clint Eastwood pludselig kom med adrenalinen og elektrochok. Den sidste store western var Eastwoods mesterlige The Outlaw Josey Wales og endnu engang var det Clinten, som måtte trække i arbejdstøjet. En genre, som nærmest pr. definition var sort/hvid i sine portrætter, blev pludselig en bastard rigere, da alt var sort og gråt i den trøstesløse Unforgiven. Filmen var måske Clintens største gave i en næsten menneskealder lang karriere til genren som definerede mandens film roller i næsten et halvt århundrede. Med Unforgiven kickstartede Clinten westerngenren og sidst jeg så efter, var den stadig spillevende.
121 - Repulsion - 1964
Det er uhyggen som dominerer de sidste ti film og det sidste cadeau i denne omgang, skal gå til Roman Polanski for et sammenbrud af dimensioner i en metaforisk verden, flot udlevet af den franske skønhed Catherine Deneuve. Uhyggen er langt fra den klassiske af slagsen i The Innocents, men den er ikke mindre foruroligende.
#125 evermind 15 år siden
Master & Commander glæder jeg mig til at få set ved lejlighed, da jeg fik BD'en af utysket i fødselsdagsgave.
The Thing er fænomenal og ville temmelig sikkert også findes på min liste! Endnu en film, som jeg for alvor kom til at værdsætte efter at have givet den en chance til og den dag i dag en af mine yndlingsgysere! :) Når vi taler John Carpenters "skævhed", så er They Live i øvrigt en ret herlig lille film!
Touch of Evil stifter jeg gerne bekendtskab med på et tidspunkt; blev lidt nysgerrig efter Filmz' artikel om Orson Welles i sin tid.
Unforgiven var jeg ikke udpræget vild med første gang jeg så den, men jeg har kraftigt på fornemmelsen, at det har at gøre med den pågældende periode af mit liv. Jeg har længe tænkt, at jeg skulle tage mig sammen og give den en chance mere ...
#126 filmz-jonasgr 15 år siden
Det var så bare ærgeligt at det var samme år som Lawrence of Arabia og Peter O'Toole.
'Cause I'm evil"
#127 filmz-Bruce 15 år siden
#126 Ja Gregory Peck kunne både være utrolig stiv i hans præstationer, som han var det i Twelve O'Clock High og så være enorm rig på følelser i en film som denne.
Hold da op og så Burt Lancaster i Birdman From Alcatraz samt filmene What ever Happened to Baby Jane og Mutiny on the Bounty. Tal lige om et There Will Be Blood og No Country For Old Men år :) Men ja ... synd for O'Toole.
#128 Skeloboy 15 år siden
Den sidste opdatering her, er jeg rigtig uenig i Master & Commander. Synes den er middelmådig og halvkedelig...og jeg husker slutningen som om, at der bliver sagt et eller andet, der gør hele filmen ligegyldig..:)
#129 filmz-Bruce 15 år siden
#130 Riqon 15 år siden