Ondskabens hotel er slet ikke uhyggelig, men sjov og dårlig handling. Stanley Krubrick har fuldstændig fordrejet filmen. Han havde ændret det meste af hvad der skete i bogen og taget de uhyggelig ting ud. F.eks. ser vi et menneske med hundekostume på. Det får vi ikke historien bag i filmen. Den er så mislykket.
#201 Som jeg skrev, så kunne jeg ikke være mere ligeglad med forlæggene til Kubricks film, al den stund, at jeg ikke har læst dem :) Jeg har kun læst én bog, hvor filmatiseringen var bedre, endda langt bedre, og det var Kubricks 2001.
I mine øjne er The Shining en forrygende film som lykkes med det den forsøger. Jeg fandt den uhyggelig. Jeg fandt handlingen god. Jeg fandt skuespillet godt og jeg fandt cinematografien TOP NOTCH!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
The Shining er god in its own right - altså hvis man ser bort fra diskussionen om, hvorvidt den er tro mod bogen. Jeg mener endda, at Stephen King selv indrømmede det, selv om han ikke havde det mest positive indtryk af Kubrick som person. I forordet til The Shining nævner han hele affæren og siger, at Kubrick og han selv tog to forskellige valg i forhold til, hvad de fandt mest uhyggeligt ved historien. Sådan vælger jeg at se på Ondskabens Hotel: Kubricks egen historie. Og den er ganske vellykket, hvis man ser den sådan.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Sikken en dejlig tråd at følge med i. Hver eneste film på listen som jeg har set, bifalder jeg, så alle dem jeg ikke har set, har jeg en begrundet mistanke om, at jeg vil holde af. Sammenfaldet af favoritfilm kunne meget vel gøre de usete film på listen til en to-do-liste for mig her i det nye år. Hvis det er okay med dig, Bruce, betragter jeg dette som din julegave til mig i år.
#204 Dine ord er så din julegave til mig :) Jeg håber meget, at du finder nogle gode film iblandt dine usete!
#205 Uha Antlion ... ALT for få :( Jeg orker normalt ikke pga. andre gøremål, andre prioriteter. Jeg kom væk fra det, da jeg fik "min lille". Og da jeg læste, var jeg meget selektiv, lidt ligesom med film, hvor jeg gerne gennemtygger anmeldelser og også går efter klassikerne.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
80 - L.A. Confidential - 1997 Brian Helgelands manuskript og Curtis Hansons instruktion gik op i en højere enhed med Russel Crowe på fremmarch som Hollywoods nye guldfugl. Guy Pearce i vidunderlig hamskift. Og Kevin Spacey som ultra charmerende gentlemen. Og på sidelinien Kim Bassinger, David Straithearn, James Cromwell og Danny De Vito. Og så et smukt soundtrack, som absolut ikke skulle høres "on the QT and very hush hush". Endnu engang gik Oscaren til en dårligere film!
79 - Das Boot - 1981 Uanset hvilken af Wolfgang Petersens tre versioner af Das Boot man ser, så er det den bedste ubådsfilm nogensinde. Jeg fik set denne til premieren i Dagmar og det var en klaustrofobisk oplevelse. Obligatorisk syn!
78 - Passion of Joan of Arc - 1919 Dreyer! Ja selvfølgelig skal Dreyer på scenen. Jeg har desværre kun set Ordet og Gertrud i min ungdom og har dem ikke nok i erindring til at kunne bedømme dem. Det kan jeg med denne stumfilm, med en kvindelig præstation, som er en af de største i filmhistorien. Tilsat den rette musik, er dette en meget hård film, men noget så givende.
77 - Det sjunde Inseglet - 1957 Er man så heldig at have en blu-ray afspiller, som kan afspille Criterions udgave af Ingmar Bergmans Det Syvende Segl, så er en stor sort hvid cinematografisk oplevelse indenfor rækkevidde. Jeg så filmen som meget lille og fattede ikke en brik. Men billederne sad fast i hukommelsen af døden og ridderen, der spillede skak. Først seneret fik jeg den fuldbyrdede nydelse, da jeg både forstod Bergmans metaforik og ikke mindst kunne nyde den i denne meget flotte version. Som med David Lynch, er jeg ret kræsen med Bergmans film, men denne har fortjent klassiker status.
76 - The Odd Couple - 1968 Hvis jeg skulle vælge mellem verdens største par på det store lærred, ville jeg være i tvivl, hvorvidt jeg ville vælge Bogart og Bacall eller Walther Matthau og Jack Lemon. Kemi er en underdrivelse. Odd Couple er en sød, lys, charmerende, underholdende og særdeles vittig komedie, af "they don't make 'em like this anymore" slagsen.
75 - Fitzcarraldo - 1982 Werner Herzog vil helst bo i junglen og den lille egenskab kom vist til syne under filmene Aguirre og Fitzcarraldo, hvor instruktør og skuespiller Klaus Kinski, lå i psykologisk krig med hinanden, så legenden siger, at den ene var ved at slå den anden ihjel. Sindssyge blandet med dedikation og mon ikke det er netop disse elementer, som kommer til udtryk i Fitzcarraldo, som gør filmen så uimodståelig? Herzog er en stor kunstner og denne er min favorit film af manden.
74 - Some Like it Hot - 1959 Apropos kunstner, så er vi ved at være oppe i et niveau nu, hvor de store drenge træder ind på scenen. Billy Wilder var en af giganterne og nogle dage betragter jeg ham som den største, indtil jeg lige kommer i tanke om en vis englænder. Wilder kunne alt. Komedie, tragedie, satire og jeg har personligt stadig til gode at se en dårlig film fra hans hånd. Tony Curtis er ikke verdens bedste skuespiller but by golly, hvor er han godt castet sammen med Jack Lemmon i denne komedie, med smukke velformede Marilyn Monroe. Det er en fryd af en film og den bør nydes i juledagene med godt humør, gløgg og æbleskiver!
73 - In Cold Blood - 1967 Du kender Capote, filmen med Philip Seymour Hoffman. Så kender du også historien om hans bog, In Cold Blood, om mordet som optog forfatteren i årevis og som en detaljeret personlig efterforskning, skabte forlægget til en af de største bog succes'er i USA og ikke mindst skabte ikonet Capote. Filmen her er en overset perle og Robert Blake (serien Baretta) giver sit livs præstation, inden han selv med tiden røg i fængelse og gik i hundene.
72 - The Philadelphia Story - 1940 Cary Grant og Katherine Hepburn er kendte for screwball filmen Bringing Up Baby, men Philadelphia Story tager prisen. Den er mere charmerende og den bringer James Stewart med ind i ligningen. Min allround bedste skuespiller, må dog strække våben mod Cary Grants komiske talent. I denne periode, var Cary Grant ganske enkelt urørlig indenfor komik og det til trods for, at han havde sit perfekte udseende imod sig. Mesterligt manuskript og en af alletiders bedste komedier.
71 - The General - 1926 Buster Keaton var et unikum og fanatisk dedikeret til perfektion, når det kom til komik. Stenansigtet blev hans varemærke i film, uanset om han var lykkelig eller trist. The General er blot en af mange cinematografiske bedrifter, som får den digitale tidsalders værker til at se forældede ud. Prøv og lav disse stunts the old fashioned way i dag. Keaton udførte dem selv og slog sig eftertrykkeligt i denne film. Han fortsætte dog indspilningen og år senere gik han til lægen med hovedpine, for at få konstateret at halsen var brækket. Det skal ikke afskrække nogen fra at se komik i verdensklasse. Min datter har aldrig grinet mere, end til denne film!
70 - City Lights - 1931 Har man sagt A må man sige B. Jeg vil nok vælge Keaton, hvis jeg hårdt presset skulle vælge mellem disse to pioneerer på komik alene. Men tager vi Chaplins flair for romantik og følelser med i billedet, så er der slet ingen tvivl. Chaplin er en af de største filmkunstnere nogensinde og i Byens Lys slår han benene væk under mig adskillige gange. Både i den mest velkoreograferede boksekamp til dato, men ikke mindst i en romance mellem vagabonden og den blinde blomsterpige.
69 - Dirty Harry - 1971 Springet fra oldtidens komik til selvtægtens vugge er stort. Det var springet åbenbart ikke fra spaghettiwesterns til rollen som San Franciscos hævner nummer et, Dirty Harry. Clint Eastwood skabte i kølvandet på Zodiac morderen den ikoniske politifigur, som i de næste tyve år, definerede den ultimative kompromisløse filmhelt. Den originale Dirty Harry er tydeligt inspireret af sin tid, som også Point Blank med Lee Marvin var det.
68 - La Bete Humaine - 1938 Risikoen er, at du ikke aner, hvad denne film er? Den er jo fransk! Den er jo gammel! Den er jo sort hvid!!! OH VE OH SKRÆK! Den har også den måske mest legendariske franske skuespiller Jean Gabin i hovedrollen i et psykologisk drama af Emile Zola, som lokomotivføreren, som bliver forelsket i en andens kone og de planlægger mord. Jean Renoirs instruktion er ... selvfølgelig ... upåklagelig.
67 - Kramer vs. Kramer - 1979 Ja, jeg tilhører én af mændene, som forlængst har taget hatten af for dette skilsmissedrama. Det gjorde jeg før min egen af slagsen. Siden er min agtelse for filmen blot vokset, i takt med, at jeg selv har gjort mig erfaringer på området. Det er en helt igennem fantastisk film, ikke mindst båret oppe af Dustin Hoffman som faderen, der pludselig bliver enefar. Filmen var ganske atypisk i sin udstilling af kvinden, som forlader sit barn og lader manden tage sig af slæbet. Det er en rørende film, der er dømt smil og tårer og den holder hele vejen!
66 - Nosferatu - 1922 Uha, hvor er der meget gammelt lort på listen! Jamen så må der jo være lavet meget nyt lort gennem tiden. Nosferatu, den originale. WERTHERS ECHTE!!! Den største vampyrfortælling om grev Dracula, som ikke måtte hedde Dracula alligevel og hvor vampyren var portrætteret efter rottens udseende og ikke flagermusen. Resultatet var MAX SCHRECK, maksimalt gys, især hvis det er det rette soundtrack som akkompagnerer stumfilms fortællingen. Filmen var nær gået tabt, efter en retssag, hvor filmen blev "dømt til døden". Alligevel blev den reddet for eftertiden!
65 - The Assasination of Jesse James - 2007 Endnu et bevis på, at western genren er spillevende. En af de mest modige western filmatiseringer jeg nogensinde har set og med en Casey Affleck i en meget lidt sympatisk rolle, hvis præstation dog vandt hele min sympati. Stemning, atmosfære og cinematografi er et overflødighedshorn i denne film, hvor Brad Pitt må se sig overgået.
64 - It's a Wonderful Life - 1946 Capras magi igen. Det er jo snart jul og denne film er efterhånden mere tradition end Disneys juleshow. En engel vil gerne have sine vinger og der er lagt i kakkelovnen til endnu en kamp mod den rige overklasses udnyttelse af den hårdarbejdende fattige amerikaner med den gode moral. Suk hvor trivielt. Suk, hvor genialt!
63 - Into The Wild - 2006 Mesterværket af Sean Penn. Den smukke fortælling om den idealistiske Chris McCandless farvel til civilisationen og turen ud i ødemarken med sidste stop Alaska. Sean Penn viser så store instruktør evner med denne film, at man bør begræde, at den mand ikke oftere indtager pladsen bag kameraet. Det er en film, som tager sig tid til at fortælle de små ting, der betyder noget her i livet og hvor en skuespiller som Hal Holbrook stråler som aldrig før.
62 - The Man Who Shot Liberty Valance - 1962 Min yndlings John Ford westernfilm. Utraditionel Ford fortælling, hvor sort og hvid, ikke har de farvekoder, som normalt i en John Ford film. John Wayne, James Stewart og Lee Marvin lyner i denne film og birolle skuespilleren Lee Van Cleef slår ørerne ud og får dem tørret, mens han får en lektion i stor westernkunst, som forhåbentlig senere kommer ham til gode!
61 - Psycho - 1960 Så må mesteren på banen igen. Nej, filmen handler IKKE om Klaus Bondam i kommunalvalget, selvom en sådan historie formentlig havde kunnet få ethvert stykke publikum til at brække sig i lårtykke stråler. Filmen handler om stakkels Norman Bates, som bor hjemme hos mor, i en lille villa kulla villa, med brusebad. Han kan godt lide et af verdens bedste soundtracks af Bernard Herrmann og så syer han sit tøj selv. Jeg er ikke ligeså kæk, når jeg ser filmen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Der er et par, som jeg ikke har set endnu: The Odd Couple og Das Boot f.eks.
Var ikke så vild med Kramer vs. Kramer eller The General, men ellers er der nogle helt fantastiske film: Passion of Joan of Arc, Det 7. Segl, Into The Wild, Assassination of Jesse James, It's Wonderful Lige...bare lige for at nævne et par stykke..:)
#201 filmzkim 15 år siden
Ondskabens hotel er slet ikke uhyggelig, men sjov og dårlig handling. Stanley Krubrick har fuldstændig fordrejet filmen. Han havde ændret det meste af hvad der skete i bogen og taget de uhyggelig ting ud. F.eks. ser vi et menneske med hundekostume på. Det får vi ikke historien bag i filmen. Den er så mislykket.
#202 filmz-Bruce 15 år siden
I mine øjne er The Shining en forrygende film som lykkes med det den forsøger. Jeg fandt den uhyggelig. Jeg fandt handlingen god. Jeg fandt skuespillet godt og jeg fandt cinematografien TOP NOTCH!
#203 Riqon 15 år siden
#204 Zabriskie 15 år siden
Sammenfaldet af favoritfilm kunne meget vel gøre de usete film på listen til en to-do-liste for mig her i det nye år.
Hvis det er okay med dig, Bruce, betragter jeg dette som din julegave til mig i år.
#205 Antlion 15 år siden
Jeg kan da ikke komme i tanke om noget mere kedeligt end en film som slavisk adapterer en bog, uden at have nogen form for filmisk kvalitet?
Jeg går ud fra, at du ikke læser nok bøger? :)
Personligt kan jeg i hvert fald nævne mindst hundrede filmatiseringer, som jeg opfatter enten bedre eller ligeså gode som bogen.
#206 filmz-Bruce 15 år siden
#205 Uha Antlion ... ALT for få :( Jeg orker normalt ikke pga. andre gøremål, andre prioriteter. Jeg kom væk fra det, da jeg fik "min lille". Og da jeg læste, var jeg meget selektiv, lidt ligesom med film, hvor jeg gerne gennemtygger anmeldelser og også går efter klassikerne.
#207 Skeloboy 15 år siden
Helt og aldeles enig
Og lad mig tilføje: uden kunstneriske visioner
#208 filmz-Bruce 15 år siden
80 - L.A. Confidential - 1997
Brian Helgelands manuskript og Curtis Hansons instruktion gik op i en højere enhed med Russel Crowe på fremmarch som Hollywoods nye guldfugl. Guy Pearce i vidunderlig hamskift. Og Kevin Spacey som ultra charmerende gentlemen. Og på sidelinien Kim Bassinger, David Straithearn, James Cromwell og Danny De Vito. Og så et smukt soundtrack, som absolut ikke skulle høres "on the QT and very hush hush". Endnu engang gik Oscaren til en dårligere film!
79 - Das Boot - 1981
Uanset hvilken af Wolfgang Petersens tre versioner af Das Boot man ser, så er det den bedste ubådsfilm nogensinde. Jeg fik set denne til premieren i Dagmar og det var en klaustrofobisk oplevelse. Obligatorisk syn!
78 - Passion of Joan of Arc - 1919
Dreyer! Ja selvfølgelig skal Dreyer på scenen. Jeg har desværre kun set Ordet og Gertrud i min ungdom og har dem ikke nok i erindring til at kunne bedømme dem. Det kan jeg med denne stumfilm, med en kvindelig præstation, som er en af de største i filmhistorien. Tilsat den rette musik, er dette en meget hård film, men noget så givende.
77 - Det sjunde Inseglet - 1957
Er man så heldig at have en blu-ray afspiller, som kan afspille Criterions udgave af Ingmar Bergmans Det Syvende Segl, så er en stor sort hvid cinematografisk oplevelse indenfor rækkevidde. Jeg så filmen som meget lille og fattede ikke en brik. Men billederne sad fast i hukommelsen af døden og ridderen, der spillede skak. Først seneret fik jeg den fuldbyrdede nydelse, da jeg både forstod Bergmans metaforik og ikke mindst kunne nyde den i denne meget flotte version. Som med David Lynch, er jeg ret kræsen med Bergmans film, men denne har fortjent klassiker status.
76 - The Odd Couple - 1968
Hvis jeg skulle vælge mellem verdens største par på det store lærred, ville jeg være i tvivl, hvorvidt jeg ville vælge Bogart og Bacall eller Walther Matthau og Jack Lemon. Kemi er en underdrivelse. Odd Couple er en sød, lys, charmerende, underholdende og særdeles vittig komedie, af "they don't make 'em like this anymore" slagsen.
75 - Fitzcarraldo - 1982
Werner Herzog vil helst bo i junglen og den lille egenskab kom vist til syne under filmene Aguirre og Fitzcarraldo, hvor instruktør og skuespiller Klaus Kinski, lå i psykologisk krig med hinanden, så legenden siger, at den ene var ved at slå den anden ihjel. Sindssyge blandet med dedikation og mon ikke det er netop disse elementer, som kommer til udtryk i Fitzcarraldo, som gør filmen så uimodståelig? Herzog er en stor kunstner og denne er min favorit film af manden.
74 - Some Like it Hot - 1959
Apropos kunstner, så er vi ved at være oppe i et niveau nu, hvor de store drenge træder ind på scenen. Billy Wilder var en af giganterne og nogle dage betragter jeg ham som den største, indtil jeg lige kommer i tanke om en vis englænder. Wilder kunne alt. Komedie, tragedie, satire og jeg har personligt stadig til gode at se en dårlig film fra hans hånd. Tony Curtis er ikke verdens bedste skuespiller but by golly, hvor er han godt castet sammen med Jack Lemmon i denne komedie, med smukke velformede Marilyn Monroe. Det er en fryd af en film og den bør nydes i juledagene med godt humør, gløgg og æbleskiver!
73 - In Cold Blood - 1967
Du kender Capote, filmen med Philip Seymour Hoffman. Så kender du også historien om hans bog, In Cold Blood, om mordet som optog forfatteren i årevis og som en detaljeret personlig efterforskning, skabte forlægget til en af de største bog succes'er i USA og ikke mindst skabte ikonet Capote. Filmen her er en overset perle og Robert Blake (serien Baretta) giver sit livs præstation, inden han selv med tiden røg i fængelse og gik i hundene.
72 - The Philadelphia Story - 1940
Cary Grant og Katherine Hepburn er kendte for screwball filmen Bringing Up Baby, men Philadelphia Story tager prisen. Den er mere charmerende og den bringer James Stewart med ind i ligningen. Min allround bedste skuespiller, må dog strække våben mod Cary Grants komiske talent. I denne periode, var Cary Grant ganske enkelt urørlig indenfor komik og det til trods for, at han havde sit perfekte udseende imod sig. Mesterligt manuskript og en af alletiders bedste komedier.
71 - The General - 1926
Buster Keaton var et unikum og fanatisk dedikeret til perfektion, når det kom til komik. Stenansigtet blev hans varemærke i film, uanset om han var lykkelig eller trist. The General er blot en af mange cinematografiske bedrifter, som får den digitale tidsalders værker til at se forældede ud. Prøv og lav disse stunts the old fashioned way i dag. Keaton udførte dem selv og slog sig eftertrykkeligt i denne film. Han fortsætte dog indspilningen og år senere gik han til lægen med hovedpine, for at få konstateret at halsen var brækket. Det skal ikke afskrække nogen fra at se komik i verdensklasse. Min datter har aldrig grinet mere, end til denne film!
70 - City Lights - 1931
Har man sagt A må man sige B. Jeg vil nok vælge Keaton, hvis jeg hårdt presset skulle vælge mellem disse to pioneerer på komik alene. Men tager vi Chaplins flair for romantik og følelser med i billedet, så er der slet ingen tvivl. Chaplin er en af de største filmkunstnere nogensinde og i Byens Lys slår han benene væk under mig adskillige gange. Både i den mest velkoreograferede boksekamp til dato, men ikke mindst i en romance mellem vagabonden og den blinde blomsterpige.
69 - Dirty Harry - 1971
Springet fra oldtidens komik til selvtægtens vugge er stort. Det var springet åbenbart ikke fra spaghettiwesterns til rollen som San Franciscos hævner nummer et, Dirty Harry. Clint Eastwood skabte i kølvandet på Zodiac morderen den ikoniske politifigur, som i de næste tyve år, definerede den ultimative kompromisløse filmhelt. Den originale Dirty Harry er tydeligt inspireret af sin tid, som også Point Blank med Lee Marvin var det.
68 - La Bete Humaine - 1938
Risikoen er, at du ikke aner, hvad denne film er? Den er jo fransk! Den er jo gammel! Den er jo sort hvid!!! OH VE OH SKRÆK! Den har også den måske mest legendariske franske skuespiller Jean Gabin i hovedrollen i et psykologisk drama af Emile Zola, som lokomotivføreren, som bliver forelsket i en andens kone og de planlægger mord. Jean Renoirs instruktion er ... selvfølgelig ... upåklagelig.
67 - Kramer vs. Kramer - 1979
Ja, jeg tilhører én af mændene, som forlængst har taget hatten af for dette skilsmissedrama. Det gjorde jeg før min egen af slagsen. Siden er min agtelse for filmen blot vokset, i takt med, at jeg selv har gjort mig erfaringer på området. Det er en helt igennem fantastisk film, ikke mindst båret oppe af Dustin Hoffman som faderen, der pludselig bliver enefar. Filmen var ganske atypisk i sin udstilling af kvinden, som forlader sit barn og lader manden tage sig af slæbet. Det er en rørende film, der er dømt smil og tårer og den holder hele vejen!
66 - Nosferatu - 1922
Uha, hvor er der meget gammelt lort på listen! Jamen så må der jo være lavet meget nyt lort gennem tiden. Nosferatu, den originale. WERTHERS ECHTE!!! Den største vampyrfortælling om grev Dracula, som ikke måtte hedde Dracula alligevel og hvor vampyren var portrætteret efter rottens udseende og ikke flagermusen. Resultatet var MAX SCHRECK, maksimalt gys, især hvis det er det rette soundtrack som akkompagnerer stumfilms fortællingen. Filmen var nær gået tabt, efter en retssag, hvor filmen blev "dømt til døden". Alligevel blev den reddet for eftertiden!
65 - The Assasination of Jesse James - 2007
Endnu et bevis på, at western genren er spillevende. En af de mest modige western filmatiseringer jeg nogensinde har set og med en Casey Affleck i en meget lidt sympatisk rolle, hvis præstation dog vandt hele min sympati. Stemning, atmosfære og cinematografi er et overflødighedshorn i denne film, hvor Brad Pitt må se sig overgået.
64 - It's a Wonderful Life - 1946
Capras magi igen. Det er jo snart jul og denne film er efterhånden mere tradition end Disneys juleshow. En engel vil gerne have sine vinger og der er lagt i kakkelovnen til endnu en kamp mod den rige overklasses udnyttelse af den hårdarbejdende fattige amerikaner med den gode moral. Suk hvor trivielt. Suk, hvor genialt!
63 - Into The Wild - 2006
Mesterværket af Sean Penn. Den smukke fortælling om den idealistiske Chris McCandless farvel til civilisationen og turen ud i ødemarken med sidste stop Alaska. Sean Penn viser så store instruktør evner med denne film, at man bør begræde, at den mand ikke oftere indtager pladsen bag kameraet. Det er en film, som tager sig tid til at fortælle de små ting, der betyder noget her i livet og hvor en skuespiller som Hal Holbrook stråler som aldrig før.
62 - The Man Who Shot Liberty Valance - 1962
Min yndlings John Ford westernfilm. Utraditionel Ford fortælling, hvor sort og hvid, ikke har de farvekoder, som normalt i en John Ford film. John Wayne, James Stewart og Lee Marvin lyner i denne film og birolle skuespilleren Lee Van Cleef slår ørerne ud og får dem tørret, mens han får en lektion i stor westernkunst, som forhåbentlig senere kommer ham til gode!
61 - Psycho - 1960
Så må mesteren på banen igen. Nej, filmen handler IKKE om Klaus Bondam i kommunalvalget, selvom en sådan historie formentlig havde kunnet få ethvert stykke publikum til at brække sig i lårtykke stråler. Filmen handler om stakkels Norman Bates, som bor hjemme hos mor, i en lille villa kulla villa, med brusebad. Han kan godt lide et af verdens bedste soundtracks af Bernard Herrmann og så syer han sit tøj selv. Jeg er ikke ligeså kæk, når jeg ser filmen.
#209 Skeloboy 15 år siden
Var ikke så vild med Kramer vs. Kramer eller The General, men ellers er der nogle helt fantastiske film: Passion of Joan of Arc, Det 7. Segl, Into The Wild, Assassination of Jesse James, It's Wonderful Lige...bare lige for at nævne et par stykke..:)
#210 filmz-Bruce 15 år siden