Dejligt at se en tredjedel af min absolutte favoritfilm repræsenteret på din liste. Treeren vil dog for mig altid stå som den allerbedste, ikke fordi den i egentlig forstand er bedre end de to andre (alle tre film er lige gode), men fordi alting kulminerer, topper og forløses visuelt, dramatisk og følelsesmæssigt.
De mere rolige, poetiske og magiske øjeblikke og karakterscener fra etteren (både theatrical og extended cut) blev matchet med de tilføjede/forlængede scener i toeren, som uden disse i theatrical cut nok gav mere indtryk af et actionbrag. Treeren havde allerede i theatrical cut masser af sådanne rolige scener, men fik i extended cut endnu flere af disse, samt udfyldt et lidt for hurtigt pace i sidste halvdel og udfyldt et par deciderede plothuller.
For mig var det dog (m.h.t. 'Fellowship of the Ring') ikke kærlighed ved første blik, sådan som det var for evermind. Først efter tredje gennemsyn i biografen var jeg solgt, men har så til gengæld været det lige siden. :-)
"The Fellowship of the Ring", "Notorious" og især den uhyggeligt velspillede "Who's Afraid of Virginia Woolf" er jeg helt med på. Jeg har desværre ikke set "Le Cercle Rouge" endnu og er umiddelbart usikker på, hvad jeg skal forvente, da jeg ikke ligefrem fandt "Bob le flambeur" forrygende. På den anden side er Melvilles "L'Armée des Ombres" i mine øjne et sandt mesterværk - og jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg har et lille håb om at finde den længere oppe ad listen. :)
#359 Personligt gi'r jeg ikke den store skid for denne kategorising af instruktører, hvis formålet på én og anden måde er at kvalitetssikre en specifik bølge, ene og alene pga. én historisk krydsvej.
Give em hell, men jeg har nu lidt svært ved at blive sur på Melvilles vegne:)
16 - The Passion of the Christ Jeg er pænt overbevist om, at mit valg af Mel Gibsons portræt af Jesus død, som en top-20 film, ikke vil falde i manges valg og det er fuldt forståeligt.
Det er ikke nemt at udholde film som Requiem for a Dream, Salo eller Irreversible (har jeg ladet mig fortælle). Den ubarmhjertige udstilling af menneskeligt forfald og de mørkeste sider af menneskets potentiale er ikke indhold, som opfordrer til en herlig feel good aften i familiens skød. Ikke desto mindre er det film, som påvirker mennesker og medfører reflektering og i sidste instans altså også fører til debat.
Mel Gibsons værk kan ikke blot afskrives som en fanatikers idé. Man kan ej heller blot udlede af Gibsons anholdelse for nogle år siden, hvor han i utvetydige vendinger omtalte sig aldeles ignorant omkring jøder, at filmen var antisemitisk i sin grundvold.
Jeg har set en del Jesus film før. The Last Passion of the Christ, Jesus of Nazareth og The Gospel According to St. Matthew, men ingen har til fulde formået at fremstille Jesus sidste dag på jorden for mig, så jeg kunne forstå, hvad døden på korset symboliserede. Gibson formåede at portrættere dette, så jeg nu er helt og aldeles fuld af forståelse for det mest centrale i kristendommens budskab. Tilgivelse for vore synder.
Hvis et menneske skal betale for menneskehedens synder, samtidige og alle fremtidige generationers, så må straffen være proportionelt større end prisen for Brixtoftes menageri i Farum kommune. Og tro mig, Jesus betaler prisen. Det er uudholdeligt, ubarmhjertigt, umenneskeligt og i det hele taget umuligt at se på den eksplicitte vold, som udføres mod Jesus legeme. Jeg forstår kritikken omkring dette, men det er helt og aldeles essentielt, at Gibson portrætterer det på denne måde. Der er ingen skjult kunstnerisk symbolik, det er en råt for usødet filmatisering af det Gibson betragter som fakta.
Angående kritikken filmen modtog fra flere sider.
Peter Bradshaw fra The Guardian skrev:
Gibson's foolish and shallow film fails to sweep away the simpering Sunday school iconography of Christ.
En art kritik, som man finder gentaget hos mange anmeldere. Men hvad kritiseres der? Fjollet og hul? Hvorfor? Fordi filmen ikke er en auteurs bud på Jesus sidste dag? Fordi den ikke indholder skjult David Lynch symbolik? Fordi den ikke går i rette med det billede vi har af Jesus og "prøver noget andet"? Hvis noget er fjollet og hult, så er det argumentation som Peter Bradshaw, som i mine øjne forsøger at sætte sig op på en piedestal for "den korrekte måde" at fremstille et tema som dette, fremfor at tage udgangspunkt i formålet med hele Gibsons vision. Bradshaws kritik er fjollet, hul og eksponent for, hvad man kan forvente, når man står på den forkerte side af politisk korrekt formidling. Åbenbart skal det altså være anderledes end det man kender til, for at have potentialet til at være en god film. Måske Jens Jørgen Thorsens Jesus film? Fjollet?
Er filmen overhovedet en god film, eller blot kontroversial og debatskabende? I mine øjne er Gibsons film et mesterværk. Ingen kompromis'er. Fantastisk skuespil. Cinematografi i absolut verdensklasse og et gennemgåënde smukt soundtrack. Take it or leave it!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
En rigtig god beskrivelse af en rigtig god film. Ville engang imellem ønske jeg havde din udtryksstyrke på skrift, for du formår at sætte de ord på, jeg ikke selv kan komme frem til.
So, at last we meet for the first time for the last time.
#361 filmz-Bruce 15 år siden
#362 filmz-jonasgr 15 år siden
'Cause I'm evil"
#363 BN 15 år siden
Dejligt at se en tredjedel af min absolutte favoritfilm repræsenteret på din liste. Treeren vil dog for mig altid stå som den allerbedste, ikke fordi den i egentlig forstand er bedre end de to andre (alle tre film er lige gode), men fordi alting kulminerer, topper og forløses visuelt, dramatisk og følelsesmæssigt.
De mere rolige, poetiske og magiske øjeblikke og karakterscener fra etteren (både theatrical og extended cut) blev matchet med de tilføjede/forlængede scener i toeren, som uden disse i theatrical cut nok gav mere indtryk af et actionbrag. Treeren havde allerede i theatrical cut masser af sådanne rolige scener, men fik i extended cut endnu flere af disse, samt udfyldt et lidt for hurtigt pace i sidste halvdel og udfyldt et par deciderede plothuller.
For mig var det dog (m.h.t. 'Fellowship of the Ring') ikke kærlighed ved første blik, sådan som det var for evermind. Først efter tredje gennemsyn i biografen var jeg solgt, men har så til gengæld været det lige siden. :-)
#364 RFriis 15 år siden
#365 jessup 15 år siden
Personligt gi'r jeg ikke den store skid for denne kategorising af instruktører, hvis formålet på én og anden måde er at kvalitetssikre en specifik bølge, ene og alene pga. én historisk krydsvej.
Give em hell, men jeg har nu lidt svært ved at blive sur på Melvilles vegne:)
#366 filmz-Bruce 15 år siden
#367 filmz-Bruce 15 år siden
Jeg er pænt overbevist om, at mit valg af Mel Gibsons portræt af Jesus død, som en top-20 film, ikke vil falde i manges valg og det er fuldt forståeligt.
Det er ikke nemt at udholde film som Requiem for a Dream, Salo eller Irreversible (har jeg ladet mig fortælle). Den ubarmhjertige udstilling af menneskeligt forfald og de mørkeste sider af menneskets potentiale er ikke indhold, som opfordrer til en herlig feel good aften i familiens skød. Ikke desto mindre er det film, som påvirker mennesker og medfører reflektering og i sidste instans altså også fører til debat.
Mel Gibsons værk kan ikke blot afskrives som en fanatikers idé. Man kan ej heller blot udlede af Gibsons anholdelse for nogle år siden, hvor han i utvetydige vendinger omtalte sig aldeles ignorant omkring jøder, at filmen var antisemitisk i sin grundvold.
Jeg har set en del Jesus film før. The Last Passion of the Christ, Jesus of Nazareth og The Gospel According to St. Matthew, men ingen har til fulde formået at fremstille Jesus sidste dag på jorden for mig, så jeg kunne forstå, hvad døden på korset symboliserede. Gibson formåede at portrættere dette, så jeg nu er helt og aldeles fuld af forståelse for det mest centrale i kristendommens budskab. Tilgivelse for vore synder.
Hvis et menneske skal betale for menneskehedens synder, samtidige og alle fremtidige generationers, så må straffen være proportionelt større end prisen for Brixtoftes menageri i Farum kommune. Og tro mig, Jesus betaler prisen. Det er uudholdeligt, ubarmhjertigt, umenneskeligt og i det hele taget umuligt at se på den eksplicitte vold, som udføres mod Jesus legeme. Jeg forstår kritikken omkring dette, men det er helt og aldeles essentielt, at Gibson portrætterer det på denne måde. Der er ingen skjult kunstnerisk symbolik, det er en råt for usødet filmatisering af det Gibson betragter som fakta.
Angående kritikken filmen modtog fra flere sider.
Peter Bradshaw fra The Guardian skrev:
Gibson's foolish and shallow film fails to sweep away the simpering Sunday school iconography of Christ.
En art kritik, som man finder gentaget hos mange anmeldere. Men hvad kritiseres der? Fjollet og hul? Hvorfor? Fordi filmen ikke er en auteurs bud på Jesus sidste dag? Fordi den ikke indholder skjult David Lynch symbolik? Fordi den ikke går i rette med det billede vi har af Jesus og "prøver noget andet"? Hvis noget er fjollet og hult, så er det argumentation som Peter Bradshaw, som i mine øjne forsøger at sætte sig op på en piedestal for "den korrekte måde" at fremstille et tema som dette, fremfor at tage udgangspunkt i formålet med hele Gibsons vision. Bradshaws kritik er fjollet, hul og eksponent for, hvad man kan forvente, når man står på den forkerte side af politisk korrekt formidling. Åbenbart skal det altså være anderledes end det man kender til, for at have potentialet til at være en god film. Måske Jens Jørgen Thorsens Jesus film? Fjollet?
Er filmen overhovedet en god film, eller blot kontroversial og debatskabende? I mine øjne er Gibsons film et mesterværk. Ingen kompromis'er. Fantastisk skuespil. Cinematografi i absolut verdensklasse og et gennemgåënde smukt soundtrack. Take it or leave it!
#368 Åkepool 15 år siden
En rigtig god beskrivelse af en rigtig god film.
Ville engang imellem ønske jeg havde din udtryksstyrke på skrift, for du formår at sætte de ord på, jeg ikke selv kan komme frem til.
#369 filmz-Bruce 15 år siden
#370 Åkepool 15 år siden