Gravatar

#371 filmz-Bruce 15 år siden

#371 SKÅL!!! :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#372 Michael Andersen 15 år siden

#368 Du er så garanteret bedre til tal end bruce er ;)

bruce (371) skrev:
#371 SKÅL!!! :)
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#373 filmz-Bruce 15 år siden

#372 Agaaaain! :D
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#374 Antlion 15 år siden

#367:

Interresant, at du netop nævner "Salò". Den kunne netop være skabt over Jesus' ord: "Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd."

Pasolinis neorealistiske portræt af Jesus, eller fanatikeren Jesus (?), står i min bog som én af de bedste Jesus-film nogensinde, og som én af de bedste film nogensinde.

Jeg har ikke set "The Passion of the Christ".
Gravatar

#375 filmz-Bruce 15 år siden

15 - Becket - 1964
Baseret på faktuelle personer og historisk korrekte begivenheder, tager historien udgangspunkt i en konflikt i det 11. århundrede imellem den engelske konge Henry II og dennes ven og rådgiver Thomas Becket. Henry II var barnebarn af William Erobreren, som i 1066 besejrede sakserne i England og derved sikrede sig den engelske trone, foruden at introducere England for normannisk kultur på, en for sakserne, ubehagelig insisterende vis. En konflikt de fleste vil huske fortalt gennem Robin Hood legenden.

England fortsætter under Henry II's (Peter O'Toole) regeringsperiode med at undertrykke den saksiske befolkning. Adelige og gejstlige er alle af normannisk herkomst, men sakseren Thomas Becket (Richard Burton) er ikke desto mindre blevet Henry II's højre hånd. Som personlige ven og rådgiver, endog fælles om seksuelle udskejelser med kvinder, er Thomas Becket enten umådelig heldig, eller begavet udover det sædvanlige. Han afskyes af de gejstlige og adelige af normannisk herkomst, men Henry II har høje tanker om Becket, som han betegner som Englands mest intelligente mand. I Beckets person, har Henry II fundet en sparringspartner, som formår at finde løsninger i et usædvanligt svært manøvrerbart politisk og religiøst landskab, som kongen kan udnytte til egen fordel. Kongen har dog gjort regning uden vært!

Becket er fyldt til randen med aktuelle temaer, som stadig er kontroversielle at debattere i vor tid og de herrer Peter O'Toole, Richard Burton og John Gielgud formår at gøre den retoriske akt djævelsk underholdende.

Peter O'Toole har sjældent leveret et portræt med større overbevisning. På kanten af karikering, intens og så bidende satirisk, at rollen som Lawrence of Arabia falder i baggrunden. Hvor O'Tooles præstation kan betegnes som method acting, lykkes Richard Burton med sin stemmebetoning og blik alene at udtrykke mere, end de fleste method acting skuespillere nogensinde formår. Selv i middelmådige produktioner, ender han op med at stjæle billedet, men i en film som Becket, hvor præstationerne over en bred kam er i top, er han bjergtagende.

Hvorfor er en film som Becket blandt min top-20 film og en film som Avatar, udenfor top-200? Det er et spørgsmål, jeg har gået og tygget på en dags tid nu, hvor det endnu engang ser ud som om, at en ny spektakulær film tager publikum med storm verden over. Når jeg en dag ejer Avatar på disc, hvad er det så for egenskaber ved den film, som får mig til at ville gense den? Den fantastiske visuelle kvalitet. Jeg kan ikke engang tilføje "action" som et element, for "come to think of it", så er det slet ikke actionsekvenserne som jeg har tænkt over, de er faktisk utroligt banale, men universet Cameron har skabt, Pandora og den smukke farvepalette. Det var tiltrækningen af den visuelle kvalitet og fortællingen om den nye verden, på samme måde, som den første halvdel af Wall-E var en nydelse og anden halvdel, animations metervare.

Hvor Avatar vil blive stereotyp efter nogle gensyn, så er grundstoffet i det periodiske system, CinemaO2ole, til stede i mængder i Becket, som over tid skaber og definerer filmklassikere. Tiden vil ikke være ligeså gavmild overfor Avatar, dertil er den i sin grundvold alt for ordinær.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#376 filmz-Bruce 15 år siden

14 - Gone With The Wind - 1939
Den næste film i rækken er indbegrebet af ordet blockbuster. Det er filmmagi fra en svunden æra, Hollywoods term er "golden age". Det er historien om producenten og Hollywood entrepenøren David O Selznicks tro, dedikering og kærlighed til filmmediet, som forvandledes til noget der var "larger than life", startende med købet af rettighederne til Margaret Mitchells roman "Gone with the Wind".

Mitchells roman om et kærlighedsdrama til tonerne af sydstaternes undergang under den amerikanske borgerkrig, tog hele USA med storm i 30'erne, men David O Selznick var den første som så potentialet i en filmatisering og med en indsats på $50.000, lød startskuddet til århundredets fortælling på det hvide lærred.

Det er nytteløst at gå længere i detaljer, for historien om historien er i sig selv en roman og en filmatisering værd. Det er blot at konstatere, at filmen så absolut er et produkt af Selznicks involvering, til en grad, at han nok burde have været krediteret som instruktør.

"The rest is history". Verden fik den perfekte Rhett Butler og Scarlett O'Hara, kærlighedsdramaet over dem alle samt en forløsning, der for evigt vil være favorit i kampen om filmhistoriens ultimative slutning nogensinde.

Filmen er nok 70 år gammel, men har man set den nyligt guddommelige restaurering af værket i HD, så ser historien stadig ligeså vidunderlig ud, som eksekveringen af fortællingen føles.

Væk mig når "det bliver bedre", men indtil da er jeg godt tilfreds med at drømme.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#377 Skeloboy 15 år siden

Var ikke så begejstret for Passion of the Christ 1. gang, men den vandt utrolig meget ved 2. syn...

Becket har jeg ikke set.

Og selvfølgelig skal Gone With The Win ligge helt i top:)
Gravatar

#378 filmz-Bruce 15 år siden

Antlion (374) skrev:
Pasolinis neorealistiske portræt af Jesus, eller fanatikeren Jesus (?), står i min bog som én af de bedste Jesus-film nogensinde, og som én af de bedste film nogensinde.


Den står ikke tydeligt i hukommelsen, hvorfor jeg har set bort fra den, men jeg kan også rigtig godt lide Zefirellis Jesus film, som godt må få en god skæbne i HD en dag.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#379 jessup 15 år siden

Hvad synes du egentligt om The Stunt man? tiden har ikke været så venlig ved filmen, men Otoole i en stor saftig rolle.
This is just until June
Gravatar

#380 filmz-Bruce 15 år siden

#379 Kunne ikke huske den, men nu har jeg lige kigget traileren ud og jeg mener jeg har set den i tidernes morgen i ABCinema eller Cinema 1-8, men jeg kan ikke huske O'Tooles præstation.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: