Vi går nu ind i slutspurten af de 10 bedste film og på Sunset Boulevard møder vi Billy Wilder, en af Hollywoods giganter. Ingen filmgenre lå uden for den mands rækkevidde, men selvom mandens komedier skinner, så er han en triumf for film noir genren.
I Sunset Boulevard finder han den satiriske mine frem, sætter Hollywood under lup og bruger film noir genrens elementer til at udstille sin egen hønsegård på. Det var alt andet end populært at se William Holden, Gloria Swanson, Buster Keaton, Erich Von Stroheim og ja, selveste Cecil B. DeMille, pille glorien af Hollywood magien og kaste med mudder på den selvhøjtidelighed, mangt en skuespiller og skuespillerinde yndede og stadig ynder at pynte sig med.
Hollywood etablissementet var alt andet end lykkelige over Wilders portrættering, men publikum kan efter 60 år stadig glæde sig over at være blevet en genialitet rigere. Billy Wilders enorme vid findes i den knivskarpe dialog, som er bitter og bidsk. Selvom protagonisten, som det sig hør og bør i klassiske film noir fortællinger, på et tidspunkt får chancen for at forløse sig selv (set med publikums vante øjne), så er Wilder ikke til fals for så endimensionelle løsninger.
Som altid er det Wilder, som får det sidste ord og så kan publikum ellers rende ham i røven!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#404: Et helt aldeles glimrende valg som jeg, som også nævnt tidligere, faldt fuldstændig pladask for første gang jeg så den. En virkelig fantastisk film!
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Engelske Carol Reed var på ingen måde en såkaldt one-hit wonder instruktør, men The Third Man har siden undfangelsen skinnet så kraftigt, at instruktørens andre værker såsom The Fallen Idol og Odd Man Out, i dag lever en nærmest beskyttet tilværelse.
Filmen er bl.a. kendt for at have skabt en af filmhistoriens største ikoner, hovedpersonen Harry Lime, som først optræder efter mere end halvdelen af filmen er gået. Men personens entré er i historisk perspektiv ikke mindre spektakulær end dødsstjernens endeligt eller Titanics forlis. Da øjeblikket oprinder, går alt op i en højere enhed. Lys, skygge, lyd, cinematografi, positur og karisma. Var Orson Welles ikke en levende legende efter Citizen Kane, var han det ihvertfald nu.
Øjeblikket bliver slået fast i den efterfølgende jagt ned gennem Wiens regnvejrstunge stengader, hvor kameraets vinkler og Reeds øje for skygger i tunneler og øre for fodtrins ekko, etablerede en sort hvid koreografi, som ikke engang Avatars farverige $300 mio. produktion vil få en chance for at trumfe, når historien skal opsummeres om et halvt århundrede.
The Third Man er en ubegribelig perle, hvor alt bare lykkes, selv kontrasten til det alt andet end passende tema fra filmen, en enlig zither, spillende en nærmest Zorba lignende græsk melodi. Sandelig siger jeg eder. Det her er fucking kunst!
"In Italy, for thirty years under the Borgias, they had warfare, terror, murder and bloodshed - they produced Michelangelo, Leonardo Da Vinci and the Renaissance. In Switzerland, they had brotherly love and five hundred years of democracy and peace, and what did they produce? The cuckoo clock!"
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#408 Og hvorfor dog ikke nyde sin drik, fremfor at pine sin krop med indvortes afskylninger med kalorietomme læskedrikke? :)
Intet er nemmere end at recitere: 1 Star Wars, 2 Indiana Jones, 3 Saving Private Ryan, 4 Jurassic Park, 5 The Dark Knight, 6 Shawshank Redemption 7 Godfather, 8 Matrix, 9 LOTR, 10 Pulp Fiction og så høre masserne på Amalienborg gå amok i "Vi sejler op ad åen", men så måtte jeg derefter også begå Hara Kiri efter at have tabt ansigt.
Næ, en god gang latte, det ved man sgu hvad er :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Så er vi tilbage ved Jean Pierre Melville, som begik en genialitet af en krigsfilm, som i mere end 35 år nærmest var ukendt udenfor Frankrigs grænser, inden den endelig retmæssigt kunne hyldes for nogle år siden.
En celle af den franske modstandsbevægelse har til huse i Lyons og Paris. Vi bliver en del af gruppen og oplever en logistik, som er milevidt fra de situationer, vi normalt kender til fra diverse krigsfilm. Der skabes filmen igennem en nærmest ulidelig intensitet, ved Melvilles fokusering på de mindste detaljer i skuespillernes udtryk og hans evne til at samle umådelig information i billedkompositionerne. Mimik nærmest erstatter dialog i filmen og der gøres ikke brug af underlægningsmusik.
Klipningen er unik, for er der ingen grund herfor, så er der heller ingen klip. Med sikker hånd formår Melville at fastholde optimalt med informationer i vores synsfelt, uanset publikums fokus. Det vil ikke give nogen mening at forsøge og opsummere et handlingsforløb. Det er i filmens optik, slet ikke interessant.
I 2006, blev den kåret af kritikere verden over, til årets bedste film. Godt gået af en film, der allerede var 37 år gammel.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#401 chronaden 15 år siden
#402 filmz-Bruce 15 år siden
#403 Skeloboy 15 år siden
Lidt overrasket over at se Mulholland Drive så højt oppe, men det er klart noget, jeg kan bifalde:)
De 7 Samuraier er også en helt genial film. Mangler stadig at se det helt store i Yojimbo. Rashomon er cool nok.
#404 filmz-Bruce 15 år siden
Vi går nu ind i slutspurten af de 10 bedste film og på Sunset Boulevard møder vi Billy Wilder, en af Hollywoods giganter. Ingen filmgenre lå uden for den mands rækkevidde, men selvom mandens komedier skinner, så er han en triumf for film noir genren.
I Sunset Boulevard finder han den satiriske mine frem, sætter Hollywood under lup og bruger film noir genrens elementer til at udstille sin egen hønsegård på. Det var alt andet end populært at se William Holden, Gloria Swanson, Buster Keaton, Erich Von Stroheim og ja, selveste Cecil B. DeMille, pille glorien af Hollywood magien og kaste med mudder på den selvhøjtidelighed, mangt en skuespiller og skuespillerinde yndede og stadig ynder at pynte sig med.
Hollywood etablissementet var alt andet end lykkelige over Wilders portrættering, men publikum kan efter 60 år stadig glæde sig over at være blevet en genialitet rigere. Billy Wilders enorme vid findes i den knivskarpe dialog, som er bitter og bidsk. Selvom protagonisten, som det sig hør og bør i klassiske film noir fortællinger, på et tidspunkt får chancen for at forløse sig selv (set med publikums vante øjne), så er Wilder ikke til fals for så endimensionelle løsninger.
Som altid er det Wilder, som får det sidste ord og så kan publikum ellers rende ham i røven!
#405 Kruse 15 år siden
#406 filmz-Bruce 15 år siden
Engelske Carol Reed var på ingen måde en såkaldt one-hit wonder instruktør, men The Third Man har siden undfangelsen skinnet så kraftigt, at instruktørens andre værker såsom The Fallen Idol og Odd Man Out, i dag lever en nærmest beskyttet tilværelse.
Filmen er bl.a. kendt for at have skabt en af filmhistoriens største ikoner, hovedpersonen Harry Lime, som først optræder efter mere end halvdelen af filmen er gået. Men personens entré er i historisk perspektiv ikke mindre spektakulær end dødsstjernens endeligt eller Titanics forlis. Da øjeblikket oprinder, går alt op i en højere enhed. Lys, skygge, lyd, cinematografi, positur og karisma. Var Orson Welles ikke en levende legende efter Citizen Kane, var han det ihvertfald nu.
Øjeblikket bliver slået fast i den efterfølgende jagt ned gennem Wiens regnvejrstunge stengader, hvor kameraets vinkler og Reeds øje for skygger i tunneler og øre for fodtrins ekko, etablerede en sort hvid koreografi, som ikke engang Avatars farverige $300 mio. produktion vil få en chance for at trumfe, når historien skal opsummeres om et halvt århundrede.
The Third Man er en ubegribelig perle, hvor alt bare lykkes, selv kontrasten til det alt andet end passende tema fra filmen, en enlig zither, spillende en nærmest Zorba lignende græsk melodi. Sandelig siger jeg eder. Det her er fucking kunst!
"In Italy, for thirty years under the Borgias, they had warfare, terror, murder and bloodshed - they produced Michelangelo, Leonardo Da Vinci and the Renaissance. In Switzerland, they had brotherly love and five hundred years of democracy and peace, and what did they produce? The cuckoo clock!"
#407 Skeloboy 15 år siden
#406 - også en rigtig god film, men jeg kan ikke se det helt geniale i den.
#408 jessup 15 år siden
#409 filmz-Bruce 15 år siden
Intet er nemmere end at recitere: 1 Star Wars, 2 Indiana Jones, 3 Saving Private Ryan, 4 Jurassic Park, 5 The Dark Knight, 6 Shawshank Redemption 7 Godfather, 8 Matrix, 9 LOTR, 10 Pulp Fiction og så høre masserne på Amalienborg gå amok i "Vi sejler op ad åen", men så måtte jeg derefter også begå Hara Kiri efter at have tabt ansigt.
Næ, en god gang latte, det ved man sgu hvad er :)
#410 filmz-Bruce 15 år siden
Så er vi tilbage ved Jean Pierre Melville, som begik en genialitet af en krigsfilm, som i mere end 35 år nærmest var ukendt udenfor Frankrigs grænser, inden den endelig retmæssigt kunne hyldes for nogle år siden.
En celle af den franske modstandsbevægelse har til huse i Lyons og Paris. Vi bliver en del af gruppen og oplever en logistik, som er milevidt fra de situationer, vi normalt kender til fra diverse krigsfilm. Der skabes filmen igennem en nærmest ulidelig intensitet, ved Melvilles fokusering på de mindste detaljer i skuespillernes udtryk og hans evne til at samle umådelig information i billedkompositionerne. Mimik nærmest erstatter dialog i filmen og der gøres ikke brug af underlægningsmusik.
Klipningen er unik, for er der ingen grund herfor, så er der heller ingen klip. Med sikker hånd formår Melville at fastholde optimalt med informationer i vores synsfelt, uanset publikums fokus. Det vil ikke give nogen mening at forsøge og opsummere et handlingsforløb. Det er i filmens optik, slet ikke interessant.
I 2006, blev den kåret af kritikere verden over, til årets bedste film. Godt gået af en film, der allerede var 37 år gammel.