Jeg synes at det er en fin liste, men med så mange amerikanske film er den lacking - forstået på den måde at der skulle være nogle bedre amerikanske:) Meeen måske jeg bare skulle lave min egen liste.
Så gætter jeg på, at disse er i top:
Battle of Algiers, The Benny's Video Imitations of Life Letter from an Unknown Woman Magnificent Obsession Nashville Piano Teacher, The Sweet Smell of Succes Wages of Fear Written on the Wind
:)
Ingen af filmen ville for i øvrigt være i top hos mig. Men ellers er alle rigtig, rigtig gode(mangler Bennys Video og Nashville)
Paul Thomas Andersons film er blevet behørigt hyldet i sin samtid, men jeg er ikke i tvivl om, at endnu mere hæder vil blive den til del som tiden går. Vi her har at gøre med en nyklassiker, en film, som uden tvivl er højt renomeret om halvtres år, som North By Northwest fra 1959 er det i dag.
Daniel Day Lewis' præstation alene er en tour de force, som kun tilfalder få film at få indskrevet i deres fortælling. Fra første klip stjæler hans blotte tilstedværelse fokus i enhver scene. Han er så dæmonisk karismatisk i hans fremtoning og udtryksfuld i de mindste udtryk, at adrenalinen stiger, ved tilløb til en forandring i hans humør. Og så er man ikke engang ved at beskrive filmen endnu!
Filmen bringer i den grad minder frem, om cinematografi hos store instruktører som John Ford og William Wyler, eller specifikt i George Stevens film "The Giant". Goldt, men betagende. Det er forfriskende at se en instruktør af Andersons format prøve kræfter med det storladne episke udtryk, som Coen brødrene også formåede i No Country For Old Men, fremfor at følge koblet af hunde, som manisk kopierer hinanden og nye forsøg på at opfinde fotografisk genialitet. Det er manna fra himlen at se en nutidig instruktør med så selvsikker hånd føre kameraets linse.
Temaet er en symbolsk kamp, som ikke kunne være mere velvalgt, hvad angår aktualitet, mellem religion og kapitalisme, personificeret af prædikanten Eli Sunday og oliespekulanten Daniel Plainview og det giver indimellem ordet bibelbasker ny mening.
Flot visuel præsentation og spektakulært skuespil og så endog krydret med en kontrastfuld minimalistisk lydside, som i den grad tjener helheden ære. Jeg har sgu ikke siden 2001 A Space Odyssey hørt et soundtrack, som var så perfekt understøttende fortællingen. Må vi dog få gavn af P.T. Anderson i mange mange år endnu!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#421 Benway 15 år siden
#422 filmz-Bruce 15 år siden
#419 :D
#423 Skeloboy 15 år siden
Så gætter jeg på, at disse er i top:
Battle of Algiers, The
Benny's Video
Imitations of Life
Letter from an Unknown Woman
Magnificent Obsession
Nashville
Piano Teacher, The
Sweet Smell of Succes
Wages of Fear
Written on the Wind
:)
Ingen af filmen ville for i øvrigt være i top hos mig. Men ellers er alle rigtig, rigtig gode(mangler Bennys Video og Nashville)
#424 BN 15 år siden
#425 filmz-Bruce 15 år siden
#426 BN 15 år siden
Men det kommer jeg med garanti til. ;-)
#427 mr gaijin 15 år siden
What? Har du endnu ikke fået set "Sweet Smell of Success"? Så tag da en pause fra nettet og sæt den på ;)
Jeg glæder mig forresten til at se, hvor du placerer "Vertigo" og "2001" :)
#428 filmz-Bruce 15 år siden
#429 filmz-Bruce 15 år siden
Paul Thomas Andersons film er blevet behørigt hyldet i sin samtid, men jeg er ikke i tvivl om, at endnu mere hæder vil blive den til del som tiden går. Vi her har at gøre med en nyklassiker, en film, som uden tvivl er højt renomeret om halvtres år, som North By Northwest fra 1959 er det i dag.
Daniel Day Lewis' præstation alene er en tour de force, som kun tilfalder få film at få indskrevet i deres fortælling. Fra første klip stjæler hans blotte tilstedværelse fokus i enhver scene. Han er så dæmonisk karismatisk i hans fremtoning og udtryksfuld i de mindste udtryk, at adrenalinen stiger, ved tilløb til en forandring i hans humør. Og så er man ikke engang ved at beskrive filmen endnu!
Filmen bringer i den grad minder frem, om cinematografi hos store instruktører som John Ford og William Wyler, eller specifikt i George Stevens film "The Giant". Goldt, men betagende. Det er forfriskende at se en instruktør af Andersons format prøve kræfter med det storladne episke udtryk, som Coen brødrene også formåede i No Country For Old Men, fremfor at følge koblet af hunde, som manisk kopierer hinanden og nye forsøg på at opfinde fotografisk genialitet. Det er manna fra himlen at se en nutidig instruktør med så selvsikker hånd føre kameraets linse.
Temaet er en symbolsk kamp, som ikke kunne være mere velvalgt, hvad angår aktualitet, mellem religion og kapitalisme, personificeret af prædikanten Eli Sunday og oliespekulanten Daniel Plainview og det giver indimellem ordet bibelbasker ny mening.
Flot visuel præsentation og spektakulært skuespil og så endog krydret med en kontrastfuld minimalistisk lydside, som i den grad tjener helheden ære. Jeg har sgu ikke siden 2001 A Space Odyssey hørt et soundtrack, som var så perfekt understøttende fortællingen. Må vi dog få gavn af P.T. Anderson i mange mange år endnu!
#430 BN 15 år siden
Nooooooooooooooooooooooooooooooo