Syv af ti gange, ville Hitchcocks ultimative mesterværk nok have indtaget toppen af min liste, men den ubændige lyst jeg har, til at få mig et syn snart igen af listens nummer et, omsættes i dag i placering.
Mange store kunstværker har det med ikke at blive værdsat i deres samtid. Ofte har kunstværkernes ophavsmænd vist sig at løbe spidsrod for tendenser, som først senere, ville finde opbakning blandt mennesker. Malere er døde ludfattige, hvis værker sidenhen handles til flercifrede millionbeløb. Filminstruktører har måttet løbe rundt med tiggerhatten for at kunne producere film til et latterligt lavt budget, samtidig med at deres film klippes i stykker af filmstudierne. Siden bliver himmmel og hav sat i oprør for at finde strimlerne og få dem klippet sammen efter de få efterladenskaber af henvisninger fra den afdøde instruktørs henvisninger.
Vi, publikum, er således ikke altid de skarpeste knive i skuffen og hvad vi fornægtede i går, omfavner vi i dag.
Sjældent gav Alfred Hitchcock ikke publikum det de forventede og elskede fra instruktørens hånd. Spænding, romance og mysterie! Men da Vertigo kom på gaden, manipulerede Hitchcock i den grad med begreberne, at succesen udeblev.
Det psykologiske drama iblandet freudiansk symbolik og med et mordmysterie der opklares lang tid inden filmens afslutning, kunne ikke fordøjes af mainstream publikummet.
Det er det tilgengæld blevet siden, hvor hundredevis af opskrifter for plottets fordøjelse, flittigt er blevet debatteret og fortsat er grundlag for filmskolers obligatoriske undervisning verden over.
Bortset fra den senere Marnie, er Vertigo ulig noget mesterinstruktøren tidligere havde lavet. Det langsomme pace, de drømmende sekvenser og filmens roden rundt i menneskets ubevidste, virkede overvældende og formentlig kedeligt på en stor del af datidens publikum. Og nutidens for den sags skyld.
Hitchcock skaber med Vertigo, nogle af de flotteste billedkompositioner set i filmhistorien og når man så også har Bernard Herrmann på plads til at lave sit måske bedste soundtrack nogensinde, så må grundskolens ABC ligesom siges at være på plads.
Dertil kommer altid fremragende James Stewart, der i rollen som detektiven John 'Scottie' Ferguson formår at spille på helt andre tangenter, end man normalt er vant til. Hans kvindelige modpart er Kim Novak, som for evigt blev et af de største kvindelige filmikonen i historien, ved hendes blotte tilstedeværelse og fremtoning i filmen.
Kirsebærret på toppen er Saul Bass plakaten og introsekvensen. Sandsynligheden for, at der ikke har været guddommelig indgriben mht. denne films produktion er således næsten nul. Vertigo er for godt til at være sandt!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#481 mr gaijin 15 år siden
#482 MMB 15 år siden
Du har 2 3. pladser? Er det bevidst, eller er det en fejl?
#483 elwood 15 år siden
Det er self. #464 med overskriften
3 - Bourne Supremacy - 2004
Der er den rigtige, den anden er blot en spøg.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#484 mr gaijin 15 år siden
Edit: Ha, det kan man vist kalde synkron udførelse af overlagt misforståelse.
#485 chronaden 15 år siden
Men fik godt nok min cola galt i halsen i nat da jeg læste det der :D
#486 Lord Beef Jerky 15 år siden
#487 Skeloboy 15 år siden
2001 betragter jeg som en af de mest overvurderede klassikere overhovedet...
Genial joke ellers. Og en god måde at finde ud af, om folk læser hvad du skriver eller blot overskriften:)
Ikke at du behøver give en karakter, men hvornår er vi gået fra 5 til 6/6 i listen? Sådan ca.?
#488 BN 15 år siden
JEG gør. :-)
#489 Kruse 15 år siden
#490 filmz-Bruce 15 år siden
Syv af ti gange, ville Hitchcocks ultimative mesterværk nok have indtaget toppen af min liste, men den ubændige lyst jeg har, til at få mig et syn snart igen af listens nummer et, omsættes i dag i placering.
Mange store kunstværker har det med ikke at blive værdsat i deres samtid. Ofte har kunstværkernes ophavsmænd vist sig at løbe spidsrod for tendenser, som først senere, ville finde opbakning blandt mennesker. Malere er døde ludfattige, hvis værker sidenhen handles til flercifrede millionbeløb. Filminstruktører har måttet løbe rundt med tiggerhatten for at kunne producere film til et latterligt lavt budget, samtidig med at deres film klippes i stykker af filmstudierne. Siden bliver himmmel og hav sat i oprør for at finde strimlerne og få dem klippet sammen efter de få efterladenskaber af henvisninger fra den afdøde instruktørs henvisninger.
Vi, publikum, er således ikke altid de skarpeste knive i skuffen og hvad vi fornægtede i går, omfavner vi i dag.
Sjældent gav Alfred Hitchcock ikke publikum det de forventede og elskede fra instruktørens hånd. Spænding, romance og mysterie! Men da Vertigo kom på gaden, manipulerede Hitchcock i den grad med begreberne, at succesen udeblev.
Det psykologiske drama iblandet freudiansk symbolik og med et mordmysterie der opklares lang tid inden filmens afslutning, kunne ikke fordøjes af mainstream publikummet.
Det er det tilgengæld blevet siden, hvor hundredevis af opskrifter for plottets fordøjelse, flittigt er blevet debatteret og fortsat er grundlag for filmskolers obligatoriske undervisning verden over.
Bortset fra den senere Marnie, er Vertigo ulig noget mesterinstruktøren tidligere havde lavet. Det langsomme pace, de drømmende sekvenser og filmens roden rundt i menneskets ubevidste, virkede overvældende og formentlig kedeligt på en stor del af datidens publikum. Og nutidens for den sags skyld.
Hitchcock skaber med Vertigo, nogle af de flotteste billedkompositioner set i filmhistorien og når man så også har Bernard Herrmann på plads til at lave sit måske bedste soundtrack nogensinde, så må grundskolens ABC ligesom siges at være på plads.
Dertil kommer altid fremragende James Stewart, der i rollen som detektiven John 'Scottie' Ferguson formår at spille på helt andre tangenter, end man normalt er vant til. Hans kvindelige modpart er Kim Novak, som for evigt blev et af de største kvindelige filmikonen i historien, ved hendes blotte tilstedeværelse og fremtoning i filmen.
Kirsebærret på toppen er Saul Bass plakaten og introsekvensen. Sandsynligheden for, at der ikke har været guddommelig indgriben mht. denne films produktion er således næsten nul. Vertigo er for godt til at være sandt!