Nu hvor vi er inde på slutningen, vil jeg også sige, at afslutningsbilledet også er komponeret enestående:
Steve udånder sine sidste kræfter, imens han kigger mod high country en sidste gang. Det store bjerg symboliserer både hans retsind og den ukendte verden. Han udånder i et nærbillede, hvorefter der langsom filmes ud i total, uden klipning eller fokusændring.
Spændende start. Jeg har kun set tre af filmen indtil videre:
Paul Thomas Andersons "There Will Be Blood" er jeg ganske enig i bedømmelsen af, Nils Malmros' "Kundskabens træ" kunne jeg godt lide, men kan ikke rigtig påstå, den efterlod noget stort indtryk i sin tid. Det må snart være tid til at kigge Malmros et kig mere; "Århus by Night" ser i hvert fald interessant ud.
Og ja, "Dog Star Man", der er noget af en dragende, hypnotisk oplevelse. "Window Water Baby Moving" slog mig mere direkte bagover - og den er måske også "nemmere", men "Dog Star Man" var et epos.
Vardas "Le bonheur" er den af de øvrige, jeg har mest appetit på i øjeblikket, specielt efter jeg så hendes "Le petit amour" / "Kung-Fu Master" i sidste, der med et plot, der i andre hænder let kunne ender som en lang moraliserende prædiken i stedet træder frem som et følsomt skåret værk, der ud fra, hvad jeg kan se af din beskrivelse af "Le bonheur", umiddelbart har en del fællestræk. Har du set "Le petit amour"?
Glæder mig til at læse resten af listen.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Det her er både en lille bump af tråden og et spark i røven :)
Men også lige fordi, jeg har et spørgsmål ang. The Man From London: hvad er meningen med dubbing og sproget? Var det Bela Tarrs hensigt at dubbe scener eller ej? DVD-udgaven er frensk og engelsk-sproget - er det den rigtige?
Det her er både en lille bump af tråden og et spark i røven :)
Ja, det havde jeg på det groveste brug for! Jeg har haft travl med noget havearbejde den seneste tid, og har derfor ikke afsat nok tid til at skrive videre på listen.
Hvis jeg ikke får skrevet de næste 10 på en gang, får I dem i mindre summer, således ventetiden ikke bliver endnu længere.
Skeloboy (25) skrev:
Men også lige fordi, jeg har et spørgsmål ang. The Man From London: hvad er meningen med dubbing og sproget? Var det Bela Tarrs hensigt at dubbe scener eller ej? DVD-udgaven er frensk og engelsk-sproget - er det den rigtige?
Béla Tarr post-dubber de fleste af sine film, og der findes både en fransk og ungarsk version af "The Man from London". Tilda Swintons synkronisering er ret distraherende i flere scener, og uden at have set den ungarske version, har jeg hørt synkroniseringen passer bedre der. Faktummet er dog, at Tarr ønskede at post-dubbe filmen til fransk, og Artifial Eyes DVD er derfor den tilsigtede version.
#26 - ok, tak for svaret. Har den nemlig, hvor politinspektøren taler på engelsk, og synes scenen (eller de to scener på baren), hvor han taler er helt geniale. Kan bare ikke finde dem med engelsk tale på youtube, kun med fransk. Og det lyder helt forkert.
Det var nemlig forskellen på de engelske og franske karakterer, Tarr forsøgte at skabe. Hvis alle talte ungarsk ville denne forskel og ikke mindst troværdigheden elimineres.
Frit citeret sagde Tarr i et interview (jeg kan desværre ikke finde et link):
"Béla Tarr" skrev:
Filmen var endnu ikke færdiggjort til Cannes præmieren, og vi behøvede yderligere et par uger. Den tosprogede version var den, vi ønskede at lave fra starten, hvor de franske karakterer snakkede fransk og de engelske karakterer snakkede engelsk. Dén version er min version! Det kreerer en essentiel dimension til filmen, at karaktererne ikke forstår hinanden.
Sent svar, men jeg havde åbenbart ikke læst dit indlæg ordentligt. Nej, jeg har desværre ikke set "Le petit amour", men jeg kan høre, at jeg hurtigst muligt må gøre det. Andre Varda film, som jeg er særligt glade for er "Les Glaneurs et la Glaneuse" og "Sans toit ni loi".
I får forresten lige hurtigt de næste 2 film, således I som sagt ikke skal vente endnu længere:
Straub-Huillet duoen, bestående af mand Jean-Marie og kone Danièle, gjorde sig bemærket i perioden 1963-2006 med deres rigoristiske stil. De fleste af deres film er baseret på andre kunstværker, hvor deres inspiration bunder ud i romaner, musik, teater og endda politiske tekster. Nærmere betegnet, er de blevet inspireret af alt lige fra Hölderlin til Barrès til Schönberg.
Der optræder ingen personer i denne landskabsfilm, men det er på ingen måde en ubefolket film. Akkompagneret af Huillets oplæsning af et brev fra Friedrich Engel til Karl Kautsky, hvori de franske bønders forarmelse og reaktions på dette beskrives, vises en række lokaliteter i samtidens Frankrig. Der introduceres en subtil visuel metafor omkring revolutionistisk tankegang, der som filmen skrider frem erstattes med en nyere kilde, nemlig et marxistisk essay af Mahmoud Hussein. Heri beskrives en lignende forarmelse og reaktion hos bønderne, blot hvor det foregår i Egypten, nærmere betegnet revolutionen i Neguib 1952.
Udover Friedrich Engel og Mahmoud Hussein, har Beethovens sene kvartetter (opus 127-135) inspireret Huillet og Straub, og filmens markante karakteristika er da også langsomhed og suspensioner. Det er en næsten mediterende oplevelse...
"Trop tôt, trop tard" antyder, at bønderne, hvad enten de er franske, egyptiske eller noget helt tredje, gjorde oprør for tidligt og sejrede for sent (deraf titlen).
Vsevolod Pudovkin var en af montagefilmens nøglepersoner i 20ernes Rusland, hvilket han videreførte til bogform i "Film Technique and Film Acting", der er noget lettere at tage til sig end Eisensteins tekster. Modsat førnævnte instruktør, gjorde Pudovkin ikke brug af montagen på et abstraherende plan, men på et psykologisk og ikke mindst eksistentialistisk plan. Inspireret af I. Novokshenovs historie om en gedehyrdes oprykning i samfundet, instruerede han sin episke "Potomok Chingis-Khana", blot en måned efter færdiggørelsen af "Konets Sankt-Peterburga".
Året er 1918, hvor en mongolsk hyrde (Valéry Inkijinoff) slutter sig en gruppe partisaneres kamp for et socialistisk samfund. Han bliver taget til fange af de britiske imperialister og dømt til døden, men han bliver redet af sin gamle talisman, der hævder han er den rette efterkommer af Djengis Khan.
Dokumentar, eventyr og propaganda blandet med Georges Braque lignende montage-kompositioner, gør "Potomok Chingis-Khana" til en mærkelig, men yderst smagfuld cocktail.
#21 Antlion 14 år siden
GZ Beauty Group har udgivet den (link) i elendig kvalitet. Et andet alternativ er Kino Videos VHS fra 2003, men den udgives naturligvis ikke længere.
#22 Antlion 14 år siden
Nu hvor vi er inde på slutningen, vil jeg også sige, at afslutningsbilledet også er komponeret enestående:
#23 Benway 14 år siden
#24 rockysds 14 år siden
Paul Thomas Andersons "There Will Be Blood" er jeg ganske enig i bedømmelsen af, Nils Malmros' "Kundskabens træ" kunne jeg godt lide, men kan ikke rigtig påstå, den efterlod noget stort indtryk i sin tid. Det må snart være tid til at kigge Malmros et kig mere; "Århus by Night" ser i hvert fald interessant ud.
Og ja, "Dog Star Man", der er noget af en dragende, hypnotisk oplevelse. "Window Water Baby Moving" slog mig mere direkte bagover - og den er måske også "nemmere", men "Dog Star Man" var et epos.
Vardas "Le bonheur" er den af de øvrige, jeg har mest appetit på i øjeblikket, specielt efter jeg så hendes "Le petit amour" / "Kung-Fu Master" i sidste, der med et plot, der i andre hænder let kunne ender som en lang moraliserende prædiken i stedet træder frem som et følsomt skåret værk, der ud fra, hvad jeg kan se af din beskrivelse af "Le bonheur", umiddelbart har en del fællestræk. Har du set "Le petit amour"?
Glæder mig til at læse resten af listen.
#25 Skeloboy 14 år siden
Men også lige fordi, jeg har et spørgsmål ang. The Man From London: hvad er meningen med dubbing og sproget? Var det Bela Tarrs hensigt at dubbe scener eller ej? DVD-udgaven er frensk og engelsk-sproget - er det den rigtige?
#26 Antlion 14 år siden
Ja, det havde jeg på det groveste brug for! Jeg har haft travl med noget havearbejde den seneste tid, og har derfor ikke afsat nok tid til at skrive videre på listen.
Hvis jeg ikke får skrevet de næste 10 på en gang, får I dem i mindre summer, således ventetiden ikke bliver endnu længere.
Béla Tarr post-dubber de fleste af sine film, og der findes både en fransk og ungarsk version af "The Man from London". Tilda Swintons synkronisering er ret distraherende i flere scener, og uden at have set den ungarske version, har jeg hørt synkroniseringen passer bedre der. Faktummet er dog, at Tarr ønskede at post-dubbe filmen til fransk, og Artifial Eyes DVD er derfor den tilsigtede version.
#27 Skeloboy 14 år siden
#28 Antlion 14 år siden
Det var nemlig forskellen på de engelske og franske karakterer, Tarr forsøgte at skabe. Hvis alle talte ungarsk ville denne forskel og ikke mindst troværdigheden elimineres.
Frit citeret sagde Tarr i et interview (jeg kan desværre ikke finde et link):
#29 Antlion 14 år siden
Sent svar, men jeg havde åbenbart ikke læst dit indlæg ordentligt. Nej, jeg har desværre ikke set "Le petit amour", men jeg kan høre, at jeg hurtigst muligt må gøre det. Andre Varda film, som jeg er særligt glade for er "Les Glaneurs et la Glaneuse" og "Sans toit ni loi".
I får forresten lige hurtigt de næste 2 film, således I som sagt ikke skal vente endnu længere:
140. "Trop tôt, trop tard" (1982, Danièle Huillet & Jean-Marie Straub)
Straub-Huillet duoen, bestående af mand Jean-Marie og kone Danièle, gjorde sig bemærket i perioden 1963-2006 med deres rigoristiske stil. De fleste af deres film er baseret på andre kunstværker, hvor deres inspiration bunder ud i romaner, musik, teater og endda politiske tekster. Nærmere betegnet, er de blevet inspireret af alt lige fra Hölderlin til Barrès til Schönberg.
Der optræder ingen personer i denne landskabsfilm, men det er på ingen måde en ubefolket film. Akkompagneret af Huillets oplæsning af et brev fra Friedrich Engel til Karl Kautsky, hvori de franske bønders forarmelse og reaktions på dette beskrives, vises en række lokaliteter i samtidens Frankrig. Der introduceres en subtil visuel metafor omkring revolutionistisk tankegang, der som filmen skrider frem erstattes med en nyere kilde, nemlig et marxistisk essay af Mahmoud Hussein. Heri beskrives en lignende forarmelse og reaktion hos bønderne, blot hvor det foregår i Egypten, nærmere betegnet revolutionen i Neguib 1952.
Udover Friedrich Engel og Mahmoud Hussein, har Beethovens sene kvartetter (opus 127-135) inspireret Huillet og Straub, og filmens markante karakteristika er da også langsomhed og suspensioner. Det er en næsten mediterende oplevelse...
"Trop tôt, trop tard" antyder, at bønderne, hvad enten de er franske, egyptiske eller noget helt tredje, gjorde oprør for tidligt og sejrede for sent (deraf titlen).
139. "Potomok Chingis-Khana" (1928, Vsevolod Pudovkin)
Vsevolod Pudovkin var en af montagefilmens nøglepersoner i 20ernes Rusland, hvilket han videreførte til bogform i "Film Technique and Film Acting", der er noget lettere at tage til sig end Eisensteins tekster. Modsat førnævnte instruktør, gjorde Pudovkin ikke brug af montagen på et abstraherende plan, men på et psykologisk og ikke mindst eksistentialistisk plan. Inspireret af I. Novokshenovs historie om en gedehyrdes oprykning i samfundet, instruerede han sin episke "Potomok Chingis-Khana", blot en måned efter færdiggørelsen af "Konets Sankt-Peterburga".
Året er 1918, hvor en mongolsk hyrde (Valéry Inkijinoff) slutter sig en gruppe partisaneres kamp for et socialistisk samfund. Han bliver taget til fange af de britiske imperialister og dømt til døden, men han bliver redet af sin gamle talisman, der hævder han er den rette efterkommer af Djengis Khan.
Dokumentar, eventyr og propaganda blandet med Georges Braque lignende montage-kompositioner, gør "Potomok Chingis-Khana" til en mærkelig, men yderst smagfuld cocktail.
#30 Skeloboy 14 år siden
Har dog haft kig på den her
Pudovkin har jeg endnu ikke fået set noget med. Men Mother er på ønskelisten.