Kira Muratova har altid været kendt for sin ukonventionelle og præciserede filmteknik. Derfor var hun også et af de mange ofre for Sovjetunionens censur, og under Brezhnev var de fleste af hendes film så godt som ukendte for selv den russiske befolkning. Et retrospektiv af Muratovas film blev vist i Créteil 1988, og kritikerne opdagede hvilket kvindeligt talent, regeringen havde forbigået via deres hensynsløse censur. Teknisk, æstetisk og ideologisk var filmene langt forud deres tid, og de var ekstremt modernistiske selv to årtier efter deres tilblivelse.
"Astenicheskij Sindrom" er uden tvivl en af de mest essentielle film fra perestrojka-årene, selvom Gorbatjovs periode ligefrem ikke var famøs for sine filmiske perler. På grund af såkaldte obskøniteter blev filmen bandlyst, men heldigvis lå rettighederne hos en filmklub i Mosvka, således den blev vist alligevel.
Filmens første del handler om den stridbare læge Natasja (Olga Antonova), der har udviklet en ustabiliseret aggression til verden efter sin mands død. Hvor denne del er filmet i sort-hvid, udvikler filmen sig i anden del til en farverig fortælling om gymnasielæreren Nikolaj (Sergej Popov), hvis store problem er sin ubeviste trang til konstant søvn. Som det fremgår af filmens titel, tematiserer filmen lidelse og kraftesløshed i form af Natasjas aggressivitet og Nikolajs passivitet.
Muratova diskuterer på brillant vis samfundets forrådnelse: Menneskene lever i en irrationel verden, hvor individer handler aggressivt såvel som passivt. Grusomheden vil altid finde os...
Leo McCarey var en af de centrale skikkelser i Hollywoods komedieverden, fra klassiske Gøg og Gokke farcer til Marx Brothers film og fra udsøgte komedier som "Ruggles of Red Gap" og "The Awful Truth" til sentimentale milepæle som "Going My Way" og "The Bells of St. Mary's". "Make Way for Tomorrow" er hans mest lidenskabelige mesterværk!
Et ældre par udsættes for en økonomisk katastrofe og mister hjem og penge. Hver i sær tvinges de ud i en tilværelse, hvor de lever på deres midaldrende børns barmhjertighed. Parret, skilt fra hinanden, mister værdighed og lyst til gengæld for et ustabilt økonomisk kompromis.
Leo McCareys generøse instruktion demonstrerer, at hans sans for subtilitet i dramatiske forhold, medvirker til en films slagkraft og autencitet. Der er ingen kunstige antydninger eller fremprovokerede følelser, men en naturlig diskretion der netop gør, at filmens historie ikke kan undgå at bevæge én.
Engagement og diskretion er hovedingredienserne i "Make Way for Tomorrow", og som Orson Welles fornemt formulerede vil McCareys univers tvinge selv en sten i gråd.
#45 Da vi (Benway, Navarre og undertegnede) selv fik set denne i aften og vi tudede i takt, kan jeg kun være enig. Fantastisk rørende uden at være over sentimental og med forrygende skuespil af de to kære gamlinger.
Den har i årenes løb været så frygtelig glemt ift. "Duck Soup", "Going My Way", "The Awful Truth" etc., men nu hvor den endelig er tilgængelig i udmærket kvalitet, bør ingen snyde sig selv for denne enestående filmperle!
Hvilken udgivelse så I: Criterions DVD eller MoCs BD? :)
#47 MoC's! Skal jeg bedømme ud fra DVDBeavers screenshots, så er potentialet i Criterions DVD udgave endnu bedre. Det ser ud som om, den er helt fri for DNR, en smule mere grynet og detaljeret end BD'en. Men jeg skal ikke klage. Bare det at have denne film nu og så i den kvalitet, er jo en sejr. Puha, den var hård!
Det er selvfølgelig ikke fair at sammenligne dem, da en resolutions-forskel fra 501p til 1080p er ekstremt meget, men generelt synes jeg, at Criterion har ramt plet mht. sortniveau og det grynede look, som du siger. Man kan sige, at looket føles mere naturligt.
Et modsat eksempel er Dreyers "Vampyr", hvor MoC beholdte det grynede og autentiske sfumato-look, mens Criterion restaurerede dette digitalt. Det teatralske 35mm look er ofte at foretrække, til trods for HD teknologiens detaljerigdom.
#41 Antlion 14 år siden
Kira Muratova har altid været kendt for sin ukonventionelle og præciserede filmteknik. Derfor var hun også et af de mange ofre for Sovjetunionens censur, og under Brezhnev var de fleste af hendes film så godt som ukendte for selv den russiske befolkning. Et retrospektiv af Muratovas film blev vist i Créteil 1988, og kritikerne opdagede hvilket kvindeligt talent, regeringen havde forbigået via deres hensynsløse censur. Teknisk, æstetisk og ideologisk var filmene langt forud deres tid, og de var ekstremt modernistiske selv to årtier efter deres tilblivelse.
"Astenicheskij Sindrom" er uden tvivl en af de mest essentielle film fra perestrojka-årene, selvom Gorbatjovs periode ligefrem ikke var famøs for sine filmiske perler. På grund af såkaldte obskøniteter blev filmen bandlyst, men heldigvis lå rettighederne hos en filmklub i Mosvka, således den blev vist alligevel.
Filmens første del handler om den stridbare læge Natasja (Olga Antonova), der har udviklet en ustabiliseret aggression til verden efter sin mands død. Hvor denne del er filmet i sort-hvid, udvikler filmen sig i anden del til en farverig fortælling om gymnasielæreren Nikolaj (Sergej Popov), hvis store problem er sin ubeviste trang til konstant søvn. Som det fremgår af filmens titel, tematiserer filmen lidelse og kraftesløshed i form af Natasjas aggressivitet og Nikolajs passivitet.
Muratova diskuterer på brillant vis samfundets forrådnelse: Menneskene lever i en irrationel verden, hvor individer handler aggressivt såvel som passivt. Grusomheden vil altid finde os...
#42 MMB 14 år siden
Hvor ligger disse film på karakterskalaen?
#43 Skeloboy 14 år siden
#44 Antlion 14 år siden
6/6 eller 9/10. Det er først oppe i top 40-50 stykker, at vi finder 10/10 filmene.
Det var skam ikke meningen, men jeg har simpelthen ikke tid til at få indskrevet de mange film. Jeg skriver nr. 136 ind om en halv times tid. :)
#45 Antlion 14 år siden
Leo McCarey var en af de centrale skikkelser i Hollywoods komedieverden, fra klassiske Gøg og Gokke farcer til Marx Brothers film og fra udsøgte komedier som "Ruggles of Red Gap" og "The Awful Truth" til sentimentale milepæle som "Going My Way" og "The Bells of St. Mary's". "Make Way for Tomorrow" er hans mest lidenskabelige mesterværk!
Et ældre par udsættes for en økonomisk katastrofe og mister hjem og penge. Hver i sær tvinges de ud i en tilværelse, hvor de lever på deres midaldrende børns barmhjertighed. Parret, skilt fra hinanden, mister værdighed og lyst til gengæld for et ustabilt økonomisk kompromis.
Leo McCareys generøse instruktion demonstrerer, at hans sans for subtilitet i dramatiske forhold, medvirker til en films slagkraft og autencitet. Der er ingen kunstige antydninger eller fremprovokerede følelser, men en naturlig diskretion der netop gør, at filmens historie ikke kan undgå at bevæge én.
Engagement og diskretion er hovedingredienserne i "Make Way for Tomorrow", og som Orson Welles fornemt formulerede vil McCareys univers tvinge selv en sten i gråd.
#46 filmz-Myrepip 14 år siden
#47 Antlion 14 år siden
Den har i årenes løb været så frygtelig glemt ift. "Duck Soup", "Going My Way", "The Awful Truth" etc., men nu hvor den endelig er tilgængelig i udmærket kvalitet, bør ingen snyde sig selv for denne enestående filmperle!
Hvilken udgivelse så I: Criterions DVD eller MoCs BD? :)
#48 filmz-Myrepip 14 år siden
#49 Antlion 14 år siden
Det er selvfølgelig ikke fair at sammenligne dem, da en resolutions-forskel fra 501p til 1080p er ekstremt meget, men generelt synes jeg, at Criterion har ramt plet mht. sortniveau og det grynede look, som du siger. Man kan sige, at looket føles mere naturligt.
Et modsat eksempel er Dreyers "Vampyr", hvor MoC beholdte det grynede og autentiske sfumato-look, mens Criterion restaurerede dette digitalt. Det teatralske 35mm look er ofte at foretrække, til trods for HD teknologiens detaljerigdom.
#50 Skeloboy 14 år siden