Ja, for pokker den var virkelig sønderrivende. Næsten som en amerikansk Ozu-film, der uden kunstig dramatik eller opstyltede virkemidler har en enorm virkning.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Ja det er sjældent at se film fra den tildsalder være så neddæmpede, men I guder, så smukke. Jeg kommer til at tænke på "The Best Years of our Life", som jeg endda vurderer endnu højere end denne.
Ja, "Make Way for Tomorrow" er en virkelig følelsesmæssigt oprivende film, og McCarey var en mester. "Love Affair" og "An Affair to Remember" er blandt toppen af romantiske film for mig.
"Johnny Guitar". Nå, ja, den ved du jo, jeg finder fremragende.
Vil også godt lide smide et kort forsvar for den britiske Huillet/Straub-"box". Det er måske ikke en verdensklasseudgivelse, men synes New Wave Films fortjener et cadeau for at udgive denne trio af interessante film i ok kvalitet og specielt "Une visite de Louvre" gør virkelig malerierne ære. (Så godt som film (og dvd) nu kan). "Chronik der Anna Magdalena Bach" blev hurtigt en personlig favorit. Et mesterværk.
"Klassenverhältnisse" er i øvrigt i Tyskland af Editions Filmmuseum, med engelske undertekster, omend (fra The Digital Fix)
"Optional English subtitles are included, but do not provide a full translation. Since the subtitling was supervised and directed according to the filmmaker’s specifications, this would seem to be an intentional choice. Although in practice, the dropping of a few lines every now and again seems to make little difference, it’s a somewhat strange conceit and it can be quite annoying."
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Australske John Hillcoat har siden gjort sig bemærket med sit samarbejde med musikeren og forfatteren Nick Cave, hvor de side om side har arbejdet sammen på henholdsvis "Ghosts... of the Civil Dead", "The Proposition" og senest "The Road".
I "The Proposition" introduceres vi for et barsk og goldt land, hvor indbyggerne er ligeså nådesløse som landskabet. Bitterhed, kynisme og ubarmhjertighed er blot nogle få eksempler på hvilket dødt og uciviliseret land, vi befinder os i. Landet er Australien. Året er 1880. De berygtede Burnsbrødre mistænkes for voldtægt og mord, og da det lykkedes kolonimagtens ordenshåndhæver kaptajn Stanley (Ray Winstone) at fange to af brødrene, Charlie (Guy Pearce) og Mike (Richard Wilson), forslår han et ultimatum: På bekostning af lillebroderen Mikes mulige likvidering, får Charlie ni døgn til at indfange storebroderen Arthur (Danny Huston) og slå ham ihjel.
John Hillcoat, Nick Cave & Co. kreerer ikke blot et allegorisk mesterværk om Australiens grumme fødsel, men en anti-arketypisk western, hvor der ikke skelnes mellem god og ond. En western hvor volden er ekstrem, men realistisk, og hvor kinematografi, musik og skuespil danner en sammenkoblet poesi, der diskuterer udefinerbare begreber som liv og død.
#54 - er helt og aldeles enig. Har den dog et godt stykke længere oppe. Men det er absolut en fantastisk og nærmest hypnotiserende western - helt i Nick Caves ånd.
Germaine Dulac, fransk films impressionistiske feminist, og blot den anden kvindelige instruktør i Frankrig (Alice Guy-Blaché var den første). Hun gik ind for cinéma pur, hvor film betragtes som en individuel kunstform, uafhængig af litteratur og teater.
Ægteskabsdramaet "La souriante Madame Beudet" omhandler en husmoder, som langsomt synker hen i sit trivielle ægteskab. Hun fantaserer derfor om et liv, hvor den monotone borgerlighed og hverdag ikke findes. Dulac gør brug af avanceret klipning og et hav af specialeffekter, således en æstetik af feminin vitalitet opstår i Beudets fantasiverden kontra borgerskabets grå verden. Da hendes mand finder vej ind i hendes dagdrømme, ser hun og kvindeligheden kun én sidste flugtvej fra hverdagens fængsel… At myrde manden!
"La souriante Madame Beudet" fortæller ikke blot om sædelighedsfejden mod kvinder, men udvikler filmmediet til et radikalt perspektiv fra protagonistens og kvindelighedens side.
Har godt nok aldrig været i nærheden af at høre om denne film, men jeg bliver dog lidt interesseret, for når du siger, at der bliver benyttet special effekter i en fransk film fra 20'erne, hvilke effekter snakker vi så præcis om? :) Btw. så ligner manden på coveret ham fra Kims reklamerne.
#51 Benway 14 år siden
#52 filmz-Myrepip 14 år siden
#53 rockysds 14 år siden
"Johnny Guitar". Nå, ja, den ved du jo, jeg finder fremragende.
Vil også godt lide smide et kort forsvar for den britiske Huillet/Straub-"box". Det er måske ikke en verdensklasseudgivelse, men synes New Wave Films fortjener et cadeau for at udgive denne trio af interessante film i ok kvalitet og specielt "Une visite de Louvre" gør virkelig malerierne ære. (Så godt som film (og dvd) nu kan). "Chronik der Anna Magdalena Bach" blev hurtigt en personlig favorit. Et mesterværk.
"Klassenverhältnisse" er i øvrigt i Tyskland af Editions Filmmuseum, med engelske undertekster, omend (fra The Digital Fix)
"Optional English subtitles are included, but do not provide a full translation. Since the subtitling was supervised and directed according to the filmmaker’s specifications, this would seem to be an intentional choice. Although in practice, the dropping of a few lines every now and again seems to make little difference, it’s a somewhat strange conceit and it can be quite annoying."
#54 Antlion 14 år siden
Australske John Hillcoat har siden gjort sig bemærket med sit samarbejde med musikeren og forfatteren Nick Cave, hvor de side om side har arbejdet sammen på henholdsvis "Ghosts... of the Civil Dead", "The Proposition" og senest "The Road".
I "The Proposition" introduceres vi for et barsk og goldt land, hvor indbyggerne er ligeså nådesløse som landskabet. Bitterhed, kynisme og ubarmhjertighed er blot nogle få eksempler på hvilket dødt og uciviliseret land, vi befinder os i. Landet er Australien. Året er 1880. De berygtede Burnsbrødre mistænkes for voldtægt og mord, og da det lykkedes kolonimagtens ordenshåndhæver kaptajn Stanley (Ray Winstone) at fange to af brødrene, Charlie (Guy Pearce) og Mike (Richard Wilson), forslår han et ultimatum: På bekostning af lillebroderen Mikes mulige likvidering, får Charlie ni døgn til at indfange storebroderen Arthur (Danny Huston) og slå ham ihjel.
John Hillcoat, Nick Cave & Co. kreerer ikke blot et allegorisk mesterværk om Australiens grumme fødsel, men en anti-arketypisk western, hvor der ikke skelnes mellem god og ond. En western hvor volden er ekstrem, men realistisk, og hvor kinematografi, musik og skuespil danner en sammenkoblet poesi, der diskuterer udefinerbare begreber som liv og død.
#55 Skeloboy 14 år siden
#56 Antlion 14 år siden
Det er en film, der har vokset en del hos mig gennem årene. Efter jeg købte soundtracket, fik jeg trang til at se filmen hver gang, jeg hørte det. :)
#57 MMB 14 år siden
#58 Antlion 14 år siden
Og bare rolig, jeg løber aldrig tør for østeuropæiske instruktører! :)
#59 Antlion 14 år siden
Germaine Dulac, fransk films impressionistiske feminist, og blot den anden kvindelige instruktør i Frankrig (Alice Guy-Blaché var den første). Hun gik ind for cinéma pur, hvor film betragtes som en individuel kunstform, uafhængig af litteratur og teater.
Ægteskabsdramaet "La souriante Madame Beudet" omhandler en husmoder, som langsomt synker hen i sit trivielle ægteskab. Hun fantaserer derfor om et liv, hvor den monotone borgerlighed og hverdag ikke findes. Dulac gør brug af avanceret klipning og et hav af specialeffekter, således en æstetik af feminin vitalitet opstår i Beudets fantasiverden kontra borgerskabets grå verden. Da hendes mand finder vej ind i hendes dagdrømme, ser hun og kvindeligheden kun én sidste flugtvej fra hverdagens fængsel… At myrde manden!
"La souriante Madame Beudet" fortæller ikke blot om sædelighedsfejden mod kvinder, men udvikler filmmediet til et radikalt perspektiv fra protagonistens og kvindelighedens side.
#60 MMB 14 år siden
Btw. så ligner manden på coveret ham fra Kims reklamerne.