Johnny Cash Hurt cover synes jeg er en fantatisk sang, og fantatisk rørende video og synes den er bedre en den lidt kedelige Nine Inch Nails, synes han synger for langsomt og kedeligt men what i know det vel meningen på grund af manden jo har lidt meget men føler mere sympati for Cash end ham her da jeg synes Cash liv har været hård især efter man har set Walk the Line som er en fantatisk film
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det er sjovt, du nævner Walk the Line. For da jeg genså videoen til Hurt her i dag, slog det mig, hvor lidt jeg egentlig synes,man kommer under huden på Cash i Walk the Line i forhold til bare den kun få minutter korte video til Hurt, som virker hudløs ærlig.
Det er sjovt, du nævner Walk the Line. For da jeg genså videoen til Hurt her i dag, slog det mig, hvor lidt jeg egentlig synes,man kommer under huden på Cash i Walk the Line i forhold til bare den kun få minutter korte video til Hurt, som virker hudløs ærlig.
Self er det jo en film, og her er det jo Cash der er med og ikke en anden, ingen andre ved ens føleser end en selv kan man jo sige, men synes stadig det en rigtig god film :P
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Det er sjovt, du nævner Walk the Line. For da jeg genså videoen til Hurt her i dag, slog det mig, hvor lidt jeg egentlig synes,man kommer under huden på Cash i Walk the Line i forhold til bare den kun få minutter korte video til Hurt, som virker hudløs ærlig.
Wow! Hvis der er noget man gør i Walt the Line, så er det da netop at komme under huden på Johnny Cash! Vi ser hans glæder og sorger; vi ser ham slås med sine indre dæmoner; vi ser hans rastløshed, utilfredshed, barndomstraume, hans forvirring, desperation ... you name it. Og Joaquin Phoenix formidler det altsammen perfekt. Jeg har aldrig i samme grad (på empatisk vis) FØLT det samme som hovedpersonen i nogen anden biografisk film - på det punkt er Walk the Line enestående og skiller sig ud fra både 'Ray' og tv-filmen om Elvis.
Sådan ser vi det jo forskelligt. Jeg føler ikke, kommer så langt under huden på ham, som jeg gerne ville. Jeg føler nærmere, jeg ser hele filmen udefra og ikke indefra.
Sådan ser vi det jo forskelligt. Jeg føler ikke, kommer så langt under huden på ham, som jeg gerne ville. Jeg føler nærmere, jeg ser hele filmen udefra og ikke indefra.
#1841 Collateral 13 år siden
Jeg tror jeg har hørt det en enkelt gang før på YT, men det er så længe siden.
#1842 MMB 13 år siden
Nå, det var da heldigt, at jeg linkede den så. :P
#1843 Collateral 13 år siden
Ja jeg siger mange tak for påmindelsen :)
#1844 Batsy 13 år siden
#1845 MMB 13 år siden
Det er sjovt, du nævner Walk the Line. For da jeg genså videoen til Hurt her i dag, slog det mig, hvor lidt jeg egentlig synes,man kommer under huden på Cash i Walk the Line i forhold til bare den kun få minutter korte video til Hurt, som virker hudløs ærlig.
#1846 Batsy 13 år siden
Self er det jo en film, og her er det jo Cash der er med og ikke en anden, ingen andre ved ens føleser end en selv kan man jo sige, men synes stadig det en rigtig god film :P
#1847 BN 13 år siden
Wow! Hvis der er noget man gør i Walt the Line, så er det da netop at komme under huden på Johnny Cash! Vi ser hans glæder og sorger; vi ser ham slås med sine indre dæmoner; vi ser hans rastløshed, utilfredshed, barndomstraume, hans forvirring, desperation ... you name it. Og Joaquin Phoenix formidler det altsammen perfekt. Jeg har aldrig i samme grad (på empatisk vis) FØLT det samme som hovedpersonen i nogen anden biografisk film - på det punkt er Walk the Line enestående og skiller sig ud fra både 'Ray' og tv-filmen om Elvis.
#1848 MMB 13 år siden
#1849 BN 13 år siden
Well ... too bad.
#1850 Hr. Nielsen 13 år siden