De andre er enten for teatralske og skoleteater-agtige eller har det der typisk danske, flade og kedelige islæt over sig som jeg ikke bryder mig om.
Er det det nordiske melankolske udtryk, du ikke bryder dig om? Hvordan har du det med film som "Lad den rette komme ind"? Eller hvad med Hammerhøis billeder? Eller måske Bergmans film? Der er nemlig nogle, der mener, at der er nogle fælles nordiske toner af noget melankolsk og længselsfuldt i meget af kunsten i Sverige, Danmark og Norge. Jeg kan huske et program med Michael Palin, hvor han netop besøgte Danmark for at finde baggrunden for den mystiske kulde og afstand, han fornemmede ved Hammershøis billeder.
Det lyder lidt som noget af det, du beskriver bare i nogle mere negativt ladede udtryk. Altså ikke med det "teatralske og skoleteater-agtige" (der er vi rørende enige), men i det "danske, flade og kedelige islæt".
Det er muligt, at det netop er dette omtalte specielle "nordiske melankolske udtryk". Jeg har personligt ikke noget imod melankoli (faktisk langt fra), men det behøver ikke at være så kedeligt som tilfældet imo er. Måske har min modvilje også noget at gøre med, at jeg ikke synes, de nordiske lande er så voldsomt interessante m.h.t. kultur og historie. Pudsigt nok har mine forældre altid ment, at amerikanerne ikke kan lave film, og at de eneste film der duer, er de danske. Så måske er opdragelsen af mig bare mislykkedes. ;-)
Jeg sætter stor pris på, at vi lever i et fredeligt og forholdsvis sikkert land. Men når det gælder underholdning, mangler der for mig at se noget liv, noget spræl og noget mere fantasi og kulør, og her kan jeg bedre lide de ting, der kommer fra England, Canada, New Zealand, Australien og især USA. ... Måske er det fordi Danmark er sådan et lille land.
Synes dog også Festen, Pusher og Blinkene Lugter (jaja det er med vilje) er gode.
Og så synes jeg at Valhalla er en fremragende tegnefilm hvis det tæller med. Utroligt det projekt blev virkelighed og tak for det. :-)
Men generelt set så har jeg godt nok ikke mange af dem i min samling. Synes de fleste af dem man ser bliver det samme igen og igen med de samme få skuespillere.
Jungledyret Hugo Zappa Hjælp! Jeg Er En Fisk Åndernes Hus Niko og de flyvende Rensdyr Drømmen Kærlighed Ved Første Hik Det Forsømte Forår Fuglekrigen Pelle Erobreren Den Grimme Ælling Og Mig Dancer In The Dark Det Var På Rundetårn Blinkende Lygter Lotto Solkongen
#33 Og så kan en stor del af problemet også være, at det ofte er de samme folk (producere, skuespillere, instruktører) som står bag filmene. Nogle gange virker det som om at de går rundt i deres egen lille osteklokke og ikke prøver nye veje. Såsom at lave mere universelle film som handler om andet en dansk kultur. Og hvis det skal være om dansk kultur så ta' emner som f.eks. slaget på Dybbøl mølle, Mohammedtegningerne etc. Men så er der jo hele problematikken omkring filmstøtten.
En film som "Festen" er faktisk en af de bedste film omhandlende dansk kultur, den rammer faktisk ret perfekt.
Arven og i det hele taget Per Flys trilogi omhandler også dansk kultur men med universelle problemstillinger. Især Arven.
"I was afraid, I'd eat your brains 'Cause I'm evil"
Og så kan en stor del af problemet også være, at det ofte er de samme folk (producere, skuespillere, instruktører) som står bag filmene.
Ja, genbruget af de samme og de samme skuespillere har også altid irriteret mig. Engang var det Poul Reichhardt, Ove Sprogøe, Ghita Nørby og Dirch Passer plus et par stykker mere, der var med i så godt som alle danske film. Her i nyere tid er det så nogle andre gengangere, man ser i den ene film efter den anden.
#31 Skeloboy 15 år siden
#32 mr gaijin 15 år siden
Er det det nordiske melankolske udtryk, du ikke bryder dig om? Hvordan har du det med film som "Lad den rette komme ind"? Eller hvad med Hammerhøis billeder? Eller måske Bergmans film? Der er nemlig nogle, der mener, at der er nogle fælles nordiske toner af noget melankolsk og længselsfuldt i meget af kunsten i Sverige, Danmark og Norge. Jeg kan huske et program med Michael Palin, hvor han netop besøgte Danmark for at finde baggrunden for den mystiske kulde og afstand, han fornemmede ved Hammershøis billeder.
Det lyder lidt som noget af det, du beskriver bare i nogle mere negativt ladede udtryk. Altså ikke med det "teatralske og skoleteater-agtige" (der er vi rørende enige), men i det "danske, flade og kedelige islæt".
#33 BN 15 år siden
Det er muligt, at det netop er dette omtalte specielle "nordiske melankolske udtryk". Jeg har personligt ikke noget imod melankoli (faktisk langt fra), men det behøver ikke at være så kedeligt som tilfældet imo er. Måske har min modvilje også noget at gøre med, at jeg ikke synes, de nordiske lande er så voldsomt interessante m.h.t. kultur og historie. Pudsigt nok har mine forældre altid ment, at amerikanerne ikke kan lave film, og at de eneste film der duer, er de danske. Så måske er opdragelsen af mig bare mislykkedes. ;-)
Jeg sætter stor pris på, at vi lever i et fredeligt og forholdsvis sikkert land. Men når det gælder underholdning, mangler der for mig at se noget liv, noget spræl og noget mere fantasi og kulør, og her kan jeg bedre lide de ting, der kommer fra England, Canada, New Zealand, Australien og især USA. ... Måske er det fordi Danmark er sådan et lille land.
#34 McPeter 15 år siden
Alt det nye... det' lårt... ;-)
Synes dog også Festen, Pusher og Blinkene Lugter (jaja det er med vilje) er gode.
Og så synes jeg at Valhalla er en fremragende tegnefilm hvis det tæller med. Utroligt det projekt blev virkelighed og tak for det. :-)
Men generelt set så har jeg godt nok ikke mange af dem i min samling. Synes de fleste af dem man ser bliver det samme igen og igen med de samme få skuespillere.
#35 filmz-Narniabæver 15 år siden
Zappa
Hjælp! Jeg Er En Fisk
Åndernes Hus
Niko og de flyvende Rensdyr
Drømmen
Kærlighed Ved Første Hik
Det Forsømte Forår
Fuglekrigen
Pelle Erobreren
Den Grimme Ælling Og Mig
Dancer In The Dark
Det Var På Rundetårn
Blinkende Lygter
Lotto
Solkongen
#36 filmz-jonasgr 15 år siden
Men så er der jo hele problematikken omkring filmstøtten.
En film som "Festen" er faktisk en af de bedste film omhandlende dansk kultur, den rammer faktisk ret perfekt.
Arven og i det hele taget Per Flys trilogi omhandler også dansk kultur men med universelle problemstillinger. Især Arven.
'Cause I'm evil"
#37 MOVIE1000 15 år siden
#38 BN 15 år siden
Ja, genbruget af de samme og de samme skuespillere har også altid irriteret mig. Engang var det Poul Reichhardt, Ove Sprogøe, Ghita Nørby og Dirch Passer plus et par stykker mere, der var med i så godt som alle danske film. Her i nyere tid er det så nogle andre gengangere, man ser i den ene film efter den anden.
#39 filmzkim 15 år siden
Drømmen.
Bænken.
Drabet.
Mangler at få set "Arven" og "Kunsten at græde i kor".