Gravatar

#41 mr gaijin 15 år siden

Lord Beef Jerky (39) skrev:
Kanikosen var min første Sabu-film, og behandlede et forholdsvist tørt emne utroligt underholdende. Den gik fra at være seriøs melodrama til løssluppen slapstick på ingen tid, og endda gjorde den det uden at man egentlig bemærker det. Sabu må være en mand der har styr på sit håndværk.


Jeg kan anbefale det tidlige Sabu. Især Postman Blues, Monday og Dangan Runner er personlige favoritter. Undgå til gengæld Shissou og Hard Luck Hero (en promofilm for et japansk boy band).
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#42 Lord Beef Jerky 15 år siden

#41 Cool tak, jeg havde nu også tænkt mig at opsøge nogle af hans film, så det er godt med et par titler at gå efter.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#43 Highland Park 15 år siden

Lord Beef Jerky (39) skrev:
... en syret oplevelse af det galeste animé-vanvid man kan forestille sig.

Ha! Det indtryk har traileren også givet mig. Det ser ud som om, at handlingen kommer rundt i selv de fjerneste afkroge af universet. ;)

Lord Beef Jerky (39) skrev:
Kanikosen var min første Sabu-film, og behandlede et forholdsvist tørt emne utroligt underholdende. Den gik fra at være seriøs melodrama til løssluppen slapstick på ingen tid, og endda gjorde den det uden at man egentlig bemærker det. Sabu må være en mand der har styr på sit håndværk.

Jeg har desværre ikke set en eneste af hans film, men efter at have læst diverse beskrivelser af denne, er jeg solgt til stanglakrids. Især de abrupte men efter sigende meget velfungerende skift i stilen pirrer min nysgerrighed.

Jeg så i øvrigt min første Bollywood-film på festivalen for mange år siden - "Straight from the Heart" - og det var en pragtfuld oplevelse, ikke mindst fordi salen var fuld af folk af indisk herkomst, som bidrog til den gode stemning. Siden har jeg set en håndfuld andre Bollywood-film men ingen af dem har budt på en lige så stor oplevelse.

Lord Beef Jerky (39) skrev:
Hov, og ja Tetsuo: The Bullet Man fortjener sin hårde kritik. Historien er 1'eren om igen, blot med alt for rent billede og ufatteligt elendigt skuespil. Hvis du kan holde dig væk, vil du være glad for det i sidste ende. En kedelig måde at slutte Tetsuo af på.

Jeg er bange for, at du har ret. Problemet er blot, hvad min nysgerrighed siger til alle de blinkende advarselslamper.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#44 Lord Beef Jerky 15 år siden

#43 Husk at få set Om Shanti Om og Lagaan hvis du endnu ikke har... jeg er også blevet helt pjattet med Bollywood-film, fordi de hovedsageligt kan byde på den gamle filmmagi Hollywood havde engang. De mestrer sentimentalitet som ingen andre, og ligegyldig hvor forudsigeligt og en-dimensionelt det kan virke ved første øjekast, kan de fuldstændig skifte stil og plot halvvejs igennem.

Nysgerrigheden drog ligeledes en kammerat og mig til en Tetsuo-screening, og min kammerat har den første film som absolut favorit. Bagefter sagde han dog, at han ville ønske, at han aldrig havde set den nye.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#45 Highland Park 15 år siden

Lord Beef Jerky (44) skrev:
#43 Husk at få set Om Shanti Om og Lagaan hvis du endnu ikke har...

"Lagaan" har jeg set. Den er ret fed, og jeg tager sgu hatten af for, at de formår at skildre cricket på så enkel og spændende vis, at selv folk der ikke kender reglerne og umiddelbart ville kede sig grusomt, hvis de så en kamp i fjernsynet, forstår spillet og bliver revet med.

"Om Shanti Om" har jeg til gode så tak for anbefalingen. Jeg har muligvis set traileren tidligere men vil lige støve den op.

Lord Beef Jerky (44) skrev:
... jeg er også blevet helt pjattet med Bollywood-film, fordi de hovedsageligt kan byde på den gamle filmmagi Hollywood havde engang. De mestrer sentimentalitet som ingen andre, og ligegyldig hvor forudsigeligt og en-dimensionelt det kan virke ved første øjekast, kan de fuldstændig skifte stil og plot halvvejs igennem.

Jeg er fuldstændig enig. De er ofte proppet med en fortælleglæde, kærlighed til mediet, sensualitet, spontanitet og legesyge, der smitter fælt af på ens humør, så man bagefter render lalleglad rundt og smiler til alle og enhver, så de tror, at man er gået fra snøvsen.
Desuden er det herligt underholdende, at alle seksuelle eskapader udelukkende skildres via symbolik; sang, dans, kulisser etc. Her får man ikke smækket kødklumperne i ansigtet, men det bliver det ikke mindre hedt af. :)
Jeg har mødt mange som på forhånd afskriver Bollywood-film og mener, at der er tale om en form for lavkultur. Synd, men dem om det.
Til gengæld har jeg ikke set noget nyere indisk art cinema (Mira Nairs udenlandske produktioner tæller ikke), så det vil jeg se frem til. Indisk film er jo også andet end Bollywood, om end sidstnævnte dominerer billedet og udgør størsteparten af den årlige produktion.

Lord Beef Jerky (44) skrev:
Nysgerrigheden drog ligeledes en kammerat og mig til en Tetsuo-screening, og min kammerat har den første film som absolut favorit. Bagefter sagde han dog, at han ville ønske, at han aldrig havde set den nye.

Æv... jeg frygter efterhånden det værste men håber, at der trods alt er lidt senfirsercyberpunkstemning at spore i enkelte scener. Umiddelbart vil jeg nok holde afstand, men det er (desværre) ikke utænkeligt, at jeg giver den en chance en dag.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: