9. Collateral af Michael Mann: "Collateral" handler om Max der efter 12 år som taxa-chauffør i L.A. har set det meste, troede han! I aften skal blive en meget anderledes. Max og hans taxa kapres af Vincent – en lejemorder med et tæt skema denne aften. Vincent er sendt afsted for at myrde de vidner, der skal give forklaring i en kæmpesag om international narkotrafik. Max skal køre Vincent rundt i byen, fra mord til mord. Men som aftenen går, kommer både LAPD og FBI på sporet af taxaen. Kapreren og hans gidsel er pludselig afhængige af hinanden for overhovedet at overleve. (- Resume fra Kino.dk)
På overfladen fremstår "Collateral" som en thriller, og det er da også en stor del af filmens drivkraft. Hvad der virkelig fascinerer undertegnede ved filmen er imidlertid ikke i så høj grad det aspekt af filmen, som dog er ganske stærkt i sig selv. Hvad instruktør Michael Mann rammer helt rigtigt, er det stemningsmæssige. Det urbant mørke udtryk sender tankerne tilbage til den tidligere anmeldte "Night on Earth", men kombineres her med en lidt strammere fortælling. Musikken spiller en stor rolle i at kommunikere det multikulturelle LA til sin seer, og det får gang på gang denne seer til at føle sig godt tilpas i filmens selskab. For selvom jazz spiller en meget konkret rolle i filmen, og ofte er en stor del af stemningsbilledet, er der også mere rockede segmenter blandet sammen med enkelte atmosfæriske indslag, tilført af komponist James Newton Howard. Filmen benytter i nogle scener HD kameraer, som var nyt for instruktøren på daværende tidspunkt. Mann udpeger eksempelvis en scene der foregår i karakteren Annies (Jada Pinkett Smith) kontor, som værende umulig at optage på samme måde. Scenen foregår i næsten komplet mørke, og er udelukkende oplyst af lyset fra byen, der skinner igennem nogle enorme panoramavinduer. Kreativt lader det til at Mann har fået meget ud af sit nye legetøj, og intensitet samt stemning øges tit gevaldigt af de tilsyneladende lidt friere rammer.
Med det sagt er det ikke alene overfladen der fungerer i "Collateral". Filmen er stramt opbygget og væver smukt ind og ud mellem Vincent, Max og efterforskende. De skiftende synsvinkler giver filmen for at kollidere sine historielinjer af flere omgange, og nogle gange mere dramatisk end andre. Når karaktererne pludselig deler en elevator, uden at vide hvem de hver især er, eller når efterforskerne næsten henter ind på deres mistænkte. Det giver en enorm intensitet i filmen, hvilket fortsat skyldes formen i nogen grad, men i høj grad også skyldes en nådesløs råhed, som eksempelvis for skudvekslinger til at klinge langt mere skæbnesvangre end de gør det i den gennemsnitlige actionfilm. Manns instruktion og flair for at hive tilskueren med såvel gennem tempo som via et fængende æstetisk udtryk, er hvad der løfter Stuart Beatties manuskript til det næste plan.
Filmens stærkeste kort er i mellemtiden dens karakterer. Såvel den drømmende Max som den hårdkogte Vincent er portrætteret med stor overbevisning. Jamie Foxx giver den pertentlige Max en blanding af selvsikkerhed og mangel på samme, der gør ham unik som karakter, og igen, meget virkelig. Det faktum at han har kørt taxa i 11 år og fortsat anser det som "noget midlertidigt", skaber et smukt omend trist billede af en mand der nok aldrig kommer til at opnå hans drøm. Det bliver således virkelig interessant når den provokerende Vincent introduceres. Tom Cruise leverer en af sit livs bedste og mest kantede præstationer, som den toptrænede, men samtidigt sært opgivende og melankolske Vincent. Samtalerne mellem Max og Vincent er filmens hjerte, og rammer gang på gang rigtigt. Der hintes herigennem til de tos respektive liv som de har set ud op til den skæbnesvangre aften der her portrætteres. Man får gennem dialogstykker en fornemmelse af nogle hårde liv, og ligesom i "Night on Earth" skabes der en fornemmelse af at dette blot er to skæbner ud af en million der ligner dem på den ene eller anden led. Med andre ord bliver historien på sær vis almengyldig, og hvor tit får man for alvor denne type overvejelser ud af en thriller? I øvrigt er den todelte kollision af de tos forhold (den ene værende en mere bogstavelig kollision end den anden) utrolig stærk, og en understregning af hvor vigtig en afslutning kan være.
Der er lidt for de fleste i denne film. Semi-filosofiske overvejelser, skæbnesvangre fornemmelser og en relativt stor mængde velfungerende action. Dertil tilføjes et af de mest alsidige og velfungerende soundtracks samt Michael Manns råt autentiske flair for at fremvise et urbant miljø på en både fascinerende og ærlig måde. I smuk sammenhæng skaber de mange fine elementer en film, der er blandt mine absolutte favoritter og har været det i mange år.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Ja, vi havde nok allesammen en mistanke om, at denne film måtte dukke op på din liste på et tidspunkt. ;-)
Som du ved, så er 'Collateral' også en af MINE yndlingsfilm, ja, en af de film jeg kan blive ved at se igen og igen og nyde lige meget hver gang. Og de ting, du nævner omkring stemning, storbymiljøet og to skæbner der ligner hinanden, samt Tom Cruises flotte skuespil er også for mig det, der gør filmen så god.
Ja, vi havde nok allesammen en mistanke om, at denne film måtte dukke op på din liste på et tidspunkt. ;-)
Ja det er heldigt jeg ikke har taget navn efter en af mine top 3 film, så ville spændingen omkring dem være forsvundet en smule... ikke at jeg forventer der er nogen der ligefrem holder vejret i spænding ;)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Hurra for Collateral, Collateral :) Den er så absolut også i min top 10, og jeg elsker bare den film. På nogle punkter er den ihvertfald mig ligeså god (hvis ikke bedre) end Heat, selvom intet ondt ord om heat skal siges :) Jeg er HELT enig omkring dine overvejelser. Det er for mig tæt på perfektion Mann skaber her. Perfekt skudt, perfekt spillet, og en superbegavet film med substans, som holder en klistret til sædet til det aller sidste billede.
Vidste I kloge hoveder, at metro-sekvensen er lavet bag green screen? :) Og inden i undrer jer over det, så er der en god og dybere forklaring på det, hvis man har set bagom filmen.
Vidste I kloge hoveder, at metro-sekvensen er lavet bag green screen? :) Og inden i undrer sig over det, så er der en god og dybere forklaring på det, hvis man har set bagom filmen.
Nu du siger det kan jeg godt huske det. Har set kommentarsporet, som er super interessant. Mann er virkelig skarp. Også meget fedt hvor grundigt arbejde der er lagt i karakterernes baggrund, hvor Jamie Foxx blandt andet har lavet nogle af de forberedende planer som hans karakter taler om i filmen.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Nemlig. Mann's styrke har altid været, at få skuespillerne til at sætte sig grundigt ind i rollerne de spiller - og her menes der ikke kun skuespillet, men bare nogle troværdige elementer og detaljer, som skaber filmen.
#1041 Collateral 12 år siden
Det tror jeg ikke?
-
9. Collateral af Michael Mann:
"Collateral" handler om Max der efter 12 år som taxa-chauffør i L.A. har set det meste, troede han! I aften skal blive en meget anderledes. Max og hans taxa kapres af Vincent – en lejemorder med et tæt skema denne aften. Vincent er sendt afsted for at myrde de vidner, der skal give forklaring i en kæmpesag om international narkotrafik. Max skal køre Vincent rundt i byen, fra mord til mord. Men som aftenen går, kommer både LAPD og FBI på sporet af taxaen. Kapreren og hans gidsel er pludselig afhængige af hinanden for overhovedet at overleve.
(- Resume fra Kino.dk)
På overfladen fremstår "Collateral" som en thriller, og det er da også en stor del af filmens drivkraft. Hvad der virkelig fascinerer undertegnede ved filmen er imidlertid ikke i så høj grad det aspekt af filmen, som dog er ganske stærkt i sig selv. Hvad instruktør Michael Mann rammer helt rigtigt, er det stemningsmæssige. Det urbant mørke udtryk sender tankerne tilbage til den tidligere anmeldte "Night on Earth", men kombineres her med en lidt strammere fortælling. Musikken spiller en stor rolle i at kommunikere det multikulturelle LA til sin seer, og det får gang på gang denne seer til at føle sig godt tilpas i filmens selskab. For selvom jazz spiller en meget konkret rolle i filmen, og ofte er en stor del af stemningsbilledet, er der også mere rockede segmenter blandet sammen med enkelte atmosfæriske indslag, tilført af komponist James Newton Howard. Filmen benytter i nogle scener HD kameraer, som var nyt for instruktøren på daværende tidspunkt. Mann udpeger eksempelvis en scene der foregår i karakteren Annies (Jada Pinkett Smith) kontor, som værende umulig at optage på samme måde. Scenen foregår i næsten komplet mørke, og er udelukkende oplyst af lyset fra byen, der skinner igennem nogle enorme panoramavinduer. Kreativt lader det til at Mann har fået meget ud af sit nye legetøj, og intensitet samt stemning øges tit gevaldigt af de tilsyneladende lidt friere rammer.
Med det sagt er det ikke alene overfladen der fungerer i "Collateral". Filmen er stramt opbygget og væver smukt ind og ud mellem Vincent, Max og efterforskende. De skiftende synsvinkler giver filmen for at kollidere sine historielinjer af flere omgange, og nogle gange mere dramatisk end andre. Når karaktererne pludselig deler en elevator, uden at vide hvem de hver især er, eller når efterforskerne næsten henter ind på deres mistænkte. Det giver en enorm intensitet i filmen, hvilket fortsat skyldes formen i nogen grad, men i høj grad også skyldes en nådesløs råhed, som eksempelvis for skudvekslinger til at klinge langt mere skæbnesvangre end de gør det i den gennemsnitlige actionfilm. Manns instruktion og flair for at hive tilskueren med såvel gennem tempo som via et fængende æstetisk udtryk, er hvad der løfter Stuart Beatties manuskript til det næste plan.
Filmens stærkeste kort er i mellemtiden dens karakterer. Såvel den drømmende Max som den hårdkogte Vincent er portrætteret med stor overbevisning. Jamie Foxx giver den pertentlige Max en blanding af selvsikkerhed og mangel på samme, der gør ham unik som karakter, og igen, meget virkelig. Det faktum at han har kørt taxa i 11 år og fortsat anser det som "noget midlertidigt", skaber et smukt omend trist billede af en mand der nok aldrig kommer til at opnå hans drøm. Det bliver således virkelig interessant når den provokerende Vincent introduceres. Tom Cruise leverer en af sit livs bedste og mest kantede præstationer, som den toptrænede, men samtidigt sært opgivende og melankolske Vincent. Samtalerne mellem Max og Vincent er filmens hjerte, og rammer gang på gang rigtigt. Der hintes herigennem til de tos respektive liv som de har set ud op til den skæbnesvangre aften der her portrætteres. Man får gennem dialogstykker en fornemmelse af nogle hårde liv, og ligesom i "Night on Earth" skabes der en fornemmelse af at dette blot er to skæbner ud af en million der ligner dem på den ene eller anden led. Med andre ord bliver historien på sær vis almengyldig, og hvor tit får man for alvor denne type overvejelser ud af en thriller? I øvrigt er den todelte kollision af de tos forhold (den ene værende en mere bogstavelig kollision end den anden) utrolig stærk, og en understregning af hvor vigtig en afslutning kan være.
Der er lidt for de fleste i denne film. Semi-filosofiske overvejelser, skæbnesvangre fornemmelser og en relativt stor mængde velfungerende action. Dertil tilføjes et af de mest alsidige og velfungerende soundtracks samt Michael Manns råt autentiske flair for at fremvise et urbant miljø på en både fascinerende og ærlig måde. I smuk sammenhæng skaber de mange fine elementer en film, der er blandt mine absolutte favoritter og har været det i mange år.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
#1042 BN 12 år siden
Ja, vi havde nok allesammen en mistanke om, at denne film måtte dukke op på din liste på et tidspunkt. ;-)
Som du ved, så er 'Collateral' også en af MINE yndlingsfilm, ja, en af de film jeg kan blive ved at se igen og igen og nyde lige meget hver gang. Og de ting, du nævner omkring stemning, storbymiljøet og to skæbner der ligner hinanden, samt Tom Cruises flotte skuespil er også for mig det, der gør filmen så god.
10/10
#1043 Collateral 12 år siden
Ja det er heldigt jeg ikke har taget navn efter en af mine top 3 film, så ville spændingen omkring dem være forsvundet en smule... ikke at jeg forventer der er nogen der ligefrem holder vejret i spænding ;)
#1044 BN 12 år siden
Spændende er det da! Jeg elsker lister, og eftersom jeg ikke aner, hvilke tre film du holder allermest af, er jeg meget spændt på at se dem. :-)
#1045 Collateral 12 år siden
Jamen så er dér da lidt incitament for at få gjort listen færdig (hvilket jeg da heller aldrig har været i tvivl om at jeg ville.)
#1046 BN 12 år siden
Der er da med garanti andre end mig, der er spændt på din top 3 ---- de sidder bare og lurer ude i kulisserne. ;-)
#1047 Collateral 12 år siden
Skal de såmænd bare have lov til :)
#1048 Babo84 12 år siden
Vidste I kloge hoveder, at metro-sekvensen er lavet bag green screen? :) Og inden i undrer jer over det, så er der en god og dybere forklaring på det, hvis man har set bagom filmen.
#1049 Collateral 12 år siden
Nu du siger det kan jeg godt huske det. Har set kommentarsporet, som er super interessant. Mann er virkelig skarp. Også meget fedt hvor grundigt arbejde der er lagt i karakterernes baggrund, hvor Jamie Foxx blandt andet har lavet nogle af de forberedende planer som hans karakter taler om i filmen.
#1050 Babo84 12 år siden
Nemlig. Mann's styrke har altid været, at få skuespillerne til at sætte sig grundigt ind i rollerne de spiller - og her menes der ikke kun skuespillet, men bare nogle troværdige elementer og detaljer, som skaber filmen.