Ja Woo kunne på mirakuløs vis blende action og symbolik sammen. Opera-delen er fandens hårrejsende, med Woos velkendte duer og slowmotion. :) Jeg ved ikke om jeg er galt på den, men jeg har altid opfattet duerne lige i den scene som en symbol for Archers renhed, gode vilje og længsel efter forsoning med familien.
Ja, med andre ord, freden. Og der skal et opgør til. Godhed, ære, uskyld.. Ja, det er som man tolker det. Woo arbejder med disse ting, som desværre aldrig rigtigt kom til udtryk på amerikansk jord, ser vi lige bort fra face/off. Han havde det svært i Hollywood, og jeg har set en del gode dokumentar om ham og det at være i Hollywood og komme fra en anden verden og tilføje action'en nyt liv, hvilket han så sandelig gjorde efter min mening, hvor folk som Scorsese og Raimi mente, at en legende blev født indenfor kunstnerisk action.
For mig er Palma bare ikke så god til action, ifht. de kollegaer der overtog serien
Well, what can I say? For mig vil den elegante, mere Hitchcockske action-stil, som Brian De Palme serverer, til enhver tid overgå John Woos dybt åndssvage, overdrevne og ulidelige actionstil, samt J.J. Abrams mere ordinære, men ellers yderst habile ditto. Den der kommer tættest på, er Brad Bird, hvis film helt klart er den næstbedste i serien, ifølge undertegnede.
Collateral (1089) skrev:
Skurkens omfattende forklaring af filmens tidligere plot afslører vel netop at det ikke er så voldsomt indviklet det hele, og eksekveringen af denne scene er endnu et sted filmen fejler i min oplevelse.
Huh? Skurken forklarer på intet tidspunkt filmens tidligere plot. Den scene, som du refererer til, finder jeg absolut genial, fordi skurken fortæller en stor, fed løgn fra ende til anden, mens Ethan Hunt i sit hoved sætter puslebrikkerne rigtigt sammen, hvilket er hvad VI - altså publikum - ser på billedsiden. Med andre ord: De talte ord er løgn, kun billederne viser sandheden.
Nu har jeg jo netop genset filmen, og står helt fast ved at tunnelscenen er absolut ringe eksekveret. Såvel fordi effekterne føles en smule off for mig, men i endnu højere grad grundet skuespillerne, som i mine øjne har lidt svært ved at finde den rette grimasse her (hvilket ikke er tilfældet i resten af filmen). Hvad der gør den så problematisk i min oplevelse er formentlig også at jeg føler dens totalt overblæste natur, som værende et ret omfattende spring i filmens tone, og særligt når man sætter slutningen op mod den rette brilliante indledning falder den IMO igennem. De Palma kan noget med spænding, men actionen får han, som du også siger, afviklet lettere klodset heri.
Det er jeg ikke helt uenig i. Specielt Reno's udtryk i den helikopter-scene virker påtaget. Og ja, der var gode momenter af spænding, ingen tvivl.. Og måske følte Palma, at han var nødsaget til at lave action til sidst, fordi filmen var et bigbudget film, som også skal underholde, og måske derfor han ikke havde "øje" for det?
Men jeg ser frem til anmeldelsen af 3'eren. Ifølge mig havde JJ fundet noget nær den perfekte balance mellem suspense, action og medrivende drama, i form af Cruise's forhold til kvinden, som selvfølgelig er en meget lille del, men det gav lidt, som også gjorde, at noget stod på spil rent menneskeligt. Og den bro-scene i 3'eren er bare out-fucking standing.
Well, what can I say? For mig vil den elegante, mere Hitchcockske action-stil, som Brian De Palme serverer, til enhver tid overgå John Woos dybt åndssvage, overdrevne og ulidelige actionstil, samt J.J. Abrams mere ordinære, men ellers yderst habile ditto. Den der kommer tættest på, er Brad Bird, hvis film helt klart er den næstbedste i serien, ifølge undertegnede
Det må stå på din egen regning, for Palma kommer slet slet ikke i nærheden at instruere god action, som hverken Woo, JJ eller Bird. Ganske vist er jeg enig i, at mange sekvenser var tåbelige i MI2, men der var også en del, som viste mesteren i arbejde. Hichcock er ikke en actionherre, så jeg kan slet ikke genkende noget der, overhovedet. At du foretrækker dine MI mest som Palma, kan jeg forstå, men dens action er squ ikke god, da den også mere bygger på spænding.
Og du sagde Woo's "overdrevne"? Du mener ikke Palma's klimaks er det?
Det er jeg ikke helt uenig i. Specielt Reno's udtryk i den helikopter-scene virker påtaget. Og ja, der var gode momenter af spænding, ingen tvivl.. Og måske følte Palma, at han var nødsaget til at lave action til sidst, fordi filmen var et bigbudget film, som også skal underholde, og måske derfor han ikke havde "øje" for det?
Men jeg ser frem til anmeldelsen af 3'eren. Ifølge mig havde JJ fundet noget nær den perfekte balance mellem suspense, action og medrivende drama, i form af Cruise's forhold til kvinden, som selvfølgelig er en meget lille del, men det gav lidt, som også gjorde, at noget stod på spil rent menneskeligt. Og den bro-scene i 3'eren er bare out-fucking standing.
Det skal jeg gerne erklære mig enig eller uenig i når jeg har set 3eren.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Specielt Reno's udtryk i den helikopter-scene virker påtaget.
LOL
Jeg kan forsikre dig for én ting: Lige meget hvilken film du graver frem fra de sidste 100 år, så vil skuespillernes udtryk næsten altid være "påtagede" .... det er bl.a. derfor det hedder 'skuespil'.
Babo84 (1094) skrev:
Det må stå på din egen regning
Hvor er jeg dog træt af at læse folk bruge denne vending! Som om man skylder nogen noget. Gaaaaab ... Den eneste person her på kloden jeg skylder noget som helst når det gælder film, er mig selv.
Babo84 (1094) skrev:
Hichcock er ikke en actionherre, så jeg kan slet ikke genkende noget der, overhovedet. At du foretrækker dine MI mest som Palma, kan jeg forstå, men dens action er squ ikke god, da den også mere bygger på spænding.
Action, hvor SPÆNDING eller suspense ikke fylder mest eller er den altafgørende drivkraft, er i sig selv en gang tom og uinteressant bulder og brag. Det forstod Hitchcock, og det forstod De Palma også, da han lavede 'Mission: Impossible'.
Et knytnæveslag er ikke spændende. Et skud er ikke spændende. En eksplosion er ikke spændende. Næh, nøgleordet for ordentlig og vellykket action er SPÆNDING, opbygning af forventning (herunder en masse usikkerhed) hos tilskueren.
Huh? Skurken forklarer på intet tidspunkt filmens tidligere plot. Den scene, som du refererer til, finder jeg absolut genial, fordi skurken fortæller en stor, fed løgn fra ende til anden, mens Ethan Hunt i sit hoved sætter puslebrikkerne rigtigt sammen, hvilket er hvad VI - altså publikum - ser på billedsiden. Med andre ord: De talte ord er løgn, kun billederne viser sandheden.
Så lad os sige det sådan her: Den afsluttende monolog førnævnte skurk har, er eksekveret på en måde som ikke falder i min smag. Så er jeg vidst dækket ind.
BN (1098) skrev:
Et knytnæveslag er ikke spændende. Et skud er ikke spændende. En eksplosion er ikke spændende. Næh, nøgleordet for ordentlig og vellykket action er SPÆNDING, opbygning af forventning (herunder en masse usikkerhed) hos tilskueren.
Korrekt men hvis man ikke er blevet engageret tilstrækkeligt i karaktererne kan det være lige meget. MI:II er måske nok tom bulder og brag (som du kalder det), men jeg var væsentlig mere underholdt af den end af etteren, og jeg mener ellers ikke at jeg generelt set foretrækker hjernetom action, men MI:II får et fripas noget af vejen fordi den ikke prøver at være en hel masse mere end det. Mission Impossible forsøger flere ting med sit fremragende set-up, men når bare aldrig det indledende niveau igen IMO.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#1091 Babo84 12 år siden
Ja, med andre ord, freden. Og der skal et opgør til. Godhed, ære, uskyld.. Ja, det er som man tolker det. Woo arbejder med disse ting, som desværre aldrig rigtigt kom til udtryk på amerikansk jord, ser vi lige bort fra face/off. Han havde det svært i Hollywood, og jeg har set en del gode dokumentar om ham og det at være i Hollywood og komme fra en anden verden og tilføje action'en nyt liv, hvilket han så sandelig gjorde efter min mening, hvor folk som Scorsese og Raimi mente, at en legende blev født indenfor kunstnerisk action.
#1092 BN 12 år siden
Well, what can I say? For mig vil den elegante, mere Hitchcockske action-stil, som Brian De Palme serverer, til enhver tid overgå John Woos dybt åndssvage, overdrevne og ulidelige actionstil, samt J.J. Abrams mere ordinære, men ellers yderst habile ditto. Den der kommer tættest på, er Brad Bird, hvis film helt klart er den næstbedste i serien, ifølge undertegnede.
Huh? Skurken forklarer på intet tidspunkt filmens tidligere plot. Den scene, som du refererer til, finder jeg absolut genial, fordi skurken fortæller en stor, fed løgn fra ende til anden, mens Ethan Hunt i sit hoved sætter puslebrikkerne rigtigt sammen, hvilket er hvad VI - altså publikum - ser på billedsiden. Med andre ord: De talte ord er løgn, kun billederne viser sandheden.
#1093 Babo84 12 år siden
Det er jeg ikke helt uenig i. Specielt Reno's udtryk i den helikopter-scene virker påtaget. Og ja, der var gode momenter af spænding, ingen tvivl.. Og måske følte Palma, at han var nødsaget til at lave action til sidst, fordi filmen var et bigbudget film, som også skal underholde, og måske derfor han ikke havde "øje" for det?
Men jeg ser frem til anmeldelsen af 3'eren. Ifølge mig havde JJ fundet noget nær den perfekte balance mellem suspense, action og medrivende drama, i form af Cruise's forhold til kvinden, som selvfølgelig er en meget lille del, men det gav lidt, som også gjorde, at noget stod på spil rent menneskeligt. Og den bro-scene i 3'eren er bare out-fucking standing.
#1094 Babo84 12 år siden
Det må stå på din egen regning, for Palma kommer slet slet ikke i nærheden at instruere god action, som hverken Woo, JJ eller Bird. Ganske vist er jeg enig i, at mange sekvenser var tåbelige i MI2, men der var også en del, som viste mesteren i arbejde. Hichcock er ikke en actionherre, så jeg kan slet ikke genkende noget der, overhovedet. At du foretrækker dine MI mest som Palma, kan jeg forstå, men dens action er squ ikke god, da den også mere bygger på spænding.
Og du sagde Woo's "overdrevne"? Du mener ikke Palma's klimaks er det?
#1095 Collateral 12 år siden
Det skal jeg gerne erklære mig enig eller uenig i når jeg har set 3eren.
#1096 Babo84 12 år siden
#1097 Collateral 12 år siden
Nope det er den eneste jeg slet ikke har set. Så kan ske jeg har været for hurtig til at udnævne en favorit.
#1098 BN 12 år siden
LOL
Jeg kan forsikre dig for én ting: Lige meget hvilken film du graver frem fra de sidste 100 år, så vil skuespillernes udtryk næsten altid være "påtagede" .... det er bl.a. derfor det hedder 'skuespil'.
Hvor er jeg dog træt af at læse folk bruge denne vending! Som om man skylder nogen noget. Gaaaaab ... Den eneste person her på kloden jeg skylder noget som helst når det gælder film, er mig selv.
Action, hvor SPÆNDING eller suspense ikke fylder mest eller er den altafgørende drivkraft, er i sig selv en gang tom og uinteressant bulder og brag. Det forstod Hitchcock, og det forstod De Palma også, da han lavede 'Mission: Impossible'.
Et knytnæveslag er ikke spændende. Et skud er ikke spændende. En eksplosion er ikke spændende. Næh, nøgleordet for ordentlig og vellykket action er SPÆNDING, opbygning af forventning (herunder en masse usikkerhed) hos tilskueren.
#1099 Collateral 12 år siden
Så lad os sige det sådan her: Den afsluttende monolog førnævnte skurk har, er eksekveret på en måde som ikke falder i min smag. Så er jeg vidst dækket ind.
Korrekt men hvis man ikke er blevet engageret tilstrækkeligt i karaktererne kan det være lige meget. MI:II er måske nok tom bulder og brag (som du kalder det), men jeg var væsentlig mere underholdt af den end af etteren, og jeg mener ellers ikke at jeg generelt set foretrækker hjernetom action, men MI:II får et fripas noget af vejen fordi den ikke prøver at være en hel masse mere end det. Mission Impossible forsøger flere ting med sit fremragende set-up, men når bare aldrig det indledende niveau igen IMO.
#1100 Collateral 12 år siden