‘Easy Rider’ er ikke en nem film på nogen måde. Fra mit første til mit andet gennemsyn af filmen var der ikke stort mellemrum. Den har så mange indtryk, og relativt lidt at holde sig op på, at det sikkert vil smide nogen af i farten. Lader man sig rive med af stemningerne og den hypnotiserende udførsel, er der imidlertid meget at komme efter og Hoppers præsentation af et samtidigt Amerika der var i opbrud, deltog i en krig (som befolkningen langsomt begyndte at erfare de ikke ønskede sig at være med i) og som for alt i verden ikke ønskede at skulle deale med langhårede “tosser” på motorcykler, føles rammende.
Super fedt at se "Easy Rider" repræsenteret på din liste. Det er også en film, som jeg selv holder rigtigt meget af, netop af de årsager du har fremhævet i din anmeldelse. På trods af en mildt sagt kaotisk tilblivelse (hvilket jeg synes man aldrig fornemmer i filmen) er "Easy Rider" jo faktisk en utrolig helstøbt film og fremstår noget nær perfekt i sin beskrivelse af tidsperioden samt hippiekulturens håbefulde opblomstring og senere deprimerende deroute. Dialogen er sparsom, men når den får lov til at sætte sig i føresædet, er det tydeligt at Hopper og Fonda har noget seriøst på hjerte, og i samspil med den betagende og stemningsfulde billedside af det amerikanske landskab, samt "Easy Riders" potente soundtrack som altvidende fortæller, får de malet et dybt fascinerende canvas, der er øjeblikkeligt medrivende og imponerende langtidsholdbart.
Dan dig et overblik over den foreløbige liste her.
Af de følgende film du har med på listen, har jeg kun set "Drive" og "Melancholia". "Drive" har vi tidligere snakket om (jeg elsker dens meditative stemning og især Ryan Goslings præstation) så her er jeg selvfølgelig helt enig i din beskrivelse af filmens kvaliteter. Hvis jeg på et tidspunkt skulle revurdere mig egen top liste, så ville jeg også have "Drive" med. Det samme kunne jeg også sagtens finde på at gøre med "Melancholia", og for den sags skyld "Antichrist", som jeg også deler din store fascination af. Det er for så vidt nogle ganske enkle historier der er tale om, men i begge tilfælde bliver man hypnotisk betaget af filmene fra start til slut grundet den utroligt smukke billedside og de evigt nærværende og intense præstationer, hvilket for mig at se er essensen af vaskeægte og storslået filmmagi.
De øvrige film som jeg ikke har set, har jeg sat på huskelisten. :)
Hvis du skulle have lyst til at at se en anden fremragende film med nogenlunde samme dommedagsplot som "Melancholia", kan jeg varmt anbefale Don McKellars "Last Night", som dog slet ikke er i besiddelse af samme visuelle elegance som Von Triers film, men som alligevel berører mange af de samme budskaber med samme mindeværdige styrke.
The Addiction (har lige skrevet et par yderligere kommentarer)
Så fik jeg langt om længe set filmen igår, og gensynet var en sand fornøjelse. Havde helt glemt hvor visuelt smuk og gennemført "The Addiction"s sort/hvide fotografering er, og i flere scener, især under skildringen af storbyens natteliv, ligger Abel Ferrara sig jo ganske tæt op af samme stemningsmæssige og lettere eventyrlige horror stil, som man kender det fra de gamle universal monster film. Men denne homage til de ældre gyser film (som også bliver klassisk repræsenteret i form af Annabella Sciorras sexede og lettere teatralsk fremtonende vampyr) bliver dog formidlet helt uden at gå på kompromis med den urbane stil, der bliver brugt til at fremhæve nutidens rå og upolere indtryk af storbyen og dets borgere. Det er et miks Abel Ferrara lykkedes så godt med, at jeg ikke kan være andet end imponeret over det, præcis som det også er tilfældet når han lader virkelighedens rædsel (i form af bl.a. billeder af massegrave fra Vietnamkrigen og bunker af lig fra KZ-lejrerne) afspejle sig i filmens fiktive ondskab, hvis kollision skaber et spændingsfelt der er dybt foruroligende og tankevækkende.
Når man selv bliver præsenteret for disse indtryk og prøver at kapere de mange forfærdelige og grusomme billeder og den perverse ondskab der er forbundet hermed, er det derfor ikke svært at sætte sig ind i protagonisten Kathleen Conklins egen fordybelse og fortabelse ud i at prøve at forstå hvorfor ondskab opstår og eksisterer i samfundet og hos det enkelte menneske. Så Kathleens afhængighed af blod bliver dermed en metaforisk mareridstagtig deroute, der egentlig afspejler sig i en afhængighed af at indtage, fordøje, forstå og endeligt få kontrol over mørkets kræfter, hvilket i sig selv jo er en umulig opgave, og hendes retning mod vandvivdets afgrund er derfor uundgåelig også selv om hun, via Christopher Walkens nærmest zen-budistiske vampyr Peina, får en hjælpende hånd til at acceptere, at ondskaben er en del af hende. Men det er måske det hun i virkeligheden ikke vil acceptere, og i stedet går hun til grunde i løbet af hendes fanatiske dedikation på forståelse og stræben efter kontrol, som sagtens kan ses som en form for kemikaze lignende gudekompleks, hvor hun tidligere i historien mister sin sidste rest af menneskelighed, da hun "dræber" sin vendinde Jean.
Den afsluttende og meget brutale massakre i filmens finale forvandler dog radikalt denne umiddelbart totale fortabelse til mørket, som har været undervejs i historien grundet det, at Kathleen ved de enkelte mord/transformationer tidligere har været i stand til at holde det nogenlunde på afstand og rationalisere sine gerninger. Først da Kathleen selv befinder sig midt i den groteske massakre (og dermed i overført betydning bliver konfronteret direkte med billederne vi ser i starten af filmen fra Vietnam og kz-lejrene) er det, at hun når frem til en endegyldig forløsning i sin søgen efter svar, der udmunder sig i en slags åbenbaring, hvor det langt om længe går op for hende, at ondskab ikke er noget der hverken kan forklares eller kontrolleres men desværre altid vil være en integreret del af samfundet og menneskets natur. Det betyder dog ikke, og slet ikke som jeg oplever de sidste scener, at Abel Ferrara forholder sig ultra pessimistisk eller nihilistisk overfor sine temaer. Tværtimod er "The Addiction" en af de film fra hans side, der har en af de mest positive slutninger (uden vel at mærke at forsøge at underminere de forfærdelig ting protagonisten har gjort) da Kathleen, vi som tilskuer identificerer os med, lærer af sine fejl og erkender sine synder, inden hun når frem til tilgivelse på to planer, hvor hendes egen (hvilken man ser i den afsluttende drømme sekvens hvor hun lægger sit onde jeg i graven) for hende måske er den vigtigste af de to tilgivelser.
Det var lige umiddelbart, hvad jeg kunne analysere mig frem til. Er spændt på at høre, om du er enig eller ser anderledes på en eller flere scener ? :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
De øvrige film som jeg ikke har set, har jeg sat på huskelisten. :)
Lyder godt! Så må du endelig melde tilbage hvis du får set nogen af dem. Det er dog en god idé at se 'Happiness' umiddelbart før du ser 'Life During Wartime'.
NightHawk (1365) skrev:
Collateral (1358) skrev:
Hvis du skulle have lyst til at at se en anden fremragende film med nogenlunde samme dommedagsplot som "Melancholia", kan jeg varmt anbefale Don McKellars "Last Night", som dog slet ikke er i besiddelse af samme visuelle elegance som Von Triers film, men som alligevel berører mange af de samme budskaber med samme mindeværdige styrke.
Det var lige umiddelbart, hvad jeg kunne analysere mig frem til. Er spændt på at høre, om du er enig eller ser anderledes på en eller flere scener ? :)
Jeg synes du rammer filmen helt på kornet. Jeg havde virkelig mange tvivlsspørgsmål i forhold til betydningen af filmen - et syn er trods alt ikke meget for en film så fyldt med indholdsrig dialog, symbolik etc. - og fik besvaret dem her. Mange tak. Jeg havde samlet en del af fragmenterne op, men manglede lidt et overblik, hvilket jeg synes du meget flot giver i dit indlæg. Så uenig kan jeg ikke kalde mig.
Du må i øvrigt meget gerne kigge traileren til vores lille film hvis du har lyst :) Tænkte du måske missede den længere oppe ^^
[quote=Collateral (1361)]En lille trailer til vores lowbudget værk: [b][url=
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Lyder godt! Så må du endelig melde tilbage hvis du får set nogen af dem. Det er dog en god idé at se 'Happiness' umiddelbart før du ser 'Life During Wartime'.
Det skal jeg nok gøre. :)
Og tak for heads up mht. "Happiness" (som jeg har stående i samlingen). Det er rart lige at vide på forhånd, at jeg skal gense den inden "Life During Wartime", så jeg kan få den bedste oplevelse ud af filmen/filmene.
Collateral (1366) skrev:
Jeg synes du rammer filmen helt på kornet. Jeg havde virkelig mange tvivlsspørgsmål i forhold til betydningen af filmen - et syn er trods alt ikke meget for en film så fyldt med indholdsrig dialog, symbolik etc. - og fik besvaret dem her. Mange tak. Jeg havde samlet en del af fragmenterne op, men manglede lidt et overblik, hvilket jeg synes du meget flot giver i dit indlæg. Så uenig kan jeg ikke kalde mig.
Super! Det er jeg glad for at høre. :)
Det er virkelig en fascinerende film at fordybe sig i, og måske kan man endda få endnu mere ud af historien og dens symbolik, hvis man også inddrager de filosofer, der bliver nævnt i løbet af handlingen. Kunne være spændende at prøve at uddybe analysen lidt mere ved at tage det element med i konteksten.
[quote=Collateral (1366)]Du må i øvrigt meget gerne kigge traileren til vores lille film hvis du har lyst :) Tænkte du måske missede den længere oppe ^^
En lille trailer til vores lowbudget værk: [b][url=
Ah, sorry. Ja, jeg havde faktisk helt overset jeres trailer, så super at du lige har lagt linket frem igen. Hvad jeg lige umiddelbart kan bedømme ud fra teaseren, så ser det sgu rigtig lovende ud. Synes både billedsiden og underlægningsmusikken fremstår professionel og sørger solidt for at skabe en rigtig fed stemning, der er både dragende og ildevarslende på samme tid. Make-up'en, som jeg fornemmer det, ser også meget vellykket ud, og så glæder jeg mig at se mere til det drama, som udspiller sig mellem filmens to hovedroller.
Alt i alt ser det rigtig spændende ud, så du må endelig sige til, når det bliver muligt at se hele filmen. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Ah, sorry. Ja, jeg havde faktisk helt overset jeres trailer, så super at du lige har lagt linket frem igen. Hvad jeg lige umiddelbart kan bedømme ud fra teaseren, så ser det sgu rigtig lovende ud. Synes både billedsiden og underlægningsmusikken fremstår professionel og sørger solidt for at skabe en rigtig fed stemning, der er både dragende og ildevarslende på samme tid. Make-up'en, som jeg fornemmer det, ser også meget vellykket ud, og så glæder jeg mig at se mere til det drama, som udspiller sig mellem filmens to hovedroller.
Gør såmænd ingenting :) Smider jo en del links. Super fedt du gad at kigge og smide lidt feedback - giver jeg videre. Glæder mig til at høre om du kan lide selve filmen.
NightHawk (1367) skrev:
Alt i alt ser det rigtig spændende ud, så du må endelig sige til, når det bliver muligt at se hele filmen. :)
Bliver den sandsynligvis i januar når vi har haft vores lille premiere i Fredericia (hvor det lokale gymnasium ligger plads til).
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#1361 Collateral 12 år siden
#1362 Collateral 12 år siden
67. Melancholia af Lars Von Trier
68. Quadrophenia af Franc Roddam
69. Spider-baby, or the maddest story ever told af Jack Hill
70. Drive af Nicolas Winding Refn
71. Five Minutes of Heaven af Oliver Hirschbiegel
Dan dig et overblik over den foreløbige liste her.
#1363 Collateral 12 år siden
Nobels Testamente
#1364 Collateral 12 år siden
#1365 NightHawk 11 år siden
Super fedt at se "Easy Rider" repræsenteret på din liste. Det er også en film, som jeg selv holder rigtigt meget af, netop af de årsager du har fremhævet i din anmeldelse. På trods af en mildt sagt kaotisk tilblivelse (hvilket jeg synes man aldrig fornemmer i filmen) er "Easy Rider" jo faktisk en utrolig helstøbt film og fremstår noget nær perfekt i sin beskrivelse af tidsperioden samt hippiekulturens håbefulde opblomstring og senere deprimerende deroute. Dialogen er sparsom, men når den får lov til at sætte sig i føresædet, er det tydeligt at Hopper og Fonda har noget seriøst på hjerte, og i samspil med den betagende og stemningsfulde billedside af det amerikanske landskab, samt "Easy Riders" potente soundtrack som altvidende fortæller, får de malet et dybt fascinerende canvas, der er øjeblikkeligt medrivende og imponerende langtidsholdbart.
Af de følgende film du har med på listen, har jeg kun set "Drive" og "Melancholia". "Drive" har vi tidligere snakket om (jeg elsker dens meditative stemning og især Ryan Goslings præstation) så her er jeg selvfølgelig helt enig i din beskrivelse af filmens kvaliteter. Hvis jeg på et tidspunkt skulle revurdere mig egen top liste, så ville jeg også have "Drive" med. Det samme kunne jeg også sagtens finde på at gøre med "Melancholia", og for den sags skyld "Antichrist", som jeg også deler din store fascination af. Det er for så vidt nogle ganske enkle historier der er tale om, men i begge tilfælde bliver man hypnotisk betaget af filmene fra start til slut grundet den utroligt smukke billedside og de evigt nærværende og intense præstationer, hvilket for mig at se er essensen af vaskeægte og storslået filmmagi.
De øvrige film som jeg ikke har set, har jeg sat på huskelisten. :)
Hvis du skulle have lyst til at at se en anden fremragende film med nogenlunde samme dommedagsplot som "Melancholia", kan jeg varmt anbefale Don McKellars "Last Night", som dog slet ikke er i besiddelse af samme visuelle elegance som Von Triers film, men som alligevel berører mange af de samme budskaber med samme mindeværdige styrke.
http://www.amazon.co.uk/gp/product/B003NEQ7OI/ref=...
--------------------
The Addiction (har lige skrevet et par yderligere kommentarer)
Så fik jeg langt om længe set filmen igår, og gensynet var en sand fornøjelse. Havde helt glemt hvor visuelt smuk og gennemført "The Addiction"s sort/hvide fotografering er, og i flere scener, især under skildringen af storbyens natteliv, ligger Abel Ferrara sig jo ganske tæt op af samme stemningsmæssige og lettere eventyrlige horror stil, som man kender det fra de gamle universal monster film. Men denne homage til de ældre gyser film (som også bliver klassisk repræsenteret i form af Annabella Sciorras sexede og lettere teatralsk fremtonende vampyr) bliver dog formidlet helt uden at gå på kompromis med den urbane stil, der bliver brugt til at fremhæve nutidens rå og upolere indtryk af storbyen og dets borgere. Det er et miks Abel Ferrara lykkedes så godt med, at jeg ikke kan være andet end imponeret over det, præcis som det også er tilfældet når han lader virkelighedens rædsel (i form af bl.a. billeder af massegrave fra Vietnamkrigen og bunker af lig fra KZ-lejrerne) afspejle sig i filmens fiktive ondskab, hvis kollision skaber et spændingsfelt der er dybt foruroligende og tankevækkende.
Den afsluttende og meget brutale massakre i filmens finale forvandler dog radikalt denne umiddelbart totale fortabelse til mørket, som har været undervejs i historien grundet det, at Kathleen ved de enkelte mord/transformationer tidligere har været i stand til at holde det nogenlunde på afstand og rationalisere sine gerninger. Først da Kathleen selv befinder sig midt i den groteske massakre (og dermed i overført betydning bliver konfronteret direkte med billederne vi ser i starten af filmen fra Vietnam og kz-lejrene) er det, at hun når frem til en endegyldig forløsning i sin søgen efter svar, der udmunder sig i en slags åbenbaring, hvor det langt om længe går op for hende, at ondskab ikke er noget der hverken kan forklares eller kontrolleres men desværre altid vil være en integreret del af samfundet og menneskets natur. Det betyder dog ikke, og slet ikke som jeg oplever de sidste scener, at Abel Ferrara forholder sig ultra pessimistisk eller nihilistisk overfor sine temaer. Tværtimod er "The Addiction" en af de film fra hans side, der har en af de mest positive slutninger (uden vel at mærke at forsøge at underminere de forfærdelig ting protagonisten har gjort) da Kathleen, vi som tilskuer identificerer os med, lærer af sine fejl og erkender sine synder, inden hun når frem til tilgivelse på to planer, hvor hendes egen (hvilken man ser i den afsluttende drømme sekvens hvor hun lægger sit onde jeg i graven) for hende måske er den vigtigste af de to tilgivelser.
Det var lige umiddelbart, hvad jeg kunne analysere mig frem til. Er spændt på at høre, om du er enig eller ser anderledes på en eller flere scener ? :)
#1366 Collateral 11 år siden
Lyder godt! Så må du endelig melde tilbage hvis du får set nogen af dem. Det er dog en god idé at se 'Happiness' umiddelbart før du ser 'Life During Wartime'.
Den smider jeg lige i gem til senere.
Jeg synes du rammer filmen helt på kornet. Jeg havde virkelig mange tvivlsspørgsmål i forhold til betydningen af filmen - et syn er trods alt ikke meget for en film så fyldt med indholdsrig dialog, symbolik etc. - og fik besvaret dem her. Mange tak. Jeg havde samlet en del af fragmenterne op, men manglede lidt et overblik, hvilket jeg synes du meget flot giver i dit indlæg. Så uenig kan jeg ikke kalde mig.
Du må i øvrigt meget gerne kigge traileren til vores lille film hvis du har lyst :) Tænkte du måske missede den længere oppe ^^
[quote=Collateral (1361)]En lille trailer til vores lowbudget værk: [b][url=
#1367 NightHawk 11 år siden
Det skal jeg nok gøre. :)
Og tak for heads up mht. "Happiness" (som jeg har stående i samlingen). Det er rart lige at vide på forhånd, at jeg skal gense den inden "Life During Wartime", så jeg kan få den bedste oplevelse ud af filmen/filmene.
Super! Det er jeg glad for at høre. :)
Det er virkelig en fascinerende film at fordybe sig i, og måske kan man endda få endnu mere ud af historien og dens symbolik, hvis man også inddrager de filosofer, der bliver nævnt i løbet af handlingen. Kunne være spændende at prøve at uddybe analysen lidt mere ved at tage det element med i konteksten.
[quote=Collateral (1366)]Du må i øvrigt meget gerne kigge traileren til vores lille film hvis du har lyst :) Tænkte du måske missede den længere oppe ^^
En lille trailer til vores lowbudget værk: [b][url=
Ah, sorry. Ja, jeg havde faktisk helt overset jeres trailer, så super at du lige har lagt linket frem igen. Hvad jeg lige umiddelbart kan bedømme ud fra teaseren, så ser det sgu rigtig lovende ud. Synes både billedsiden og underlægningsmusikken fremstår professionel og sørger solidt for at skabe en rigtig fed stemning, der er både dragende og ildevarslende på samme tid. Make-up'en, som jeg fornemmer det, ser også meget vellykket ud, og så glæder jeg mig at se mere til det drama, som udspiller sig mellem filmens to hovedroller.
Alt i alt ser det rigtig spændende ud, så du må endelig sige til, når det bliver muligt at se hele filmen. :)
#1368 Collateral 11 år siden
Gør såmænd ingenting :) Smider jo en del links. Super fedt du gad at kigge og smide lidt feedback - giver jeg videre. Glæder mig til at høre om du kan lide selve filmen.
Bliver den sandsynligvis i januar når vi har haft vores lille premiere i Fredericia (hvor det lokale gymnasium ligger plads til).
#1369 Collateral 11 år siden
#1370 NightHawk 11 år siden
You're welcome. :)
Cool! Det vil jeg bestemt glæde mig til at se. :)