Allan har i dag valgt at lukke Sørensen Exploitation Cinema efter at han selv trak sig fra anmeldelserne i forrige måned og vi, grundet nær at have lukket i november, mistede en af de andre anmeldere, havde vi to sidste anmeldere ikke stamina til at oppebære 4 menneskers arbejde. Så nu går siden ned. Jeg er rigtig stolt af mit (ja vores) arbejde på SEC og satser på at jeg kan fortsætte gyserskriverierne på Uncut.
Æv, det var da en trist nyhed. Synes ellers at i havde fået skabt jer en rigtig god niche side, som var meget bredt favnende indenfor horror/explotaion genrene, så det er da mega ærgeligt, at den nu lukker ned.
Synes i fortjener masser af ros for det arbejde i har lavet, samt et stort tak for en lang række af fremragende anmeldelser, som jeg virkelig har nydt at sidde og læse.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Æv, det var da en trist nyhed. Synes ellers at i havde fået skabt jer en rigtig god niche side, som var meget bredt favnende indenfor horror/explotaion genrene, så det er da mega ærgeligt, at den nu lukker ned.
Synes i fortjener masser af ros for det arbejde i har lavet, samt et stort tak for en lang række af fremragende anmeldelser, som jeg virkelig har nydt at sidde og læse.
Jeg siger mange tak. Det er en lidt ærgelig måde det er foregået på, men er super stolt af vores arbejde derinde, så synes også det er trist.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Godt nytår folkens! Det nye år byder på masser af nye anmelderier fra min side (hvem ved, måske det er året hvor jeg bliver færdig med toplisten?) og måske også lidt nye tiltag? Tak for interessen allesammen og jeg skal nok snart være på banen med nyt!
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Toplisten udvides til en top 100 - få overblik over listen her.
og
85. The Artist af Michel Hazanavicius: George Valentin (Jean Dujardin) er stumfilmstidens største Hollywood-stjerne. Han forelsker sig i danseren Peppy Miller (Bérénice Bejo), som han forsøger at få med i film trods modstand fra filmselskabets chef, Al (John Goodman). Da Al to år senere proklamerer, at han ikke længere vil producere stumfilm, men kun film med lyd, begynder det at gå ned ad bakke for Valentin. Før han har set sig om, har konen (Penelope Ann Miller) smidt ham på porten, og publikum vil nu hellere se Peppy end ham på det hvide lærred. (- Resume fra Kino.dk)
På overfladen kan "The Artist" opfattes som en klassisk kærlighedshistorie, blot fortalt med stumfilmens virkemidler. Alene dette aspekt af filmen er vellykket. Det er svært ikke fra de klassisk udseende fortekster at glæde sig til den oplevelse man nu begiver sig ind i, og den charme der allerede her lægges ud med, holdes ved lige til filmens slutning. På dette plan er filmen i sig selv en hyldest til stumfilmene, og den tager i dén grad denne type film seriøst. Eksempelvis er skuespillerne tonet op for mimikken og øver på den led tidligere tiders skuespilsform stor respekt, og genopliver den for en kort stund. Humoren er også placeret i front, og både en lille hund, en bøvet politimand og mange andre elementer benyttes til at skabe den lethed film som denne havde. Opspillet er også emotionerne, som ofte går højt, men også reelt engagere. Jeg ved ikke om man skal have en forkærlighed for stumfilm for at lade sig rive med af denne fortælling, men jeg tror det ærlig talt ikke. Skuespillerne leverer i en sådan grad at stumfilmselementet ikke bliver en gimmick, men blot en alternativ fotælleform, og det gør hele forskellen. Romantikken er i øvrigt indkapslet meget godt i scenen hvor en hvis båndspole fremvises. En scene der om muligt gjorde mig mere følelsesmæssigt engageret i filmen end jeg allerede var på daværende tidspunkt.
En anden del af fortællingen er den todelte historie om en kunstform der langsomt forsvinder, og erstattes af det nye. Et element der som sagt er todelt idet det også er her den gode George Valentins fortælling kommer ind i billedet. Han bliver symbol for hvad der engang var, for nostalgien og for en ensom skæbne, som taber meget på det skifte der skete i de år filmen portrætterer. Filmen viser meget ærligt at selvom skuespillere som Chaplin over tid formåede at følge med over i talefilmenes verden, var der mange karriere der blev knust i denne forandring, og at filmen sætter en sådan ære i at vise dette aspekt gør den stærkere. Filmen fungerer dog også alene som karakterportræt, og George er en yderst interessant mand, der filmen igennem må udvikle sig. Karakteren nogle reelt mørke punkter, og Jean Dujardin kommer langt omkring i sin præstation. Bérénice Bejo er overfor ligeledes fremragende, og atter en interessant karakter. Samtidig med at hun repræsenterer den fornyelse George lider under, sætter hun også pris på fortiden. En evne der er væsentlig også for at gøre filmen en smule mere nuanceret, idet den således ikke taler mod fornyelse, men blot for at huske på det der engang var.
Det er en meget reel mulighed at jeg overfortolker, men at Michel Hazanavicius vælger at udgive en film af denne karat i denne 3D tid, virker på mig som en oplagt kommentar til selvsamme gimmick. Ikke at jeg er direkte modstander af 3D, men for mig beviser "The Artist" - bevidst eller ej - at der ikke nødvendigvis skal så meget til at fortælle en god historie. Med det sagt er det der "ikke så meget" alligevel en hel del. Folkene bag filmen har gjort et enormt stykke arbejde, og det kan i den grad ses på resultatet. Guillaume Schiffmans sort/hvide billedside er betagende, og en stor del af den umiddelbare charme filmen besidder. Hertil hjælper også Ludovic Bource' fornøjelige soundtrack, som (naturligvis) spiller en helt central rolle her. Med det sagt er det til tider dog også stilheden der er central. Uden at det fremstår akavet, foregår enkelte ret centrale scener fuldstændig i stilhed, og det virker enormt godt i det omfang det er benyttet. Det gør de elementer hvor der leges en smule med lyd kontra stilhed i øvrigt også. Særligt er en drømmesekvens imponerende og jeg havde svært ved ikke at glæde mig over netop denne scenes surrealisme.
Mange har sagt om "The Artist" at det er en charmerende film, og det vil jeg erklære mig enig i. Der er imidlertid mere end blot charme at komme efter, da filmens fortælling indeholder reel kant undervejs, og på flere planer fortæller en rørende historie, såvel om nostalgi som den frygt artisten kan have, for ikke længere at have mulighed for at udføre sit hverv.
Jeg har et godt forhold til stumfilm, og jeg kunne se en masse fede referencer og kærlighed til stumfilm i filmen. Men jeg er sikker på, at alle kan nyde den.
Den var også tæt på at komme med på min topliste :)
85. The Artist af Michel Hazanavicius: George Valentin (Jean Dujardin) er stumfilmstidens største Hollywood-stjerne. Han forelsker sig i danseren Peppy Miller (Bérénice Bejo), som han forsøger at få med i film trods modstand fra filmselskabets chef, Al (John Goodman). Da Al to år senere proklamerer, at han ikke længere vil producere stumfilm, men kun film med lyd, begynder det at gå ned ad bakke for Valentin. Før han har set sig om, har konen (Penelope Ann Miller) smidt ham på porten, og publikum vil nu hellere se Peppy end ham på det hvide lærred. (- Resume fra Kino.dk)
Mange har sagt om "The Artist" at det er en charmerende film, og det vil jeg erklære mig enig i. Der er imidlertid mere end blot charme at komme efter, da filmens fortælling indeholder reel kant undervejs, og på flere planer fortæller en rørende historie, såvel om nostalgi som den frygt artisten kan have, for ikke længere at have mulighed for at udføre sit hverv.
Tak for en som altid velskrevet anmeldelse, hvilken har giver mig yderligere inspiration til meget snart at få taget mig sammen til at få set "The Artist". Jeg må lige se at få bestilt den hjem hurtigt muligt og så skal jeg nok vende tilbage igen med nogle kommentarer. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
"The Artist"er også en helt fantastisk film og jeg tror ærlig talt at den er for alle der elsker film. Der en fortælleglæde, charme og entusiasme tilstede som man sjældent ser i disse dage.
Desto mere jeg tænker over det, kunne den faktisk også være min yndlingsfilm fra 2012.
Tak for en som altid velskrevet anmeldelse, hvilken har giver mig yderligere inspiration til meget snart at få taget mig sammen til at få set "The Artist". Jeg må lige se at få bestilt den hjem hurtigt muligt og så skal jeg nok vende tilbage igen med nogle kommentarer. :)
Jamen velbekomme. Den er bestemt også værd at se, som flere andre også har fremhævet :)
Zombi (1389) skrev:
"The Artist"er også en helt fantastisk film og jeg tror ærlig talt at den er for alle der elsker film. Der en fortælleglæde, charme og entusiasme tilstede som man sjældent ser i disse dage.
Helt enig. Og det er derfor jeg er så uenig med dem der blot føler at det er et sjælløst formeksperiment.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#1381 NightHawk 11 år siden
Æv, det var da en trist nyhed. Synes ellers at i havde fået skabt jer en rigtig god niche side, som var meget bredt favnende indenfor horror/explotaion genrene, så det er da mega ærgeligt, at den nu lukker ned.
Synes i fortjener masser af ros for det arbejde i har lavet, samt et stort tak for en lang række af fremragende anmeldelser, som jeg virkelig har nydt at sidde og læse.
#1382 Collateral 11 år siden
Jeg siger mange tak. Det er en lidt ærgelig måde det er foregået på, men er super stolt af vores arbejde derinde, så synes også det er trist.
#1383 Collateral 11 år siden
#1384 NightHawk 11 år siden
Glæder mig til at følge med i din liste og se hvad den byder på her i det nye år. :)
#1385 Collateral 11 år siden
Toplisten udvides til en top 100 - få overblik over listen her.
og
85. The Artist af Michel Hazanavicius:
George Valentin (Jean Dujardin) er stumfilmstidens største Hollywood-stjerne. Han forelsker sig i danseren Peppy Miller (Bérénice Bejo), som han forsøger at få med i film trods modstand fra filmselskabets chef, Al (John Goodman). Da Al to år senere proklamerer, at han ikke længere vil producere stumfilm, men kun film med lyd, begynder det at gå ned ad bakke for Valentin. Før han har set sig om, har konen (Penelope Ann Miller) smidt ham på porten, og publikum vil nu hellere se Peppy end ham på det hvide lærred.
(- Resume fra Kino.dk)
På overfladen kan "The Artist" opfattes som en klassisk kærlighedshistorie, blot fortalt med stumfilmens virkemidler. Alene dette aspekt af filmen er vellykket. Det er svært ikke fra de klassisk udseende fortekster at glæde sig til den oplevelse man nu begiver sig ind i, og den charme der allerede her lægges ud med, holdes ved lige til filmens slutning. På dette plan er filmen i sig selv en hyldest til stumfilmene, og den tager i dén grad denne type film seriøst. Eksempelvis er skuespillerne tonet op for mimikken og øver på den led tidligere tiders skuespilsform stor respekt, og genopliver den for en kort stund. Humoren er også placeret i front, og både en lille hund, en bøvet politimand og mange andre elementer benyttes til at skabe den lethed film som denne havde. Opspillet er også emotionerne, som ofte går højt, men også reelt engagere. Jeg ved ikke om man skal have en forkærlighed for stumfilm for at lade sig rive med af denne fortælling, men jeg tror det ærlig talt ikke. Skuespillerne leverer i en sådan grad at stumfilmselementet ikke bliver en gimmick, men blot en alternativ fotælleform, og det gør hele forskellen. Romantikken er i øvrigt indkapslet meget godt i scenen hvor en hvis båndspole fremvises. En scene der om muligt gjorde mig mere følelsesmæssigt engageret i filmen end jeg allerede var på daværende tidspunkt.
En anden del af fortællingen er den todelte historie om en kunstform der langsomt forsvinder, og erstattes af det nye. Et element der som sagt er todelt idet det også er her den gode George Valentins fortælling kommer ind i billedet. Han bliver symbol for hvad der engang var, for nostalgien og for en ensom skæbne, som taber meget på det skifte der skete i de år filmen portrætterer. Filmen viser meget ærligt at selvom skuespillere som Chaplin over tid formåede at følge med over i talefilmenes verden, var der mange karriere der blev knust i denne forandring, og at filmen sætter en sådan ære i at vise dette aspekt gør den stærkere. Filmen fungerer dog også alene som karakterportræt, og George er en yderst interessant mand, der filmen igennem må udvikle sig. Karakteren nogle reelt mørke punkter, og Jean Dujardin kommer langt omkring i sin præstation. Bérénice Bejo er overfor ligeledes fremragende, og atter en interessant karakter. Samtidig med at hun repræsenterer den fornyelse George lider under, sætter hun også pris på fortiden. En evne der er væsentlig også for at gøre filmen en smule mere nuanceret, idet den således ikke taler mod fornyelse, men blot for at huske på det der engang var.
Det er en meget reel mulighed at jeg overfortolker, men at Michel Hazanavicius vælger at udgive en film af denne karat i denne 3D tid, virker på mig som en oplagt kommentar til selvsamme gimmick. Ikke at jeg er direkte modstander af 3D, men for mig beviser "The Artist" - bevidst eller ej - at der ikke nødvendigvis skal så meget til at fortælle en god historie. Med det sagt er det der "ikke så meget" alligevel en hel del. Folkene bag filmen har gjort et enormt stykke arbejde, og det kan i den grad ses på resultatet. Guillaume Schiffmans sort/hvide billedside er betagende, og en stor del af den umiddelbare charme filmen besidder. Hertil hjælper også Ludovic Bource' fornøjelige soundtrack, som (naturligvis) spiller en helt central rolle her. Med det sagt er det til tider dog også stilheden der er central. Uden at det fremstår akavet, foregår enkelte ret centrale scener fuldstændig i stilhed, og det virker enormt godt i det omfang det er benyttet. Det gør de elementer hvor der leges en smule med lyd kontra stilhed i øvrigt også. Særligt er en drømmesekvens imponerende og jeg havde svært ved ikke at glæde mig over netop denne scenes surrealisme.
Mange har sagt om "The Artist" at det er en charmerende film, og det vil jeg erklære mig enig i. Der er imidlertid mere end blot charme at komme efter, da filmens fortælling indeholder reel kant undervejs, og på flere planer fortæller en rørende historie, såvel om nostalgi som den frygt artisten kan have, for ikke længere at have mulighed for at udføre sit hverv.
Anmeldelsen kan også læses på min blog.
#1386 Åkepool 11 år siden
Det skal man ikke. Jeg har intet forhold til stumfilm og for mig er "The Artist" velnok årets film i 2012.
#1387 Skeloboy 11 år siden
Den var også tæt på at komme med på min topliste :)
#1388 NightHawk 11 år siden
Tak for en som altid velskrevet anmeldelse, hvilken har giver mig yderligere inspiration til meget snart at få taget mig sammen til at få set "The Artist". Jeg må lige se at få bestilt den hjem hurtigt muligt og så skal jeg nok vende tilbage igen med nogle kommentarer. :)
#1389 Zombi 11 år siden
Desto mere jeg tænker over det, kunne den faktisk også være min yndlingsfilm fra 2012.
#1390 Collateral 11 år siden
Jamen velbekomme. Den er bestemt også værd at se, som flere andre også har fremhævet :)
Helt enig. Og det er derfor jeg er så uenig med dem der blot føler at det er et sjælløst formeksperiment.