Gravatar

#1531 Collateral 11 år siden

'Psycho' er min favorit af Hitchcocks, til trods for den overforklarende detektiv i slutningen.

-

Peter Pan
"Selvom der er yderst mindeværdige øjeblikke i ‘Peter Pan’, som f.eks. idéen om, at bare en glad tanke og lidt tryllestøv kan hjælpe dig til at lette fra jorden, er det i sidste ende en film, der ikke helt når rundt om det univers, der er Ønskeøen og heller ikke rigtig får favnet temaet om at blive voksen, fordi en lettere generisk fejde bliver centrum i stedet for mødet mellem Wendy, der i overført betydning har fødderne på jorden og Peter Pan, som helt bogstaveligt talt ikke har det. Ikke desto mindre er det svært at sige sig fri for at være blevet charmeret af filmen, og hvorfor skulle man da ikke også lade sig rive med en tur til Ønskeøen?"

Inbred
"Der er langt fra a til b rent stemningsmæssigt i ‘Inbred’. Selvom filmen med sin titel ikke just lægger skjul på, hvad den er, er den nær ved at gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at være så grundig i opbygningen af sine hovedkarakterer. Det i en sådan grad lykkedes at få engageret seeren i de mennesker, som vi ved går en grufuld død i møde, at det er svært at distancere sig fra dem, når det går dem dårligt. I sidste ende er det kun Alex Chandon selv, der ved om formålet er at få folk til at grine eller leve sig ind i hans protagonister, men alt i alt er han måske fint tilfreds, at det er med lidt blandede følelser, man efterlades tilbage."
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1532 BN 11 år siden

Collateral (1531) skrev:
'Psycho' er min favorit af Hitchcocks, til trods for den overforklarende detektiv i slutningen.


Ja, den scene skulle de have enten helt droppet eller ihvertfald forkortet, så der højst lige havde været en replik om, at de nu
havde fanget morderen
- og derfra kunne de have klippet direkte til den berømte og mindeværdige slutscene.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#1533 Ispep 11 år siden

Jeg er også enig i, at slutningen virkede lidt påtaget i Psycho, men ellers en nydelig film.
Gravatar

#1534 BN 11 år siden

Ispep (1533) skrev:
ellers en nydelig film.


Haha. "Nydelig"? Det lyder som når en ældre dame kommenterer en kjole. ;-D
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#1535 Collateral 11 år siden

BN (1532) skrev:
Ja, den scene skulle de have enten helt droppet eller ihvertfald forkortet, så der højst lige havde været en replik om, at de nu
havde fanget morderen
- og derfra kunne de have klippet direkte til den berømte og mindeværdige slutscene.


Enig. De der øjne er så til gengæld også en super intens afslutning, som du også selv nævner.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#1536 jessup 11 år siden

Jeg tror aldrig jeg vender mig til den omvendte brug af "bjørnetjeneste".
This is just until June
Gravatar

#1537 BN 11 år siden

jessup (1536) skrev:
Jeg tror aldrig jeg vender mig til den omvendte brug af "bjørnetjeneste".


Heller ikke jeg. Uden overhovedet at bebrejde Collateral, vil jeg sige, at jeg tager afstand fra denne brug af ordet, fordi denne brug udelukkende er opstået, fordi nogle ikke forstod den korrekte betydning af ordet.

ordnet.dk:

Betydninger

1.
handling som er velment, men som gør mere skade end gavn


Når nutidens forældre overforkæler deres børn, gør de dem og samfundet en bjørnetjeneste Pol98

2.
handling som er til stor hjælp for nogen; stor tjeneste SPROGBRUG kendt fra 1992 - denne brug regnes af mange for ukorrekt

Hvis du kan nå at rette opgaven til næste weekend, så gør du mig virkelig en bjørnetjeneste SøndA92
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#1538 Kruse 11 år siden

Men Collateral bruger da også den korrekte betydning?

Collateral (1531) skrev:
Selvom filmen med sin titel ikke just lægger skjul på, hvad den er, er den nær ved at gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at være så grundig i opbygningen af sine hovedkarakterer. Det i en sådan grad lykkedes at få engageret seeren i de mennesker, som vi ved går en grufuld død i møde, at det er svært at distancere sig fra dem, når det går dem dårligt.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#1539 jessup 11 år siden

Du har ret. Det er nok fordi at jeg havde svært ved ar forstå at en grundig opbygning af hovedkarrakterene er en dårlig ting. Så måske jeg skulle have spurgt-Collateral kan du uddybe?
This is just until June
Gravatar

#1540 Collateral 11 år siden

Filmen er sadistisk i sin behandling af karaktererne i den sidste halvdel af filmen og vil have seeren til i en eller anden grad at more sig over nogle af ubehagelighederne, på et eller andet sort plan. F.eks. er der en karakter, der som nævnt bliver fyldt med afføring fra en benzinpumpe således at han springer i luften. Jeg fandt det ikke morsomt, men det oplever jeg det som om at filmen i en eller anden grad forsøger at sælge det som. Det er her jeg mener at det et eller andet sted måske er negativt for filmen at vi som seere har fået så stor sympati for hovedpersonerne. Jeg havde ikke lyst til at se dem komme til skade. Særligt ikke de to eller tre stykker der er mest sympatiske.

Det er også derfor at jeg drager en sammenligning til 'Devil's Rejects' fordi det her var lidt nemmere at acceptere sadismen (i en eller anden grad, man oplever det bestemt stadig som ubehageligt), fordi der synes at være et formål, fordi vi får fortællingen om skurkene - ikke ofrene - og derfor føler at der er en eller anden form for formål med det hele. I 'Inbred' bliver det hele møg ubehageligt uden at det har en eller anden form for pay-off. Skurkene er karismatiske i deres groteske udseende og jeg var som nævnt engageret i karaktererne, men jeg kunne aldrig finde på at gense filmen.

Så jeg mener da bestemt at jeg bruger det på den korrekte måde.

-

Og så har jeg i øvrigt netop skrevet en anmeldelse af en fantastisk charmerende musical der kan ses på Fredericia Teater i øjeblikket:

The Drowsy Chaperone
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone

Skriv ny kommentar: