Med tiden har jeg indset, at jeg faktisk helst foretrækker Spielberg i anden genre som Raiders of the Lost Ark og Nærkontakt af Tredje Grad. Der var Spielberg nytænkende.
Dér synes jeg så til gengæld, han er for traditionel og konventionel - altså rent sammenligningsvis. Jeg elsker Indy-trilogien (ja, der ER kun 3 film!), men Spielberg ramte først for alvor mit filmhjerte med 'Schindler's List' og 'Saving Private Ryan'.
Jeg så gerne Spielberg lave flere dramaer som disse (og 'Empire of the Sun') og flere film hvor han eksperimenterer lidt med stil og tone ('Minority's Report').
Well, jeg har det omvendt. Hans gode historier, hvor han selv opfinder dem som i Raiders og Nærkontakt, synes jeg mere om. Når han er seriøs, har han det lidt med at være en kende for rørstrømsk og lidt for amerikansk til min smag (derfor foretrækker jeg nogle andre på de punkter). Men han må naturligvis lave det han vil, og en ny sci-fi vil også mere læne sig op ad Nærkontakt og generelt eventyr genren.
Når han er seriøs, har han det lidt med at være en kende for rørstrømsk og lidt for amerikansk til min smag
Jeg ved ikke, hvad det er for en Spielberg, du dér har set film af - kunne det i stedet være ham der "Speilberg"? ;-)
Men én ting ved jeg: de af hans seriøse dramaer, jeg elsker (Schindler's List', 'Saving Private Ryan' og 'Empire of the Sun'), er kendetegnet ved, at de er helt fri for sentimentalitet. "Rørende" er de da - men ikke "rørstrømske". Man skulle gerne kunne kende forskel på de to ting, medmindre man da lider af følelses-forskrækkelse. Og "amerikansk" er ihvertfald det sidste man kan kalde 'Schindler's List', som i hele sin stil og grundtone snarere er europæisk.
Nej, det er snarere i film som 'Amistad', 'Hook', 'Always' og 'E.T.' at Spielberg bliver sødladen og rørstrømsk. Og han gør det efter sigende også i 'War Horse' og 'Lincoln'.
Man skulle gerne kunne kende forskel på de to ting, medmindre man da lider af følelses-forskrækkelse
Så er det godt du er uddannet i sådan noget og kan fortælle mig (og alle andre) forskellen mellem de to ting.
Jeg synes Spielberg har en tendens til at blive en kende for konservativ. SpR's grundhistorie om én mand der skal reddes, koste hvad det vil. Schindlers Liste er mere en redningsaktion, som Spielberg har valgt som fokus.
Amistad og Hook er så sandelig blandt mandens dårligste. Men jeg savner den mere kompromisløse Spielberg. Som i Nærkontakt af Tredje Grad, hvor hovedpersonen til sidst må forlade sin familie. Det havde ALDRIG gået i dag i en Spielberg film. Eller scenen i Raiders, hvor Indy koldt skyder en mand ned der ville udfordre ham i en sværdduel. Sådanne småting gjorde forskelle. Og ellers bare den kreative historie, som han engang var så god til at finde på.
Som i Nærkontakt af Tredje Grad, hvor hovedpersonen til sidst må forlade sin familie. Det havde ALDRIG gået i dag i en Spielberg film.
Nah, det er vist ikke helt korrekt. Jeg tror f.eks. næppe, at Lincoln bliver hos sin familie i slutningen af 'Lincoln', mon dog? ;-)
Og hvad med kaptajn Miller (Tom Hanks) i 'Saving Private Ryan'? Kom HAN hjem til familien? Og fik Tom Hanks' karakter heltinden i 'The Terminal'?
Ispep (1574) skrev:
Og ellers bare den kreative historie, som han engang var så god til at finde på.
Mig bekendt finder Spielberg ikke selv på historier - han udvælger snarere manuskripter og manuskriptforfattere. Det geniale indfald med at lade Indy skyde den sværdsvingende araber i 'Raiders of the lost Ark' var Harrison Fords idé.
Ispep (1574) skrev:
Så er det godt du er uddannet i sådan noget og kan fortælle mig (og alle andre) forskellen mellem de to ting.
Ja, ikk'? ;-)
Jeg har ihvertfald fundet ud af, at bare synet af det amerikanske flag er nok til, at du beklager dig over "patriotisme", uden at tage spor hensyn til den sammenhæng det forekommer i (jævnfør 'The Patriot'), og ovenstående lyder i mine ører som om du forveksler almindelige menneskelige følelser (i 'Schindler's List', 'Saving Private Ryan' og 'Empire of the Sun') med "rørstrømskhed". ... Jeg mener, der er for alt i verden da vel forskel på, om man i en film hele tiden og igen og igen får serveret patriotiske taler og symboler (eller følelsesladede scener), eller om der blot er et eller to tilfælde af det? Og at en film langt det meste af tiden har en nøgtern og barsk tone (fremfor en følelsesladet ditto), men lige har et par rørende sekvenser, er vel også noget andet end hvis den hele tiden er meget følelsesladet (læs: rørstrømsk), eller hvad?
Jeg savner bare en lidt mere fornuftig balance her.
'Saving Private Ryan'? Kom HAN hjem til familien? Og fik Tom Hanks' karakter heltinden i 'The Terminal'?
Det er mere grundhistorien som helhed jeg tænker på når jeg taler om SpR. Den vinkel Spielberg vælger. Jeg synes rigtigt godt om filmen som helhed (giver den 5/6). Men den er mig en smule amerikansk og en smule konservativ, grundet det udgangspunkt som hedder, at vi gerne ofrer flere soldater for at redde én sølle. Jeg ved godt, at Spielberg muligvis har en dybere menneskelig pointe, om at menneskeliv altid er værd at redde, men det kan blive lige rigeligt moraliserende til min smag. Det har ikke en skid at gøre med flaget vises indimellem og nogen vifter med det.
The Terminal husker jeg som værende en dårlig film.
BN (1575) skrev:
araber i 'Raiders of the lost Ark' var Harrison Fords idé.
Det ved jeg. Men han gik med til det. Det er samtidig også det eneste rigtige at gøre i den situation. I dag kan Spielbergs bedst levere en slutning a la War of the Worlds. Nuvel, jeg finder den stadig superunderholdende og spændende, men den har nogle fodfejl som er lidt typiske for Spielberg. Det er som om man altid kan forudse hvor Spielberg vil hen når vi nærmer også klimakset. Når det er sagt, så synes jeg stadig manden har et højt bundniveau.
Mht. The Patriot, så synes jeg bare det er en skod film, BN. Den har noget fin fotografi, men Emmerich er og bliver en plattenslager hvis film jeg ikke har synderligt høje tanker om, selvom enkelte har underholdt mig gevaldigt. Igen, ham foretrækker jeg faktisk laver noget a la Universal Soldiers, noget der ikke har meget indhold, for indhold kan han sgu ikke alligevel når det kommer til stykket.
indhold kan han sgu ikke alligevel når det kommer til stykket.
Normalt ikke, nej. Men når den selvsamme manuskriptforfatter, som stod bag manuskriptet til 'Saving Private Ryan', leverer manuskript til 'The Patriot', er der masser af grundlag for en kvalitets-historie med indhold og en kvalitets-film. Filmhistorien er fyldt med eksempler på, at visse instruktører har lavet et filmisk "one hit wonder", men altså derudover har lavet meget forglemmelige film. ... Men okay, DU synes så ikke, at Emmerich er et eksempel på dette. ;-)
Bortset fra det, så fatter jeg ikke, hvis du kan lide 'Godzilla', 'Independence Day', 'Stargate' og 'Universal Soldier', men ikke 'The Patriot'. Jeg synes, de alle er middelmådige og absolut ikke en gensyn værd. Det samme gælder 'The Day After Tomorrow', som da er okay, men heller ikke mere end det.
Det er mere grundhistorien som helhed jeg tænker på når jeg taler om SpR. Den vinkel Spielberg vælger. Jeg synes rigtigt godt om filmen som helhed (giver den 5/6). Men den er mig en smule amerikansk og en smule konservativ, grundet det udgangspunkt som hedder, at vi gerne ofrer flere soldater for at redde én sølle. Jeg ved godt, at Spielberg muligvis har en dybere menneskelig pointe, om at menneskeliv altid er værd at redde, men det kan blive lige rigeligt moraliserende til min smag.
Hvori består det moraliserende? At amerikanerne gjorde som de gør i filmen med menig Ryan, er ikke en morale, som trækkes ned over hovedet på tilskueren. Nej, det med den enes redning kontra de manges død er et SPØRGSMÅL, der ses med kritiske øjne på i filmen, og der drages ikke nogen konklusioner. Tilskueren påduttes således ikke "det udgangspunkt som hedder, at vi gerne ofrer flere soldater for at redde én sølle" - der skabes ikke sympati for det. Der skabes tvivl, og konklusionen er op til tilskueren.
Kaptajn Miller siger til menig Ryan, at han skal gøre sig fortjent til redningen/hjemsendelsen, men på sine gamle dage er Ryan i tvivl om, hvorvidt han fortjente det. Og under alle omstændigheder ønskede han bestemt ikke, at Miller og (praktisk talt) hele hans hold skulle dø for ham.
Redningsaktionen/hjemsendelsen sættes i kontrast til de mange tusinder af soldater, der ikke var ligeså heldige, men som måtte blive ved med at kæmpe på slagmarken, nogle med varige fysiske/psykiske mén eller handicaps til følge, hvis ikke døden.
Modsat de fleste andre, især tidligere amerikanske krigsfilm skildres amerikanerne ikke som helte, men som psykiske svækkede, i nogle tilfælde frygtsomme og grædende og i andre tilfælde brutale og kyniske mænd, der skyder krigsfanger og gerne lader deres besejrede/omringede fjender brænde langsomt ihjel i stedet for at skyde dem og gøre ende på deres lidelser. ... Er dette "en smule amerikansk og en smule konservativ"??? Hvor patriotisk eller amerikansk er det at så tvivl om det meningsfyldte ved USA's krigsindsats?
Historien i 'Saving Private Ryan' er baseret på hvad der virkelig skete for de to familier Niland og Sullivan. Der var fem Sullivan-brødre, der alle døde på krigsskibet USS Juneau, da det blev sprængt i luften under krigen. Efter dette forordnede præsident Roosevelt, at i fremtiden ville enhver familie, der havde mistet mere end to sønner få deres resterende sønner hentet hjem fra krigen. Så Fritz Niland, den sidste tilbageværende bror af hans familie, blev opsøgt og sendt hjem, ligesom det er tilfældet med menig Ryan i filmen.
manuskriptforfatter, som stod bag manuskriptet til 'Saving Private Ryan', leverer manuskript til 'The Patriot', er der masser af grundlag for en kvalitets-historie med indhold og en kvalitets-film
Måske, men det er stadig instruktøren der styrer showet. Og det ses ofte.
BN (1577) skrev:
Filmhistorien er fyldt med eksempler på, at visse instruktører har lavet et filmisk "one hit wonder",
Jep, men det tror jeg ikke alene skyldes forfatteren. En film består af mange enheder, som instruktøren har til opgave at få dem til at klappe sammen. Og jeg tvivler sgu på Patriot ligefrem regnes for "one hit Wonder" :D
BN (1577) skrev:
så fatter jeg ikke, hvis du kan lide 'Godzilla', 'Independence Day', 'Stargate' og 'Universal Soldier', men ikke 'The Patriot'. Jeg synes, de alle er middelmådige og absolut ikke en gensyn værd. Det samme gælder 'The Day After Tomorrow', som da er okay, men heller ikke mere end det
Det er nemt nok. Der er andre forhold og præmisser der gør sig gældende. The Patriot spiller på andre ting, end Universal Soldier, eksempelvis. Den sidstnævnte synes jeg er mere vellykket ift. det den vil og ift. Emmerichs talent - som jeg netop mener ikke rækker til det mere seriøse. Derfor foretrækker jeg faktisk Day After Tomorrow, Universal Soldier, Independence Day, som jeg alle rater til 4/6, altså ganske fine no-brainers med fin underholdningsværdi. The Patriot spiller på andre tangenter, altså det mere seriøse og menneskelige og politiske, og der synes jeg ikke Emmerich er go' nok til eller nuanceret. Selvfølgelig vil jeg heller have set Patriot ligeså god som Barry Lyndon f.eks, havde blot en anden stået bag, men når man laver en mere seriøs film, og ikke helt er god til det, så synes jeg nemt det kan fremstå mere tåbeligt end når man bevidst laver en no-brainer-blockbuster a la 2012 eller TDAT.
Modsat de fleste andre, især tidligere amerikanske krigsfilm skildres amerikanerne ikke som helte, men som psykiske svækkede, i nogle tilfælde frygtsomme og grædende og i andre tilfælde brutale og kyniske mænd, der skyder krigsfanger og gerne lader deres besejrede/omringede fjender brænde langsomt ihjel i stedet for at skyde dem og gøre ende på deres lidelser. ... Er dette "en smule amerikansk og en smule konservativ"??? Hvor patriotisk eller amerikansk er det at så tvivl om det meningsfyldte ved USA's krigsindsats?
Og den del er også god. Derfor giver jeg en rimelig høj dom til filmen. Det ændrer dog ikke ved selve udgangspunktet i filmen, uanset hvor sand den er, at flere soldater sætter livet på spil for én mand. Og når man så oveni når frem til ham, er han utaknemmelig? Han vil heller dø ved siden af sit crew?? Well, som sagt, Spielberg styrer uden om det værste, lad mig sige det sådan. Det er stadig en fremragende krigsfilm. Om end ikke et mesterværk i min bog, hvilket er lidt min pointe. Jo, rent teknisk, men ikke af indhold.
#1571 BN 11 år siden
Dér synes jeg så til gengæld, han er for traditionel og konventionel - altså rent sammenligningsvis. Jeg elsker Indy-trilogien (ja, der ER kun 3 film!), men Spielberg ramte først for alvor mit filmhjerte med 'Schindler's List' og 'Saving Private Ryan'.
Jeg så gerne Spielberg lave flere dramaer som disse (og 'Empire of the Sun') og flere film hvor han eksperimenterer lidt med stil og tone ('Minority's Report').
#1572 Ispep 11 år siden
Well, jeg har det omvendt. Hans gode historier, hvor han selv opfinder dem som i Raiders og Nærkontakt, synes jeg mere om. Når han er seriøs, har han det lidt med at være en kende for rørstrømsk og lidt for amerikansk til min smag (derfor foretrækker jeg nogle andre på de punkter). Men han må naturligvis lave det han vil, og en ny sci-fi vil også mere læne sig op ad Nærkontakt og generelt eventyr genren.
#1573 BN 11 år siden
Jeg ved ikke, hvad det er for en Spielberg, du dér har set film af - kunne det i stedet være ham der "Speilberg"? ;-)
Men én ting ved jeg: de af hans seriøse dramaer, jeg elsker (Schindler's List', 'Saving Private Ryan' og 'Empire of the Sun'), er kendetegnet ved, at de er helt fri for sentimentalitet. "Rørende" er de da - men ikke "rørstrømske". Man skulle gerne kunne kende forskel på de to ting, medmindre man da lider af følelses-forskrækkelse. Og "amerikansk" er ihvertfald det sidste man kan kalde 'Schindler's List', som i hele sin stil og grundtone snarere er europæisk.
Nej, det er snarere i film som 'Amistad', 'Hook', 'Always' og 'E.T.' at Spielberg bliver sødladen og rørstrømsk. Og han gør det efter sigende også i 'War Horse' og 'Lincoln'.
#1574 Ispep 11 år siden
Så er det godt du er uddannet i sådan noget og kan fortælle mig (og alle andre) forskellen mellem de to ting.
Jeg synes Spielberg har en tendens til at blive en kende for konservativ. SpR's grundhistorie om én mand der skal reddes, koste hvad det vil. Schindlers Liste er mere en redningsaktion, som Spielberg har valgt som fokus.
Amistad og Hook er så sandelig blandt mandens dårligste. Men jeg savner den mere kompromisløse Spielberg. Som i Nærkontakt af Tredje Grad, hvor hovedpersonen til sidst må forlade sin familie. Det havde ALDRIG gået i dag i en Spielberg film. Eller scenen i Raiders, hvor Indy koldt skyder en mand ned der ville udfordre ham i en sværdduel. Sådanne småting gjorde forskelle. Og ellers bare den kreative historie, som han engang var så god til at finde på.
#1575 BN 11 år siden
Nah, det er vist ikke helt korrekt. Jeg tror f.eks. næppe, at Lincoln bliver hos sin familie i slutningen af 'Lincoln', mon dog? ;-)
Og hvad med kaptajn Miller (Tom Hanks) i 'Saving Private Ryan'? Kom HAN hjem til familien? Og fik Tom Hanks' karakter heltinden i 'The Terminal'?
Mig bekendt finder Spielberg ikke selv på historier - han udvælger snarere manuskripter og manuskriptforfattere. Det geniale indfald med at lade Indy skyde den sværdsvingende araber i 'Raiders of the lost Ark' var Harrison Fords idé.
Ja, ikk'? ;-)
Jeg har ihvertfald fundet ud af, at bare synet af det amerikanske flag er nok til, at du beklager dig over "patriotisme", uden at tage spor hensyn til den sammenhæng det forekommer i (jævnfør 'The Patriot'), og ovenstående lyder i mine ører som om du forveksler almindelige menneskelige følelser (i 'Schindler's List', 'Saving Private Ryan' og 'Empire of the Sun') med "rørstrømskhed". ... Jeg mener, der er for alt i verden da vel forskel på, om man i en film hele tiden og igen og igen får serveret patriotiske taler og symboler (eller følelsesladede scener), eller om der blot er et eller to tilfælde af det? Og at en film langt det meste af tiden har en nøgtern og barsk tone (fremfor en følelsesladet ditto), men lige har et par rørende sekvenser, er vel også noget andet end hvis den hele tiden er meget følelsesladet (læs: rørstrømsk), eller hvad?
Jeg savner bare en lidt mere fornuftig balance her.
#1576 Ispep 11 år siden
Det er mere grundhistorien som helhed jeg tænker på når jeg taler om SpR. Den vinkel Spielberg vælger. Jeg synes rigtigt godt om filmen som helhed (giver den 5/6). Men den er mig en smule amerikansk og en smule konservativ, grundet det udgangspunkt som hedder, at vi gerne ofrer flere soldater for at redde én sølle. Jeg ved godt, at Spielberg muligvis har en dybere menneskelig pointe, om at menneskeliv altid er værd at redde, men det kan blive lige rigeligt moraliserende til min smag. Det har ikke en skid at gøre med flaget vises indimellem og nogen vifter med det.
The Terminal husker jeg som værende en dårlig film.
Det ved jeg. Men han gik med til det. Det er samtidig også det eneste rigtige at gøre i den situation. I dag kan Spielbergs bedst levere en slutning a la War of the Worlds. Nuvel, jeg finder den stadig superunderholdende og spændende, men den har nogle fodfejl som er lidt typiske for Spielberg. Det er som om man altid kan forudse hvor Spielberg vil hen når vi nærmer også klimakset. Når det er sagt, så synes jeg stadig manden har et højt bundniveau.
Mht. The Patriot, så synes jeg bare det er en skod film, BN. Den har noget fin fotografi, men Emmerich er og bliver en plattenslager hvis film jeg ikke har synderligt høje tanker om, selvom enkelte har underholdt mig gevaldigt. Igen, ham foretrækker jeg faktisk laver noget a la Universal Soldiers, noget der ikke har meget indhold, for indhold kan han sgu ikke alligevel når det kommer til stykket.
#1577 BN 11 år siden
Normalt ikke, nej. Men når den selvsamme manuskriptforfatter, som stod bag manuskriptet til 'Saving Private Ryan', leverer manuskript til 'The Patriot', er der masser af grundlag for en kvalitets-historie med indhold og en kvalitets-film. Filmhistorien er fyldt med eksempler på, at visse instruktører har lavet et filmisk "one hit wonder", men altså derudover har lavet meget forglemmelige film. ... Men okay, DU synes så ikke, at Emmerich er et eksempel på dette. ;-)
Bortset fra det, så fatter jeg ikke, hvis du kan lide 'Godzilla', 'Independence Day', 'Stargate' og 'Universal Soldier', men ikke 'The Patriot'. Jeg synes, de alle er middelmådige og absolut ikke en gensyn værd. Det samme gælder 'The Day After Tomorrow', som da er okay, men heller ikke mere end det.
#1578 BN 11 år siden
Hvori består det moraliserende? At amerikanerne gjorde som de gør i filmen med menig Ryan, er ikke en morale, som trækkes ned over hovedet på tilskueren. Nej, det med den enes redning kontra de manges død er et SPØRGSMÅL, der ses med kritiske øjne på i filmen, og der drages ikke nogen konklusioner. Tilskueren påduttes således ikke "det udgangspunkt som hedder, at vi gerne ofrer flere soldater for at redde én sølle" - der skabes ikke sympati for det. Der skabes tvivl, og konklusionen er op til tilskueren.
Modsat de fleste andre, især tidligere amerikanske krigsfilm skildres amerikanerne ikke som helte, men som psykiske svækkede, i nogle tilfælde frygtsomme og grædende og i andre tilfælde brutale og kyniske mænd, der skyder krigsfanger og gerne lader deres besejrede/omringede fjender brænde langsomt ihjel i stedet for at skyde dem og gøre ende på deres lidelser. ... Er dette "en smule amerikansk og en smule konservativ"??? Hvor patriotisk eller amerikansk er det at så tvivl om det meningsfyldte ved USA's krigsindsats?
Historien i 'Saving Private Ryan' er baseret på hvad der virkelig skete for de to familier Niland og Sullivan. Der var fem Sullivan-brødre, der alle døde på krigsskibet USS Juneau, da det blev sprængt i luften under krigen. Efter dette forordnede præsident Roosevelt, at i fremtiden ville enhver familie, der havde mistet mere end to sønner få deres resterende sønner hentet hjem fra krigen. Så Fritz Niland, den sidste tilbageværende bror af hans familie, blev opsøgt og sendt hjem, ligesom det er tilfældet med menig Ryan i filmen.
#1579 Ispep 11 år siden
Måske, men det er stadig instruktøren der styrer showet. Og det ses ofte.
Jep, men det tror jeg ikke alene skyldes forfatteren. En film består af mange enheder, som instruktøren har til opgave at få dem til at klappe sammen. Og jeg tvivler sgu på Patriot ligefrem regnes for "one hit Wonder" :D
Det er nemt nok. Der er andre forhold og præmisser der gør sig gældende. The Patriot spiller på andre ting, end Universal Soldier, eksempelvis. Den sidstnævnte synes jeg er mere vellykket ift. det den vil og ift. Emmerichs talent - som jeg netop mener ikke rækker til det mere seriøse. Derfor foretrækker jeg faktisk Day After Tomorrow, Universal Soldier, Independence Day, som jeg alle rater til 4/6, altså ganske fine no-brainers med fin underholdningsværdi. The Patriot spiller på andre tangenter, altså det mere seriøse og menneskelige og politiske, og der synes jeg ikke Emmerich er go' nok til eller nuanceret. Selvfølgelig vil jeg heller have set Patriot ligeså god som Barry Lyndon f.eks, havde blot en anden stået bag, men når man laver en mere seriøs film, og ikke helt er god til det, så synes jeg nemt det kan fremstå mere tåbeligt end når man bevidst laver en no-brainer-blockbuster a la 2012 eller TDAT.
#1580 Ispep 11 år siden
Og den del er også god. Derfor giver jeg en rimelig høj dom til filmen. Det ændrer dog ikke ved selve udgangspunktet i filmen, uanset hvor sand den er, at flere soldater sætter livet på spil for én mand. Og når man så oveni når frem til ham, er han utaknemmelig? Han vil heller dø ved siden af sit crew?? Well, som sagt, Spielberg styrer uden om det værste, lad mig sige det sådan. Det er stadig en fremragende krigsfilm. Om end ikke et mesterværk i min bog, hvilket er lidt min pointe. Jo, rent teknisk, men ikke af indhold.