Og hvad er hans tankegang? :D Jeg snakker i øvrigt ikke om forståelsen (som naturligvis kan være rar nok) men om at få sig selv geret til sådan en ekstrem torturfilm, og endda en gang til? Ikke at jeg benægter der kan være gemt nogle kvaliteter i sådanne film og dybere tanker bag - det er der sikkert, selvom man nok også kan argumentere for det modsatte. Jeg undrer mig måske nok blot over behovet, men dig om det, selvfølgelig.
#1711 Du kunne ikke lide den? For mig var skildringen lidt ambivalent (sikkert tiltænkt), da den udstiller en kunster som sjælden kompromisløs i fornedrelsen af mennesket. Men værket gav mig mindre bag dens udstilling af fascistoide inklinationer og efterlod mig ja, ligeglad. Jeg fandt den nok ikke absolut vellykket.
Jeg undrer mig måske nok blot over behovet, men dig om det, selvfølgelig.
Fordi det er et mesterværk udi skildringen af undvigende drift og intellektuel formalisme – et analytisk klarsyn vedrørende personificeret ondskab om man vil.
Tror du misforstår. Jeg snakker ikke om der skulle være nogen former for "nydelse" i filmen. Jeg snakker om seeren. Jeg begriber ikke man kan få sig selv til at gense lange passager af ekstrem tortur, uudholdelige scenarier og stemninger, som simpelthen er for sygt til min smag. Ja, ren ondskab, javel. Men skal vi virkelig tvinges i så udpenslet grad til at overvære uhyrlighederne at man nærmest mister appetitten en hel måned?
Tror du misforstår. Jeg snakker ikke om der skulle være nogen former for "nydelse" i filmen. Jeg snakker om seeren. Jeg begriber ikke man kan få sig selv til at gense lange passager af ekstrem tortur, uudholdelige scenarier og stemninger, som simpelthen er for sygt til min smag. Ja, ren ondskab, javel. Men skal vi virkelig tvinges i så udpenslet grad til at overvære uhyrlighederne at man nærmest mister appetitten en hel måned?
Det kommer an på hvor meget man hver især kan tåle. Jeg ser symbolikken i filmen. Mhs til hans tanke gang, lige med Salo er det en indirekte måde at se hans version, på hvordan visse folk, præster, borgmester, advokater osv. styrer andre folk, via magt. det er stadig uvist om det var grunden til at han blev myrdet, om det var pga filmen, drengen han samlede op i sin bil, eller holdning til hvad regeringen bestod af. Udover de interviews han har givet, synes jeg at Salo giver et klart signal om at det var hans version om hvordan regeringen var. For mig mister jeg ikke appetitten, jeg bliver nysgerrig. :)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Folk har naturligvis ikke den samme tærskel og jeg må bare erkende, at der er grænser for, hvad jeg gider se på film og hvad jeg gider udsætte mig selv for. Fr mig handler ikke alt om symbolik nemlig - men også om følelser og oplevelser.
#1716: Selvfølgelig handler det om følelser og oplevelsen, men en stærk filmoplevelse, kan jo også sagtens være en voldsomt ubehagelig en af slagsen. 'I Spit on Your Grave', 'Antichrist' og altså 'Salò' er eksempler på film som er fascinerende fordi de er så grumme. Jeg kan godt forstå, og er også enig i, at 'Salò' ikke er en film man ser igen og igen for fornøjelsens skyld, men med film som den, kunne jeg bestemt finde på at sætte den på igen for at afkode den yderligere og få at blive engageret på samme, eller lignende måde, som ved første gennemsyn. Personligt synes jeg egentlig mest det var delene med afføring der var slemme. Torturen var (bredt set) portrætteret med en afstand der gjorde ubehagelighederne udholdelige.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg har skam ingen indvendinger mod en "voldsom" og "rystende" filmoplevelse, som rusker i seeren. Hell, jeg har mange favoritter i den retning. Horrorfilm, såvel som grumme thrillers. Men der er alligevel en forskel for mit vedkommende. En grænse. Jeg har naturligvis udfordret og testet mig selv i løbet af årene og jeg er på ingen måde sart, men jeg kan simpelthen ikke tvinge mig selv til at se en film som Antichrist igen og igen - uanset hvor meget der er at afkode. Eller en film om lange passager med ekstrem tortur, voldtægter og andre bizarre uhyrligheder, som danner grundlag for en film. Jeg holder mig lidt i baggrunden med "den type film", selvom jeg har en filosofi der hedder, at være åben, men jeg må også lytte til mine signaler og sig fra :D
Jeg har skam ingen indvendinger mod en "voldsom" og "rystende" filmoplevelse, som rusker i seeren. Hell, jeg har mange favoritter i den retning. Horrorfilm, såvel som grumme thrillers. Men der er alligevel en forskel for mit vedkommende. En grænse. Jeg har naturligvis udfordret og testet mig selv i løbet af årene og jeg er på ingen måde sart, men jeg kan simpelthen ikke tvinge mig selv til at se en film som Antichrist igen og igen - uanset hvor meget der er at afkode. Eller en film om lange passager med ekstrem tortur, voldtægter og andre bizarre uhyrligheder, som danner grundlag for en film. Jeg holder mig lidt i baggrunden med "den type film", selvom jeg har en filosofi der hedder, at være åben, men jeg må også lytte til mine signaler og sig fra :D
Sådan har JEG det også - især med film, hvor jeg ikke med min bedste vilje kan få øje på nogen mening med det voldelige/grafiske indhold. Et eksempel herpå er netop omtalte von Trier-film 'Antichrist' (som jeg sidenhen HAR fået set).
Jeg synes også den blev ALT for udpenslet og ekstrem, at det aspekt tog overhånd og blev blot kvalmende i sidste ende. Men jeg bryder mig heller ikke meget om manden :0
#1711 Ispep 11 år siden
Og hvad er hans tankegang? :D Jeg snakker i øvrigt ikke om forståelsen (som naturligvis kan være rar nok) men om at få sig selv geret til sådan en ekstrem torturfilm, og endda en gang til? Ikke at jeg benægter der kan være gemt nogle kvaliteter i sådanne film og dybere tanker bag - det er der sikkert, selvom man nok også kan argumentere for det modsatte. Jeg undrer mig måske nok blot over behovet, men dig om det, selvfølgelig.
#1712 Big Daddy 11 år siden
#1713 Pécuchet 11 år siden
Der er ingen antydning af nydelse i Salò.
Fordi det er et mesterværk udi skildringen af undvigende drift og intellektuel formalisme – et analytisk klarsyn vedrørende personificeret ondskab om man vil.
#1714 Ispep 11 år siden
Tror du misforstår. Jeg snakker ikke om der skulle være nogen former for "nydelse" i filmen. Jeg snakker om seeren. Jeg begriber ikke man kan få sig selv til at gense lange passager af ekstrem tortur, uudholdelige scenarier og stemninger, som simpelthen er for sygt til min smag. Ja, ren ondskab, javel. Men skal vi virkelig tvinges i så udpenslet grad til at overvære uhyrlighederne at man nærmest mister appetitten en hel måned?
#1715 MOVIE1000 11 år siden
Det kommer an på hvor meget man hver især kan tåle. Jeg ser symbolikken i filmen. Mhs til hans tanke gang, lige med Salo er det en indirekte måde at se hans version, på hvordan visse folk, præster, borgmester, advokater osv. styrer andre folk, via magt. det er stadig uvist om det var grunden til at han blev myrdet, om det var pga filmen, drengen han samlede op i sin bil, eller holdning til hvad regeringen bestod af. Udover de interviews han har givet, synes jeg at Salo giver et klart signal om at det var hans version om hvordan regeringen var. For mig mister jeg ikke appetitten, jeg bliver nysgerrig. :)
#1716 Ispep 11 år siden
Folk har naturligvis ikke den samme tærskel og jeg må bare erkende, at der er grænser for, hvad jeg gider se på film og hvad jeg gider udsætte mig selv for. Fr mig handler ikke alt om symbolik nemlig - men også om følelser og oplevelser.
#1717 Collateral 11 år siden
#1718 Ispep 11 år siden
Jeg har skam ingen indvendinger mod en "voldsom" og "rystende" filmoplevelse, som rusker i seeren. Hell, jeg har mange favoritter i den retning. Horrorfilm, såvel som grumme thrillers. Men der er alligevel en forskel for mit vedkommende. En grænse. Jeg har naturligvis udfordret og testet mig selv i løbet af årene og jeg er på ingen måde sart, men jeg kan simpelthen ikke tvinge mig selv til at se en film som Antichrist igen og igen - uanset hvor meget der er at afkode. Eller en film om lange passager med ekstrem tortur, voldtægter og andre bizarre uhyrligheder, som danner grundlag for en film. Jeg holder mig lidt i baggrunden med "den type film", selvom jeg har en filosofi der hedder, at være åben, men jeg må også lytte til mine signaler og sig fra :D
#1719 BN 11 år siden
Sådan har JEG det også - især med film, hvor jeg ikke med min bedste vilje kan få øje på nogen mening med det voldelige/grafiske indhold. Et eksempel herpå er netop omtalte von Trier-film 'Antichrist' (som jeg sidenhen HAR fået set).
#1720 Ispep 11 år siden
Jeg synes også den blev ALT for udpenslet og ekstrem, at det aspekt tog overhånd og blev blot kvalmende i sidste ende. Men jeg bryder mig heller ikke meget om manden :0