Det kan jeg ikke se. Hun er både i den første og anden del, ret indestængt og der lurer hele tiden denne angst. Og den er vedvarende. Så jeg kan ikke se nogen alsidighed, som jeg tolker det.
Det kan jeg ikke se. Hun er både i den første og anden del, ret indestængt og der lurer hele tiden denne angst. Og den er vedvarende. Så jeg kan ikke se nogen alsidighed, som jeg tolker det.
Gense indledningen (altså efter prologen), her er hun bestemt ikke indestængt, men viser at hun bestemt har glæde i sig (selv man selvfølgelig ikke ved hvor meget der er facade).
BN (820) skrev:
Nej, selvfølgelig er det ikke forkert. Nu understregede jeg jo også i min sidste sætning, at min udtalelse ikke var rettet mod filmen.
Det havde jeg godt fanget, derfor jeg sørgede for at tilføje dette til mit spørgsmål:
Collateral (815) skrev:
I øvrigt siger jeg ikke at det er hvad filmen gør, jeg spørger bare hypotetisk - SKAL der være lys i mørket, hvis en film portrætterer en karakter der ikke ser på livet som sådan?
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
SKAL der være lys i mørket, hvis en film portrætterer en karakter der ikke ser på livet som sådan?
Det kommer nok lidt an på, om historien/begivenhederne i en sådan film udelukkende opleves gennem denne persons øjne eller fra dennes synsvinkel. Hvis dette er tilfældet, vil et mørke uden lys naturligvis være konsekvent. Om JEG så vil finde det interessant at kigge på, afhænger af udførelsen.
'There Will Be Blood' har også en pessimist (ja, faktisk en menneskehader) i hovedrollen, og her fandt jeg simpelthen dennes sortsyn for anstrengende i længden. Det gjorde jeg derimod ikke i tilfældet med Travis Bickle i 'Taxi Driver', hvilket muligvis skyldes, at han sammen med sine mere foruroligende sider også viser alment menneskelige sider, der genspejler den moderne storbytilværelses ensomme, rastløse og søgende sjæle - noget jeg personligt kan relatere til.
Det ser jeg som en facade. Hun er ikke lykkelig på noget tid. Men det er nu ikke derfor jeg finder filmen kedelig. Det er bare Triers skildring og tanker. De virker bare ikke hos mig. Dyster eller jeg, så savner jeg noget fortælling. Det er for kunstigt synes jeg.
BN
Jeg har så ingen problemer med TWBB. Fordi fortællingen er gribende og nuanceret.
Det ser jeg som en facade. Hun er ikke lykkelig på noget tid. Men det er nu ikke derfor jeg finder filmen kedelig. Det er bare Triers skildring og tanker. De virker bare ikke hos mig. Dyster eller jeg, så savner jeg noget fortælling. Det er for kunstigt synes jeg.
BN
Jeg har så ingen problemer med TWBB. Fordi fortællingen er gribende og nuanceret.
Det er også fair nok Babo :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Det kommer nok lidt an på, om historien/begivenhederne i en sådan film udelukkende opleves gennem denne persons øjne eller fra dennes synsvinkel. Hvis dette er tilfældet, vil et mørke uden lys naturligvis være konsekvent. Om JEG så vil finde det interessant at kigge på, afhænger af udførelsen.
'There Will Be Blood' har også en pessimist (ja, faktisk en menneskehader) i hovedrollen, og her fandt jeg simpelthen dennes sortsyn for anstrengende i længden. Det gjorde jeg derimod ikke i tilfældet med Travis Bickle i 'Taxi Driver', hvilket muligvis skyldes, at han sammen med sine mere foruroligende sider også viser alment menneskelige sider, der genspejler den moderne storbytilværelses ensomme, rastløse og søgende sjæle - noget jeg personligt kan relatere til.
Tak for uddybelsen. Jeg synes egentlig ikke en film behøver have noget lys i mørket, så på den måde tror jeg vi er relativt enige. At udførslen er helt afgørende, særligt her, og at lys ofte kan være med til at skabe balance, kan jeg kun være enig i. Igen er det sagt uden henvisning til "Melancholia", som jeg synes fungerer (ikke overraskende) og selvom det er sandt at her ikke er så meget lys, mener jeg alligevel filmen fungerer, og der er da også momenter af sødme (forholdet mellem Dunst og den lille dreng) samt humor som er fordelt undervejs. Det sidste er bare lige for at understrege min holdning i forhold til "Melancholia", selvom jeg godt er klar over du endnu ikke har set - eller udtrykt din holdning omkring - filmen BN.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
WOW. ;) Denne tråd var forsvundet i længere tid hos mig, og nu kan jeg se, at i har haft en hæftig Trier debat.
Mit største problem med Triers film generelt er, at de simpelthen ikke tiltaler mig nok. Jeg har såmænd ikke noget imod et langsomt tempo eller opbygning, men der skal være en mening med det, og der skal der selvfølgelig ligeledes være med et højt tempo. Det skal gavne filmen på en eller and led, men det føler jeg ikke er tilfældet med Trier. Det trækker ofte mandens film i langdrag, og jeg mister allerede koncentrationen, lysten og viljen til at se filmene efter et kvarter. Hans valg af emner, tematikker osv. er ofte er ret pessimistiske, og bliver fortalt på en negativ tone. Jeg har mange gange svært ved at se meningen med det hele, og begynder at fundere over, at mit verdens- og livssyn for guds skyld er langt mere positivt end Triers. :)
Det kan godt være, at manden er en dygtig personinstruktør. Mange af hans medvirkende har modtaget priser med hans hjælp, men det er alligevel ikke så fedt, når hans karakterer opfører sig underligt i givne situationer, og siger mærkelige ting, der slet ikke giver mening ift. filmens kontekst. Der er simpelthen alt for meget skolesymbolik til min smag. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til. :)
#821 Babo84 12 år siden
Det kan jeg ikke se. Hun er både i den første og anden del, ret indestængt og der lurer hele tiden denne angst. Og den er vedvarende. Så jeg kan ikke se nogen alsidighed, som jeg tolker det.
#822 Collateral 12 år siden
Gense indledningen (altså efter prologen), her er hun bestemt ikke indestængt, men viser at hun bestemt har glæde i sig (selv man selvfølgelig ikke ved hvor meget der er facade).
Det havde jeg godt fanget, derfor jeg sørgede for at tilføje dette til mit spørgsmål:
#823 BN 12 år siden
Det kommer nok lidt an på, om historien/begivenhederne i en sådan film udelukkende opleves gennem denne persons øjne eller fra dennes synsvinkel. Hvis dette er tilfældet, vil et mørke uden lys naturligvis være konsekvent. Om JEG så vil finde det interessant at kigge på, afhænger af udførelsen.
'There Will Be Blood' har også en pessimist (ja, faktisk en menneskehader) i hovedrollen, og her fandt jeg simpelthen dennes sortsyn for anstrengende i længden. Det gjorde jeg derimod ikke i tilfældet med Travis Bickle i 'Taxi Driver', hvilket muligvis skyldes, at han sammen med sine mere foruroligende sider også viser alment menneskelige sider, der genspejler den moderne storbytilværelses ensomme, rastløse og søgende sjæle - noget jeg personligt kan relatere til.
#824 Babo84 12 år siden
Det ser jeg som en facade. Hun er ikke lykkelig på noget tid. Men det er nu ikke derfor jeg finder filmen kedelig. Det er bare Triers skildring og tanker. De virker bare ikke hos mig. Dyster eller jeg, så savner jeg noget fortælling. Det er for kunstigt synes jeg.
BN
Jeg har så ingen problemer med TWBB. Fordi fortællingen er gribende og nuanceret.
#825 Collateral 12 år siden
Det er også fair nok Babo :)
#826 Collateral 12 år siden
Tak for uddybelsen. Jeg synes egentlig ikke en film behøver have noget lys i mørket, så på den måde tror jeg vi er relativt enige. At udførslen er helt afgørende, særligt her, og at lys ofte kan være med til at skabe balance, kan jeg kun være enig i. Igen er det sagt uden henvisning til "Melancholia", som jeg synes fungerer (ikke overraskende) og selvom det er sandt at her ikke er så meget lys, mener jeg alligevel filmen fungerer, og der er da også momenter af sødme (forholdet mellem Dunst og den lille dreng) samt humor som er fordelt undervejs. Det sidste er bare lige for at understrege min holdning i forhold til "Melancholia", selvom jeg godt er klar over du endnu ikke har set - eller udtrykt din holdning omkring - filmen BN.
#827 IK 12 år siden
Mit største problem med Triers film generelt er, at de simpelthen ikke tiltaler mig nok. Jeg har såmænd ikke noget imod et langsomt tempo eller opbygning, men der skal være en mening med det, og der skal der selvfølgelig ligeledes være med et højt tempo. Det skal gavne filmen på en eller and led, men det føler jeg ikke er tilfældet med Trier. Det trækker ofte mandens film i langdrag, og jeg mister allerede koncentrationen, lysten og viljen til at se filmene efter et kvarter. Hans valg af emner, tematikker osv. er ofte er ret pessimistiske, og bliver fortalt på en negativ tone. Jeg har mange gange svært ved at se meningen med det hele, og begynder at fundere over, at mit verdens- og livssyn for guds skyld er langt mere positivt end Triers. :)
Det kan godt være, at manden er en dygtig personinstruktør. Mange af hans medvirkende har modtaget priser med hans hjælp, men det er alligevel ikke så fedt, når hans karakterer opfører sig underligt i givne situationer, og siger mærkelige ting, der slet ikke giver mening ift. filmens kontekst. Der er simpelthen alt for meget skolesymbolik til min smag. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til. :)
#828 Skeloboy 12 år siden
Forbrydelsens Element
Epidemic
7/10
Idioterne
Breaking The Waves
8/10
Europa
Melancholia
9/10
Riget
Manderlay
Antichrist
Dogville
Dancer In The Dark
Jeg synes han er god! :)
Tilgengæld er jeg så uenig i din bedømmelse af Silent Night, Deadly Night :)
#829 Collateral 12 år siden
Finder du den bedre eller ringere?
#830 Skeloboy 12 år siden
Væsentlig ringere...2/10...ved selvfølgelig godt, at film af den type ikke skal tages alt for seriøst - men den er bare ringe :)