Jeg indsendte i dag det jeg har besluttet er årets sidste BDlive anmeldelser. Med de tre runder undertegnede 100 skrevne anmeldelser til BDlive siden jeg begyndte at skrive for dem tilbage i januar. Her er den første af de tre anmeldelser (jeg ved ikke hvornår de andre kommer online):
13. A Clockwork Orange af Stanley Kubrick: Historien om Alex (Malcolm McDowell) der sammen med hans gruppe af voldelige kumpaner ofte nyder at udøve hvad han selv beskriver som ultravold. En dag går gruppen dog for langt, da de i deres voldsomhed afliver en kvinde, hvilket koplet med det faktum at Alex har gjort sig upopulær hos de andre medlemmer, lander Alex i fængsel. Her tilbydes han snart at deltage i en behandlingsteknik der siges at kunne fjerne et menneskes lyst til at være voldelig.
Ved denne films oprindelige udgivelse var modtagelsen overvældende, og særdeles negativ. Instruktør Stanley Kubrick og dennes familie modtog massevis af trusselsbreve og dets lige. Det ledte til at filmen blev trukket tilbage i Storbritannien, og i mange år var svær at få at se her. De voldsomme reaktioner var naturligvis særligt grundet de mest eksplicitte volds- og sexscener. Der er da heller ikke den store tvivl om at der vitterligt er nogle ret ubehagelige sekvenser i filmen, men hvad der imidlertid ikke er, er noget overflødigt. Således benyttes den vold som for nogle var og til stadighed velsagtens er, så chokerende, at opbygge et ganske unikt fremtidsunivers. Filmen tager en tanke, som blot er blevet mere relevant med årene, til en ekstrem: Hvad bliver det næste, når mennesker i højere grad vendes til en nærmest konstant stimulering i form af underholdning ikke alene på film og tv, men i dag også via det omfattende internet? Er det næste skridt den ultravold og apati som nærværende films hovedkarakterer fremviser? Det er måske ikke så sært at filmen fik så hård en modtagelse ved sin udgivelse, når svaret den giver er ret tvetydigt, og på mange måder ret negativt ladet. Det er ikke desto mindre et andet tema, som for alvor er i filmens centrum.
For selvom fremtidsbilledet heri er helt centralt, også for hovedtemaet, er det ikke vores hovedkarakters voldelige og seksuelle udskejelser, som egentlig er i centrum. Det er snarere myndighedernes behandling af vores unge fortæller. Den behandling Alex udsættes for i en af filmens nøglesekvenser, er mildest talt en prøvelse at betragte. Scenen hvori McDowells karakter med en form for bøjle tvinges til ikke at blinke, er så væsentlig fordi den, hvor ubehagelig den så end må være at sidde igennem, blot er begyndelsen på karakterens straf, som senere kommer til at omfatte flere af de karakterer han tidligere selv har gjort skade. Mere væsentligt er det at scenen, og en opfølgende scene der viser virkningen af behandlingen, er eksempler på det magtmisbrug, som jeg mener er filmens centrale tema. Korruptionen går dybt, og det er derfor både universet, og karaktererne deri for en stor dels vedkommende i bund og grund alle er ubehagelige. Det siger en del når det er en så indledningsvist nederdrægtig karakter som Alex, der er filmens mest sympatiske. Med det sagt indeholder alle disse karakterer naturligvis også mange nuancer, og det mere antydes kraftigt at alle mennesker indeholder både lyset og mørket, og at det hele hurtigt kan vende på en tallerken.
Sidstnævnte faktum støttes i høj grad op af billedsiden, der er endnu et eksempel på Kubricks unikke æstetiske sans. Instruktøren var ekstremt visuel, og selvom hans fortællinger ofte har massere punch i sig selv, tilføjes eksempelvis denne film utrolig meget gennem det æstetiske. Symbolikken bakkes op af billedsiden igennem nogle af og til enormt lange takes, der blandt andet eksemplificeres i indledningens langsomme etablering af karaktererne, i en opsætning der nærmest er stillestående, men alligevel konstant udvides. Netop denne etablering genbruges meget bevidst senere hen, til at fremvise et andet sæt karakterer, i det samme lys, og igen understrege at situationen nu er vendt på hovedet, og at de "gode" er blevet "onde" og omvendt. Legen imellem billede og lyd er også noget Kubrick er berømt for, og også i "A Clockwork Orange", er brugen af musik ganske brilliant. Hvad der i en scene benyttes til at skabe humor når Alex morer sig med to unge kvinder i hurtig gengivelse, er i næste nu med til at skabe den dystopiske og særprægede stemning, som filmen nok mest huskes for. Walter Carlos, som senere (efter en kønskifteoperation) under navnet Wendy Carlos skulle skabe soundtracks til film som "Tron", giver sit spind på nogle klassiske kompositioner, såvel som tilføjer nogle af sine egne.
"A Clockwork Orange" er min favorit blandt de af Kubricks film jeg har fået set. Hvad der bliver ved at fascinere mig er særligt den visuelle side og Malcolm McDowells fremragende præstation i hovedrollen. Derudover er det allerede soundtrack i mine øjne absolut formidabelt, hvilket er med til at give denne fortælling om magtmisbrug og korruption en velfortjent plads i filmhistorien.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Hm. Jeg har set en del af hans film, nogle trænger dog nok til gensyn (da min smag ikke var så specielt veludviklet da jeg først så dem.) Lolita, Spartacus, Full Metal Jacket og Barry Lyndon er de af hans mest kendte jeg har til gode.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg må blank indrømme, at A Clockwork Orange ikke sådan for alvor var et hit hos mig. På trods af en god, veldrejet historie, så mangler filmen det sidste ekstra hos mig, som gør, at den også rammer mig på et emotionelt plan. :) Men jeg har på fornemmelsen, at filmen vil blive bedre ved et gensyn, da filmen var noget anderledes, end jeg havde regnet med.
Thumps up for den anmeldelse, Collateral! Jeg er selvfølgelig helt enig, hvilket er hvorfor filmen ligger på min personlige 1. plads. Det er en film jeg simpelthen elsker meget højt :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
#891 BN 12 år siden
Ja, det er det da også. Dér kan man bare se, hvor længe siden det er at jeg har set filmene! ;-)
#892 Collateral 12 år siden
The Phantom of the Opera - Live at the Royal Albert Hall
#893 Collateral 12 år siden
#894 Collateral 12 år siden
Historien om Alex (Malcolm McDowell) der sammen med hans gruppe af voldelige kumpaner ofte nyder at udøve hvad han selv beskriver som ultravold. En dag går gruppen dog for langt, da de i deres voldsomhed afliver en kvinde, hvilket koplet med det faktum at Alex har gjort sig upopulær hos de andre medlemmer, lander Alex i fængsel. Her tilbydes han snart at deltage i en behandlingsteknik der siges at kunne fjerne et menneskes lyst til at være voldelig.
Ved denne films oprindelige udgivelse var modtagelsen overvældende, og særdeles negativ. Instruktør Stanley Kubrick og dennes familie modtog massevis af trusselsbreve og dets lige. Det ledte til at filmen blev trukket tilbage i Storbritannien, og i mange år var svær at få at se her. De voldsomme reaktioner var naturligvis særligt grundet de mest eksplicitte volds- og sexscener. Der er da heller ikke den store tvivl om at der vitterligt er nogle ret ubehagelige sekvenser i filmen, men hvad der imidlertid ikke er, er noget overflødigt. Således benyttes den vold som for nogle var og til stadighed velsagtens er, så chokerende, at opbygge et ganske unikt fremtidsunivers. Filmen tager en tanke, som blot er blevet mere relevant med årene, til en ekstrem: Hvad bliver det næste, når mennesker i højere grad vendes til en nærmest konstant stimulering i form af underholdning ikke alene på film og tv, men i dag også via det omfattende internet? Er det næste skridt den ultravold og apati som nærværende films hovedkarakterer fremviser? Det er måske ikke så sært at filmen fik så hård en modtagelse ved sin udgivelse, når svaret den giver er ret tvetydigt, og på mange måder ret negativt ladet. Det er ikke desto mindre et andet tema, som for alvor er i filmens centrum.
For selvom fremtidsbilledet heri er helt centralt, også for hovedtemaet, er det ikke vores hovedkarakters voldelige og seksuelle udskejelser, som egentlig er i centrum. Det er snarere myndighedernes behandling af vores unge fortæller. Den behandling Alex udsættes for i en af filmens nøglesekvenser, er mildest talt en prøvelse at betragte. Scenen hvori McDowells karakter med en form for bøjle tvinges til ikke at blinke, er så væsentlig fordi den, hvor ubehagelig den så end må være at sidde igennem, blot er begyndelsen på karakterens straf, som senere kommer til at omfatte flere af de karakterer han tidligere selv har gjort skade. Mere væsentligt er det at scenen, og en opfølgende scene der viser virkningen af behandlingen, er eksempler på det magtmisbrug, som jeg mener er filmens centrale tema. Korruptionen går dybt, og det er derfor både universet, og karaktererne deri for en stor dels vedkommende i bund og grund alle er ubehagelige. Det siger en del når det er en så indledningsvist nederdrægtig karakter som Alex, der er filmens mest sympatiske. Med det sagt indeholder alle disse karakterer naturligvis også mange nuancer, og det mere antydes kraftigt at alle mennesker indeholder både lyset og mørket, og at det hele hurtigt kan vende på en tallerken.
Sidstnævnte faktum støttes i høj grad op af billedsiden, der er endnu et eksempel på Kubricks unikke æstetiske sans. Instruktøren var ekstremt visuel, og selvom hans fortællinger ofte har massere punch i sig selv, tilføjes eksempelvis denne film utrolig meget gennem det æstetiske. Symbolikken bakkes op af billedsiden igennem nogle af og til enormt lange takes, der blandt andet eksemplificeres i indledningens langsomme etablering af karaktererne, i en opsætning der nærmest er stillestående, men alligevel konstant udvides. Netop denne etablering genbruges meget bevidst senere hen, til at fremvise et andet sæt karakterer, i det samme lys, og igen understrege at situationen nu er vendt på hovedet, og at de "gode" er blevet "onde" og omvendt. Legen imellem billede og lyd er også noget Kubrick er berømt for, og også i "A Clockwork Orange", er brugen af musik ganske brilliant. Hvad der i en scene benyttes til at skabe humor når Alex morer sig med to unge kvinder i hurtig gengivelse, er i næste nu med til at skabe den dystopiske og særprægede stemning, som filmen nok mest huskes for. Walter Carlos, som senere (efter en kønskifteoperation) under navnet Wendy Carlos skulle skabe soundtracks til film som "Tron", giver sit spind på nogle klassiske kompositioner, såvel som tilføjer nogle af sine egne.
"A Clockwork Orange" er min favorit blandt de af Kubricks film jeg har fået set. Hvad der bliver ved at fascinere mig er særligt den visuelle side og Malcolm McDowells fremragende præstation i hovedrollen. Derudover er det allerede soundtrack i mine øjne absolut formidabelt, hvilket er med til at give denne fortælling om magtmisbrug og korruption en velfortjent plads i filmhistorien.
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
#895 MOVIE1000 12 år siden
hvad har du ellers set af Kubrick??
#896 Collateral 12 år siden
Hm. Jeg har set en del af hans film, nogle trænger dog nok til gensyn (da min smag ikke var så specielt veludviklet da jeg først så dem.) Lolita, Spartacus, Full Metal Jacket og Barry Lyndon er de af hans mest kendte jeg har til gode.
#897 MMB 12 år siden
#898 MOVIE1000 12 år siden
#899 Collateral 12 år siden
Har dog fået Kubrick boksen fornylig, så jeg skal have genset de fleste af filmene herfra.
#900 Kruse 12 år siden