Jeg har rykket lidt rundt i top 60, hvilket man kan se her.
Ændringerne er hovedsageligt at jeg har rykket Pulp Fiction en del pladser længere ned (efter længere overvejelse), det samme gælder de to Batman film som er røget fra plads 48 - 49 til 68 - 69. I øvrigt forsvinder "Sleepy Hollow" fra listen og erstattes af en anden titel, som bliver afsløret senere hen.
Ændringerne er dels sket fordi jeg har fået set masser af film siden jeg først lavede listen, og fordi den oprindelige listes rækkefølge indledningsvist ikke var sååå gennemtænkt. Des mere jeg små retter, des tættere er jeg dog på at finde listen repræsentativ. Der kommer nok flere smårettelser, og jeg har også to film jeg har besvær med at få plads til, så følg med inde på bloggen. Derudover er næste placering undervejs (ikke skrevet endnu godt nok, men overvejelserne omkring filmen er i gang.)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
14. The Great Dictator af Charlie Chaplin: Selvom virkeligheden har fået et lille twist i Charlie Chaplins "The Great Dictator", har fortællingen om den jødiske barber (spillet af Chaplin selv) masser af klare referencer til den verdenskrig der hærgede i 1940. Chaplin spiller både barber og diktator, og de to forveksles sågar undervejs, hvilket leder til en af de fineste momenter i filmhistorien.
Selvom jeg holder utrolig meget af "Modern Times", var nærværende film alligevel den første af Chaplins film jeg så, og muligvis derfor også den jeg holder allermest af. Fortællingen får i denne omgang en ekstra dimension tilføjet i form af den meget konkrete parallel der er imellem filmen og den meget virkelige situation USA stod i ved filmens udgivelse i 1940. Chaplin er i den grad ude på at provokere med denne film, og formår både at fremvise de grinagtige sider af hans barnligt hysteriske diktatorfigur (en åbenlys reference til Hitler), formår Chaplin på samme tid at gøre grin med, og vise sin frygt for det verdenssyn en sådan mand må besidde. Alt sammen er det fremvist i den nu legendariske sekvens, hvor diktatoren benytter en bold formet som jordkloden, til at fremføre en form for dans. Denne sekvens er en af filmens højdepunkter, og indfanger med på knapt 3 minutter en af filmens delpointer. Endvidere samles her også alle sider af Chaplins talent: Den fysiske komik kombineres med den poesi og kant der fortsat gør andre af Chaplins film som "The Kid" og tidligere anmeldte "Modern Times" så fremragende. Sekvensen er med andre ord mesterlig. Det samme kan siges for filmen som helhed, der kun enkelte gange trækker slapstickmomenterne for langt (eksempelvis i scenen ved togstationen) og i øvrigt gør op for dette med mængdevis af stærke momenter der udover den nævnte sekvens, tæller en slåskamp med en anden statsleder.
Chaplin er som altid dygtig både foran og bag kameraet, hvor alle de rigtige beslutninger træffes, og udførslen er eminent. Paulette Goddard fra "Modern Times" vender tilbage her, og bibringer atter filmen en fantastisk uskyldighed iblandet stædig hårdhed. Allesammen kvaliteter, som hendes karakter også besad i "Modern Times", men om muligt bliver endnu tydeligere her. Det er ikke nogen hemmelighed at Chaplin og Goddard på daværende tidspunkt var et par, hvilket året før i øvrigt var en af årsagerne til at Goddard ikke fik hovedrollen i "Gone With the Wind", til trods for at hun ellers var en af frontløberne til rollen som Scarlett, som Vivien Leigh endte med at udfylde. Hvorom alting er gnisten de to (Chaplin og Goddard) imellem i allerhøjeste grad til stede, og er endnu en af filmens mange styrkesider. Særligt cementeres det på den humoristiske front i scenerne hvor Goddard først introduceres (som stegepandesvingende furie). På den mere romantiske side er det særligt scenerne der tager sted på et tag der overskuer hele byen, deriblandt semi-naziernes ødelæggelser, der står stærkest tilbage i min hukommelse.
Jeg er ikke overbevidst om hvorvidt følgende skal betragtes som en spoiler, men jeg skal forsøge at formulere mig så vagt om det plotmæssige så muligt. Det er imidlertid nødvendigt at nævne den afsluttende sekvens, hvori der holdes en tale. Afsløre må jeg også at dette er første gang Chaplin siger noget sammenhængende på det store lærrede, og hvilken tale det er. For at være helt ærlig slår denne scene aldrig fejl, og er også en af hovedårsagerne til at filmen ender så højt på listen. For første gang udtrykker en af filmhistoriens legendariske morsomme mænd sig verbalt, og hvad der er ironisk samt enormt rørende, er at emnerne han kredser om er så stærkt indkapslet, så præcist udpeget og pillet fra hinanden, at man nødvendigvis må blive revet med. Jeg husker tydeligt første gang jeg så filmen, og hvor meget denne afslutning kom bag på mig. Jeg anede intet om Chaplins øvrige historie, eller at han senere skulle blive smidt ud af USA for nogle af de holdninger han i princippet udtrykker her. Nogle vil sikkert kalde formuleringerne og overvejelserne for naive, men at de gang på gang rammer lige midt i hjertekulen på denne seer, gør at jeg må konkludere at der vitterligt må være sandheder skjult i ordene. Nøjagtigt ligesom der var sandheder skjult i Chaplins ligeledes smukke afslutning på "Modern Times", hvor bidder af sangen "Smile" inkluderes.
Det er formentlig ikke svært at fornemme at denne film er en af dem på listen jeg har glædet mig til at afsløre. Ikke alene åbnede den mine øjne for en anden type film, men den var også med til at afsløre Chaplins geni og taler til stadighed til mig når jeg genser den.
"We are coming out of the darkness into the light! We are coming into a new world; a kindlier world, where men will rise above their hate, their greed, and brutality."
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Uha, både filmen og Chaplin selv har altid haft en stor plads i mit hjerte! Og alligevel har jeg ikke set nogen af hans film siden mine barndom og teenageårene! Det er jo en skandale!!
Men eftersom jeg har en lyslevende erindring om mange af de berømte komiske scener i 'The Great Dictator', er der ingen tvivl om, at den står til mindst 5/6 hos mig. Det er filmkunst, der har sat sig fast på nethinden, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg har tidligere udtalt, at jeg idag ikke vil kunne grine ligeså meget af Chaplins film som jeg gjorde, da jeg var barn - det må komme an på en prøve. Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at der vil komme et stort, bredt smil og lejlighedsvis klukken fra min side. Og desuden indeholder hans film også andre kvaliteter. Alene den omstændighed, at han selv udførte sine stunts, er jo imponerende. Og stemningen i filmene, musikken, måden de er lavet på, de herligt overdrevne skurke og ikke mindst den originale vagabond-figur med hatten, stokken, de slidte støvler og det støvede jakkesæt er jo alle pengene værd. ... Faktisk kan jeg grine bare ved tanken om parodierne på Hitler og Mussolini (omskrevet til Hynkel og Napaloni), samt den fulde millionær i en anden af hans film, 'Modern Times'. :-D
Jeg skal helt afgjort have mig en Chaplin-kavalkade inden længe og have gjort min holdning op til de enkelte film. ... Og så er det spændende om nogen af dem ryger ind på min Top 200.
Uha, både filmen og Chaplin selv har altid haft en stor plads i mit hjerte! Og alligevel har jeg ikke set nogen af hans film siden mine barndom og teenageårene! Det er jo en skandale!!
Men eftersom jeg har en lyslevende erindring om mange af de berømte komiske scener i 'The Great Dictator', er der ingen tvivl om, at den står til mindst 5/6 hos mig. Det er filmkunst, der har sat sig fast på nethinden, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg har tidligere udtalt, at jeg idag ikke vil kunne grine ligeså meget af Chaplins film som jeg gjorde, da jeg var barn - det må komme an på en prøve. Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at der vil komme et stort, bredt smil og lejlighedsvis klukken fra min side. Og desuden indeholder hans film også andre kvaliteter. Alene den omstændighed, at han selv udførte sine stunts, er jo imponerende. Og stemningen i filmene, musikken, måden de er lavet på, de herligt overdrevne skurke og ikke mindst den originale vagabond-figur med hatten, stokken, de slidte støvler og det støvede jakkesæt er jo alle pengene værd. ... Faktisk kan jeg grine bare ved tanken om parodierne på Hitler og Mussolini (omskrevet til Hynkel og Napaloni), samt den fulde millionær i en anden af hans film, 'Modern Times'. :-D
Jeg skal helt afgjort have mig en Chaplin-kavalkade inden længe og have gjort min holdning op til de enkelte film. ... Og så er det spændende om nogen af dem ryger ind på min Top 200.
Mange tak for anbefalingen! :-)
Først og fremmest er jeg virkelig glad for evt. at have medvirket til at genskabe din lyst til at få genset nogle af Chaplins film. Derefter er jeg nødt til at sige at den fulde millionær så vidt jeg husker er fra "City Lights", ikke "Modern Times". Derudover skraldgriner jeg heller ikke af så mange momenter i filmene, men nyder dem lige så meget for de øvrige elementer jeg har nævnt, og nyder det jeg i anmeldelsen kalder poesien i visse af de visuelle jokes. Her mener jeg eksempelvis scenen med globen og sekvensen hvor Chaplin i "Modern Times" står på rulleskøjter i et tomt butikscenter (eller hvad det sted nu skal kaldes). Derudover synes jeg, som du, at stemningen er fornøjelig og virkelig indfanger sin seer, med sin enorme charme, og dét er en af de mange ting jeg opfatter som værende filmmagi.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Et helt igennem fremragende valg til din liste, som jeg kun kan bifalde. :)
"The Great Dictator" hører afgjort med til Charles Chaplins bedste film og du får som altid, på en meget detaljeret og medrivende måde, beskrevet hans fornemme sans for at blande det humoristiske med det seriøse.
Igen som i "Modern Times", (hvilket du også helt rigtigt beskriver), sker processen her i en lang perlerække af mesterligt timede overgange, der i deres poetiske sammensmeltning fornemt eliminerer en hver form for belærende tone uden at fjerne substansens i filmens markante og slagkraftige anti-krigs budskaber, hvilket Chaplin elegant får formidlet rundt om de tre højdepunkter ; dansen med globusen, samt de to diametrale scener i form af hhv. Hynkel og barberens taler, som sender tilskueren hele vejen rundt i følelsesregistret og samtidig understreger hvor sublim en filmmager Chaplin var.
Tak for endnu en super anmeldelse! :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#881 Collateral 12 år siden
#882 Collateral 12 år siden
Ændringerne er hovedsageligt at jeg har rykket Pulp Fiction en del pladser længere ned (efter længere overvejelse), det samme gælder de to Batman film som er røget fra plads 48 - 49 til 68 - 69. I øvrigt forsvinder "Sleepy Hollow" fra listen og erstattes af en anden titel, som bliver afsløret senere hen.
Ændringerne er dels sket fordi jeg har fået set masser af film siden jeg først lavede listen, og fordi den oprindelige listes rækkefølge indledningsvist ikke var sååå gennemtænkt. Des mere jeg små retter, des tættere er jeg dog på at finde listen repræsentativ. Der kommer nok flere smårettelser, og jeg har også to film jeg har besvær med at få plads til, så følg med inde på bloggen. Derudover er næste placering undervejs (ikke skrevet endnu godt nok, men overvejelserne omkring filmen er i gang.)
#883 Collateral 12 år siden
Selvom virkeligheden har fået et lille twist i Charlie Chaplins "The Great Dictator", har fortællingen om den jødiske barber (spillet af Chaplin selv) masser af klare referencer til den verdenskrig der hærgede i 1940. Chaplin spiller både barber og diktator, og de to forveksles sågar undervejs, hvilket leder til en af de fineste momenter i filmhistorien.
Selvom jeg holder utrolig meget af "Modern Times", var nærværende film alligevel den første af Chaplins film jeg så, og muligvis derfor også den jeg holder allermest af. Fortællingen får i denne omgang en ekstra dimension tilføjet i form af den meget konkrete parallel der er imellem filmen og den meget virkelige situation USA stod i ved filmens udgivelse i 1940. Chaplin er i den grad ude på at provokere med denne film, og formår både at fremvise de grinagtige sider af hans barnligt hysteriske diktatorfigur (en åbenlys reference til Hitler), formår Chaplin på samme tid at gøre grin med, og vise sin frygt for det verdenssyn en sådan mand må besidde. Alt sammen er det fremvist i den nu legendariske sekvens, hvor diktatoren benytter en bold formet som jordkloden, til at fremføre en form for dans. Denne sekvens er en af filmens højdepunkter, og indfanger med på knapt 3 minutter en af filmens delpointer. Endvidere samles her også alle sider af Chaplins talent: Den fysiske komik kombineres med den poesi og kant der fortsat gør andre af Chaplins film som "The Kid" og tidligere anmeldte "Modern Times" så fremragende. Sekvensen er med andre ord mesterlig. Det samme kan siges for filmen som helhed, der kun enkelte gange trækker slapstickmomenterne for langt (eksempelvis i scenen ved togstationen) og i øvrigt gør op for dette med mængdevis af stærke momenter der udover den nævnte sekvens, tæller en slåskamp med en anden statsleder.
Chaplin er som altid dygtig både foran og bag kameraet, hvor alle de rigtige beslutninger træffes, og udførslen er eminent. Paulette Goddard fra "Modern Times" vender tilbage her, og bibringer atter filmen en fantastisk uskyldighed iblandet stædig hårdhed. Allesammen kvaliteter, som hendes karakter også besad i "Modern Times", men om muligt bliver endnu tydeligere her. Det er ikke nogen hemmelighed at Chaplin og Goddard på daværende tidspunkt var et par, hvilket året før i øvrigt var en af årsagerne til at Goddard ikke fik hovedrollen i "Gone With the Wind", til trods for at hun ellers var en af frontløberne til rollen som Scarlett, som Vivien Leigh endte med at udfylde. Hvorom alting er gnisten de to (Chaplin og Goddard) imellem i allerhøjeste grad til stede, og er endnu en af filmens mange styrkesider. Særligt cementeres det på den humoristiske front i scenerne hvor Goddard først introduceres (som stegepandesvingende furie). På den mere romantiske side er det særligt scenerne der tager sted på et tag der overskuer hele byen, deriblandt semi-naziernes ødelæggelser, der står stærkest tilbage i min hukommelse.
Jeg er ikke overbevidst om hvorvidt følgende skal betragtes som en spoiler, men jeg skal forsøge at formulere mig så vagt om det plotmæssige så muligt. Det er imidlertid nødvendigt at nævne den afsluttende sekvens, hvori der holdes en tale. Afsløre må jeg også at dette er første gang Chaplin siger noget sammenhængende på det store lærrede, og hvilken tale det er. For at være helt ærlig slår denne scene aldrig fejl, og er også en af hovedårsagerne til at filmen ender så højt på listen. For første gang udtrykker en af filmhistoriens legendariske morsomme mænd sig verbalt, og hvad der er ironisk samt enormt rørende, er at emnerne han kredser om er så stærkt indkapslet, så præcist udpeget og pillet fra hinanden, at man nødvendigvis må blive revet med. Jeg husker tydeligt første gang jeg så filmen, og hvor meget denne afslutning kom bag på mig. Jeg anede intet om Chaplins øvrige historie, eller at han senere skulle blive smidt ud af USA for nogle af de holdninger han i princippet udtrykker her. Nogle vil sikkert kalde formuleringerne og overvejelserne for naive, men at de gang på gang rammer lige midt i hjertekulen på denne seer, gør at jeg må konkludere at der vitterligt må være sandheder skjult i ordene. Nøjagtigt ligesom der var sandheder skjult i Chaplins ligeledes smukke afslutning på "Modern Times", hvor bidder af sangen "Smile" inkluderes.
Det er formentlig ikke svært at fornemme at denne film er en af dem på listen jeg har glædet mig til at afsløre. Ikke alene åbnede den mine øjne for en anden type film, men den var også med til at afsløre Chaplins geni og taler til stadighed til mig når jeg genser den.
"We are coming out of the darkness into the light! We are coming into a new world; a kindlier world, where men will rise above their hate, their greed, and brutality."
Som altid kan det ovenstående og tidligere indlæg også læses på min blog, hvor det ligeledes er muligt at danne sig et overblik over den foreløbige liste.
#884 BN 12 år siden
Uha, både filmen og Chaplin selv har altid haft en stor plads i mit hjerte! Og alligevel har jeg ikke set nogen af hans film siden mine barndom og teenageårene! Det er jo en skandale!!
Men eftersom jeg har en lyslevende erindring om mange af de berømte komiske scener i 'The Great Dictator', er der ingen tvivl om, at den står til mindst 5/6 hos mig. Det er filmkunst, der har sat sig fast på nethinden, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg har tidligere udtalt, at jeg idag ikke vil kunne grine ligeså meget af Chaplins film som jeg gjorde, da jeg var barn - det må komme an på en prøve. Faktisk er jeg ikke i tvivl om, at der vil komme et stort, bredt smil og lejlighedsvis klukken fra min side. Og desuden indeholder hans film også andre kvaliteter. Alene den omstændighed, at han selv udførte sine stunts, er jo imponerende. Og stemningen i filmene, musikken, måden de er lavet på, de herligt overdrevne skurke og ikke mindst den originale vagabond-figur med hatten, stokken, de slidte støvler og det støvede jakkesæt er jo alle pengene værd. ... Faktisk kan jeg grine bare ved tanken om parodierne på Hitler og Mussolini (omskrevet til Hynkel og Napaloni), samt den fulde millionær i en anden af hans film, 'Modern Times'. :-D
Jeg skal helt afgjort have mig en Chaplin-kavalkade inden længe og have gjort min holdning op til de enkelte film. ... Og så er det spændende om nogen af dem ryger ind på min Top 200.
Mange tak for anbefalingen! :-)
#885 Lord Beef Jerky 12 år siden
#886 Collateral 12 år siden
Først og fremmest er jeg virkelig glad for evt. at have medvirket til at genskabe din lyst til at få genset nogle af Chaplins film. Derefter er jeg nødt til at sige at den fulde millionær så vidt jeg husker er fra "City Lights", ikke "Modern Times". Derudover skraldgriner jeg heller ikke af så mange momenter i filmene, men nyder dem lige så meget for de øvrige elementer jeg har nævnt, og nyder det jeg i anmeldelsen kalder poesien i visse af de visuelle jokes. Her mener jeg eksempelvis scenen med globen og sekvensen hvor Chaplin i "Modern Times" står på rulleskøjter i et tomt butikscenter (eller hvad det sted nu skal kaldes). Derudover synes jeg, som du, at stemningen er fornøjelig og virkelig indfanger sin seer, med sin enorme charme, og dét er en af de mange ting jeg opfatter som værende filmmagi.
#887 NightHawk 12 år siden
14. The Great Dictator :
Et helt igennem fremragende valg til din liste, som jeg kun kan bifalde. :)
"The Great Dictator" hører afgjort med til Charles Chaplins bedste film og du får som altid, på en meget detaljeret og medrivende måde, beskrevet hans fornemme sans for at blande det humoristiske med det seriøse.
Igen som i "Modern Times", (hvilket du også helt rigtigt beskriver), sker processen her i en lang perlerække af mesterligt timede overgange, der i deres poetiske sammensmeltning fornemt eliminerer en hver form for belærende tone uden at fjerne substansens i filmens markante og slagkraftige anti-krigs budskaber, hvilket Chaplin elegant får formidlet rundt om de tre højdepunkter ; dansen med globusen, samt de to diametrale scener i form af hhv. Hynkel og barberens taler, som sender tilskueren hele vejen rundt i følelsesregistret og samtidig understreger hvor sublim en filmmager Chaplin var.
Tak for endnu en super anmeldelse! :)
#888 Collateral 12 år siden
#889 Collateral 12 år siden
#890 Kiksmann 12 år siden
Det er jo en fantastisk film, og af alle de film som Chaplin har lavet, er det her min personlige favorit.