Fantastisk anmeldelse! Jeg deler din kærlighed for filmen og dens to forgængere, som vil befinde sig i top fem ved mig (hvis de alle tre betragtes som en). Jeg har dog aldrig synes slutningen har været for lang.
Du nævner Bernard Hill som Theoden, men jeg tillader mig lige, at tilføje lidt til ham. Særligt tænker jeg på optagten til Rohans store ridt på Pelennor Fields, hvor Theoden gør sine ryttere klar. Aldrig har jeg oplevet så simpel og stadig så effektiv powertalk. Og så er den virkelig rørende.
Sikke meget lyst jeg har fået, til at se samtlige tre film igen, på grund af den her anmeldelse. :) Godt jeg har fri hele dagen i morgen! :D
"My first girlfriend turned into the moon." "That's rough, buddy."
Fantastisk anmeldelse! Jeg deler din kærlighed for filmen og dens to forgængere, som vil befinde sig i top fem ved mig (hvis de alle tre betragtes som en). Jeg har dog aldrig synes slutningen har været for lang.
Du nævner Bernard Hill som Theoden, men jeg tillader mig lige, at tilføje lidt til ham. Særligt tænker jeg på optagten til Rohans store ridt på Pelennor Fields, hvor Theoden gør sine ryttere klar. Aldrig har jeg oplevet så simpel og stadig så effektiv powertalk. Og så er den virkelig rørende.
Sikke meget lyst jeg har fået, til at se samtlige tre film igen, på grund af den her anmeldelse. :) Godt jeg har fri hele dagen i morgen! :D
Helt enig i din tilføjelse! Bliver også altid rørt på det punkt du nævner.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
11. The Lord of the Rings: Return of the King Extended af Peter Jackson
Uha, dér rammer du jo dybt ned i mit filmhjerte! Det er næppe nogen hemmelighed, at denne film også ligger meget højt på min egen topliste ... HVOR højt skal jeg ikke røbe her på dette sted.
Det er en rigtigt god og inspirerende anmeldelse, du har skrevet. Og jeg er enig med dig i praktisk taget alt, lige pånær én eneste ting, "sengescene[n]", som jeg netop synes glimrer ved, at den dropper alle mulige ord og forklaringer mellem Gandalf og Frodo, og bare lader dem alle dele et fredfyldt og glædeligt øjeblik.
Collateral (939) skrev:
Da tredje kapitel endelig landede så jeg den ikke bare én, men to gange i biffen (og jeg var halvvejs på vej til tredje omgang). Noget som på det tidspunkt var helt vildt for mig. Den overvældelse biografversionen af denne film tilbød mig, og den enorme indlevelse jeg havde i rejsen, og i karakterernes skæbner, gjorde at det til dags dato er en af de allerstærkeste biografoplevelser jeg har haft.
Det er interessant at læse, for jeg gjorde selv nøjagtigt det samme: så filmen flere gange samme dag. For at undgå at skrive noget, jeg HAR skrevet én gang før, vil jeg nøjes med dette link: http://filmz.dk/forum/tagwall/aftener-i-paradis-fi...
Jeg vil altid forbinde 'Return of the King' med en skillevej i mit liv. For lige at citere en væsentlig passage fra linket:
"den skæbnetunge, følelsesladede stemning i 'The Return of the King' ....., ja, det at hovedpersonerne i filmen stod overfor et afgørende vendepunkt i deres liv (med dertil hørende vigtige beslutninger) virkede umådelig stærkt på mig. ja, det føltes altsammen næsten føltes symbolsk/allegorisk, set med MINE øjne."
Jeg har aldrig haft en stærkere filmoplevelse end den jeg fik med 'The Return of the King'. Jeg mindes Tolkiens egne ord (i forordet til bøgerne) om anvendelighed - det at kunne anvende noget fra hans fortælling på éns eget liv, eller at kunne drage associationer hertil (på et rent menneskeligt og følelsesmæssigt plan). Peter Jackson har i sandhed skabt et mesterligt og utroligt velfungerende filmisk værk, som jeg kun kan give 10/10 på karakterskalaen.
Kan godt huske at have læst din fortælling i den tråd du linker til, og jeg tror faktisk det lidt var den der fik mig til at tage en lidt mere personlig tilgang i denne anmeldelse. Så tak for det :) Og "sengescenen", som jeg nu kalder den for, for ikke at spoile, ødelægger ingenlunde filmen for mig, jeg synes bare den er alt for meget.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Det er en rigtig god film, men den ville sikkert ikke engang snige sig ind på min top 100. Fellowship er klart den bedste i den trilogi i mine øjne, og langt mere helstøbt i sin fortælling og sit følelsesmæssige engagement. Mange klandrer ROTK for at være for sentimental, hvilket jeg delvist er enig med dem i, men derimod er jeg helt tosset med den lange epilog, der er et modigt valg fra Jacksons side, da mainstream-publikummet helst ser en film slutte hurtigt af efter sit klimaks.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Det er en rigtig god film, men den ville sikkert ikke engang snige sig ind på min top 100. Fellowship er klart den bedste i den trilogi i mine øjne, og langt mere helstøbt i sin fortælling og sit følelsesmæssige engagement. Mange klandrer ROTK for at være for sentimental, hvilket jeg delvist er enig med dem i, men derimod er jeg helt tosset med den lange epilog, der er et modigt valg fra Jacksons side, da mainstream-publikummet helst ser en film slutte hurtigt af efter sit klimaks.
Hvor er det så du mener sentimentaliteten sniger sig ind? For det eneste punkt jeg, som sagt, ser som over-the-top pathos er sengescenen.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#946 Nu er hele serien ganske sentimental i forvejen, men scenerne mellem Sam og Frodo grænser sig til det komiske i denne omgang, og epilogen er da også ganske sentimental, selvom det i dette tilfælde ikke gør mig det store. Men det er lang tid siden jeg har set disse film, så eksempler er svære at nævne lige nu.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
#946 Nu er hele serien ganske sentimental i forvejen, men scenerne mellem Sam og Frodo grænser sig til det komiske i denne omgang, og epilogen er da også ganske sentimental, selvom det i dette tilfælde ikke gør mig det store. Men det er lang tid siden jeg har set disse film, så eksempler er svære at nævne lige nu.
Det du nævner forklarer fint det jeg ledte efter. Men jeg har det helt helt anderledes.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
11. The Lord of the Rings: Return of the King Extended af Peter Jackson
Mens Mordors mørke breder sig, afsløres Aragorns skæbne: Han er den arving, der skal redde verden fra den altfortærende ondskab. Aragorn får støtte fra Gandalf, der på mirakuløs vis er tilbage, mere kampberedt end nogensinde. Merry og Pippin får - på hver deres måde - lov at vise sig som ægte helte. Sam er sendt bort af Frodo, der stoler mere på Smeagol, men Sam vender om, kun for at finde sin herre i ubehageligt selskab med kæmpeedderkoppen Shelob.
Det er et eller andet sted det nemme valg at tage denne tredje ombæring. Det er her de to foregående films opbygning afvikles, og at både action, karaktererne og universet strækkes til dets absolut yderst. Filmen er imidlertid ikke på listen fordi den er noget nemt valg, men snarere fordi alle de tidligere nævnte elementer engagerede mig i en grad som få andre fantasyfilm har formået det, og det er også årsagen til filmen nok altid vil have en plads ret højt på denne liste.
Rigtig god anmeldelse du har skrevet, hvor jeg synes det er rart til en afveksling, (fra de mange andre anmeldelser, der har været lavet af både "Return of The King" og hele trilogien), at få en personlig vinkel, hvor man som læser dermed følger din rejse ind i Peter Jackson og Tolkiens storslåede univers. Det gør bestemt indtryk, når du beskriver tingene på denne måde. Hvad selve vurderingen af filmen angår, er jeg stort set enig med de ting Lord Beef Jerkey har skrevet, bl.a. i forhold til den måde hvorpå det sentimentale bliver formidlet på, hvilket jeg også synes har en tendes til at kamme over og blive for meget af det gode. Mht. epilogen som der snakkes om, så synes jeg så modsat LBJ, at Peter Jackson ganske enkelt dvæler lidt for meget hist og pist, og for mit vedkommende bliver filmen til sidst dermed en kende langtrukken at se på. Jeg vil lige sige, at det er lang tid siden, at jeg har set filmene, men dette er det indtryk, som ligger og rumler i hukommelsen.
Men der er bestemt også masser af gode ting ved trilogiens afslutning ; bl.a. Viggo Mortensens præstation/karakterudvikling, duellen mod kæmpeedderkoppen Shelob, og så selvfølgelig det sidste store slag, som er episk underholdning når det er allerbedst."Return of The King" er, når alt vejes op imod hinanden, dog den i trilogien som jeg synes mindst om. Den af de tre film jeg faktisk bedst kan lide, er "The Two Towers", som jeg finder mere i min smag grundet sin, som jeg husker det, mere gennemgående dystre tone. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
11. The Lord of the Rings: Return of the King Extended af Peter Jackson
Mens Mordors mørke breder sig, afsløres Aragorns skæbne: Han er den arving, der skal redde verden fra den altfortærende ondskab. Aragorn får støtte fra Gandalf, der på mirakuløs vis er tilbage, mere kampberedt end nogensinde. Merry og Pippin får - på hver deres måde - lov at vise sig som ægte helte. Sam er sendt bort af Frodo, der stoler mere på Smeagol, men Sam vender om, kun for at finde sin herre i ubehageligt selskab med kæmpeedderkoppen Shelob.
Det er et eller andet sted det nemme valg at tage denne tredje ombæring. Det er her de to foregående films opbygning afvikles, og at både action, karaktererne og universet strækkes til dets absolut yderst. Filmen er imidlertid ikke på listen fordi den er noget nemt valg, men snarere fordi alle de tidligere nævnte elementer engagerede mig i en grad som få andre fantasyfilm har formået det, og det er også årsagen til filmen nok altid vil have en plads ret højt på denne liste.
Rigtig god anmeldelse du har skrevet, hvor jeg synes det er rart til en afveksling, (fra de mange andre anmeldelser, der har været lavet af både "Return of The King" og hele trilogien), at få en personlig vinkel, hvor man som læser dermed følger din rejse ind i Peter Jackson og Tolkiens storslåede univers. Det gør bestemt indtryk, når du beskriver tingene på denne måde. Hvad selve vurderingen af filmen angår, er jeg stort set enig med de ting Lord Beef Jerkey har skrevet, bl.a. i forhold til den måde hvorpå det sentimentale bliver formidlet på, hvilket jeg også synes har en tendes til at kamme over og blive for meget af det gode. Mht. epilogen som der snakkes om, så synes jeg så modsat LBJ, at Peter Jackson ganske enkelt dvæler lidt for meget hist og pist, og for mit vedkommende bliver filmen til sidst dermed en kende langtrukken at se på. Jeg vil lige sige, at det er lang tid siden, at jeg har set filmene, men dette er det indtryk, som ligger og rumler i hukommelsen.
Men der er bestemt også masser af gode ting ved trilogiens afslutning ; bl.a. Viggo Mortensens præstation/karakterudvikling, duellen mod kæmpeedderkoppen Shelob, og så selvfølgelig det sidste store slag, som er episk underholdning når det er allerbedst."Return of The King" er, når alt vejes op imod hinanden, dog den i trilogien som jeg synes mindst om. Den af de tre film jeg faktisk bedst kan lide, er "The Two Towers", som jeg finder mere i min smag grundet sin, som jeg husker det, mere gennemgående dystre tone. :)
Oprindeligt havde jeg bare skrevet hele trilogien på den placering, men lod mig fortælle at det lidt var den nemme udvej. Så jeg besluttede mig for at vælge en, og når det så går til "ROTK" er det formentlig mest af de nostalgiske årsager jeg beskriver. I bund og grund ser jeg ikke filmene og vejer dem individuelt, men holder utrolig meget af dem som helhed. Jeg synes ikke sentimentaliteten kammer over, men nu er jeg også et meget sentimentalt menneske, eller har i hvert fald en ret høj tolerance for dette - såfremt jeg er investeret i de øvrige elementer. At der skulle være ufrivilligt grinagtige øjeblikke (udover måske sengescenen) kan jeg slet ikke se :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#941 Neranders 12 år siden
Du nævner Bernard Hill som Theoden, men jeg tillader mig lige, at tilføje lidt til ham. Særligt tænker jeg på optagten til Rohans store ridt på Pelennor Fields, hvor Theoden gør sine ryttere klar. Aldrig har jeg oplevet så simpel og stadig så effektiv powertalk. Og så er den virkelig rørende.
Sikke meget lyst jeg har fået, til at se samtlige tre film igen, på grund af den her anmeldelse. :) Godt jeg har fri hele dagen i morgen! :D
"That's rough, buddy."
#942 Collateral 12 år siden
Helt enig i din tilføjelse! Bliver også altid rørt på det punkt du nævner.
#943 BN 12 år siden
Uha, dér rammer du jo dybt ned i mit filmhjerte! Det er næppe nogen hemmelighed, at denne film også ligger meget højt på min egen topliste ... HVOR højt skal jeg ikke røbe her på dette sted.
Det er en rigtigt god og inspirerende anmeldelse, du har skrevet. Og jeg er enig med dig i praktisk taget alt, lige pånær én eneste ting, "sengescene[n]", som jeg netop synes glimrer ved, at den dropper alle mulige ord og forklaringer mellem Gandalf og Frodo, og bare lader dem alle dele et fredfyldt og glædeligt øjeblik.
Det er interessant at læse, for jeg gjorde selv nøjagtigt det samme: så filmen flere gange samme dag. For at undgå at skrive noget, jeg HAR skrevet én gang før, vil jeg nøjes med dette link: http://filmz.dk/forum/tagwall/aftener-i-paradis-fi...
Jeg vil altid forbinde 'Return of the King' med en skillevej i mit liv. For lige at citere en væsentlig passage fra linket:
"den skæbnetunge, følelsesladede stemning i 'The Return of the King' ....., ja, det at hovedpersonerne i filmen stod overfor et afgørende vendepunkt i deres liv (med dertil hørende vigtige beslutninger) virkede umådelig stærkt på mig. ja, det føltes altsammen næsten føltes symbolsk/allegorisk, set med MINE øjne."
Jeg har aldrig haft en stærkere filmoplevelse end den jeg fik med 'The Return of the King'. Jeg mindes Tolkiens egne ord (i forordet til bøgerne) om anvendelighed - det at kunne anvende noget fra hans fortælling på éns eget liv, eller at kunne drage associationer hertil (på et rent menneskeligt og følelsesmæssigt plan). Peter Jackson har i sandhed skabt et mesterligt og utroligt velfungerende filmisk værk, som jeg kun kan give 10/10 på karakterskalaen.
#944 Collateral 12 år siden
#945 Lord Beef Jerky 12 år siden
#946 Collateral 12 år siden
Hvor er det så du mener sentimentaliteten sniger sig ind? For det eneste punkt jeg, som sagt, ser som over-the-top pathos er sengescenen.
#947 Lord Beef Jerky 12 år siden
#948 Collateral 12 år siden
Det du nævner forklarer fint det jeg ledte efter. Men jeg har det helt helt anderledes.
#949 NightHawk 12 år siden
Rigtig god anmeldelse du har skrevet, hvor jeg synes det er rart til en afveksling, (fra de mange andre anmeldelser, der har været lavet af både "Return of The King" og hele trilogien), at få en personlig vinkel, hvor man som læser dermed følger din rejse ind i Peter Jackson og Tolkiens storslåede univers. Det gør bestemt indtryk, når du beskriver tingene på denne måde. Hvad selve vurderingen af filmen angår, er jeg stort set enig med de ting Lord Beef Jerkey har skrevet, bl.a. i forhold til den måde hvorpå det sentimentale bliver formidlet på, hvilket jeg også synes har en tendes til at kamme over og blive for meget af det gode. Mht. epilogen som der snakkes om, så synes jeg så modsat LBJ, at Peter Jackson ganske enkelt dvæler lidt for meget hist og pist, og for mit vedkommende bliver filmen til sidst dermed en kende langtrukken at se på. Jeg vil lige sige, at det er lang tid siden, at jeg har set filmene, men dette er det indtryk, som ligger og rumler i hukommelsen.
Men der er bestemt også masser af gode ting ved trilogiens afslutning ; bl.a. Viggo Mortensens præstation/karakterudvikling, duellen mod kæmpeedderkoppen Shelob, og så selvfølgelig det sidste store slag, som er episk underholdning når det er allerbedst."Return of The King" er, når alt vejes op imod hinanden, dog den i trilogien som jeg synes mindst om. Den af de tre film jeg faktisk bedst kan lide, er "The Two Towers", som jeg finder mere i min smag grundet sin, som jeg husker det, mere gennemgående dystre tone. :)
#950 Collateral 12 år siden
Oprindeligt havde jeg bare skrevet hele trilogien på den placering, men lod mig fortælle at det lidt var den nemme udvej. Så jeg besluttede mig for at vælge en, og når det så går til "ROTK" er det formentlig mest af de nostalgiske årsager jeg beskriver. I bund og grund ser jeg ikke filmene og vejer dem individuelt, men holder utrolig meget af dem som helhed. Jeg synes ikke sentimentaliteten kammer over, men nu er jeg også et meget sentimentalt menneske, eller har i hvert fald en ret høj tolerance for dette - såfremt jeg er investeret i de øvrige elementer. At der skulle være ufrivilligt grinagtige øjeblikke (udover måske sengescenen) kan jeg slet ikke se :)