Selve den romantiske stemning i filmen/romancen mellem Edward og Kim synes jeg også er virkelig smuk og i høj grad en af de ting, der er med til at skabe den her helt unikke form for samlede filmmagi, som Tim Burton får skabt her. Det er denne scene, som også er en af mine yndlingsscener fra filmen, et mesterligt eksempel på. Den går lige i hjertet hver eneste gang jeg ser filmen.
Er enig med alt det du skriver - ovenstående segment i særdeleshed. Helt og aldeles enig! Der er en blanding af naivitet og styrke i både Edward og Kim, og det gør at de kan fungere på flere planer.
NightHawk (960) skrev:
Jeg kan derfor naturligvis kun give two thumbs up til dit fremragende valg til listens nr. 10. Og tak for rigtig god læsning. :)
Velbekomme :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg har skrevet lidt om The Artist inde på bloggen. Jeg vil forsøge at skrive om flere af de oscarkandidater jeg får set inden oscaraftenen, men kan ikke garantere hvor omfattende det bliver. Anmeldelsen af en anden oscarrelevant titel, nemlig War Horse, er i øvrigt stadig at finde derinde.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Jeg er på flere punkter enig i din anmeldelse og oplever ligeledes den alt for store fokus, der bliver lagt i 3D effekterne som et klart minus og irritationsmoment i forhold til store dele af 3'erens historie. Ja, handlingen og hele konceptet er uden tvivl utrolig simpelt, men som du også helt rigtig skriver, så er der alligevel tale om en markant forskel i kvalitet imellem de to første, (og bedste), film i serien og så den måde handlingen og opbygningen af suspense bliver eksekveret på, hvilket i store træk mislykkedes i Part III. Pga. denne konstante leflen for 3D effekterne finder filmen nemlig aldrig rigtig sin rytme og forbliver en, for at sige det mildt, meget ujævn film.
Men i momenter lykkedes det trods alt for Steve Miner at få skabt noget af samme effektive og kriblende ubehagelig stemning, som han fik skabt i part II. Her tænker jeg især på flashback scenerne, der beskriver traumet som filmens final girl, Chris, (en i mine øjne ganske velspillende Dane Kimbell), slæber rundt på, og filmens sidste scener der leder op til finalen, samt selve det endelige opgør mellem skønheden og det machete svingende udyr, hvilket alt sammen er med til at trække filmen op i niveau for mit vedkommende. Som sagt er jeg enig i at part III er svagere i forhold til part I & II, men vil give den en karakter højere grundet den solide afslutning. 4/6.
Og så vil jeg igen anbefale at få fat på denne bog, som er guld værd, hvis man har interesse for serien eller blot slasherfilm generelt. :)
Jeg er på flere punkter enig i din anmeldelse og oplever ligeledes den alt for store fokus, der bliver lagt i 3D effekterne som et klart minus og irritationsmoment i forhold til store dele af 3'erens historie. Ja, handlingen og hele konceptet er uden tvivl utrolig simpelt, men som du også helt rigtig skriver, så er der alligevel tale om en markant forskel i kvalitet imellem de to første, (og bedste), film i serien og så den måde handlingen og opbygningen af suspense bliver eksekveret på, hvilket i store træk mislykkedes i Part III. Pga. denne konstante leflen for 3D effekterne finder filmen nemlig aldrig rigtig sin rytme og forbliver en, for at sige det mildt, meget ujævn film.
Men i momenter lykkedes det trods alt for Steve Miner at få skabt noget af samme effektive og kriblende ubehagelig stemning, som han fik skabt i part II. Her tænker jeg især på flashback scenerne, der beskriver traumet som filmens final girl, Chris, (en i mine øjne ganske velspillende Dane Kimbell), slæber rundt på, og filmens sidste scener der leder op til finalen, samt selve det endelige opgør mellem skønheden og det machete svingende udyr, hvilket alt sammen er med til at trække filmen op i niveau for mit vedkommende. Som sagt er jeg enig i at part III er svagere i forhold til part I & II, men vil give den en karakter højere grundet den solide afslutning. 4/6.
Og så vil jeg igen anbefale at få fat på denne bog, som er guld værd, hvis man har interesse for serien eller blot slasherfilm generelt. :)
Er egentlig ikke uenig i dine argumenter for at give filmen 4/6, men vægter nok bare lidt anderledes. Når filmen, som du siger, fejler i sin opbygning, kan det medgivet ret fine pay-off simpelthen bare ikke engagere mig nær så voldsomt, som man kunne have håbet.
Har efterfølgende været i gang med at se de tre næste kapitler i serien, og hold da op hvor særligt 4 falder igennem. Det er sjovt hvordan mange af filmene egentlig har nogle gode ideer, men bare ikke følger dem til dørs. F.eks. er den lille drengs rolle i 4eren interessant, og særligt den udvikling karakteren tager i 5eren synes jeg godt om. Mindre positivt er det imidlertid at filmene selv ikke er særlig gode. Skuespillet tager et stort skridt i den forkerte retning, særligt på bikaraktererne, og det hele bliver en smule fjollet. 6eren hænger usandsynligt dårligt sammen med resten af serien, men er i modsætning til 4 og 5 i det mindste stærkt underholdende, og har også en Jason der rent faktisk formår at være uhyggelig tilbage. Så jeg kan sagtens se hvorfor man sætter højere pris på 3eren end de senere film, meeeen for at være helt ærlig var jeg faktisk mere underholdt i 6. Det var noget af en rant, men så lige filmene i går, så det er lige den korte version af min holdning til fortsættelserne.
Med hensyn til bogen er den på "save for later" inde på amazon, men har simpelthen ikke haft råd til at investere i den før jeg nåede til anmeldelsen :)
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Har efterfølgende været i gang med at se de tre næste kapitler i serien, og hold da op hvor særligt 4 falder igennem. Det er sjovt hvordan mange af filmene egentlig har nogle gode ideer, men bare ikke følger dem til dørs. F.eks. er den lille drengs rolle i 4eren interessant, og særligt den udvikling karakteren tager i 5eren synes jeg godt om. Mindre positivt er det imidlertid at filmene selv ikke er særlig gode. Skuespillet tager et stort skridt i den forkerte retning, særligt på bikaraktererne, og det hele bliver en smule fjollet. 6eren hænger usandsynligt dårligt sammen med resten af serien, men er i modsætning til 4 og 5 i det mindste stærkt underholdende, og har også en Jason der rent faktisk formår at være uhyggelig tilbage. Så jeg kan sagtens se hvorfor man sætter højere pris på 3eren end de senere film, meeeen for at være helt ærlig var jeg faktisk mere underholdt i 6. Det var noget af en rant, men så lige filmene i går, så det er lige den korte version af min holdning til fortsættelserne.
Jeg er fuldstændig enig i din beskrivelse af Part 4, 5 & 6. Part 4 er klart en af seriens værste og mest klodsede film med nogle af de værste skuespilspræstationer, jeg kan mindes at have set. Jeg har i øvrigt stadig mareridt over at have set Crispin Glovers horrible forsøg på noget, der skal forestille at være dans. :D Kun Corey Feldman som Tommy Jarvis slipper hæderligt fra 4'eren, og den form for nemesis rolle hans karakter indtager i serien overfor Jason, er også ret spændende at følge både her og senere i part 5 & 6. Mht. 5'eren tager jeg hatten af for, at der bliver forsøgt at tviste konceptet. Men du har helt ret i at udførelsen er ganske forfærdelig, og igen domineret af en stak håbløse præstationer, der i den grad trækker, hvad der i princippet kunne have været en god film i genren, helt ned og skrabe bunden.
6'eren synes jeg ligesom dig også er stærkt underholdende. Skuespillet her er jo også i en helt anden og langt bedre liga, hvilket også er med til at højne den samlede oplevelse. Tom McLoughlins instruktion er også langt mere overbevisende, og modsat sine forgængere så formår han at omsætte sine idéer til at få skabt en herlig omgang kulørt underholdning, der indeholder referencer fra alt til James Bond og Frankenstein. Synes generelt også at 6'eren visuelt har et meget flot og stilfuldt look over sig, og at effekterne, lidt overraskende måske for en sequel af den her kaliber, faktisk er ganske imponerede udført.
i 7'eren forsøges der igen med at udfordre konceptet, hvilket vil sige en blanding af "Friday The 13'th" og "Carrie". Igen ser idéen på papiret interessant ud, men filmen lider desværre af de samme skavanker, som var med til at ødelægge part 4 & 5. Dog er Kane Hodder som Jason rigtig god og ligeså er filmens heltinde med de overnaturlige evner, Tina Shepard, som bliver spillet af Lar Park-Lincoln, (Ja, det hedder hun! :D).
I 8'eren, (den sidste titel i "Friday the 13'th"), tager man for første gang Jason væk fra Crystal Lake og sender ham til Manhattan. Trods en lettere kikset finale, så hører denne faktisk også, i mine øjne, med til seriens bedre dele, så den skal du glæde dig til at se. :)
Collateral (968) skrev:
Med hensyn til bogen er den på "save for later" inde på amazon, men har simpelthen ikke haft råd til at investere i den før jeg nåede til anmeldelsen :)
Så har du helt sikkert noget at glæde dig til. Det er en meget detaljeret bog, som man fornemmer er skrevet med stor kærlighed til serien, men som stadigvæk bevarer fødderne på jorden og som indeholder en nuanceret dosis af kritik, som man måske ikke hver gang er enig i, men som alligevel er både interessant og fascinerende læsning. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Jeg er fuldstændig enig i din beskrivelse af Part 4, 5 & 6. Part 4 er klart en af seriens værste og mest klodsede film med nogle af de værste skuespilspræstationer, jeg kan mindes at have set. Jeg har i øvrigt stadig mareridt over at have set Crispin Glovers horrible forsøg på noget, der skal forestille at være dans. :D Kun Corey Feldman som Tommy Jarvis slipper hæderligt fra 4'eren, og den form for nemesis rolle hans karakter indtager i serien overfor Jason, er også ret spændende at følge både her og senere i part 5 & 6. Mht. 5'eren tager jeg hatten af for, at der bliver forsøgt at tviste konceptet. Men du har helt ret i at udførelsen er ganske forfærdelig, og igen domineret af en stak håbløse præstationer, der i den grad trækker, hvad der i princippet kunne have været en god film i genren, helt ned og skrabe bunden.
6'eren synes jeg ligesom dig også er stærkt underholdende. Skuespillet her er jo også i en helt anden og langt bedre liga, hvilket også er med til at højne den samlede oplevelse. Tom McLoughlins instruktion er også langt mere overbevisende, og modsat sine forgængere så formår han at omsætte sine idéer til at få skabt en herlig omgang kulørt underholdning, der indeholder referencer fra alt til James Bond og Frankenstein. Synes generelt også at 6'eren visuelt har et meget flot og stilfuldt look over sig, og at effekterne, lidt overraskende måske for en sequel af den her kaliber, faktisk er ganske imponerede udført.
4erens største problem er i mine øjne det dårlige skuespil du også selv nævner, og det faktum at den har en nærmest komplet mangel på atmosfære. Det var en anden ting der virkelig glædede mig ved del 6, som til trods for at den skider lidt på kontinuiteten filmene imellem, virkelig føles frisk, og både har humor, men også bringer det uhyggelige/dystre aspekt tilbage til serien. Se bare billedet hvor Jason langsomt bukker sig ned over den lille pige i sengen - det er virkelig effektivt!
5eren kunne i mine øjne have fungeret, og jeg synes egentlig plottet omkring Tommy Jarvis, der er blevet ret medtaget af hvad der skete i 4 er interessant. Hvad der i den film specifikt generer mig, er de endeløse mængder af random kills der skal klippes til. Vi møder det ene par efter det andet, som blot skal introduceres for at blive aflivet (jeg betragter ikke dette som at spoile, folk dør i slasherfilm :)). Ikke at det er filmens eneste problem, men det var et element der frustrede mig enormt.
Særligt fordi det ikke rigtig giver mening i forhold til slutningens afsløring af hvem morderen egentlig var i denne omgang.
-
På en helt anden note har jeg været i teatret i aften, og skamløs som jeg er (når det kommer til at promovere min blog) linker jeg her til min anmeldelse af "Edges".
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#961 Collateral 12 år siden
Er enig med alt det du skriver - ovenstående segment i særdeleshed. Helt og aldeles enig! Der er en blanding af naivitet og styrke i både Edward og Kim, og det gør at de kan fungere på flere planer.
Velbekomme :)
#962 Collateral 12 år siden
#963 Collateral 12 år siden
The Woman in Black
Skriver muligvis en anmeldelse af "The Descendants" inde på min egen blog lidt senere.
#964 Collateral 12 år siden
Mine tanker om The Descendants
#965 Collateral 12 år siden
Small Time Crooks
Hindenburg
#966 Collateral 12 år siden
Taylor Lautner: The Movie
Husk at det er muligt at få overblik over alle mine anmeldelser inde på den nye oversigt.
#967 NightHawk 12 år siden
Jeg er på flere punkter enig i din anmeldelse og oplever ligeledes den alt for store fokus, der bliver lagt i 3D effekterne som et klart minus og irritationsmoment i forhold til store dele af 3'erens historie. Ja, handlingen og hele konceptet er uden tvivl utrolig simpelt, men som du også helt rigtig skriver, så er der alligevel tale om en markant forskel i kvalitet imellem de to første, (og bedste), film i serien og så den måde handlingen og opbygningen af suspense bliver eksekveret på, hvilket i store træk mislykkedes i Part III. Pga. denne konstante leflen for 3D effekterne finder filmen nemlig aldrig rigtig sin rytme og forbliver en, for at sige det mildt, meget ujævn film.
Men i momenter lykkedes det trods alt for Steve Miner at få skabt noget af samme effektive og kriblende ubehagelig stemning, som han fik skabt i part II. Her tænker jeg især på flashback scenerne, der beskriver traumet som filmens final girl, Chris, (en i mine øjne ganske velspillende Dane Kimbell), slæber rundt på, og filmens sidste scener der leder op til finalen, samt selve det endelige opgør mellem skønheden og det machete svingende udyr, hvilket alt sammen er med til at trække filmen op i niveau for mit vedkommende. Som sagt er jeg enig i at part III er svagere i forhold til part I & II, men vil give den en karakter højere grundet den solide afslutning. 4/6.
Og så vil jeg igen anbefale at få fat på denne bog, som er guld værd, hvis man har interesse for serien eller blot slasherfilm generelt. :)
http://www.amazon.co.uk/Crystal-Lake-Memories-Comp...
#968 Collateral 12 år siden
Er egentlig ikke uenig i dine argumenter for at give filmen 4/6, men vægter nok bare lidt anderledes. Når filmen, som du siger, fejler i sin opbygning, kan det medgivet ret fine pay-off simpelthen bare ikke engagere mig nær så voldsomt, som man kunne have håbet.
Har efterfølgende været i gang med at se de tre næste kapitler i serien, og hold da op hvor særligt 4 falder igennem. Det er sjovt hvordan mange af filmene egentlig har nogle gode ideer, men bare ikke følger dem til dørs. F.eks. er den lille drengs rolle i 4eren interessant, og særligt den udvikling karakteren tager i 5eren synes jeg godt om. Mindre positivt er det imidlertid at filmene selv ikke er særlig gode. Skuespillet tager et stort skridt i den forkerte retning, særligt på bikaraktererne, og det hele bliver en smule fjollet. 6eren hænger usandsynligt dårligt sammen med resten af serien, men er i modsætning til 4 og 5 i det mindste stærkt underholdende, og har også en Jason der rent faktisk formår at være uhyggelig tilbage. Så jeg kan sagtens se hvorfor man sætter højere pris på 3eren end de senere film, meeeen for at være helt ærlig var jeg faktisk mere underholdt i 6. Det var noget af en rant, men så lige filmene i går, så det er lige den korte version af min holdning til fortsættelserne.
Med hensyn til bogen er den på "save for later" inde på amazon, men har simpelthen ikke haft råd til at investere i den før jeg nåede til anmeldelsen :)
#969 NightHawk 12 år siden
Jeg er fuldstændig enig i din beskrivelse af Part 4, 5 & 6. Part 4 er klart en af seriens værste og mest klodsede film med nogle af de værste skuespilspræstationer, jeg kan mindes at have set. Jeg har i øvrigt stadig mareridt over at have set Crispin Glovers horrible forsøg på noget, der skal forestille at være dans. :D Kun Corey Feldman som Tommy Jarvis slipper hæderligt fra 4'eren, og den form for nemesis rolle hans karakter indtager i serien overfor Jason, er også ret spændende at følge både her og senere i part 5 & 6. Mht. 5'eren tager jeg hatten af for, at der bliver forsøgt at tviste konceptet. Men du har helt ret i at udførelsen er ganske forfærdelig, og igen domineret af en stak håbløse præstationer, der i den grad trækker, hvad der i princippet kunne have været en god film i genren, helt ned og skrabe bunden.
6'eren synes jeg ligesom dig også er stærkt underholdende. Skuespillet her er jo også i en helt anden og langt bedre liga, hvilket også er med til at højne den samlede oplevelse. Tom McLoughlins instruktion er også langt mere overbevisende, og modsat sine forgængere så formår han at omsætte sine idéer til at få skabt en herlig omgang kulørt underholdning, der indeholder referencer fra alt til James Bond og Frankenstein. Synes generelt også at 6'eren visuelt har et meget flot og stilfuldt look over sig, og at effekterne, lidt overraskende måske for en sequel af den her kaliber, faktisk er ganske imponerede udført.
i 7'eren forsøges der igen med at udfordre konceptet, hvilket vil sige en blanding af "Friday The 13'th" og "Carrie". Igen ser idéen på papiret interessant ud, men filmen lider desværre af de samme skavanker, som var med til at ødelægge part 4 & 5. Dog er Kane Hodder som Jason rigtig god og ligeså er filmens heltinde med de overnaturlige evner, Tina Shepard, som bliver spillet af Lar Park-Lincoln, (Ja, det hedder hun! :D).
I 8'eren, (den sidste titel i "Friday the 13'th"), tager man for første gang Jason væk fra Crystal Lake og sender ham til Manhattan. Trods en lettere kikset finale, så hører denne faktisk også, i mine øjne, med til seriens bedre dele, så den skal du glæde dig til at se. :)
Så har du helt sikkert noget at glæde dig til. Det er en meget detaljeret bog, som man fornemmer er skrevet med stor kærlighed til serien, men som stadigvæk bevarer fødderne på jorden og som indeholder en nuanceret dosis af kritik, som man måske ikke hver gang er enig i, men som alligevel er både interessant og fascinerende læsning. :)
#970 Collateral 12 år siden
4erens største problem er i mine øjne det dårlige skuespil du også selv nævner, og det faktum at den har en nærmest komplet mangel på atmosfære. Det var en anden ting der virkelig glædede mig ved del 6, som til trods for at den skider lidt på kontinuiteten filmene imellem, virkelig føles frisk, og både har humor, men også bringer det uhyggelige/dystre aspekt tilbage til serien. Se bare billedet hvor Jason langsomt bukker sig ned over den lille pige i sengen - det er virkelig effektivt!
5eren kunne i mine øjne have fungeret, og jeg synes egentlig plottet omkring Tommy Jarvis, der er blevet ret medtaget af hvad der skete i 4 er interessant. Hvad der i den film specifikt generer mig, er de endeløse mængder af random kills der skal klippes til. Vi møder det ene par efter det andet, som blot skal introduceres for at blive aflivet (jeg betragter ikke dette som at spoile, folk dør i slasherfilm :)). Ikke at det er filmens eneste problem, men det var et element der frustrede mig enormt.
-
På en helt anden note har jeg været i teatret i aften, og skamløs som jeg er (når det kommer til at promovere min blog) linker jeg her til min anmeldelse af "Edges".