#12 Jeg tager den senere (måske på dagen) i What We Saw-tråden :)
---
Muldgraver (3) skrev:
Jeg havde ellers planlagt at se The Draughtsman's Contract her til aften, men det blev i stedet til Eyes Wide Shut... Morgendagen længe leve...
Hurra for gårsdagens morgendagsmulighed: Sikke dog en velkomponeret krimi. Ganske som den, i forhold til selskabet, enfoldige Neville, er jeg ikke tilstrækkeligt dannet til at gennemskue referencerne til antikken og barokken, jeg havde i hvert fald på fornemmelsen der var meget jeg missede. Ikke desto mindre fandt jeg de mange spændingsforhold effektfulde og relevante, alt fra kønnenes magtkamp og de indbefattede fordomme, som på en gang misbruger kvinderne, men også giver dem frihed, til den arrogante i nuet nydende, hvis dårskab sikrer arroganten et så græmmeligt endeligt.
Strategierne som langsomt bliver åbenlyse for den allestedsnærværende nar (statuen, og tilskueren...) og den gennemgående ironi på de mange handlings- og dialogplaner, var simpelthen overvældende morsomme. Samtidig fik jeg fornemmelsen af en dybt forplumret samfund, og selv mor og datter kom i sidste ende til at rende rundt som dumme får, eller højest som hyrdehunden. Et godt samfund til en krimikomedie (heh...), der skal rumme mere end blot det komiske element. Frihed er et spørgsmål om magt, friheden skal erobres, men bliver aldrig absolut og den kan være væk så snart den lunebetingede retfærdighed beslutter sig derfor.
Nåja, og så var filmen smuk, fantastisk smukke billeder. Musikalsk brillerede Michael Nyman nok en gang, Greenaway og Nyman passer perfekt sammen.
"The Draughtman's Contract" er Greenaways første mainstream-film ("The Belly of an Architect", "The Cook the Thief His Wife & Her Lover" og "Nightwatching" er de andre).
Muldgraver (21) skrev:
Ganske som den, i forhold til selskabet, enfoldige Neville, er jeg ikke tilstrækkeligt dannet til at gennemskue referencerne...
Neville, en arrogant, foragtende og sadistisk (overfor kvinder) opportunist, er nemlig en af de middelmådige. Greenaway får os til at identificere (hvilket ellers er en sjældenhed i hans film) os med denne usympatiske kunstner. En kunstner, en middelmådig, en outsider, komplimenterende sine fælles underlegne, kritiserende sine fremmede ligestillede:
"Look, madam, this man has no head - a typical German characteristic."
"You talk, Mr. Talmann, like one who had learnt abroad an archaic way of speaking that become unfashionable in England when my grandfather was a young man."
"I congratulate you [gartneren] on today's rapsberries, but not yesterday's damsons. They were tasteless, geschmacklos. Like your coat, Mr. Talmann."
Talmann repræsenterer Englands civile og religiøse konflikt, tilskyndende hannoveraneres succesion, efter den barnløse Vilhelm 3. afsætter Jakob 2. i slutningen af det 17. århundrede. Dette skaber yderligere splittelse i Nevilles overlegenhed kontra underlegenhed, hvilket ses i følgende dialog:
Talmann:"The English can raise colonies but not heirs to the throne."
Neville:"Some of England's oldest colonies have heirs aplenty."
Sarah:"Do we have indiciation an indication of Scottish sympathies?"
Fru Talmann: "He [Tallmans nevø Augustus] was an orphan, Mr. Neville, and needed to be looked after."
Neville"An orphan, madam? Because his mother became a Catholic!"
Herefter udbryder diskussionen om Irland.
Neville:"The Garden of Eden was planned for Ireland, for it was there that St. Patrick eradicated the snake."
Talmann:""The only useful eradication that ever happened in Ireland, Mr. Neville, was performed by William of Orange [Vilhelm 3.] four years ago on my birthday."
Neville:"Then happy birthday to you, Mr. Talmann. If you are not too old to receive presents, perhaps the gardener and I can find a snake for your orangerie."
Talmann:"What? If the best Englishmen are foreigners, Mr. Neville, then the best English painters are foreigners too. There's no English painter worthy of the name. Would you agree that to be an English painter is a contradictory term?"
Nevilles kulturelle uvidenhed krakeleres implicit, hvorfor selskabet ikke er hans egentlig ligestillede, men fjende, endog fortsat sin økonomiske ven. Ikke at disse korte citater giver en større forståelse af filmen, men er det ikke derfor, vi identificere os med Neville? Han er vores middelmådige guide...
Muldgraver (21) skrev:
Greenaway og Nyman passer perfekt sammen.
Sacha Vierny slutter sig snart til dem (fra "A Zed & Two Noughts"). Glæd dig!
#22 Tak for uddybningerne, meget gode eksempler, "sadistisk (overfor kvinder" opportunist" er helt præcist dækkende den modbydelighed, hvormed han, da muligheden opstår, selvindbilder sig en magt, han slet ikke er værdig til at besidde. Der er lidt Napoleon fra "Animal Farm" over ham...
Ret hurtigt i filmen blev jeg opmærksom på Nevilles ekstremt aggressive intonation, som dog ikke havde nær samme subtile effekt som kvindernes mere dannede ironi. Bemærkelsesværdigt også, at Talmann falder for aggressionen og ikke formår at holde sig i sin sociale overlegenheds værdighed, men trækkes ned på Nevilles niveau, både i retorik og intonation, ja endda til tider fremstår som en barnagtig parodi på Nevilles vulgaritet. Som Mrs. Herbert bemærker, er hans gennemskuelse af Neville gjort af fordomme fremfor observation (foruden granatæbleknusningen det sted i filmen, hvor kvindens overblik og beherskelse for alvor trådte frem). Fremragende skuespil.
Egentlig identificerede jeg mig ikke så meget med Neville, så ham mere som personen fra hvis tilstedeværelsessfære vi primært føres gennem filmen. Den bedste måde at give os adgang til begivenhedernes mange lag, uden nødvendigvis at afsløre de hemmelige elementer, der skaber krimi-genren. Men når identifikationen et stykke af vejen er mulig, er det vel fordi han udgør et reelt modstykke til det overfladiske snobberi, som overklassen udgør. Hvad der får os til at forkaste ham som helt, er netop hans mangel på værdigt modspil, han er som du siger middelmådig(hedens guide (tankevækkende formulering, synes jeg)) og en tølper.
Enestående, ja. En frugt af rig metoforisk betydning (Mohammed popper først frem i hukommelsen: "Eat the pomegranate, for it purges the system of envy and hatred."), hvilken Mrs. Herbert forbinder med to ting: "... the blood of newborn, and murder.".
Neville:"Thanks to your botanical scholarship, you must find it cruelly apt that I was persauded to bring such fruit.
Mrs. Herbert:"Oh, Mr. Neville, I suspect that your were innocent of the insight, as you have been innocent of much else."
Neville indser nu, fornærmet naturligvis, at selvom han planlæggende har paraderet sin opportunisme, har moderen og datteren hele tiden været et skridt foran ham.
Muldgraver (24) skrev:
I kommentaren benævnes værket som en installation. Er det ikke en film? Eller skal installation dække noget andet end "blot" film?
Det var en udstilling på Park Avenue Armory, værende en del af serien "Nine Classical Paintings Revisited". Oprindeligt var det en forestilling fra 2008, der faktisk foregik i Santa Maria delle Grazie kirken, og fornævnte udstilling+video er således replikationen af denne.
Så nej, det er ikke film. Greenaway mener jo også, at "cinema" er død... Men man skal egentlig tage hans excentriske ytringer med et gran salt, men det er virkelig en skam, at han ikke laver flere film. "Nightwatching", "Rembrandt's J’Accuse…!" og delvist "Vaux to the Sea" beviste i hvert fald, at han stadigvæk kan sit kram.
Det var en udstilling på Park Avenue Armory, værende en del af serien "Nine Classical Paintings Revisited". Oprindeligt var det en forestilling fra 2008, der faktisk foregik i Santa Maria delle Grazie kirken, og fornævnte udstilling+video er således replikationen af denne.
Så nej, det er ikke film. Greenaway mener jo også, at "cinema" er død... Men man skal egentlig tage hans excentriske ytringer med et gran salt, men det er virkelig en skam, at han ikke laver flere film. "Nightwatching", "Rembrandt's J’Accuse…!" og delvist "Vaux to the Sea" beviste i hvert fald, at han stadigvæk kan sit kram.
Lyder som en spændende forestilling. Men når der nu står preview, er det så muligt den samlede forestilling udkommer på disc en dag? Mine søgeevner er tilsyneladende ikke så omfattende. Hvad de dog afstedkom var på IMDB forlydender om to nye film af manden, så man kan da håbe? Og hvorfor udtalte han cinema er død?
Drowning by Numbers... smuk, ufatteligt smuk. Stranguleret symbolik? Bibelen på spil, dåb og dom. Arv og kryb. Reglernes midlertidige gyldighed og en nærmest tilfældig vilje til magt styrer begivenhedernes tællelse. Hvad hjælper det at nummerere døden og alle andre uendelige ting? Omsonst. Som enhver anden leg.
Musikken, igen denne vedholdende ironi, der sammen med dialogens og det øvrige sprogs ophævelse af omstændighedernes alvor, giver fortællingen præg af komedie og eventyr, men filmen er dybt tragisk, og skildrer på en måde skæbne(søstre)n(e)s kollaps, et gennem mord ufrivilligt selvmord, som blot kan udskydes i spøgefuldheden, mens deres verden dræbes omkring dem.
Greenaway ser vist ikke alt for optimistisk på kvindeemancipationen? Eller gør han netop? Eller er det bare fordi, han synes, kvinden som det gennem sin seksualitet stærke køn er interessant? Seksualiteten og de spændinger de gnistrer frem, er i hvert fald interessant stillet op. Manden som vil have hver alders lyst, men ikke får nogen og ej heller kan voldtage sig dertil, og, ligesom sine medkøn, ender med at dø af sin attrå.
Ak, jeg forstår ingenting. En film af uanet suppepotentiale, fordi der trods den klare retning er givet så vældigt fylde til regeldannelse i hvert enkelt elements samspil med hverandet. Men hvad instruktøren præcist ville sige med hvert ord, finder jeg ret spørgværdigt.
Nåja, jeg forstår mere og mere, men alligevel ikke rigtigt, jeg er i hvert fald ikke sikker, sikken voldelig film, og hvorfor er alt nu gult?
Lynch er drømmesprog, Greenaway er det vågne (og meget voldelige) anarki. Indtil videre.
#28 Du er ikke så begejstret for mandens film, vel?
Jeg kan godt lide filmen, men jeg må tilstå, den gør et besynderligt indtryk på mig, og gør mig forvirret, samtidig med den udtrykker noget ganske genkendeligt. Lidt ligesom "A Clockwork Orange" (selvom Drowning by Numbers er bastant på en anden måde, mere skruppelløs måske) første gang jeg så den, eller "Ciao maschio" (Luigi og Madgett minder mig meget om hinanden).
Jeg bumper lige tråden, så jeg husker at svare tilbage på #27. Dog skal "The Tree of Life" først og fremmest ses i morgen, og så kan gensynet med "Drowning by Numbers" indledes.
#21 Muldgraver 13 år siden
Jeg tager den senere (måske på dagen) i What We Saw-tråden :)
---
Hurra for gårsdagens morgendagsmulighed:
Sikke dog en velkomponeret krimi. Ganske som den, i forhold til selskabet, enfoldige Neville, er jeg ikke tilstrækkeligt dannet til at gennemskue referencerne til antikken og barokken, jeg havde i hvert fald på fornemmelsen der var meget jeg missede. Ikke desto mindre fandt jeg de mange spændingsforhold effektfulde og relevante, alt fra kønnenes magtkamp og de indbefattede fordomme, som på en gang misbruger kvinderne, men også giver dem frihed, til den arrogante i nuet nydende, hvis dårskab sikrer arroganten et så græmmeligt endeligt.
Strategierne som langsomt bliver åbenlyse for den allestedsnærværende nar (statuen, og tilskueren...) og den gennemgående ironi på de mange handlings- og dialogplaner, var simpelthen overvældende morsomme. Samtidig fik jeg fornemmelsen af en dybt forplumret samfund, og selv mor og datter kom i sidste ende til at rende rundt som dumme får, eller højest som hyrdehunden. Et godt samfund til en krimikomedie (heh...), der skal rumme mere end blot det komiske element. Frihed er et spørgsmål om magt, friheden skal erobres, men bliver aldrig absolut og den kan være væk så snart den lunebetingede retfærdighed beslutter sig derfor.
Nåja, og så var filmen smuk, fantastisk smukke billeder. Musikalsk brillerede Michael Nyman nok en gang, Greenaway og Nyman passer perfekt sammen.
#22 Antlion 13 år siden
Neville, en arrogant, foragtende og sadistisk (overfor kvinder) opportunist, er nemlig en af de middelmådige. Greenaway får os til at identificere (hvilket ellers er en sjældenhed i hans film) os med denne usympatiske kunstner. En kunstner, en middelmådig, en outsider, komplimenterende sine fælles underlegne, kritiserende sine fremmede ligestillede:
"Look, madam, this man has no head - a typical German characteristic."
"You talk, Mr. Talmann, like one who had learnt abroad an archaic way of speaking that become unfashionable in England when my grandfather was a young man."
"I congratulate you [gartneren] on today's rapsberries, but not yesterday's damsons. They were tasteless, geschmacklos. Like your coat, Mr. Talmann."
Talmann repræsenterer Englands civile og religiøse konflikt, tilskyndende hannoveraneres succesion, efter den barnløse Vilhelm 3. afsætter Jakob 2. i slutningen af det 17. århundrede. Dette skaber yderligere splittelse i Nevilles overlegenhed kontra underlegenhed, hvilket ses i følgende dialog:
Talmann: "The English can raise colonies but not heirs to the throne."
Neville:"Some of England's oldest colonies have heirs aplenty."
Sarah: "Do we have indiciation an indication of Scottish sympathies?"
Fru Talmann: "He [Tallmans nevø Augustus] was an orphan, Mr. Neville, and needed to be looked after."
Neville "An orphan, madam? Because his mother became a Catholic!"
Herefter udbryder diskussionen om Irland.
Neville: "The Garden of Eden was planned for Ireland, for it was there that St. Patrick eradicated the snake."
Talmann: ""The only useful eradication that ever happened in Ireland, Mr. Neville, was performed by William of Orange [Vilhelm 3.] four years ago on my birthday."
Neville: "Then happy birthday to you, Mr. Talmann. If you are not too old to receive presents, perhaps the gardener and I can find a snake for your orangerie."
Talmann: "What? If the best Englishmen are foreigners, Mr. Neville, then the best English painters are foreigners too. There's no English painter worthy of the name. Would you agree that to be an English painter is a contradictory term?"
Nevilles kulturelle uvidenhed krakeleres implicit, hvorfor selskabet ikke er hans egentlig ligestillede, men fjende, endog fortsat sin økonomiske ven. Ikke at disse korte citater giver en større forståelse af filmen, men er det ikke derfor, vi identificere os med Neville? Han er vores middelmådige guide...
Sacha Vierny slutter sig snart til dem (fra "A Zed & Two Noughts"). Glæd dig!
#23 Antlion 13 år siden
Musikken er af Architorti.
#24 Muldgraver 13 år siden
Tak for uddybningerne, meget gode eksempler, "sadistisk (overfor kvinder" opportunist" er helt præcist dækkende den modbydelighed, hvormed han, da muligheden opstår, selvindbilder sig en magt, han slet ikke er værdig til at besidde. Der er lidt Napoleon fra "Animal Farm" over ham...
Ret hurtigt i filmen blev jeg opmærksom på Nevilles ekstremt aggressive intonation, som dog ikke havde nær samme subtile effekt som kvindernes mere dannede ironi. Bemærkelsesværdigt også, at Talmann falder for aggressionen og ikke formår at holde sig i sin sociale overlegenheds værdighed, men trækkes ned på Nevilles niveau, både i retorik og intonation, ja endda til tider fremstår som en barnagtig parodi på Nevilles vulgaritet. Som Mrs. Herbert bemærker, er hans gennemskuelse af Neville gjort af fordomme fremfor observation (foruden granatæbleknusningen det sted i filmen, hvor kvindens overblik og beherskelse for alvor trådte frem). Fremragende skuespil.
Egentlig identificerede jeg mig ikke så meget med Neville, så ham mere som personen fra hvis tilstedeværelsessfære vi primært føres gennem filmen. Den bedste måde at give os adgang til begivenhedernes mange lag, uden nødvendigvis at afsløre de hemmelige elementer, der skaber krimi-genren. Men når identifikationen et stykke af vejen er mulig, er det vel fordi han udgør et reelt modstykke til det overfladiske snobberi, som overklassen udgør. Hvad der får os til at forkaste ham som helt, er netop hans mangel på værdigt modspil, han er som du siger middelmådig(hedens guide (tankevækkende formulering, synes jeg)) og en tølper.
#23
Gisp...
I kommentaren benævnes værket som en installation. Er det ikke en film? Eller skal installation dække noget andet end "blot" film?
#25 Antlion 13 år siden
Enestående, ja. En frugt af rig metoforisk betydning (Mohammed popper først frem i hukommelsen: "Eat the pomegranate, for it purges the system of envy and hatred."), hvilken Mrs. Herbert forbinder med to ting: "... the blood of newborn, and murder.".
Neville: "Thanks to your botanical scholarship, you must find it cruelly apt that I was persauded to bring such fruit.
Mrs. Herbert: "Oh, Mr. Neville, I suspect that your were innocent of the insight, as you have been innocent of much else."
Neville indser nu, fornærmet naturligvis, at selvom han planlæggende har paraderet sin opportunisme, har moderen og datteren hele tiden været et skridt foran ham.
Det var en udstilling på Park Avenue Armory, værende en del af serien "Nine Classical Paintings Revisited". Oprindeligt var det en forestilling fra 2008, der faktisk foregik i Santa Maria delle Grazie kirken, og fornævnte udstilling+video er således replikationen af denne.
Så nej, det er ikke film. Greenaway mener jo også, at "cinema" er død... Men man skal egentlig tage hans excentriske ytringer med et gran salt, men det er virkelig en skam, at han ikke laver flere film. "Nightwatching", "Rembrandt's J’Accuse…!" og delvist "Vaux to the Sea" beviste i hvert fald, at han stadigvæk kan sit kram.
#26 Muldgraver 13 år siden
Lyder som en spændende forestilling. Men når der nu står preview, er det så muligt den samlede forestilling udkommer på disc en dag? Mine søgeevner er tilsyneladende ikke så omfattende. Hvad de dog afstedkom var på IMDB forlydender om to nye film af manden, så man kan da håbe? Og hvorfor udtalte han cinema er død?
#27 Muldgraver 13 år siden
Musikken, igen denne vedholdende ironi, der sammen med dialogens og det øvrige sprogs ophævelse af omstændighedernes alvor, giver fortællingen præg af komedie og eventyr, men filmen er dybt tragisk, og skildrer på en måde skæbne(søstre)n(e)s kollaps, et gennem mord ufrivilligt selvmord, som blot kan udskydes i spøgefuldheden, mens deres verden dræbes omkring dem.
Greenaway ser vist ikke alt for optimistisk på kvindeemancipationen? Eller gør han netop? Eller er det bare fordi, han synes, kvinden som det gennem sin seksualitet stærke køn er interessant? Seksualiteten og de spændinger de gnistrer frem, er i hvert fald interessant stillet op. Manden som vil have hver alders lyst, men ikke får nogen og ej heller kan voldtage sig dertil, og, ligesom sine medkøn, ender med at dø af sin attrå.
Ak, jeg forstår ingenting. En film af uanet suppepotentiale, fordi der trods den klare retning er givet så vældigt fylde til regeldannelse i hvert enkelt elements samspil med hverandet. Men hvad instruktøren præcist ville sige med hvert ord, finder jeg ret spørgværdigt.
Nåja, jeg forstår mere og mere, men alligevel ikke rigtigt, jeg er i hvert fald ikke sikker, sikken voldelig film, og hvorfor er alt nu gult?
Lynch er drømmesprog, Greenaway er det vågne (og meget voldelige) anarki. Indtil videre.
#28 Fellaheen 13 år siden
#29 Muldgraver 13 år siden
Du er ikke så begejstret for mandens film, vel?
Jeg kan godt lide filmen, men jeg må tilstå, den gør et besynderligt indtryk på mig, og gør mig forvirret, samtidig med den udtrykker noget ganske genkendeligt. Lidt ligesom "A Clockwork Orange" (selvom Drowning by Numbers er bastant på en anden måde, mere skruppelløs måske) første gang jeg så den, eller "Ciao maschio" (Luigi og Madgett minder mig meget om hinanden).
#30 Antlion 13 år siden