Når jeg tænker over det, så deler jeg nok intuitivt både op i genrer, men også op i lødige og mindre lødige film - altså en stor kasse med underholdningsfilm og en underlig sammenblanding art house-film, klassikere m.m.
Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, for i mit hovede er der ingen kvalitetsmæssig forskel mellem fx Jagten på den forsvundne skat (som også er en af mine yndlingsfilm) og film af kanoniserede instruktører som Bergman eller Mizoguchi. It's all good.
Der er ikke en konsekvens af af min uddannelse i Filmvidenskab, for jeg har gjort det meget længere. Det kan måske have noget at gøre med at være vokset op med DR i monopoldagene og at have gået i folkeskolen i 1970-80'erne, hvor man fokuserede meget på, hvad der havde værdi (hvad det så end var for en størrelse), og hvad der ikke havde.
En sjov ting er i øvrigt, at fortidens ildesete underholdningsfilm jo nemt kan risikere at ende som morgendagens store filmkunst. Det er fuldstændigt uforudsigeligt. Der er talrige eksempler på, at film, der af samtiden blev regnet for ligegyldig underholding, og endda ikke nødvendigvis af særlig god kvalitet, med tiden er blevet ophøjet til at være det bedste af det bedste. Hitchcock er et oplagt eksempel. Han blev først rigtigt accepteret som en stor filminstruktør og -kunstner, da de franske nybølgeinstruktører i 60'erne begyndte at hylde ham.
Den definition holder ikke i min bog. Hvis jeg altså i min fritid klasker lidt maling med en pensel, så er jeg kunstner? Jeg laver kunst?
Det siger sig selv, at jeg selvfølgelig taler om folk, der behersker en kunstart. Jeg har ikke tilnærmelsesvis antydet, at bare fordi man f.eks. kan holde en pensel i hånden, at så kan man også automatisk male noget, der begejstrer en masse mennesker, herunder fagfolk/kendere, der anmelder malerier og udstillinger af samme.
Tag f.eks. Lars von Trier. Jeg mener da afgjort, at han behersker den kunstart, der hedder film. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg kan lide hans film. Han laver kunst - det er bare (med tanke på hans færdige værker) ikke kunst af den slags, JEG kan lide.
En sjov ting er i øvrigt, at fortidens ildesete underholdningsfilm jo nemt kan risikere at ende som morgendagens store filmkunst. Det er fuldstændigt uforudsigeligt. Der er talrige eksempler på, at film, der af samtiden blev regnet for ligegyldig underholding, og endda ikke nødvendigvis af særlig god kvalitet, med tiden er blevet ophøjet til at være det bedste af det bedste. Hitchcock er et oplagt eksempel. Han blev først rigtigt accepteret som en stor filminstruktør og -kunstner, da de franske nybølgeinstruktører i 60'erne begyndte at hylde ham.
Hvornår har man så lært den? Og hvem skal bestemme, om kunstarten er lært tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt? Kan du ikke se hvor hult den logik er?
Modsiger du ikke dig selv? Du mener ikke det gør dig til kunstner at tage en pensel i hånden og klaske maling hist og pist, men samtidig mener du det er hult at påstå du ikke er kunstner????
Nej, det gør jeg ikke, så føl dig endelig fri til at formulere dig anderledes:-D Men du svarede ikke på det jeg spurgte om og det ville være en god start, for at forstå hinanden;)
Udover det, så deler du jo netop filmkunsten op, selv om du skriver du ikke gør? Enten er det kunst eller også er det ikke, er da mig at se en opdeling og endda meget skarpt og firkantet, uden plads til noget midt imellem:)
#21 Thomsen 10 år siden
Når jeg tænker over det, så deler jeg nok intuitivt både op i genrer, men også op i lødige og mindre lødige film - altså en stor kasse med underholdningsfilm og en underlig sammenblanding art house-film, klassikere m.m.
Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, for i mit hovede er der ingen kvalitetsmæssig forskel mellem fx Jagten på den forsvundne skat (som også er en af mine yndlingsfilm) og film af kanoniserede instruktører som Bergman eller Mizoguchi. It's all good.
Der er ikke en konsekvens af af min uddannelse i Filmvidenskab, for jeg har gjort det meget længere. Det kan måske have noget at gøre med at være vokset op med DR i monopoldagene og at have gået i folkeskolen i 1970-80'erne, hvor man fokuserede meget på, hvad der havde værdi (hvad det så end var for en størrelse), og hvad der ikke havde.
En sjov ting er i øvrigt, at fortidens ildesete underholdningsfilm jo nemt kan risikere at ende som morgendagens store filmkunst. Det er fuldstændigt uforudsigeligt. Der er talrige eksempler på, at film, der af samtiden blev regnet for ligegyldig underholding, og endda ikke nødvendigvis af særlig god kvalitet, med tiden er blevet ophøjet til at være det bedste af det bedste. Hitchcock er et oplagt eksempel. Han blev først rigtigt accepteret som en stor filminstruktør og -kunstner, da de franske nybølgeinstruktører i 60'erne begyndte at hylde ham.
#22 BN 10 år siden
Det siger sig selv, at jeg selvfølgelig taler om folk, der behersker en kunstart. Jeg har ikke tilnærmelsesvis antydet, at bare fordi man f.eks. kan holde en pensel i hånden, at så kan man også automatisk male noget, der begejstrer en masse mennesker, herunder fagfolk/kendere, der anmelder malerier og udstillinger af samme.
Tag f.eks. Lars von Trier. Jeg mener da afgjort, at han behersker den kunstart, der hedder film. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg kan lide hans film. Han laver kunst - det er bare (med tanke på hans færdige værker) ikke kunst af den slags, JEG kan lide.
#23 BN 10 år siden
That's true... that's true... that's true!
#24 Ispep 10 år siden
Godt eksempel!
Hvornår "behersker" man en kunstart?
#25 BN 10 år siden
Når man sådan rent grundlæggende har lært den. Hvad ellers? Øvelse, øvelse og atter øvelse.
#26 Fredag 10 år siden
Der tales altså om begreber som stor kunst og det er ikke stor kunst. Men ellers ved jeg ikke helt hvor du nu vil hen med dine kommentarer længere?
#27 Ispep 10 år siden
Hvornår har man så lært den? Og hvem skal bestemme, om kunstarten er lært tilstrækkeligt eller utilstrækkeligt? Kan du ikke se hvor hult den logik er?
#28 Ispep 10 år siden
Jeg tror ikke du fanger det jeg skriver.
#29 Fredag 10 år siden
#30 Fredag 10 år siden
Udover det, så deler du jo netop filmkunsten op, selv om du skriver du ikke gør? Enten er det kunst eller også er det ikke, er da mig at se en opdeling og endda meget skarpt og firkantet, uden plads til noget midt imellem:)