"Hook" er en sukkersød, anstrengt film. (Gensynet ændrede heller ikke på dette.) Svaghederne i disse film skjules ikke af disse instruktørers CV.
Det kan de jo gøre. Dermed ikke sagt at netop de eksempler du påpeger her, er tilfældet. Nogle film har mere åbenlyse fejl og mangler end andre og opdages nemt, mens andre opdages senere hen.
BN (68) skrev:
heller ikke, at det skulle være nødvendigt for én, at ANDRE gør én opmærksom på en films svagheder. Hvad der er svagheder i en film, afhænger jo helt og holdent af øjnene der ser
Nu er jeg typen der lytter til de folk jeg har tiltro til kan vurdere en film nogenlunde. Og igennem debat og meningsudveksling, kan man jo ændre sit syn til det mere positive eller negative. Selvfølgelig er det "øjnene der ser", men indimellem kan ens øjne netop åbnes af andres øjne der ser (og ser måske endnu bedre?). Det handler om hvad man er villig til at stå ind for, nu og her. De senere gensyn med filmen og de erfaringer jeg opstøver undervejs med film og filmmediet, der falmer filmen lidt for mig i store og hele og har ikke den holdbarhed, som først antaget. Dermed ikke sagt at filmen er gennemført kikset nu, slet ikke, jeg rater den pænt i dag alligevel (4/6) men den har nogle mangler, som jeg, som person og den indre "legebarn-instruktør" der gemmer sig i mig, aldrig selv vil stå for - nemlig store mængder af exposition; med andre ord: At tale ned til publikum. Men det er ikke helt den eneste mangel der har sneget sig ind. Den anden er, uanset den fantastiske ide Nolan kom med, så er selve tilgangen til drømmeuniverset ret.... ja, lidt kedeligt. Vi har at gøre med de dybeste lag, underbevidsthed, ukontrolleret territorium, og det Nolan kunne diske op med var James Bond scener? Et manus han ellers har formet i 10 år. Jeg mener det ville have været mere hensigtsmæssigt at udforske sindets mysterier, afkroge og i det hele taget udforske sindets natur - som altså ikke har noget med James Bond at gøre, men langt mere følsomt, farligt, abstrakt, erotisk og personligt sted og en del af os som mennekser. Der er nok at tage fat i. Men okay. Nolans grundide er, at man kan påtvinge nogen til at drømme noget særligt (hvilket i sig selv er helt absurd tankegang) om end måske frisk nok.
Kupfilm plejer naturligvis at handle om planlægning, men der er altså måder at gribe det fat på. Inside Man har jo ikke lange redegørelser om, hvordan det mekaniske virker og ikke virker osv. Dens historie er så indrømmet også mere simpel end Inception's, men jeg mener godt Nolan sagtens kunne have visualiseret det bedre igennem billedsprogets mange muligheder. Han er jo en herlig billedmager. DiCaprio gør stort set ikke andet i filmen end besvare spørgsmål.
Nu er jeg typen der lytter til de folk jeg har tiltro til kan vurdere en film nogenlunde. Og igennem debat og meningsudveksling, kan man jo ændre sit syn til det mere positive eller negative.
Jeg forstår ikke, at nogen kan have en sådan tilgang til film og musik. Jeg for mit vedkommende FØLER først og fremmest en film: Jeg ser, om den formår at rive mig med, påvirker eller stimulerer mig følelsesmæssigt, intellektuelt eller åndeligt. Jeg ser, om jeg nyder billederne og handlingen, om der er masser af scener af den uforglemmelige slags, der betager mig, og hvor jeg virkelig føler filmmediets magi gennem dets særegne kombination af stemning, musik og billeder. Hvis en film gør alle disse ting, og jeg har oplevelsen af en naturligt flydende fortælling, og hvis det positive indtryk, jeg selv har fået som følge af min egen oplevelse, mine egne følelser og tanker og min egen tilgang til film og mine egne bevidste og ubevidste kriterier for en fantastisk filmoplevelse, ja, så kan folk sige alt det negative de vil om filmen - det rører mig simpelthen ikke. Og da i særdeleshed ikke, når man betænker, at mennesker jo er vidt forskellige og ikke røres, fascineres eller henrives af de samme ting, hvilket ikke kun gælder i forbindelse med film, men også musik og bøger.
Debat og meningsudveksling omkring film (og musik og bøger) er og bliver noget rent teoretisk - selve filmoplevelsen er det PRAKTISKE, det som betyder noget.
Ispep (71) skrev:
Selvfølgelig er det "øjnene der ser", men indimellem kan ens øjne netop åbnes af andres øjne der ser (og ser måske endnu bedre?).
Andre har ikke evner til at se noget bedre end JEG. Så enkelt er det. Hvorfor er det sådan? Fordi de ikke er MIG. Fordi jeg som sagt har min egen oplevelse, mine egne bevidste og ubevidste kriterier for hvad der er en fremragende/fantastisk film, mine egne følelser og tanker.
En konservatorie-uddannet musiker kan måske fortælle en musikfan, at den eller den sanger ikke synger godt eller ihvertfald ikke har nogen stor stemme. Hvad kan den pågældende musikfan bruge en sådan "oplysning" til, hvis sangerens stemme bliver ved med at begejstre ham, og hvis han faktisk elsker at høre ham synge? Ikke en sk.. dyt. (Sang kan nemt blive for "skolet", for rent og poleret - kort sagt: for pænt og nydeligt og "rigtigt".)
Og da i særdeleshed ikke, når man betænker, at mennesker jo er vidt forskellige og ikke røres, fascineres eller henrives af de samme ting, hvilket ikke kun gælder i forbindelse med film, men også musik og bøger.
Næh, men mennesker går stadig sammen om de ting, og nogen vokser fra noget, ser noget andet i takt med de får flere erfaringer osv.
BN (74) skrev:
bliver noget rent teoretisk - selve filmoplevelsen er det PRAKTISKE, det som betyder noget.
Det teoretiske, som du kalder det, kan ofte være vejen frem til forståelsen af en film. Det kan være med til at sætte ting i andet perspektiv. Så den del er for mit vedkommende absolut ikke nedprioriteret ift. det andet.
BN (74) skrev:
Andre har ikke evner til at se noget bedre end JEG.
Så firkantet er jeg dog ikke indrettet. Fint man har masser af respekt for sig selv og sprudler af selvtillid, som du, der ved bedst, så kan jeg egentlig ikke se hvad dit formål er i offentlig forum? Paradoksalt nok, så er du næsten altid ivrig efter at overbevise os alle andre (når du stiller dig uenig) hvor meget vi tager fejl :D Jeg kan godt blive overbevist af andre argumenter og holdninger, hvis jeg opdager, at de egentligt virker mere logiske og "rigtige" ift. hvad jeg selv gik og troede på. Du ved: "aha, sådan havde jeg ikke tænkt, men nu du siger det, så..."
Det har intet med at være "firkantet" at gøre. Det har udelukkende at gøre med at kende sig selv og følge sit hjerte, sin lyst og sine interesser. ... Men det mener du måske ikke, at man skal?
Ispep (75) skrev:
Det teoretiske, som du kalder det, kan ofte være vejen frem til forståelsen af en film.
Okay, så forstod du ikke min tanke eller pointe. Det jeg mener, er at hvis man gennem flere gensyn med en film har en fantastisk oplevelse, er det ligemeget med enhver eventuel snak eller teori, der munder ud i negativ kritik. Det er praksis der tæller - teori er trods alt kun teori.
Ispep (75) skrev:
Næh, men mennesker går stadig sammen om de ting, og nogen vokser fra noget, ser noget andet i takt med de får flere erfaringer osv.
Uanset hvor nære venner man har og at man har mange af de samme favoritfilm, findes der praktisk talt ikke to mennesker, der altid - uden undtagelse - kan lide de samme film eller ser ens på tingene og bedømmer dem ens.
Men hvis det du siger - angående at få flere erfaringer - sigter til din unge alder, så er der nok bare tale om, at jeg ikke rigtigt kan følge dig og flere andre herinde i deres omskiftelighed, deres konstant skiftende meninger og bedømmelse, der i sin essens faktisk ret ofte er noget med, at når nyhedens interesse og den første store begejstring omkring en film har lagt sig, så er den pågældende film ikke så spændende længere, og så skal film der FØR fik 9/10 eller mere pludselig kun have 5/10 eller 6/10. ... Det pudsige er, at det jo ikke er filmen, der har ændret sig; nej, den er den samme som den hele tiden har været. Det er derimod den pågældende person der har ændret sin mening.
Ispep (75) skrev:
Fint man har masser af respekt for sig selv og sprudler af selvtillid, som du, der ved bedst, så kan jeg egentlig ikke se hvad dit formål er i offentlig forum?
Ikke "selvtillid", Ispep. Men SELVERKENDELSE, i det her tilfælde det at kende sig selv og følge sit eget hjerte (uafhængigt af hvad andre synes), især når en film giver én en unik oplevelse.
Hvad jeg laver i et offentligt forum?
Nu skal du bare høre:
- Jeg læser gode, interessante bruger-anmeldelser af film.
- Jeg nyder brugernes kommentarer til nyheder, anmeldelser og til hinanden. Det er en fornøjelse at læse-
- Jeg får film-tips og anbefalinger af såvel nye som gamle film.
- Jeg læser anekdoter og erfaringer og baggrundsinfo fra filmverdenen, herunder ting som jeg ikke selv har vidst før eller er stødt på.
- Andres NEGATIVE meninger og udsagn om de film, jeg selv elsker højt, sætter tingene i perspektiv og bestyrker mig i mine egne meninger, så jeg selv bliver bedre til at sætte ord på, hvilke ting det helt nøjagtigt er der har fået mig til at falde for en bestemt film. Samtidig finder jeg også ud, hvad disse andre personer "går efter" ved en film, og hvad der "rykker" og ikke gør for deres vedkommende. Det bringer os så over i det, jeg kalder "teori", hvor nogen f.eks. godt kan påpege, at George Lucas efter sigende ikke just er nogen givende eller konstruktiv instruktør (ihvertfald ikke i gængs forstand), men hvor jeg selv nøjes med at kigge på det færdige resultat og lade dét - og ikke andet, ikke noget snak eller teori - afgøre, hvad jeg mener. Star Wars Episode III var for mig en enestående og fantastisk oplevelse (jeg elskede bl.a. det mørke og dystre og hele måden det var eksekveret på), og det kan nok så megen negativ snak fra andre ikke ændre på.
Det har udelukkende at gøre med at kende sig selv og følge sit hjerte, sin lyst og sine interesser. ... Men det mener du måske ikke, at man skal?
Det mener jeg så absolut man skal. Men det gør man under alle omstændigheder - uanset om en mening er ændret eller uændret. Der er vel altid en grund bag, hvorfor man ændrer syn/opfattelse. Det kan være, at man ikke længere kan stå ind for den mening man engang havde, fordi man finder en anden opfattelse bedre og mere rigtig.
BN (76) skrev:
der i sin essens faktisk ret ofte er noget med, at når nyhedens interesse og den første store begejstring omkring en film har lagt sig, så er den pågældende film ikke så spændende længere, og så skal film der FØR fik 9/10 eller mere pludselig kun have 5/10 eller 6/10.
Det kan du muligvis have en pointe i. Men jeg må jo også følge det, som jeg finder er mig i takt med jeg opstøver mere erfaring og viden, og derefter dømmer "med andre øjne". Man vender jo tit tilbage til de samme film, og det er ikke sikkert alle holder sig ligeså godt (ligesom du ikke finder så meget glæde i mange Bond film længere, som du engang gjorde, eller Burtons Batman film, som du engang gjorde).
BN (76) skrev:
Det pudsige er, at det jo ikke er filmen, der har ændret sig; nej, den er den samme som den hele tiden har været. Det er derimod den pågældende person der har ændret sin mening.
Ja, det er jo logik. Men visse filmiske kvaliteter/eller mangler opdages mange gange senere hen. På godt og ondt. Det ville ikke være første gang i filmhistorien.
BN (76) skrev:
Ikke "selvtillid", Ispep. Men SELVERKENDELSE, i det her tilfælde det at kende sig selv og følge sit eget hjerte
Jep, men hovedet må også gerne bruges.
BN (76) skrev:
Hvad jeg laver i et offentligt forum?
Jeg forstår. Men hvorfor er du så ivrig efter at overbevise os andre i debat, at dine påstande er de mest sandfærdige, og dermed forsøge at ændre vores opfattelse, hvis du alligevel ikke forstår, at man kan ændre sin opfattelse igennem gode argumenter og overbevisning? Så forstår jeg simpelthen ikke du gider bruge så meget tid på at debattere film, når konklusionen ALTID er den samme for dig; du har ret, og dine meninger er for dig de bedste.
BN (76) skrev:
Andres NEGATIVE meninger og udsagn om de film, jeg selv elsker højt, sætter tingene i perspektiv og bestyrker mig i mine egne meninger, så jeg selv bliver bedre til at sætte ord på, hvilke ting det helt nøjagtigt er der har fået mig
Det er vel også derfor du sjældent udviser forståelse for andres meninger, BN. Uanset hvad man har af modargumenter, gør det blot dig stærkere i dit forsvar :D
Der er vel altid en grund bag, hvorfor man ændrer syn/opfattelse.
Hvis denne grund bare er ANDRES negative meninger om samme films indhold, så giver jeg altså ikke meget for vedkommendes nye opfattelse. Man skal da være noget af en letpåvirkelig og uselvstændig person, hvis man ændrer mening om en film, bare fordi andres modsatte og negative mening bliver gentaget tilpas mange gange.
Ispep (78) skrev:
Men jeg må jo også følge det, som jeg finder er mig i takt med jeg opstøver mere erfaring og viden, og derefter dømmer "med andre øjne". Man vender jo tit tilbage til de samme film, og det er ikke sikkert alle holder sig ligeså godt (ligesom du ikke finder så meget glæde i mange Bond film længere, som du engang gjorde, eller Burtons Batman film, som du engang gjorde).
Så er vi ovre i ungdom kontra voksenliv/modenhed-faktoren. Ja, min filmsmag har på en række områder ændret sig meget siden jeg var ca. 22-23 år, hvorimod den kun har ændret sig LIDT siden jeg var 32-33 år og endnu mindre siden jeg var 42-43 år. Forklaringen er, at man henad vejen finder ud af, hvem man selv er som menneske. Jeg er blevet langt rigere på erfaring og livskundskab, samt selverkendelse. Jeg hviler langt mere i mig selv idag end jeg gjorde for 10-15 år siden. Jeg ved, hvad jeg kan lide (uden altid at vide på forhånd, at en bestemt film faktisk er "mig", eller at den trods sin anderledes sammensætning er "mig").
Du skal selvfølgelig ikke kritiseres for at gå gennem den samme naturlige proces. Menneskers forskellige aldre, baggrund, erfaringer, oplevelser m.m. gør selvsagt, at vi ikke befinder os det samme "sted" i livet, og - indrømmet - det glemmer jeg nok engang imellem.
Ispep (78) skrev:
BN (76) skrev:
Det pudsige er, at det jo ikke er filmen, der har ændret sig; nej, den er den samme som den hele tiden har været. Det er derimod den pågældende person der har ændret sin mening.
Ja, det er jo logik. Men visse filmiske kvaliteter/eller mangler opdages mange gange senere hen. På godt og ondt.
Hvis man tidligere udelukkende har set kvaliteter, endog STORE kvaliteter i en bestemt film, vil jeg bestemt mene, at der ikke foreligger nogen "mangler" i filmen. Nej, der er blot tale om, at det filmen indeholder, ikke længere rammer eller dækker DIT behov. I nogle tilfælde dækker en film kun et behov (eller rammer plet) hos en person i et begrænset tidsrum; i andre tilfælde har der aldrig været og kommer heller aldrig noget tidspunkt, hvor en given film rammer plet.
Læg mærke til, at der ikke findes én eneste Oscar-vinder, kritiker-yndling, publikumssucces eller klassiker som ikke har sine kritikere blandt både filmfolk, anmeldere og publikum. Skyldes det, at Oscar-komitéen, de professionelle kritikere, publikum og filmeksperterne/historikerne bare ikke har opdaget de pågældende films svagheder og mangler?
Mit eget svar på dette er: Nej, smag og behag er forskellig, og disse film har bare ikke dækket et behov hos dem med de negative røster.
Ispep (78) skrev:
BN (76) skrev:
Ikke "selvtillid", Ispep. Men SELVERKENDELSE, i det her tilfælde det at kende sig selv og følge sit eget hjerte
Jep, men hovedet må også gerne bruges.
"Hovedet" aka det forstandsmæssige var indbefattet i sætningsdelen "det at kende sig selv".
Ispep (78) skrev:
hvorfor er du så ivrig efter at overbevise os andre i debat, at dine påstande er de mest sandfærdige, og dermed forsøge at ændre vores opfattelse, hvis du alligevel ikke forstår, at man kan ændre sin opfattelse igennem gode argumenter og overbevisning? Så forstår jeg simpelthen ikke du gider bruge så meget tid på at debattere film, når konklusionen ALTID er den samme for dig; du har ret, og dine meninger er for dig de bedste.
Allerførst: Du tegner et billede af, at virkelig mange brugere her på filmz.dk forholdsvis ofte skifter mening om en film på grundlag af andres "gode argumenter og overbevisning", og for mig at se får du det til at se ud som om, at jeg er den eneste der IKKE gør det. ... Dette billede kan jeg ikke genkende. Det sker vist ekstremt sjældent, og NÅR det endelig sker, skyldes det tydeligvis usikkerhed lige fra starten og/eller ungdommelighed/mangel på erfaring.
Dernæst: Jeg har aldrig haft som mål at "forsøge at ændre [nogens opfattelse]" af en film gennem diskussion, og det tror jeg heller ikke et øjeblik på udgør motivationen bag nogen som helst andre brugeres medvirken i Filmz' diskussionsforum. Nej, målet er UDVEKSLE meninger, at HØRE andres meninger og give sin egen til kende. Og målet er desuden at forsvare eller tale varmt for de film og filmfolk, man elsker. Det er altsammen ting man lærer meget af.
Det ville ihvertfald være forkert at sige, at man kun kan have lært noget, hvis man har ændret sin mening om en film på grundlag af ANDREs negative meninger og udsagn.
P.S. Jeg vil også lige understrege, at det, som jeg i dette og de foregående indlæg sigter til, er film, som man tidligere har bedømt som aldeles fremragende eller fantastiske og givet 6/6 eller 10/10 (foruden prædikatet "mesterværk"), men som man nu kritiserer og giver en meget lavere karakter. ... Jeg taler med andre ord IKKE om mindre udsving i karaktergivning til en film, endsige om at man f.eks. går fra at kalde en film "god" eller "middelmådig" og til at kalde den "elendig" og give den bundkarakter.
Fra tråden til biograf-anmeldelsen af "Inception":
#13 28. jul. 2010 20:58 filmz-Is Jeg er aldeles uenig i anmeldelsen. Inception er en af de mest gennemførte, tankevækkende og gribende film jeg har set i lang tid. Skuespillet og instruktionen er fuldstændig fantastisk, og Hans Zimmers formidable musik er intet mindre end eminent. At action sekvenserne skulle være kedelige og monotone kan jeg slet ikke forstå. Den sidste time af filmen, er muligvis noget af det mest komplicerede og nyskabende action jeg har set på film. Man er nødt til at være konstant opmærksom på de forskellige dele af historien, hvilket gør det så fængslende og intenst.
6/6 - Et sandt mesterværk som jeg glæder mig til at se igen og igen og igen. :)
Ret skal være ret. Det tog mig blot lidt tid at indse. Men sådan er det tit når man er for glad for en instruktør.
Det er sgu godt gået med sådan en forholdsvis stor holdningsændring over for en af dine favoritinstruktørers film, som du roste til skyerne da den kom frem.
Jeg letter på hatten for at du lægger stædigheden til side, som ellers hurtigt kunne komme på spil her :)
Og så vil jeg gøre mit bedste for at indrømme når Cameron måske en dag laver en film der ikke er til 10/10 ;)
So, at last we meet for the first time for the last time.
#71 Ispep 11 år siden
Jeg havde ikke ventet andet.
Det kan de jo gøre. Dermed ikke sagt at netop de eksempler du påpeger her, er tilfældet. Nogle film har mere åbenlyse fejl og mangler end andre og opdages nemt, mens andre opdages senere hen.
Nu er jeg typen der lytter til de folk jeg har tiltro til kan vurdere en film nogenlunde. Og igennem debat og meningsudveksling, kan man jo ændre sit syn til det mere positive eller negative. Selvfølgelig er det "øjnene der ser", men indimellem kan ens øjne netop åbnes af andres øjne der ser (og ser måske endnu bedre?). Det handler om hvad man er villig til at stå ind for, nu og her. De senere gensyn med filmen og de erfaringer jeg opstøver undervejs med film og filmmediet, der falmer filmen lidt for mig i store og hele og har ikke den holdbarhed, som først antaget. Dermed ikke sagt at filmen er gennemført kikset nu, slet ikke, jeg rater den pænt i dag alligevel (4/6) men den har nogle mangler, som jeg, som person og den indre "legebarn-instruktør" der gemmer sig i mig, aldrig selv vil stå for - nemlig store mængder af exposition; med andre ord: At tale ned til publikum. Men det er ikke helt den eneste mangel der har sneget sig ind. Den anden er, uanset den fantastiske ide Nolan kom med, så er selve tilgangen til drømmeuniverset ret.... ja, lidt kedeligt. Vi har at gøre med de dybeste lag, underbevidsthed, ukontrolleret territorium, og det Nolan kunne diske op med var James Bond scener? Et manus han ellers har formet i 10 år. Jeg mener det ville have været mere hensigtsmæssigt at udforske sindets mysterier, afkroge og i det hele taget udforske sindets natur - som altså ikke har noget med James Bond at gøre, men langt mere følsomt, farligt, abstrakt, erotisk og personligt sted og en del af os som mennekser. Der er nok at tage fat i. Men okay. Nolans grundide er, at man kan påtvinge nogen til at drømme noget særligt (hvilket i sig selv er helt absurd tankegang) om end måske frisk nok.
#72 Ispep 11 år siden
Kupfilm plejer naturligvis at handle om planlægning, men der er altså måder at gribe det fat på. Inside Man har jo ikke lange redegørelser om, hvordan det mekaniske virker og ikke virker osv. Dens historie er så indrømmet også mere simpel end Inception's, men jeg mener godt Nolan sagtens kunne have visualiseret det bedre igennem billedsprogets mange muligheder. Han er jo en herlig billedmager. DiCaprio gør stort set ikke andet i filmen end besvare spørgsmål.
#73 Hr. Nielsen 11 år siden
#74 BN 11 år siden
Jeg forstår ikke, at nogen kan have en sådan tilgang til film og musik. Jeg for mit vedkommende FØLER først og fremmest en film: Jeg ser, om den formår at rive mig med, påvirker eller stimulerer mig følelsesmæssigt, intellektuelt eller åndeligt. Jeg ser, om jeg nyder billederne og handlingen, om der er masser af scener af den uforglemmelige slags, der betager mig, og hvor jeg virkelig føler filmmediets magi gennem dets særegne kombination af stemning, musik og billeder. Hvis en film gør alle disse ting, og jeg har oplevelsen af en naturligt flydende fortælling, og hvis det positive indtryk, jeg selv har fået som følge af min egen oplevelse, mine egne følelser og tanker og min egen tilgang til film og mine egne bevidste og ubevidste kriterier for en fantastisk filmoplevelse, ja, så kan folk sige alt det negative de vil om filmen - det rører mig simpelthen ikke. Og da i særdeleshed ikke, når man betænker, at mennesker jo er vidt forskellige og ikke røres, fascineres eller henrives af de samme ting, hvilket ikke kun gælder i forbindelse med film, men også musik og bøger.
Debat og meningsudveksling omkring film (og musik og bøger) er og bliver noget rent teoretisk - selve filmoplevelsen er det PRAKTISKE, det som betyder noget.
Andre har ikke evner til at se noget bedre end JEG. Så enkelt er det. Hvorfor er det sådan? Fordi de ikke er MIG. Fordi jeg som sagt har min egen oplevelse, mine egne bevidste og ubevidste kriterier for hvad der er en fremragende/fantastisk film, mine egne følelser og tanker.
En konservatorie-uddannet musiker kan måske fortælle en musikfan, at den eller den sanger ikke synger godt eller ihvertfald ikke har nogen stor stemme. Hvad kan den pågældende musikfan bruge en sådan "oplysning" til, hvis sangerens stemme bliver ved med at begejstre ham, og hvis han faktisk elsker at høre ham synge? Ikke en sk.. dyt. (Sang kan nemt blive for "skolet", for rent og poleret - kort sagt: for pænt og nydeligt og "rigtigt".)
Oplevelsen for den enkelte er ALTAFGØRENDE.
... To be continued
#75 Ispep 11 år siden
Næh, men mennesker går stadig sammen om de ting, og nogen vokser fra noget, ser noget andet i takt med de får flere erfaringer osv.
Det teoretiske, som du kalder det, kan ofte være vejen frem til forståelsen af en film. Det kan være med til at sætte ting i andet perspektiv. Så den del er for mit vedkommende absolut ikke nedprioriteret ift. det andet.
Så firkantet er jeg dog ikke indrettet. Fint man har masser af respekt for sig selv og sprudler af selvtillid, som du, der ved bedst, så kan jeg egentlig ikke se hvad dit formål er i offentlig forum? Paradoksalt nok, så er du næsten altid ivrig efter at overbevise os alle andre (når du stiller dig uenig) hvor meget vi tager fejl :D Jeg kan godt blive overbevist af andre argumenter og holdninger, hvis jeg opdager, at de egentligt virker mere logiske og "rigtige" ift. hvad jeg selv gik og troede på. Du ved: "aha, sådan havde jeg ikke tænkt, men nu du siger det, så..."
#76 BN 11 år siden
Det har intet med at være "firkantet" at gøre. Det har udelukkende at gøre med at kende sig selv og følge sit hjerte, sin lyst og sine interesser. ... Men det mener du måske ikke, at man skal?
Okay, så forstod du ikke min tanke eller pointe. Det jeg mener, er at hvis man gennem flere gensyn med en film har en fantastisk oplevelse, er det ligemeget med enhver eventuel snak eller teori, der munder ud i negativ kritik. Det er praksis der tæller - teori er trods alt kun teori.
Uanset hvor nære venner man har og at man har mange af de samme favoritfilm, findes der praktisk talt ikke to mennesker, der altid - uden undtagelse - kan lide de samme film eller ser ens på tingene og bedømmer dem ens.
Men hvis det du siger - angående at få flere erfaringer - sigter til din unge alder, så er der nok bare tale om, at jeg ikke rigtigt kan følge dig og flere andre herinde i deres omskiftelighed, deres konstant skiftende meninger og bedømmelse, der i sin essens faktisk ret ofte er noget med, at når nyhedens interesse og den første store begejstring omkring en film har lagt sig, så er den pågældende film ikke så spændende længere, og så skal film der FØR fik 9/10 eller mere pludselig kun have 5/10 eller 6/10. ... Det pudsige er, at det jo ikke er filmen, der har ændret sig; nej, den er den samme som den hele tiden har været. Det er derimod den pågældende person der har ændret sin mening.
Ikke "selvtillid", Ispep. Men SELVERKENDELSE, i det her tilfælde det at kende sig selv og følge sit eget hjerte (uafhængigt af hvad andre synes), især når en film giver én en unik oplevelse.
Hvad jeg laver i et offentligt forum?
Nu skal du bare høre:
- Jeg læser gode, interessante bruger-anmeldelser af film.
- Jeg nyder brugernes kommentarer til nyheder, anmeldelser og til hinanden. Det er en fornøjelse at læse-
- Jeg får film-tips og anbefalinger af såvel nye som gamle film.
- Jeg læser anekdoter og erfaringer og baggrundsinfo fra filmverdenen, herunder ting som jeg ikke selv har vidst før eller er stødt på.
- Andres NEGATIVE meninger og udsagn om de film, jeg selv elsker højt, sætter tingene i perspektiv og bestyrker mig i mine egne meninger, så jeg selv bliver bedre til at sætte ord på, hvilke ting det helt nøjagtigt er der har fået mig til at falde for en bestemt film. Samtidig finder jeg også ud, hvad disse andre personer "går efter" ved en film, og hvad der "rykker" og ikke gør for deres vedkommende. Det bringer os så over i det, jeg kalder "teori", hvor nogen f.eks. godt kan påpege, at George Lucas efter sigende ikke just er nogen givende eller konstruktiv instruktør (ihvertfald ikke i gængs forstand), men hvor jeg selv nøjes med at kigge på det færdige resultat og lade dét - og ikke andet, ikke noget snak eller teori - afgøre, hvad jeg mener. Star Wars Episode III var for mig en enestående og fantastisk oplevelse (jeg elskede bl.a. det mørke og dystre og hele måden det var eksekveret på), og det kan nok så megen negativ snak fra andre ikke ændre på.
#77 Alex- 11 år siden
#78 Ispep 11 år siden
Det mener jeg så absolut man skal. Men det gør man under alle omstændigheder - uanset om en mening er ændret eller uændret. Der er vel altid en grund bag, hvorfor man ændrer syn/opfattelse. Det kan være, at man ikke længere kan stå ind for den mening man engang havde, fordi man finder en anden opfattelse bedre og mere rigtig.
Det kan du muligvis have en pointe i. Men jeg må jo også følge det, som jeg finder er mig i takt med jeg opstøver mere erfaring og viden, og derefter dømmer "med andre øjne". Man vender jo tit tilbage til de samme film, og det er ikke sikkert alle holder sig ligeså godt (ligesom du ikke finder så meget glæde i mange Bond film længere, som du engang gjorde, eller Burtons Batman film, som du engang gjorde).
Ja, det er jo logik. Men visse filmiske kvaliteter/eller mangler opdages mange gange senere hen. På godt og ondt. Det ville ikke være første gang i filmhistorien.
Jep, men hovedet må også gerne bruges.
Jeg forstår. Men hvorfor er du så ivrig efter at overbevise os andre i debat, at dine påstande er de mest sandfærdige, og dermed forsøge at ændre vores opfattelse, hvis du alligevel ikke forstår, at man kan ændre sin opfattelse igennem gode argumenter og overbevisning? Så forstår jeg simpelthen ikke du gider bruge så meget tid på at debattere film, når konklusionen ALTID er den samme for dig; du har ret, og dine meninger er for dig de bedste.
Det er vel også derfor du sjældent udviser forståelse for andres meninger, BN. Uanset hvad man har af modargumenter, gør det blot dig stærkere i dit forsvar :D
#79 BN 11 år siden
Hvis denne grund bare er ANDRES negative meninger om samme films indhold, så giver jeg altså ikke meget for vedkommendes nye opfattelse. Man skal da være noget af en letpåvirkelig og uselvstændig person, hvis man ændrer mening om en film, bare fordi andres modsatte og negative mening bliver gentaget tilpas mange gange.
Så er vi ovre i ungdom kontra voksenliv/modenhed-faktoren. Ja, min filmsmag har på en række områder ændret sig meget siden jeg var ca. 22-23 år, hvorimod den kun har ændret sig LIDT siden jeg var 32-33 år og endnu mindre siden jeg var 42-43 år. Forklaringen er, at man henad vejen finder ud af, hvem man selv er som menneske. Jeg er blevet langt rigere på erfaring og livskundskab, samt selverkendelse. Jeg hviler langt mere i mig selv idag end jeg gjorde for 10-15 år siden. Jeg ved, hvad jeg kan lide (uden altid at vide på forhånd, at en bestemt film faktisk er "mig", eller at den trods sin anderledes sammensætning er "mig").
Du skal selvfølgelig ikke kritiseres for at gå gennem den samme naturlige proces. Menneskers forskellige aldre, baggrund, erfaringer, oplevelser m.m. gør selvsagt, at vi ikke befinder os det samme "sted" i livet, og - indrømmet - det glemmer jeg nok engang imellem.
Hvis man tidligere udelukkende har set kvaliteter, endog STORE kvaliteter i en bestemt film, vil jeg bestemt mene, at der ikke foreligger nogen "mangler" i filmen. Nej, der er blot tale om, at det filmen indeholder, ikke længere rammer eller dækker DIT behov. I nogle tilfælde dækker en film kun et behov (eller rammer plet) hos en person i et begrænset tidsrum; i andre tilfælde har der aldrig været og kommer heller aldrig noget tidspunkt, hvor en given film rammer plet.
Læg mærke til, at der ikke findes én eneste Oscar-vinder, kritiker-yndling, publikumssucces eller klassiker som ikke har sine kritikere blandt både filmfolk, anmeldere og publikum. Skyldes det, at Oscar-komitéen, de professionelle kritikere, publikum og filmeksperterne/historikerne bare ikke har opdaget de pågældende films svagheder og mangler?
Mit eget svar på dette er: Nej, smag og behag er forskellig, og disse film har bare ikke dækket et behov hos dem med de negative røster.
"Hovedet" aka det forstandsmæssige var indbefattet i sætningsdelen "det at kende sig selv".
Allerførst: Du tegner et billede af, at virkelig mange brugere her på filmz.dk forholdsvis ofte skifter mening om en film på grundlag af andres "gode argumenter og overbevisning", og for mig at se får du det til at se ud som om, at jeg er den eneste der IKKE gør det. ... Dette billede kan jeg ikke genkende. Det sker vist ekstremt sjældent, og NÅR det endelig sker, skyldes det tydeligvis usikkerhed lige fra starten og/eller ungdommelighed/mangel på erfaring.
Dernæst: Jeg har aldrig haft som mål at "forsøge at ændre [nogens opfattelse]" af en film gennem diskussion, og det tror jeg heller ikke et øjeblik på udgør motivationen bag nogen som helst andre brugeres medvirken i Filmz' diskussionsforum. Nej, målet er UDVEKSLE meninger, at HØRE andres meninger og give sin egen til kende. Og målet er desuden at forsvare eller tale varmt for de film og filmfolk, man elsker. Det er altsammen ting man lærer meget af.
Det ville ihvertfald være forkert at sige, at man kun kan have lært noget, hvis man har ændret sin mening om en film på grundlag af ANDREs negative meninger og udsagn.
P.S. Jeg vil også lige understrege, at det, som jeg i dette og de foregående indlæg sigter til, er film, som man tidligere har bedømt som aldeles fremragende eller fantastiske og givet 6/6 eller 10/10 (foruden prædikatet "mesterværk"), men som man nu kritiserer og giver en meget lavere karakter. ... Jeg taler med andre ord IKKE om mindre udsving i karaktergivning til en film, endsige om at man f.eks. går fra at kalde en film "god" eller "middelmådig" og til at kalde den "elendig" og give den bundkarakter.
Fra tråden til biograf-anmeldelsen af "Inception":
#80 Åkepool 11 år siden
Det er sgu godt gået med sådan en forholdsvis stor holdningsændring over for en af dine favoritinstruktørers film, som du roste til skyerne da den kom frem.
Jeg letter på hatten for at du lægger stædigheden til side, som ellers hurtigt kunne komme på spil her :)
Og så vil jeg gøre mit bedste for at indrømme når Cameron måske en dag laver en film der ikke er til 10/10 ;)