Jeg tror, siden jeg så min første film, at jeg har fyldt kartoteket med hæslige måder at komme herfra på. Der har været rigtig mange ting, der gjorde at jeg lå søvnløs, og ofte afbrød de gamle i samleje, når jeg stod med min dyne i døren, og proklamerede at jeg ikke kunne sove. Rumvæsner, hajer, ånder - you name it!
Som voksen har jeg udviklet en ny skræk: At blive angrebet af en lurende løve, for derefter at blive flået levende. (Ja, er godt klar over at den slags som oftest forekommer i Afrika..) Men når jeg om aftenen står ude og ryger, så forestiller jeg mig tit sådan en løve hoppe over hegnet til haven, og inden jeg kan få skoddet og lukket døren, har den klappet mig ned med de der gigantiske poter. Og så er det satme slut! Det vil nok være den værste måde at sparke til spanden på for mig. På en tæt 2./3. plads er drukning og spontan antænding...
Hvordan ville du helst ikke herfra? Og giv gerne en forklarende historie.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Hvis det sidste stykke musik man hørte var et eller andet Justin Bieber nummer eller den sidste film man så var en Twilight film, så ville det uanset hvad være en slem måde at dø på.
Okay jeg skal nok komme med et mere seriøst svar. Jeg tænker nu egentlig ikke så meget over det med døden, og hvis jeg gør så er det ikke så meget selve måden jeg vil dø på der skræmmer mig, men omstændighederne.
Tanken om at dø ensom og alene skræmmer mig. Hvis jeg ikke har haft nogen i mit liv som jeg kunne dele mine oplevelser med, så vil det hele føles enormt tomt. Den tanke skræmmer mig stadig fra tid til anden.
Det værste ved jeg ikke, men som Woody Allen vil jeg flås ihjel af vilde hunde.
Måske ville det værste være at gå på sultestrejke med ham der den irriterende fra kurset der hele tiden stiller idiotiske spørgsmål - ham der hele tiden spørger "på alles vegne" men er ude i et navlepiller projekt af , i sig selv, dræbende karakter.
At være strandet på Antarktis alene og uden proviant. Kulden går gennem marv og ben, tarmene skriger af sult, og ens eneste chance for at overleve er at spise af eget kød, stykke for stykke... til man forbløder i sneen, mæt af dage, halv og slagen.
At blive opslugt af et sort hul (eller spontant at implodere).
#1 davenport 11 år siden
Rumvæsner, hajer, ånder - you name it!
Som voksen har jeg udviklet en ny skræk: At blive angrebet af en lurende løve, for derefter at blive flået levende. (Ja, er godt klar over at den slags som oftest forekommer i Afrika..)
Men når jeg om aftenen står ude og ryger, så forestiller jeg mig tit sådan en løve hoppe over hegnet til haven, og inden jeg kan få skoddet og lukket døren, har den klappet mig ned med de der gigantiske poter. Og så er det satme slut!
Det vil nok være den værste måde at sparke til spanden på for mig.
På en tæt 2./3. plads er drukning og spontan antænding...
Hvordan ville du helst ikke herfra? Og giv gerne en forklarende historie.
#2 Zombi 11 år siden
#3 davenport 11 år siden
#4 Zombi 11 år siden
#5 davenport 11 år siden
#6 Zombi 11 år siden
Tanken om at dø ensom og alene skræmmer mig. Hvis jeg ikke har haft nogen i mit liv som jeg kunne dele mine oplevelser med, så vil det hele føles enormt tomt. Den tanke skræmmer mig stadig fra tid til anden.
#7 Kisbye 11 år siden
#8 davenport 11 år siden
#9 jessup 11 år siden
Måske ville det værste være at gå på sultestrejke med ham der den irriterende fra kurset der hele tiden stiller idiotiske spørgsmål - ham der hele tiden spørger "på alles vegne" men er ude i et navlepiller projekt af , i sig selv, dræbende karakter.
#10 Highland Park 11 år siden
At blive opslugt af et sort hul (eller spontant at implodere).