Tag ikke fejl: jeg kan godt lide film, der har en overraskende slutning eller uventet drejning.
Men efter lige at have læst chandler75's anmeldelse af Clint Eastwood's film 'Million Dollar Baby', kom jeg til at tænke på i hvor høj grad de mange plot-twists på det store lærred efterhånden er ved at være en forslidt kliché.
Når man læser diverse bruger-indlæg på imdb.com er der næsten altid en tråd, der hedder noget i retning af 'Havde DU gættet plot-twistet?' Og det er der indimellem nogle der havde, før de så en given film. Dette er ikke så overraskende, for (1) det er jo "in" nu i tiden at lave plot-twist, og (2) de fleste anmeldere røber jo på forhånd, at filmen har et plot-twist. ... Så meget for overraskelsesmomentet - nu kan man så sidde og prøve at gætte twistet undervejs.
En anden ting, der gør, at de mange plot-twists har mistet deres effekt, er, at det vildt overraskende og vildt originale twist som regel ser sådan her ud på idémandens notatpapir:
Tag livet af en hovedperson - eller endnu bedre: HOVEDPERSONEN.
Så twistet, ja, det store overraskelsesmoment består som regel i, at filmen ender DÅRLIGT .... hvis dette altså efterhånden kan overraske nogen som helst. Men hvorfor skal et twist med vold og magt bestå i en "dårlig" slutning? Jeg vil faktisk mene, at et af filmhistoriens bedste twist er fra en film, der ender GODT, nemlig
'The Shawshank Redemption', hvor tonen skifter fra dyster selvmords-stemning og ren modgang til den mest forløsende gang 'retfærdigheden sker fyldest' jeg længe/nogensinde har set.
Jeg kan godt lide det elegante el. raffinerede twist af den type, man finder i
'Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back', 'Seven', 'Inside Man', 'Atonement', 'Gone Baby Gone', 'Butterfly on a Wheel' og 'The Village'
eller det lille twist af den type, man finder i
'The Upside of Anger', 'Ronin' og 'Mission Impossible'.
Nogle af disse twists er forbundet med en "dårlig" slutning, andre med en lykkelig - eller blot: AFKLARET slutning.
Og så er der jo altså også den VEMODIGE slutning (hvor nogle ting er godt, mens andre er dårlige), som ingen med rette kan beskylde for at være "overlykkelig" eller "rosenrød". Film med en sådan slutning har måske sjældent et plot-twist, men det er heller ikke tvingende nødvendigt. Jeg tænker på film som
'Unforgiven', 'Dances With Wolves', 'Heat', 'Saving Private Ryan', 'The Dead Zone' (som nogle måske vil sige ender "dårligt"), 'A History of Violence' og 'American History X'.
Trenden med at have et plot-twist i film er formentlig blevet så udbredt, fordi man ikke ønsker at handlingen i dem skal være alt for forudsigelig og banal/traditionel. Men plot-twist-trenden har faktisk nået det punkt, hvor filmene er begyndt at være forudsigelige, netop fordi der er et twist med! Og en uheldig bivirkning er, at nogle filmfolk i deres jagt efter "den fuldstændig overraskende drejning" aka "det store plot-twist, har begået nogle fortællemæssige brølere, der totalt smadrer alt hvad der hedder logik og sammenhæng i deres film. Jeg har f.eks. ladet mig fortælle, at
'Hide and Seek' (m. Robert De Niro & Dakota Fanning)
er et godt eksempel på dette.
Jeg har som sagt ikke noget imod, at der bliver "twistet" -bare giver mening i den konkrete film, og filmskaberne ikke overdriver det.
Om en film ender godt eller dårligt er jeg sådan set ligeglad med. Det er helhedsoplevelsen, der "trækker", men jeg vil give dig ret i, at der har været mange spekulationer i plottwists de sidste mange år, ikke mindst efter The Usual Suspects. Serien 24 timer er jo også efterhånden blevet en karikatur på sig selv. Der er altid én eller to muldvarpe i CTU. Præsidenten eller dennes nærmeste er korrupte. Og én af Bauers nærmeste forråder ham. Man skal blot gætte på det mest usandsynlige og så er der store chancer for at man har gættet rigtigt..
Jeg vil dog godt slå et slag for den "dårlige" slutning. Jeg mener den stærkeste afslutning i nogen film, til dato, er den sidste replik i Borte med Blæsten, ikke mindst set i lyset af den tids happy endings. Ikke noget at sige til, at den sætning er legendarisk og at millioner af læsere og seere har spekuleret i, hvorvidt Scarlett fik sin Rhett tilbage. Men ikke kun slutningen var jo sørgelig, men faktisk hele den sidste time. Min datter har den som sin yndlingsfilm og sagde da den var slut: "Det var jo sørgeligt! Hvorfor er der ikke flere film, som ender sådan?". Det skal ses i lyset af podning af Dreamworks, Pixar og Disney film i årevis.
No Country For Old Men ved jeg deler vandene,
når Josh Brolins karakter pludselig er pist borte og død
. Personligt synes jeg det er genialt for fortællingen, i og med han muligvis er den centrale for publikum fordi han nu har været den karakter, vi har fulgt mest, men Coen brødrenes tema og endegyldige morale er og bliver vigtigere og bliver netop banket på plads ikke mindst pga. ovenstående drejning. Det kan være det ikke giver mening for nogle, at man ikke kan "se meningen" i og med en hovedperson kreperer og det derved skygger for det, som instruktøren egentlig har til hensigt at vise. Men ... vi er jo alle forskellige, så selvfølgelig vil der være uenighed omkring dette, som alt andet :)
At "dårlige slutninger" er upopulære for mange, tror jeg skyldes behovet for tryghed. Man vil gerne hurtigt kunne finde hovedpersonen, der skal sympatiseres med og derefter kan historien gå sin gang, blot vi til sidst ved, at personen vi har brugt tid på at synes om, kommer godt ud "på den anden side". Men det er og bliver nu ikke films eneste mål og det beviste Coen brødrene til fulde med No Country For Old Men og Lynch med Mulholland Drive for den sags skyld.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Man sidder til sidst, og har nærmest fundet af hvad klokken har slået for den her faktisk ret ubehaglige type, man har været facineret af gennem filmen, skal ærlig talt indrømme at jeg sad og håbede på han overlevde, at den store hollywood maskine kom og genoplive ham, men nej.
It was not meant to be
Og skal vi tage en meget udskældt mand her på det sidste M. Night Shaymalan og hans Debut The Sixth Sence
Nej hvor var det genialt, twist, og for dælen da det virkede godt, jeg blev overrasket af det
men hvor er det synd for den mand, at publikum nu nærmest forventer et OMG twist af en art i hver enkelt af hans film Også en ting Robot Chicken har nydt godt af og gøre lidt grin med, med deres M. Night Shaymalan, og Roger Ebert anmeldelser "what a TWIST!"
Lady in the Water en meget udskældt film, jeg ku personlig godt li den, fordi det var det her lille eventyr agtige fortælling pakket ind i en lille boligblok, med forskellige mennesker, der hver især havde deres rolle, ved godt den er meget hadet
men jeg ku godt li den netop fordi der ikke var det her hel overdådige Twist som man "forventer"
Unbreakable
Superhelte oprindelses historie, det kom så'en lidt hen af vejen, og så til sidst blev det fortalt af Samuel Jacksons Karakter, til dem der ikke lige havde opfanget det endnu, men igen det var ikke en af de her Kapowe med en forhammer i ansigtet det havde du ikke regnet med hva!? Det er The Sixth Sence lidt for mig, men det fungere rigtig godt første gang.
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
The Mist. Darabont som netop triumferede med den "gode" slutning i Shawshank, viste her, at han også formåede den "dårlige" slutning, som gjorde en ordinær gyser seværdig, bare pga. de sidste 3-4 minutter.
Vel og mærke en slutning, som ikke kun var for plottwistets skyld, blev ihvertfald ikke opfattet sådan af undertegnede, men som virkelig var ondt, dyster og bedst af alt, tankevækkende langt efter slut teksterne rullede over skærmen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1 - Spændende emne, du giver dig i kast med. Forvent spoilers i dette indlæg. (Jeg gider ikke tagge med spoilertag i en tråd om spoilers, så bare sørg for at læse lidt forsigtigt)
Jeg er selv ved at studere til præst i England, og vi har et fag, hvor vi lærer at "prædike" (håber ikke du/andre er stået helt af endnu). Vi har i den forbindelse lært lidt om, hvordan de bedste historier (dem med størst virkning, og som folk husker) klart er dem med en overraskelse nær slutningen. Twist er for mig at se ikke så meget et modefænomen, som du synes at beskrive det som, men snarere en del af en succesfuld fortællestil, som er kommet for at blive, fordi den af den ene eller anden årsag appellerer bedst til den menneskelige psyke. Det skal dog gøres rigtigt, som du påpeger. Et dårligt twist kan ødelægge hele fortællingen, som dermed næsten havde været bedre, hvis den bare var kørt på et lige spor fra A til B.
For at et twist skal fungere, så skal man have fået hints, før det kommer. Det nytter ikke, at der lige pludselig lander en UFO midt i det hele, zapper den skurken og flyver videre, hvis ikke man på forhånd har fået noget hint af, at det var en sci-fi komedie, og at skurken havde provokeret nogle i det ydre rum. Der blir nødt til at være noget, der leder op til twistet, så man kan se den igen og slå sig selv i hovedet over, at man ikke så det komme.
Grunden til at The Matrix fungerede var, fordi jeg bagefter kunne se den igen og se, at Neos virkelighed i sig selv var ret absurd/surrealistisk, og da jeg genhørte dialogen i begyndelsen, så blev jeg næsten høj:
Choi: Hallelujah. You're my savior, man. My own personal Jesus Christ. Neo: If you get caught using that... Choi: I know. This never happened. You don't exist. Neo: Right. [...] Choi: It just sounds to me like you need to unplug, man.
En anden ting, der gør The Matrix til en god film, var, at det ikke sluttede med dette twist. Twistet var i virkeligheden bare første skridt mod en større kamp. Fortællingen skiftede retning, men beholdt stilen, og man følte sig mere revet ind i det, der foregik. Når et twist sker helt i slutningen af en film, så risikerer man let, at man ikke får lov at se tingene fra den nye "virkelighed" (for at blive i Matrix terminologien).
Det mest mislykkede twist, jeg endnu har set, var nok filmen Basic, hvor logikken var utydelig, og filmen sluttede, før den havde overbevist én om, at det faktisk hang sammen. Først og fremmest fik man ingen hints om, hvor tingene var på vej hen. Men derudover, så formåede filmen heller ikke selv at udnytte denne drejning til historiens egen fordel. Det virkede snarere som om den byggede en masse spænding op, og så skyllede den det ud i toilettet.
The Number 23 hører til i samme kategori over mislykkede drejninger. Man fik masser af hints, men man fik aldrig en forklaring, der helt kunne redegøre for vanviddet. Derudover, så var twistet også lige en sag for typisk. Hvor mange film findes der ikke, hvor det slutter med twistet: "It was myself all along!" Der findes gode, men der findes endnu flere dårlige eksempler på film, hvor den sætning faktisk forklarer twistet ret præcist.
Nu kommer jeg så også pludselig i tanke om Vanilla Sky og en masse andre film med elendige twists. Der er sådan set bare tale om, at filmskaberen har væltet malerbøtten og kaldt det kunst. "Haha, dér fik jeg jer!"
Men min pointe var, at for at et twist skal fungere, så skal det 1) komme uventet, men dog ikke uden at der er lagt op til det i det skjulte, således at filmen ved andet gennemsyn ville være en fornøjelse, og det 2) skal nås at tygges, sluges, fordøjes og accepteres, før rulleteksterne giver én lov til at sige "Hold kæft hvor ringe!!"
The only way to beat a troll is to not play their game.
btw nogen som husker, den gang er ret sikker på det var Casper Christensen der under en stand up opvisning way back afslørede morderen i Nattevagten, den film er satme så lang tid siden at jeg har set, nu her i dag når jeg ser den, ser jeg tydligt hvem morderen er men jeg er ikke hel sikker på jeg tænkte over det dengang i 90'erne
når Ulf Pilgaard siger noget i stil med at der lige bag ved ham "Marttin" kunne stå en meget ubehaglig person og ånde ham i nakken
For satan filmen er fra 1994, kan slet ikke huske min reaktion på den film, blot at da jeg sidste gang så den ikke var i tvivl om morderen, og ike blot fordi jeg havde set den før.
Nogen som kan huske deres oplevelse af den film første gang ?
J. J: "This is one of my Favorite shots." Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
jeg synes at i glemmer en af de bedste moderne Twist efter min mening SAW der er ikke en film med SAW hvor der ikke er en Twist så efter min mening kommer der en masse eller nogle og skriver SAW ER LORT DET ER IKKE RIGTIGE FILM DE ER DÅRLIGE så er det jeres mening og ikke min mening jeg er blevet overrasket i alle saw film især i Saw IV det er der sikkert nogle der vil benægte selvom de blev overrasket alligevel
#8 ja og det blev sådan en stor succes at amerikanerne købte rettigeheder til filmen og geninspilte den
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
#1 BN 16 år siden
Men efter lige at have læst chandler75's anmeldelse af Clint Eastwood's film 'Million Dollar Baby', kom jeg til at tænke på i hvor høj grad de mange plot-twists på det store lærred efterhånden er ved at være en forslidt kliché.
Når man læser diverse bruger-indlæg på imdb.com er der næsten altid en tråd, der hedder noget i retning af 'Havde DU gættet plot-twistet?' Og det er der indimellem nogle der havde, før de så en given film. Dette er ikke så overraskende, for (1) det er jo "in" nu i tiden at lave plot-twist, og (2) de fleste anmeldere røber jo på forhånd, at filmen har et plot-twist. ... Så meget for overraskelsesmomentet - nu kan man så sidde og prøve at gætte twistet undervejs.
En anden ting, der gør, at de mange plot-twists har mistet deres effekt, er, at det vildt overraskende og vildt originale twist som regel ser sådan her ud på idémandens notatpapir:
Tag livet af en hovedperson - eller endnu bedre: HOVEDPERSONEN.
Så twistet, ja, det store overraskelsesmoment består som regel i, at filmen ender DÅRLIGT .... hvis dette altså efterhånden kan overraske nogen som helst. Men hvorfor skal et twist med vold og magt bestå i en "dårlig" slutning? Jeg vil faktisk mene, at et af filmhistoriens bedste twist er fra en film, der ender GODT, nemlig
Jeg kan godt lide det elegante el. raffinerede twist af den type, man finder i
Og så er der jo altså også den VEMODIGE slutning (hvor nogle ting er godt, mens andre er dårlige), som ingen med rette kan beskylde for at være "overlykkelig" eller "rosenrød". Film med en sådan slutning har måske sjældent et plot-twist, men det er heller ikke tvingende nødvendigt. Jeg tænker på film som
Trenden med at have et plot-twist i film er formentlig blevet så udbredt, fordi man ikke ønsker at handlingen i dem skal være alt for forudsigelig og banal/traditionel. Men plot-twist-trenden har faktisk nået det punkt, hvor filmene er begyndt at være forudsigelige, netop fordi der er et twist med! Og en uheldig bivirkning er, at nogle filmfolk i deres jagt efter "den fuldstændig overraskende drejning" aka "det store plot-twist, har begået nogle fortællemæssige brølere, der totalt smadrer alt hvad der hedder logik og sammenhæng i deres film. Jeg har f.eks. ladet mig fortælle, at
Jeg har som sagt ikke noget imod, at der bliver "twistet" -bare giver mening i den konkrete film, og filmskaberne ikke overdriver det.
#2 filmz-Bruce 16 år siden
Jeg vil dog godt slå et slag for den "dårlige" slutning. Jeg mener den stærkeste afslutning i nogen film, til dato, er den sidste replik i Borte med Blæsten, ikke mindst set i lyset af den tids happy endings. Ikke noget at sige til, at den sætning er legendarisk og at millioner af læsere og seere har spekuleret i, hvorvidt Scarlett fik sin Rhett tilbage. Men ikke kun slutningen var jo sørgelig, men faktisk hele den sidste time. Min datter har den som sin yndlingsfilm og sagde da den var slut: "Det var jo sørgeligt! Hvorfor er der ikke flere film, som ender sådan?". Det skal ses i lyset af podning af Dreamworks, Pixar og Disney film i årevis.
No Country For Old Men ved jeg deler vandene,
At "dårlige slutninger" er upopulære for mange, tror jeg skyldes behovet for tryghed. Man vil gerne hurtigt kunne finde hovedpersonen, der skal sympatiseres med og derefter kan historien gå sin gang, blot vi til sidst ved, at personen vi har brugt tid på at synes om, kommer godt ud "på den anden side". Men det er og bliver nu ikke films eneste mål og det beviste Coen brødrene til fulde med No Country For Old Men og Lynch med Mulholland Drive for den sags skyld.
#3 elwood 16 år siden
Man sidder til sidst, og har nærmest fundet af hvad klokken har slået for den her faktisk ret ubehaglige type, man har været facineret af gennem filmen, skal ærlig talt indrømme at jeg sad og håbede på han overlevde, at den store hollywood maskine kom og genoplive ham, men nej.
It was not meant to be
Og skal vi tage en meget udskældt mand her på det sidste M. Night Shaymalan og hans Debut The Sixth Sence
Nej hvor var det genialt, twist, og for dælen da det virkede godt, jeg blev overrasket af det
Lady in the Water en meget udskældt film, jeg ku personlig godt li den, fordi det var det her lille eventyr agtige fortælling pakket ind i en lille boligblok, med forskellige mennesker, der hver især havde deres rolle, ved godt den er meget hadet
Unbreakable
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#4 filmz-Bruce 16 år siden
#5 Riqon 16 år siden
Jeg er selv ved at studere til præst i England, og vi har et fag, hvor vi lærer at "prædike" (håber ikke du/andre er stået helt af endnu). Vi har i den forbindelse lært lidt om, hvordan de bedste historier (dem med størst virkning, og som folk husker) klart er dem med en overraskelse nær slutningen. Twist er for mig at se ikke så meget et modefænomen, som du synes at beskrive det som, men snarere en del af en succesfuld fortællestil, som er kommet for at blive, fordi den af den ene eller anden årsag appellerer bedst til den menneskelige psyke. Det skal dog gøres rigtigt, som du påpeger. Et dårligt twist kan ødelægge hele fortællingen, som dermed næsten havde været bedre, hvis den bare var kørt på et lige spor fra A til B.
For at et twist skal fungere, så skal man have fået hints, før det kommer. Det nytter ikke, at der lige pludselig lander en UFO midt i det hele, zapper den skurken og flyver videre, hvis ikke man på forhånd har fået noget hint af, at det var en sci-fi komedie, og at skurken havde provokeret nogle i det ydre rum. Der blir nødt til at være noget, der leder op til twistet, så man kan se den igen og slå sig selv i hovedet over, at man ikke så det komme.
Grunden til at The Matrix fungerede var, fordi jeg bagefter kunne se den igen og se, at Neos virkelighed i sig selv var ret absurd/surrealistisk, og da jeg genhørte dialogen i begyndelsen, så blev jeg næsten høj:
Choi: Hallelujah. You're my savior, man. My own personal Jesus Christ.
Neo: If you get caught using that...
Choi: I know. This never happened. You don't exist.
Neo: Right.
[...]
Choi: It just sounds to me like you need to unplug, man.
En anden ting, der gør The Matrix til en god film, var, at det ikke sluttede med dette twist. Twistet var i virkeligheden bare første skridt mod en større kamp. Fortællingen skiftede retning, men beholdt stilen, og man følte sig mere revet ind i det, der foregik. Når et twist sker helt i slutningen af en film, så risikerer man let, at man ikke får lov at se tingene fra den nye "virkelighed" (for at blive i Matrix terminologien).
Det mest mislykkede twist, jeg endnu har set, var nok filmen Basic, hvor logikken var utydelig, og filmen sluttede, før den havde overbevist én om, at det faktisk hang sammen. Først og fremmest fik man ingen hints om, hvor tingene var på vej hen. Men derudover, så formåede filmen heller ikke selv at udnytte denne drejning til historiens egen fordel. Det virkede snarere som om den byggede en masse spænding op, og så skyllede den det ud i toilettet.
The Number 23 hører til i samme kategori over mislykkede drejninger. Man fik masser af hints, men man fik aldrig en forklaring, der helt kunne redegøre for vanviddet. Derudover, så var twistet også lige en sag for typisk. Hvor mange film findes der ikke, hvor det slutter med twistet: "It was myself all along!" Der findes gode, men der findes endnu flere dårlige eksempler på film, hvor den sætning faktisk forklarer twistet ret præcist.
Nu kommer jeg så også pludselig i tanke om Vanilla Sky og en masse andre film med elendige twists. Der er sådan set bare tale om, at filmskaberen har væltet malerbøtten og kaldt det kunst. "Haha, dér fik jeg jer!"
Men min pointe var, at for at et twist skal fungere, så skal det 1) komme uventet, men dog ikke uden at der er lagt op til det i det skjulte, således at filmen ved andet gennemsyn ville være en fornøjelse, og det 2) skal nås at tygges, sluges, fordøjes og accepteres, før rulleteksterne giver én lov til at sige "Hold kæft hvor ringe!!"
#6 elwood 16 år siden
hmm kan ikke lave det fed lige nu så jeg skrev lige med stort.
Tænkte at hvis man lige ku se filmens navn, så var det lettere og styre uden om evt. film man ikke måtte ha set, blot et forslag 8-)
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#7 Riqon 16 år siden
Hehe, too late. :P Derudover, så spoiler man jo også lidt ved at pege ud hvilke film, der har bemærkelsesværdige twists, som bn er inde på.
#8 elwood 16 år siden
btw nogen som husker, den gang er ret sikker på det var Casper Christensen der under en stand up opvisning way back afslørede morderen i Nattevagten, den film er satme så lang tid siden at jeg har set, nu her i dag når jeg ser den, ser jeg tydligt hvem morderen er men jeg er ikke hel sikker på jeg tænkte over det dengang i 90'erne
For satan filmen er fra 1994, kan slet ikke huske min reaktion på den film, blot at da jeg sidste gang så den ikke var i tvivl om morderen, og ike blot fordi jeg havde set den før.
Nogen som kan huske deres oplevelse af den film første gang ?
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#9 MOVIE1000 16 år siden
#8 ja og det blev sådan en stor succes at amerikanerne købte rettigeheder til filmen og geninspilte den
#10 elwood 16 år siden
Har slet ikke set Remaket, og er heller ikke intresseret, så det kan jeg ikke udtale mig om.
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"