Gravatar

#21 lyspunkt 20 år siden

Da jeg hentede MP3er på Napster benyttede jeg det mest som en for for bibliotek, hvor man kunne høre et nummer for så senere at købe hele albummet. Det samme kunne gøre sig gældende ved downloads af film og serier. Jeg har ikke selv adgang til en forbindelse, der er hurtig nok eller en PC der er stor nok til at hente noget, men nogle gange kunne det være rart at kunne se, hvad man havde tænkt sig at købe, hvor der ikke ligger trailere, som jeg så heller ikke downloader.
Musikbranchen har givet ulovlig downloads skylden for det faldende CD-salg. Jeg mener dog at udbuddet af compilations såsom Absolute Now Let´s Dance Radio Hits er medvirkende. Hvorfor gå hen og købe 20 albums, når man kan får de 20 hits på én cd ?

Jeg er bestemt modstander af ulovlig downloads, men på den anden side giver det også adgang til at se noget, man normalt ikke ville have set eller hørt.
"Ud fra størrelsen på halen har vi beregnet, at dyret har været kæmpemæssigt" Prof. Martens - Reptilicus
Gravatar

#22 filmz-Kadann 20 år siden

#18 -

Du er jo velkommen til at tolke det som du har lyst.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#23 filmz-Mifan 20 år siden

Jeg er skyldig.
Jeg henter film, spil, tv-serier og musik.
Jeg er kriminel... og jeg ved det.

Jeg vil ikke retfærdiggøre de ting jeg gør, for det ér ulovligt, og selvom jeg prøver, vil det aldrig helt kunne retfærdiggøres. Men blot være et forsigtigt forsøg på at snige mig udenom.
Derimod kan jeg forklare hvad det er der får mig til at gøre det.

Når producenterne engang imellem får lavet et produkt jeg kan lide eller ser frem til, så er jeg den første til at hoppe i biografen, købe dvd'en, købe musikken online eller købe spillet. Ingen tvivl om det. Jeg er ikke nærig, når produktet (i mine øjne) er iorden. Lad der ikke være tvivl om det.
Der hvor jeg har et "problem" er med alle mainstream produktionerne og mellemvarene. Alle de ting jeg er i tvivl om. Alle de ting jeg ikke vil give penge for, før jeg er helt sikker på hvad jeg får. Før i tiden ville disse ting nok ryge i bunken af søndagsfilm fra blockbuster, når de kom i den billige kategori. Men nu bliver det downloadet istedet.
Jeg ved jeg snyder nogen for penge. Blockbuster får ikke deres 100-150 kroner fra mig om måneden mere.
Men andre føler jeg ikke at jeg snyder.
Hvis de ting jeg henter er af en sådan kvalitet at jeg har lyst til at beholde det, så køber jeg det istedet. Der er nu noget ved at eje noget originalt. (Og med spil er der også noget praktisk ved det)
Men de ting jeg ikke rigtig synes om, de ryger over venstre skulder når jeg har set, hørt eller prøvet det.
Her har jeg selvfølgelig snydt mig til at benytte et produkt, som ikke har ret til. Men jeg har ved gud ikke snydt selskaberne eller biograferne for penge. For jeg ville aldrig have betalt de penge for produktet. Alternativet var, at jeg ikke ville se, høre eller prøve produktet.
Jeg ville måske se filmen når den engang kom i tv eller låne musikken når den kom på biblioteket. Men helt ærligt, hvad er så forskellen? Lovlig gratis, ulovlig gratis.
Det samme med tv-serierne. Jeg kunne sætte min gamle video til at optage dem. Men hvorfor... de ligger på nettet og mange gange er folk bedre til at rippe dem, end det min video kan præstere.

Hmm... nu kom det vist alligevel til at lyde som om, at jeg vil retfærdiggøre de ting jeg gør.
Det vil jeg ikke. Eller, det er ikke det der intensionen.
Jeg ved jeg begår kriminalitet, og af den grund skal man ikke pive hvis man bliver taget (som jeg er blevet en enkelt gang).
Det svarer til at køre for stærkt. Mange gør det, men det bliver det ikke mindre ulovligt af, og så må man tage sin straf, når man bliver nuppet.
~ Mifan
Gravatar

#24 filmz-bullettooth 20 år siden

#23...HØRT!!!! downloader godt nok ikke selv, men det nu mest fordi jeg ikke gider gøre det selv ( der er sgu for meget virus, og andet crap derude ) men når det er sagt er jeg sgu ikke bleg for at låne noget der er downloaded af kammeraterne, og det er jo ikke et hak bedre....!!!
--------- for rent ---------
Gravatar

#25 filmz-The-Real-1 20 år siden

Så nu springer jeg selv lige ind i diskutionen:

#23:
Her har jeg selvfølgelig snydt mig til at benytte et produkt, som ikke har ret til. Men jeg har ved gud ikke snydt selskaberne eller biograferne for penge. For jeg ville aldrig have betalt de penge for produktet. Alternativet var, at jeg ikke ville se, høre eller prøve produktet.

... jo du har snydt selskaberne, så enkelt er det. Filmselskaberne bruger penge på at lave filmene uanset om det er gode eller dårlige film. Og disse film er ikke software med en "free-to-try" licens.
Hvis du havde valgt ikke at downloade filmen, var den godt nok blevet set af en person mindre, men filmselskabet har jo alligevel ingen glæde af at vise filmen til en pirat.
What happened last night?
Oh, gunfight, explosions, sharks, you know, the usual.
Gravatar

#26 filmz-Mifan 20 år siden

#25 Snydt ja. Men ikke for penge, som jeg skriver.
~ Mifan
Gravatar

#27 filmz-The-Real-1 20 år siden

... man kan godt sige du ikke snyder dem for penge, men bare for de ekstra penge som de ville have fået hvis du så filmen i biffen eller lejede den! (Gav det mening?)
What happened last night?
Oh, gunfight, explosions, sharks, you know, the usual.
Gravatar

#28 myggen 20 år siden

Ja, det giver mening, men pointen er vel, at hvis ikke han havde muligheden for at downloade det, så ville han alligevel ikke have gået i biografen.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#29 filmz-Mifan 20 år siden

#28 Præcis.
Jeg går hverken mere eller mindre i biografen efter jeg er begyndt at hente film. Jeg køber hverken færre eller flere dvd'er (og min kæreste flår mig nok også hvis jeg hæver den kvote).
Tilgengæld får jeg set en del af de film, som jeg aldrig ville have set ellers... og det sker faktisk, at der er nogle af disse film, som viser sig at være så gode, at jeg smutter ud og køber dem efterfølgende.
~ Mifan
Gravatar

#30 dyg 20 år siden

I gamle dage var jeg også en af de helt slemme drenge, der bare hentede for at hente, og i dag forstår jeg ikke min motivation for det. Jeg har altid haft en samler-mani, og det har helt sikkert også spillet ind på dette område.

For godt 3 år siden, fik jeg et dejligt brev fra Universal (via CyberCity), der venligt fortalte mig, at det ikke var så godt. Den dag gik der et lys op for mig. Jeg indså pludseligt at jeg havde gang i noget tåbeligt, og så var det jo ganske unødvendigt.

Jeg er ikke blevet nogen engel efter den dag, men jeg har ikke hentet film siden. Derimod henter jeg stadigvæk enkelte tv-serier, men nu henter jeg kun dem jeg virkeligt følger med i, og dem som jeg ved, senere hen vil finde vej til mine hylder (Simpsons, Family Guy, Lost, Scrubs, 4400..). Kunne jeg få serier som Simpsons på lovlig vis, umiddelbart efter de er blevet aired, ville jeg med glæde det. Men indtil videre har jeg ikke fundet en mulighed for det.

Jeg kan sagtens se sagen fra Mifan's side, for jeg tænker selv på samme måde, men jeg har affundet mig med ikke at se alle film i verden. Og hvis der er film, som jeg er meget i tvivl om, og den ikke kan fåes for 30-50kr ved cd-wow eller lignende, så må jeg jo ned til mit hade-sted #1: BlockBuster.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind

Skriv ny kommentar: