Så jeg jeg jo kun sige, at det også må være længe siden du har set mere end et par PL-kampe.
Ah, det ved jeg nu ikke helt om er rigtigt. Jeg synes endda, jeg har set langt mere Premier League i den netop afsluttede sæson, end hvad godt var. :) Det kommer vel næppe til at ændre sig i næste sæson, hvor man også skal til at følge Laudrup.
Åkepool (249) skrev:
Indrømmet, det har ikke været hans bedste sæson, men en mindre god sæson, som sikkert også var påvirket af hele holdets knap så prangende sæson, gør ham jo ikke pludselig dårlig.
Nej, jeg siger jo heller ikke, han er dårlig. Han kan måske godt snige sig ind på en top 10 liste fra min side af. :P
Jeg er både meget uforstående overfor den indstilling og samme tid kan jeg godt følge det lidt, hvis i er et par årsunger, hvilket jeg ikke aner, da jeg ikke har kigget på jeres profil?
Deri skal du ikke finde årsagen for mit vedkommende, for som 26-årig vil jeg mene, at jeg kan stå inde for alle mine overbevisninger. Derudover er det sgu lidt lavt at kaste "du-bliver-klogere-med-tiden"-kortet. Det har ingen "vundet" en diskussion på før.
Jeg er vokset op i en familie, der er meget stolte over deres italienske rødder, og som "dyrker" det ved hver given lejlighed. "Godfather", Antonioni, mozzarella og AC Milan, du ved :) Det ændrer dog ikke ved det faktum, at vi er danske statsborger og glade for vores land. Men min patriotisme hører op, når det kommer til partout at sympatisere med sit land i kulturel forstand. Det finder jeg personligt unuanceret. Desuden er dansk fodbold absurd utiltalende for mit vedkommende. Så jeg forstår ikke selvfølgen ved at sympatisere med noget, som man ikke selv kan udholde og til en vis grad stå inde for.
Åkepool (248) skrev:
Uskyldigt? Der er alt for mange følelser indblandet til at det kan betegnes som uskyldigt :)
Ja, det var vel egentlig også en meget anti-italiensk udmelding..? :)
Derudover er det sgu lidt lavt at kaste "du-bliver-klogere-med-tiden"-kortet.
Det var bestemt ikke med hensigt på at være nedladende på nogen måde, så hvis det blev opfattet sådan, så beklager jeg.
JannikAnd (254) skrev:
Jeg er vokset op i en familie, der er meget stolte over deres italienske rødder, og som "dyrker" det ved hver given lejlighed
Men hvorfor være mere stolt af sine 25% end af de andre mere tungtvejende 75%?
JannikAnd (254) skrev:
Desuden er dansk fodbold absurd utiltalende for mit vedkommende
Som sagt er jeg langt større tilhænger af engelsk fodbold, men jeg er stadig 100% dansker, selvom jeg godt nok er født i Sverige, så det er slet ikke til diskussion for mig.
JannikAnd (254) skrev:
Det har ingen "vundet" en diskussion på før.
Og det sker heller ikke denne eller nogen anden gang, for man skal da stå ved sin mening, jeg var bare meget nysgerrig omkring dette valg med at sige "vi" om et land der ikke er det man har den største DNA-tilknytning til :)
So, at last we meet for the first time for the last time.
Det var bestemt ikke med hensigt på at være nedladende på nogen måde, så hvis det blev opfattet sådan, så beklager jeg.
Nej, det håbede jeg heller ikke. Jeg synes bare, det er et argument, der bliver brugt i stigende grad, og i min optik er det et diskussionsdræbende selvmord. Men godt, at vi snakker "samme sprog".
Åkepool (256) skrev:
Men hvorfor være mere stolt af sine 25% end af de andre mere tungtvejende 75%?
Det er vi bestemt heller ikke. Med undtagelse af at min mor og hendes søskende har gået på katolsk skole, er det begrænset, hvor mange traditioner, vi holder ved. Pudsigt nok anser jeg min mors (italienske) familie for langt mere "danske" end min fars side af familien, hvor størstedelen af modstander af den danske folkekirke. Ikke desto mindre har de italienske rødder haft en indvirkning i den kulturelle i forhold til temperament og interesser. Mht. fodbolden, så var jeg selv én af de små knægte, der i sommeren '92 fik interesse for sporten og tog til frisøren og fik Schmeichel-cuttet. To år senere befandt jeg mig i Italien under VM '94 og blev som 8-årig totalt grebet af den italienske mentalitet og dyrkelsen af fodbold. Det har bare en langt mere passioneret plads i deres hjerter, end tilfældet er herhjemme. Faktisk vil jeg gå så vidt at sige, at det kun er madkulturen, der er vigtigere i Støvlelandet. Den danske fodboldkultur er sgu lidt fesen til sammenligning med klaphatte, pølser og "op af åååååen".
I sommeren '94 tog jeg selvfølgelig til frisøren og fik rettet Schmeichel op med en 'Baggio' :) Så en kombination af familiære forhold, egne oplevelser og dansk fodboldmæssig vederstyggelighed har gjort, at jeg på ingen måde er i tvivl om, hvor min sympati ligger, selvom jeg utvivlsomt opfatter mig som en pæredansk proletar, som resten af samfundet :)
For mig handler det mest af alt om følelser. Når Italien spiller bliver jeg altid følelsesmæssigt påvirket. Jeg håber da også at Danmarks landshold klarer sig godt, men det er aldrig således at det påvirker mine følelser.
Meget af dette har sikkert noget at gøre med at Italien er mere passioneret hvad angår fodbold. Mad og fodbold går hånd i hånd. Nu er det heller ikke således at vi dyrker den italienske kultur pokkers meget, men den med fodbolden har altid været der. For mit vedkommende startede det dengang TV2 sendte italiensk fodbold og har holdt ved lige siden.
Nu var min tidligere kæreste også fra Italien, selv om jeg dengang allerede var passioneret fan af italiensk fodbold, og sammen med hendes familie har det påvirket mig i endnu højere grad. De var fra Bologna, så vi havde da vores diskussioner om italiensk fodbold.
Jeg husker tydeligt VM finalen i 2006, som er noget af det vildeste jeg har oplevet. Nu var jeg der godt nok ikke live, men så den i stedet for hos svigerfamilien (nogle af de få gange jeg var der) og nogle af deres venner. Aldrig har jeg oplevet at følelser sad udenpå tøjet som i den kamp. Det var euforisk.
Omvendt så bliver pisken også svunget hvis landsholdet ikke leverer. For eksempel som i 2004, hvor de skulle eskorteres af bodyguards da de kom hjem.
Som jeg allerede nævnte i starten, så er det simpelthen følelserne der er større når Italien spiller. Der er simpelthen mere på spil når de er i kamp. Men ellers føler jeg mig pæredansk og jeg følger da også danske atleter i andre sportsgrene og håber det går dem godt. Nationalfølelsen er bare ikke på samme måde til stede når det danske landshold spiller. Selv om jeg da også var fuld af lovord da landsholdet vandt i 1992 og ligeledes var imponeret over holdet ved VM i 1998. Noget af det ligger ganske givet også i forventningerne. Det forventes ikke at det danske landshold spiller godt, hvorimod at presset på de italienske er langt større. Men alligevel føles der ikke det samme sammenhold blandt danske fans som ved italienske fans.
Som en sidebemærkning kan det lige nævnes at hvis man endelig er i Italien, så er det ligefør man bliver behandlet som æresgæst hvis man er fodboldfan. Har oplevet det et par enkelte steder i Milano, i hvert fald. Det er ret sjovt at komme til at snakke med en fyr i en bar, som man i øvrigt aldrig har mødt før, om ens fælles passion for italiensk fodbold og i det her tilfælde AC Milan.
Jeg husker tydeligt VM finalen i 2006, som er noget af det vildeste jeg har oplevet. Nu var jeg der godt nok ikke live, men så den i stedet for hos svigerfamilien (nogle af de få gange jeg var der) og nogle af deres venner. Aldrig har jeg oplevet at følelser sad udenpå tøjet som i den kamp. Det var euforisk.
Det VM er også helt klart mit slutrundehøjdepunkt indtil videre. :) Jeg kan stadig huske, hvordan jeg ene og alene holdte med Italien, mens alle andre gik sammen om at hade Italien, som de bestemt ikke mente fortjente sejren. Jeg husker også tydeligt, hvordan jeg i en alder af 13 år var helt estatisk over, at mit bet på 20 kr på Italien som vinder af VM viste sig at gå hjem. Tænk sig at vinde hele 200 kroner på denne fremragende måde. 200 kroner var jo mange penge dengang. :P Og hold da op en fremragende finale, hvor Zidanes skalle selvfølgelig kom helt i centrum, men også den nervepirrende straffesparkskonkurrence, hvor stakkels Trezeguet heldigvis ender med at brænde, var et fantastisk øjeblik.
#251 MMB 12 år siden
Ah, det ved jeg nu ikke helt om er rigtigt. Jeg synes endda, jeg har set langt mere Premier League i den netop afsluttede sæson, end hvad godt var. :) Det kommer vel næppe til at ændre sig i næste sæson, hvor man også skal til at følge Laudrup.
Nej, jeg siger jo heller ikke, han er dårlig. Han kan måske godt snige sig ind på en top 10 liste fra min side af. :P
#252 Åkepool 12 år siden
Ja så er der lige lidt flere kampe der skal klemmes ind :)
Det må jeg så lære at leve med :)
#253 MMB 12 år siden
Jeg ved, det bliver hårdt for dig, men jeg håber, du kan leve med det. :P
#254 JannikAnd 12 år siden
Jeg er vokset op i en familie, der er meget stolte over deres italienske rødder, og som "dyrker" det ved hver given lejlighed. "Godfather", Antonioni, mozzarella og AC Milan, du ved :) Det ændrer dog ikke ved det faktum, at vi er danske statsborger og glade for vores land. Men min patriotisme hører op, når det kommer til partout at sympatisere med sit land i kulturel forstand. Det finder jeg personligt unuanceret. Desuden er dansk fodbold absurd utiltalende for mit vedkommende. Så jeg forstår ikke selvfølgen ved at sympatisere med noget, som man ikke selv kan udholde og til en vis grad stå inde for.
Ja, det var vel egentlig også en meget anti-italiensk udmelding..? :)
#255 Åkepool 12 år siden
Apropos Reina-snakken, så kan det jo være du kommer til at se mere til ham:
http://www.dailymail.co.uk/sport/football/article-...
Og læg specielt mærke til dette fra artiklen:
and 29-year-old Reina is regarded as one of the best goalkeepers in the world
Læg mærke til at der ikke står "regarded by Åkepool and Dalglish" ;)
#256 Åkepool 12 år siden
Det var bestemt ikke med hensigt på at være nedladende på nogen måde, så hvis det blev opfattet sådan, så beklager jeg.
Men hvorfor være mere stolt af sine 25% end af de andre mere tungtvejende 75%?
Som sagt er jeg langt større tilhænger af engelsk fodbold, men jeg er stadig 100% dansker, selvom jeg godt nok er født i Sverige, så det er slet ikke til diskussion for mig.
Og det sker heller ikke denne eller nogen anden gang, for man skal da stå ved sin mening, jeg var bare meget nysgerrig omkring dette valg med at sige "vi" om et land der ikke er det man har den største DNA-tilknytning til :)
#257 JannikAnd 12 år siden
Det er vi bestemt heller ikke. Med undtagelse af at min mor og hendes søskende har gået på katolsk skole, er det begrænset, hvor mange traditioner, vi holder ved. Pudsigt nok anser jeg min mors (italienske) familie for langt mere "danske" end min fars side af familien, hvor størstedelen af modstander af den danske folkekirke. Ikke desto mindre har de italienske rødder haft en indvirkning i den kulturelle i forhold til temperament og interesser. Mht. fodbolden, så var jeg selv én af de små knægte, der i sommeren '92 fik interesse for sporten og tog til frisøren og fik Schmeichel-cuttet. To år senere befandt jeg mig i Italien under VM '94 og blev som 8-årig totalt grebet af den italienske mentalitet og dyrkelsen af fodbold. Det har bare en langt mere passioneret plads i deres hjerter, end tilfældet er herhjemme. Faktisk vil jeg gå så vidt at sige, at det kun er madkulturen, der er vigtigere i Støvlelandet. Den danske fodboldkultur er sgu lidt fesen til sammenligning med klaphatte, pølser og "op af åååååen".
I sommeren '94 tog jeg selvfølgelig til frisøren og fik rettet Schmeichel op med en 'Baggio' :) Så en kombination af familiære forhold, egne oplevelser og dansk fodboldmæssig vederstyggelighed har gjort, at jeg på ingen måde er i tvivl om, hvor min sympati ligger, selvom jeg utvivlsomt opfatter mig som en pæredansk proletar, som resten af samfundet :)
#258 Slettet Bruger [132519467] 12 år siden
Meget af dette har sikkert noget at gøre med at Italien er mere passioneret hvad angår fodbold. Mad og fodbold går hånd i hånd. Nu er det heller ikke således at vi dyrker den italienske kultur pokkers meget, men den med fodbolden har altid været der. For mit vedkommende startede det dengang TV2 sendte italiensk fodbold og har holdt ved lige siden.
Nu var min tidligere kæreste også fra Italien, selv om jeg dengang allerede var passioneret fan af italiensk fodbold, og sammen med hendes familie har det påvirket mig i endnu højere grad. De var fra Bologna, så vi havde da vores diskussioner om italiensk fodbold.
Jeg husker tydeligt VM finalen i 2006, som er noget af det vildeste jeg har oplevet. Nu var jeg der godt nok ikke live, men så den i stedet for hos svigerfamilien (nogle af de få gange jeg var der) og nogle af deres venner. Aldrig har jeg oplevet at følelser sad udenpå tøjet som i den kamp. Det var euforisk.
Omvendt så bliver pisken også svunget hvis landsholdet ikke leverer. For eksempel som i 2004, hvor de skulle eskorteres af bodyguards da de kom hjem.
Som jeg allerede nævnte i starten, så er det simpelthen følelserne der er større når Italien spiller. Der er simpelthen mere på spil når de er i kamp.
Men ellers føler jeg mig pæredansk og jeg følger da også danske atleter i andre sportsgrene og håber det går dem godt. Nationalfølelsen er bare ikke på samme måde til stede når det danske landshold spiller. Selv om jeg da også var fuld af lovord da landsholdet vandt i 1992 og ligeledes var imponeret over holdet ved VM i 1998. Noget af det ligger ganske givet også i forventningerne. Det forventes ikke at det danske landshold spiller godt, hvorimod at presset på de italienske er langt større. Men alligevel føles der ikke det samme sammenhold blandt danske fans som ved italienske fans.
Som en sidebemærkning kan det lige nævnes at hvis man endelig er i Italien, så er det ligefør man bliver behandlet som æresgæst hvis man er fodboldfan. Har oplevet det et par enkelte steder i Milano, i hvert fald. Det er ret sjovt at komme til at snakke med en fyr i en bar, som man i øvrigt aldrig har mødt før, om ens fælles passion for italiensk fodbold og i det her tilfælde AC Milan.
#259 MMB 12 år siden
Det VM er også helt klart mit slutrundehøjdepunkt indtil videre. :) Jeg kan stadig huske, hvordan jeg ene og alene holdte med Italien, mens alle andre gik sammen om at hade Italien, som de bestemt ikke mente fortjente sejren. Jeg husker også tydeligt, hvordan jeg i en alder af 13 år var helt estatisk over, at mit bet på 20 kr på Italien som vinder af VM viste sig at gå hjem. Tænk sig at vinde hele 200 kroner på denne fremragende måde. 200 kroner var jo mange penge dengang. :P Og hold da op en fremragende finale, hvor Zidanes skalle selvfølgelig kom helt i centrum, men også den nervepirrende straffesparkskonkurrence, hvor stakkels Trezeguet heldigvis ender med at brænde, var et fantastisk øjeblik.
#260 Åkepool 12 år siden
Meget fine udredninger fra begge, som mod alle odds gør at jeg accepterer jeres "trosretning" lidt mere, så det er godt gået :)
Det var så ikke så godt gået ;)