MoC udgav den, inklusiv filmen "Nuits rouges", for et års tid siden... Jeg har aldrig set den, men er den værd at investere i - ift. mesterværket, "Les yeux sans visage"? Jeg har nemlig hørt mange delte meninger om den?
#105 Jeg har faktisk lige modtaget den udgave for et par dage siden, men har desværre ikke haft tid til at se den endnu. Jeg faldt over det klip på youtube og besluttede hurtigt, at jeg måtte bare eje den film. :)
Jeg er vild med Feuillades film serials bl.a. "Judex" så jeg spændt på at se, hvad Georges Franju har fået ud af at genindspille den. Jeg er helt enig i, at "Les yeux sans visage" er et (temmelig foruroligende) mesterværk.
#106 LOL Herligt gensyn. Monty P er jo selv ren surrealisme. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Her kommer mine bud på de 10 fedeste film-scener ever! I tilfældig rækkefølge :
Først skal vi en tur på kontoret i selskab med David Mamet, når han er aller bedst. I 7.23 sekunder står tiden nærmest stille i det øjeblik Baldwin folder sig ud og jorder hhv. Jack Lemmon, ed Harris og Alan Arkin helt ned under gulvbrædderne. Mamet’s dialog er i forvejen super skarp, men det er Baldwin’s rytme og timing der gør den her scene til noget helt unikt.
Glengary Glenn Ross – Fuck or Walk med Alec Baldwin :
Næste scene er noget som gør sindssygt ondt at se på hver evigt eneste gang, men alligevel så er det også en af mine alltime yndlings scener. På en gang ufatteligt modig at Paulie tør stå frem her og erklære sin kærlighed. Og bagefter er det bare så fucking ubehageligt at se på fordi ingen, undtagen hendes lærer der desperat forsøger, gider trøste hende selv om de kan se, at hun er ved at gå i opløsning.
Lost and Delirious – The Dance Scene :
Straks videre til noget langt mere muntert. Vi hopper i en vintage Ferrari og styrer mod centrum af Chicago hvor Matthew Broderick og John Hughes i 2.minutter og 28 sekunder får hele verdens problemer til at ophøre i en stor folkefest med en vidunderlig blanding af nøje planlagt koreografi og spontane reaktioner fra diverse statister.
Ferris Bueller’s Day Off – Twist & Shout :
To be continued…
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Så skal vi et smut tilbage til 1997 og en vaskeægte B-films kultbasker. Højt tempo, forrygende lydeffekter + en ung, temmelig horny og småcrazy Britaney Murphy. Det holder sgu meget godt stadigvæk.
Drive – Garage Fight :
Næste scene er fra en af mine yndlings Woody Allen film. En fuldstændig absurd retsag, der bliver mere og mere bizar. Men kæft det er morsomt lavet, især når Woody skal forsvare sig selv. :D
Bananas – Courtroom Scene :
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
#101 filt 16 år siden
#102 mr gaijin 16 år siden
#103 Benway 16 år siden
#104 Skeloboy 16 år siden
***SPOILER***
Det er fra en upcoming film
#105 Antlion 16 år siden
MoC udgav den, inklusiv filmen "Nuits rouges", for et års tid siden... Jeg har aldrig set den, men er den værd at investere i - ift. mesterværket, "Les yeux sans visage"? Jeg har nemlig hørt mange delte meninger om den?
#106 BN 16 år siden
Hehe, den scene giver mig associationer til dette:
#107 Benway 16 år siden
Jeg er vild med Feuillades film serials bl.a. "Judex" så jeg spændt på at se, hvad Georges Franju har fået ud af at genindspille den. Jeg er helt enig i, at "Les yeux sans visage" er et (temmelig foruroligende) mesterværk.
#106 LOL Herligt gensyn. Monty P er jo selv ren surrealisme. :)
#108 BN 16 år siden
Ja, det har du ret i. :-)
#109 NightHawk 16 år siden
Først skal vi en tur på kontoret i selskab med David Mamet, når han er aller bedst. I 7.23 sekunder står tiden nærmest stille i det øjeblik Baldwin folder sig ud og jorder hhv. Jack Lemmon, ed Harris og Alan Arkin helt ned under gulvbrædderne. Mamet’s dialog er i forvejen super skarp, men det er Baldwin’s rytme og timing der gør den her scene til noget helt unikt.
Glengary Glenn Ross – Fuck or Walk med Alec Baldwin :
Næste scene er noget som gør sindssygt ondt at se på hver evigt eneste gang, men alligevel så er det også en af mine alltime yndlings scener. På en gang ufatteligt modig at Paulie tør stå frem her og erklære sin kærlighed. Og bagefter er det bare så fucking ubehageligt at se på fordi ingen, undtagen hendes lærer der desperat forsøger, gider trøste hende selv om de kan se, at hun er ved at gå i opløsning.
Lost and Delirious – The Dance Scene :
Straks videre til noget langt mere muntert. Vi hopper i en vintage Ferrari og styrer mod centrum af Chicago hvor Matthew Broderick og John Hughes i 2.minutter og 28 sekunder får hele verdens problemer til at ophøre i en stor folkefest med en vidunderlig blanding af nøje planlagt koreografi og spontane reaktioner fra diverse statister.
Ferris Bueller’s Day Off – Twist & Shout :
To be continued…
#110 NightHawk 16 år siden
Drive – Garage Fight :
Næste scene er fra en af mine yndlings Woody Allen film. En fuldstændig absurd retsag, der bliver mere og mere bizar. Men kæft det er morsomt lavet, især når Woody skal forsvare sig selv. :D
Bananas – Courtroom Scene :