#20 Jeg kan da også godt selv se at det er sjovt at jeg bange for balloner, og jeg har slet ikke noget imod at der bliver gjort sjov med det. Det er slet ikke det... Det er så bare ikke så sjovt når det tager overhånd til dér hvor det ikke er sjovt for mig mere.
Selvfølgelig skal man ikke tage sig selv så højtideligt, at man ikke selv kan se at det egentlig er lidt spøjst at være bange for balloner, som ellers er tegn på fest og sjov. Jeg aner ikke hvor det er gået galt, for jeg kan da huske at jeg som barn har leget med balloner.
#17 Agorafobi plejer nu at dække angst for åbne pladser, hvilket den beskrivelse, du citerer, også kunne passe på.
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
#22 Ha ha, ja og især fordi jeg er billedkunstlærer, så jeg har måtte overvinde mig selv engang, da vi skulle lave masker med balloner og papmaché... Og det er blevet lidt bedre efter det. Men jeg var godt nok træt efter den time, da mine øjne bare var på stilke hele timen. Men jeg sagde til børnene at jeg ikke var så glad for balloner, og det respekterede de nu fint, så de pustede dem selv op, og hjalp hinanden med at binde knuder. Men det var da jeg boede i Odense, så de ved det ikke på min nye skole... Ssshhh.
Der er ikke meget jeg har fobi overfor, til gengæld er jeg helt vanvittig bange for edderkopper. Det kommer sig af en del klamme oplevelser som barn, der har sat sig for livet. Hvis jeg går ind i et spindelvæv eller rører ved et, bliver jeg fuldstændigt hysterisk. Bare jeg ser et billede af en edderkop, kan jeg mærke det krible over hele kroppen.
Som barn havde jeg et problem med dybder (ikke højder), såsom en dyb svømmepøl hvor man ikke kan se bunden men bare et opslugende mørke, hvilket har gjort at jeg mildest talt er en elendig svømmer den dag i dag. Dog har jeg snorklet en helt del i bl.a. Thailand og Tyrkiet og er relativ behændig når jeg er iført et par svømmefødder - så den fobi har jeg vist overvundet.
Er jeg den eneste, som synes det er sjovt, at Hippopotomonstrosesquippedaliophobia er frygten for lange ord?
Anyhow, jeg har ikke mange fobier. Har ikke problemer med edderkopper, højder eller lign. Ballonner kan jeg sagtens relatere mig til. I en periode, hvor jeg arbejdede i en biograf tæt på McD, var det især slemt, fordi børn altid kom løbende ind med dem, og man vidste aldrig, hvornår de ville sige "BANG!", men man vidste, at det under alle omstændigheder ville ske.
Jeg har dog to lettere særprægede fobier. For det første kan jeg slet ikke tåle at høre om menneskelig anatomi. Dokumentarer med klip fra kroppen indeni? Forget about it. Prøvede det i en biologitime i 8. klasse og besvimede :-) Sateme en ubehagelig oplevelse. Nogle, der har prøvet at besvime rigtig langsomt? Jeg har absolut ingen problemer med blod på film, og jeg kunne også tåle at skulle skære i et grisehjerte i gymnasiet, men læren om den menneskelige krop, detaljerede operationsbilleder m.v., nej tak. Generelt er det noget, alle mændene i min familie har og i hvert fald har haft siden min farfar :-)
Derudover har jeg metallofobi. Yes, frygt for metal. Det er ikke fordi, jeg ikke tør røre en kuglepen, et bord eller en stol eller lign. Men da jeg var lille, plejede jeg altid (eller i hvert fald meget ofte) at få stød, når jeg rørte ved store metalobjekter. Så i en årrække brugte jeg altid albuen til at åbne ukendte døre med, og jeg rører stadigvæk aldrig ved bildøre, når jeg skal lukke dem - ALTID vinduet :-)
Jeg lider nok mest af phengofobi, som er frygten for dagslys/skarpt lys, eller som Gizmo ville sige:
BRIGHT LIGHT! BRIGHT LIGHT!
Ikke fordi jeg decideret frygter det, men jeg bryder mig generelt ikke om skarpt lys. Jeg tror det er noget jeg har udviklet af at sidde et uhørt antal timer i små mørke rum foran min computer.
Derudover bryder jeg mig heller ikke om slanger, edderkopper(de store med hår på benene), højder og nåle. Dog skal det siges, at jeg meldte mig som bloddonor for at se den sidste i øjnene og jeg tager også gerne op i det gyldne tårn bare for at udfordre min højdeskræk. Pudsigt nok når jeg altid at fortryde, når jeg er øverst oppe og kan se det meste af København ;)
Batman: "You are a princess from a society of immortal warriors, and I'm a rich kid with issues. Lots of issues."
#21 Herrguth 18 år siden
Det er så bare ikke så sjovt når det tager overhånd til dér hvor det ikke er sjovt for mig mere.
Selvfølgelig skal man ikke tage sig selv så højtideligt, at man ikke selv kan se at det egentlig er lidt spøjst at være bange for balloner, som ellers er tegn på fest og sjov.
Jeg aner ikke hvor det er gået galt, for jeg kan da huske at jeg som barn har leget med balloner.
He he, tænk at være bange for fiskeben... ;)
#22 lagoni 18 år siden
Mærkeligt, ser ikke ud til der er andet navn for ballonfobi end ballonfobi...
#23 Skeloboy 18 år siden
og det giver efter en googlesøgning: aerostatofobi...
#24 filmz-yoshimura 18 år siden
#25 Skeloboy 18 år siden
Det dækker en masse forskellige ting, åbenbart. Hvertfald ifølge wiki
#26 Herrguth 18 år siden
#27 dolphinfriendly 18 år siden
Som barn havde jeg et problem med dybder (ikke højder), såsom en dyb svømmepøl hvor man ikke kan se bunden men bare et opslugende mørke, hvilket har gjort at jeg mildest talt er en elendig svømmer den dag i dag. Dog har jeg snorklet en helt del i bl.a. Thailand og Tyrkiet og er relativ behændig når jeg er iført et par svømmefødder - så den fobi har jeg vist overvundet.
#28 Michael Andersen 18 år siden
#29 The Insider 18 år siden
Anyhow, jeg har ikke mange fobier. Har ikke problemer med edderkopper, højder eller lign. Ballonner kan jeg sagtens relatere mig til. I en periode, hvor jeg arbejdede i en biograf tæt på McD, var det især slemt, fordi børn altid kom løbende ind med dem, og man vidste aldrig, hvornår de ville sige "BANG!", men man vidste, at det under alle omstændigheder ville ske.
Jeg har dog to lettere særprægede fobier. For det første kan jeg slet ikke tåle at høre om menneskelig anatomi. Dokumentarer med klip fra kroppen indeni? Forget about it. Prøvede det i en biologitime i 8. klasse og besvimede :-) Sateme en ubehagelig oplevelse. Nogle, der har prøvet at besvime rigtig langsomt? Jeg har absolut ingen problemer med blod på film, og jeg kunne også tåle at skulle skære i et grisehjerte i gymnasiet, men læren om den menneskelige krop, detaljerede operationsbilleder m.v., nej tak. Generelt er det noget, alle mændene i min familie har og i hvert fald har haft siden min farfar :-)
Derudover har jeg metallofobi. Yes, frygt for metal. Det er ikke fordi, jeg ikke tør røre en kuglepen, et bord eller en stol eller lign. Men da jeg var lille, plejede jeg altid (eller i hvert fald meget ofte) at få stød, når jeg rørte ved store metalobjekter. Så i en årrække brugte jeg altid albuen til at åbne ukendte døre med, og jeg rører stadigvæk aldrig ved bildøre, når jeg skal lukke dem - ALTID vinduet :-)
#30 e-male 18 år siden
Ikke fordi jeg decideret frygter det, men jeg bryder mig generelt ikke om skarpt lys. Jeg tror det er noget jeg har udviklet af at sidde et uhørt antal timer i små mørke rum foran min computer.
Derudover bryder jeg mig heller ikke om slanger, edderkopper(de store med hår på benene), højder og nåle.
Dog skal det siges, at jeg meldte mig som bloddonor for at se den sidste i øjnene og jeg tager også gerne op i det gyldne tårn bare for at udfordre min højdeskræk. Pudsigt nok når jeg altid at fortryde, når jeg er øverst oppe og kan se det meste af København ;)