#1149 Det er ham som står som ophavsmand til nummeret på Spotify. Hvis det ikke forholder sig sådan, så beklager jeg :)
Nej, det er bestemt Zimmer, der har komponeret nummeret. Jeg googlede det endda for at være helt sikker. Greenaway arbejdede dog som dirigent på The Thin Red Line under Zimmer. Zimmer må dog tilskrives størstedelen af æren.
Men du har ret. Ligheden er meget slående. Jeg er dog lidt af en sucker for netop det pompøse i The Thin Red Line nummeret, og når jeg bare lytter til de to numre, er det umiddelbart Zimmers, der gør størst indtryk. Det er dog muligt, jeg skifter mening, når jeg ser Shame.
There are multiple releases of the score. The basic one of course is the official album released by RCA Victor, which consists of less than an hour of score. An interesting fact is that it was released in a different way than usually. The compiler, Gavin Greenaway, included some material that wasn't used in the final film. Those include the beginning of "The Lagoon", final part of "Journey to the Line" (the high strings)
Bedste instruktør - min mening De fem nominerede instruktører består af fire mastodonter, og så en franskmand med et navn, som er umuligt at udtale. Det bliver dog ikke en af de fire mastodonter, som ender med at løbe med Oscaren, nej det gør Michel Hazanavicius med meget stor sandsynlighed. Men fortjener han det overhovedet?
De nominerede: Woody Allen (Midnight in Paris) Michel Hazanavicius (The Artist) Terrence Malick (The Tree of Life) Alexander Payne (The Descendants) Martin Scorsese (Hugo)
Hvem bør vinde? Jeg vil starte med at kassere Alexadner Payne, hvis film The Descendants for mig aldrig nogensinde hævede sig over niveauet jævnt god. Instruktionen var bestemt fin, men aldrig rigtig Oscar-potentiale.
Michel Hazanvicius skal bestemt have meget ros for sit store mod til at lave en sort/hvid stumfilm, og eksekveringen er fremragende. Hans Oscar-nominering er bestemt på sin plads, og selvom jeg personligt ikke fandt selve filmen specielt interessant, så kan man ikke komme uden om, at instruktionen var superb.
Woody Allens Midnight in Paris er intet specielt nyt eller banebrydende for Allen, til gengæld viser filmen ham i absolut topform. Det er dog ikke så meget instruktionen som manuskriptet, der gør Midnight in Paris til så fantastisk en film, som den nu engang er. Så Oscaren bør han ikke have, men nomineringen er på sin plads.
Det kommer måske ikke som den store overraskelse, at Martin Scorsese er min absolut yndlingsinstruktør. I Hugo viser Scorsese endnu engang sit fantastiske overblik med den ene suveræne scene efter den anden, og han formår at få det absolut bedste ud af manuskriptet. Filmen er bestemt også en af Scorseses mest personlige overhovedet, og der er momenter i filmen, som er helt igennem fantastiske. Mit første syn af Hugo overbeviste mig dog ikke helt om, at Hugo er et mesterværk på linje med Goodfellas eller Taxi Driver, selvom det bestemt er en rigtig god film.
Tilbage har vi Terrence Malick, som jeg simpelthen ikke føler, man kan komme uden om i år. Selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke føler, The Tree of Life er årets bedste film, så bør Malicks vision belønnes af akademiet. The Tree of Life er nemlig noget af det mest ambitiøse, jeg nogensinde har set på film overhovedet, og selvom filmen som helhed måske godt kunne have fungeret en anelse bedre, så er filmen så fantastisk eksekveret, at man sidder målløs tilbage, efter filmen er slut. The Tree of Life er så personlig, som film overhovedet kan blive, og ingen andre end Malick kunne have lavet denne film.
1) Terrence Malick (The Tree of Life) 2) Martin Scorsese (Hugo) 3) Michel Hazanavicius (The Artist) 4) Woody Allen (Midnight in Paris) 5) Alexander Payne (The Descendants)
Bedste film - min mening Som jeg tidligere har været inde på, er det bestemt ikke et stærkt felt af nominerede film i dette års Oscar-kapløb. Hele 9 film er nomineret, og personligt synes jeg kun der er tre af dem, som for alvor fortjener det.
De nominerede: The Artist The Descendants Extremely Loud and Incredibly Close The Help Hugo Midnight in Paris Moneyball The Tree of Life War Horse
Hvem bør vinde? War Horse og Extremely Loud & Incredibly Close er begge oversentimentale og fortjener på ingen måde at blive nomineret. Oscar-akademiet har mildest talt spist søm ved at nominere de to film.
The Descendants og The Help er begge film med noget på hjertet, og begge film er da også hærderlige, men det er også det. De har simpelthen ikke nok pondus til, at en Oscar-sejr overhovedet kan komme på tale, og deres nomineringer er også ret tynde efter min mening.
Moneyball er en ret fascinerende film, der især bliver trukket op af dens fremragende manuskript af Aaron Sorkin og Steven Zaillian. Filmen er virkelig solidt håndværk, som det er svært at sætte en finger på. Det er dog alligevel, som om filmen mangler lidt ekstra punch, som kunne have gjort den til en langt mere mindeværdig film. The Artist går sin sejrsgang alle steder, og selvom jeg da også blev grebet af filmens charme, så føler jeg desværre ikke helt, den har nok at byde på til at være en fortjent Oscar-vinder. Michel Hazanavicius skal dog roses for sit mod til at lave en sort/hvid stumfilm.
Tilbage har vi Hugo, Midnight in Paris og The Tree of Life, som jeg egentlig føler er de eneste nominerede film, der virkelig fortjener deres nomineringer. Hugo er en fremragende hyldest til filmen som medie, der kombinerer historien om en ung forældresløs dreng med historien om den franske filmpioner Georges Méliès. Det er en fremragende film, hvis historie virkelig får en til at huske på, hvorfor filmmediet er så fantastisk, som det er. Midnight in Paris er Woody Allen i topform. Med et manuskript, der for mit vedkommende er årets ubetinget bedste, formår Allen at fange Paris' stemning perfekt, og som seer er det næsten umuligt ikke at forelske sig i filmen. The Tree of Life er film, når det er mest ambitiøst. En fortælling om opvæksten i 50'ernes USA kombineret med jordens skabelse er et projekt, som man simpelthen bare er nødt til at tage hatten af for. The Tree of Life er en sjældent betagende oplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for. Desværre føler jeg godt, at filmen kunne have været en anelse bedre skruet sammen. Især Penns karakter burde have haft mere spilletid, og slutscenen fandt jeg personligt ikke alt for tilfredsstillende.
Det er meget svært for mig at vælge årets film blandt de Oscar-nominerede, men jeg tror simpelthen, jeg bliver nødt til at give prisen til Midnight in Paris, som jeg simpelthen faldt pladask for. Det er umuligt ikke at blive totalt opslugt af filmens fantastiske stemning eller grine af dens fremragende manuskript. Det er måske ikke den mest ambitiøse film i år, men det er alligevel filmkunst, når det er absolut bedst. Både Hugo og The Tree of Life er dog begge lige i hælene på Midnight in Paris, og det er ikke utænkeligt, at jeg ved et gensyn får en anden favorit.
1) Midnight in Paris - 8/10 2) Hugo - 8/10 3) The Tree of Life - 8/10 4) Moneyball - 7/10 5) The Artist - 7/10 6) The Help - 6/10 7) The Descendants - 6/10 8) Extremely Loud & Incredibly Close - 5/10 9) War Horse - 4/10
#1151 MMB 12 år siden
Vi snakker også om birolle! :)
#1152 Richard Burton 12 år siden
#1153 Richard Burton 12 år siden
#1154 MMB 12 år siden
Nej, det er bestemt Zimmer, der har komponeret nummeret. Jeg googlede det endda for at være helt sikker. Greenaway arbejdede dog som dirigent på The Thin Red Line under Zimmer. Zimmer må dog tilskrives størstedelen af æren.
Men du har ret. Ligheden er meget slående. Jeg er dog lidt af en sucker for netop det pompøse i The Thin Red Line nummeret, og når jeg bare lytter til de to numre, er det umiddelbart Zimmers, der gør størst indtryk. Det er dog muligt, jeg skifter mening, når jeg ser Shame.
#1155 Richard Burton 12 år siden
http://www.maintitles.net/features/articles/on-han...
Dog rammer nummeret i "Brandons klæder", mig noget hårdere.
#1156 MMB 12 år siden
Jeg fandt samme link, og der står intet specielt i det.
Det eneste er følgende:
#1157 MMB 12 år siden
De fem nominerede instruktører består af fire mastodonter, og så en franskmand med et navn, som er umuligt at udtale. Det bliver dog ikke en af de fire mastodonter, som ender med at løbe med Oscaren, nej det gør Michel Hazanavicius med meget stor sandsynlighed. Men fortjener han det overhovedet?
De nominerede:
Woody Allen (Midnight in Paris)
Michel Hazanavicius (The Artist)
Terrence Malick (The Tree of Life)
Alexander Payne (The Descendants)
Martin Scorsese (Hugo)
Hvem bør vinde?
Jeg vil starte med at kassere Alexadner Payne, hvis film The Descendants for mig aldrig nogensinde hævede sig over niveauet jævnt god. Instruktionen var bestemt fin, men aldrig rigtig Oscar-potentiale.
Michel Hazanvicius skal bestemt have meget ros for sit store mod til at lave en sort/hvid stumfilm, og eksekveringen er fremragende. Hans Oscar-nominering er bestemt på sin plads, og selvom jeg personligt ikke fandt selve filmen specielt interessant, så kan man ikke komme uden om, at instruktionen var superb.
Woody Allens Midnight in Paris er intet specielt nyt eller banebrydende for Allen, til gengæld viser filmen ham i absolut topform. Det er dog ikke så meget instruktionen som manuskriptet, der gør Midnight in Paris til så fantastisk en film, som den nu engang er. Så Oscaren bør han ikke have, men nomineringen er på sin plads.
Det kommer måske ikke som den store overraskelse, at Martin Scorsese er min absolut yndlingsinstruktør. I Hugo viser Scorsese endnu engang sit fantastiske overblik med den ene suveræne scene efter den anden, og han formår at få det absolut bedste ud af manuskriptet. Filmen er bestemt også en af Scorseses mest personlige overhovedet, og der er momenter i filmen, som er helt igennem fantastiske. Mit første syn af Hugo overbeviste mig dog ikke helt om, at Hugo er et mesterværk på linje med Goodfellas eller Taxi Driver, selvom det bestemt er en rigtig god film.
Tilbage har vi Terrence Malick, som jeg simpelthen ikke føler, man kan komme uden om i år. Selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke føler, The Tree of Life er årets bedste film, så bør Malicks vision belønnes af akademiet. The Tree of Life er nemlig noget af det mest ambitiøse, jeg nogensinde har set på film overhovedet, og selvom filmen som helhed måske godt kunne have fungeret en anelse bedre, så er filmen så fantastisk eksekveret, at man sidder målløs tilbage, efter filmen er slut. The Tree of Life er så personlig, som film overhovedet kan blive, og ingen andre end Malick kunne have lavet denne film.
1) Terrence Malick (The Tree of Life)
2) Martin Scorsese (Hugo)
3) Michel Hazanavicius (The Artist)
4) Woody Allen (Midnight in Paris)
5) Alexander Payne (The Descendants)
#1158 MMB 12 år siden
Som jeg tidligere har været inde på, er det bestemt ikke et stærkt felt af nominerede film i dette års Oscar-kapløb. Hele 9 film er nomineret, og personligt synes jeg kun der er tre af dem, som for alvor fortjener det.
De nominerede:
The Artist
The Descendants
Extremely Loud and Incredibly Close
The Help
Hugo
Midnight in Paris
Moneyball
The Tree of Life
War Horse
Hvem bør vinde?
War Horse og Extremely Loud & Incredibly Close er begge oversentimentale og fortjener på ingen måde at blive nomineret. Oscar-akademiet har mildest talt spist søm ved at nominere de to film.
The Descendants og The Help er begge film med noget på hjertet, og begge film er da også hærderlige, men det er også det. De har simpelthen ikke nok pondus til, at en Oscar-sejr overhovedet kan komme på tale, og deres nomineringer er også ret tynde efter min mening.
Moneyball er en ret fascinerende film, der især bliver trukket op af dens fremragende manuskript af Aaron Sorkin og Steven Zaillian. Filmen er virkelig solidt håndværk, som det er svært at sætte en finger på. Det er dog alligevel, som om filmen mangler lidt ekstra punch, som kunne have gjort den til en langt mere mindeværdig film.
The Artist går sin sejrsgang alle steder, og selvom jeg da også blev grebet af filmens charme, så føler jeg desværre ikke helt, den har nok at byde på til at være en fortjent Oscar-vinder. Michel Hazanavicius skal dog roses for sit mod til at lave en sort/hvid stumfilm.
Tilbage har vi Hugo, Midnight in Paris og The Tree of Life, som jeg egentlig føler er de eneste nominerede film, der virkelig fortjener deres nomineringer. Hugo er en fremragende hyldest til filmen som medie, der kombinerer historien om en ung forældresløs dreng med historien om den franske filmpioner Georges Méliès. Det er en fremragende film, hvis historie virkelig får en til at huske på, hvorfor filmmediet er så fantastisk, som det er.
Midnight in Paris er Woody Allen i topform. Med et manuskript, der for mit vedkommende er årets ubetinget bedste, formår Allen at fange Paris' stemning perfekt, og som seer er det næsten umuligt ikke at forelske sig i filmen.
The Tree of Life er film, når det er mest ambitiøst. En fortælling om opvæksten i 50'ernes USA kombineret med jordens skabelse er et projekt, som man simpelthen bare er nødt til at tage hatten af for. The Tree of Life er en sjældent betagende oplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for. Desværre føler jeg godt, at filmen kunne have været en anelse bedre skruet sammen. Især Penns karakter burde have haft mere spilletid, og slutscenen fandt jeg personligt ikke alt for tilfredsstillende.
Det er meget svært for mig at vælge årets film blandt de Oscar-nominerede, men jeg tror simpelthen, jeg bliver nødt til at give prisen til Midnight in Paris, som jeg simpelthen faldt pladask for. Det er umuligt ikke at blive totalt opslugt af filmens fantastiske stemning eller grine af dens fremragende manuskript. Det er måske ikke den mest ambitiøse film i år, men det er alligevel filmkunst, når det er absolut bedst. Både Hugo og The Tree of Life er dog begge lige i hælene på Midnight in Paris, og det er ikke utænkeligt, at jeg ved et gensyn får en anden favorit.
1) Midnight in Paris - 8/10
2) Hugo - 8/10
3) The Tree of Life - 8/10
4) Moneyball - 7/10
5) The Artist - 7/10
6) The Help - 6/10
7) The Descendants - 6/10
8) Extremely Loud & Incredibly Close - 5/10
9) War Horse - 4/10
#1159 Wangsgaard 12 år siden
Min klare favorit er The artist
#1160 MMB 12 år siden