Efter en lille diskussion om budskab kontra teknik vil jeg da gerne deltage herinde med endnu et digt, som er mere fortællende, men samtidig har en hvis form:
"Hvad siger herren i det grå jakkesæt? Død, når han slæber sine trin igennem indgangshallen, død, og trækker sit spidse våben, død.
Hvad siger herren i det sorte jakkesæt? Liv, når våbnet knejser over ham? Liv, Han tvinges til granitten, imens han beder om, liv.
Og hvad siger jeg, den gamle sjæl med den yngre krop? Ligegyldigt, når jeg ser på det ude fra, ligegyldigt, når i ikke drømmer, er det så, ligegyldigt."
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Da jeg startede på handelsskolen, fik vi en fristil, hvor jeg skrev en novelle om en mand der dræbte et barn med en skruetrækker. Den fik jeg 11 for :D
:D + #92 = ret fede sætninger, nogle af dem, synes jeg.
-- -- --
#91: Spøjst, på den fede måde. Kan godt lide, når jeg læser det flere gange og igen, at jeg der er et nærmest spændingsmantra, ligesom racerbanesusende rundt om en kerne.
Jeg er i øvrigt helt med på nu, hvad du mente tidligere, tak for uddybningen. Jeg har det desuden som oftest som dig. Jo mere sproget får lov til at tjene en dybsindighed, jo mere vil jeg kunne holde af det skrevne. Jeg kan godt lide at fumle rundt i ordglitter, det er sjovt nok, men den slags får bare slet ikke samme vedholdende begribelse, som når jeg læser noget med et grundigere budskab.
Nej. Jeg har ikke læst synderligt meget digtning. Jeg er begyndt lidt mere efter jeg selv fik udgivet noget, for ligesom at følge lidt med kollegerne, men jeg er faktisk mere til epik. Jeg har dog lige fra biblioteket reserveret Den anarkistiske bankier, Den såkaldte sjæl og De flygtige roser af din digter. I bibliotekets beskrivelser lød bøgerne ganske fornuftige ;)
#99: Den såkalde sjæl ejer jeg, og den er fantastisk. Jeg kan også anbefale Rastløshedens bog (Forfatteren står nok til at være Bernardo Soares, da det er et af hans pseudonymer.) Jeg mener også have haft lånt de flygtige roser, som vist også var god.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#91 Collateral 14 år siden
"Hvad siger herren i det grå jakkesæt?
Død,
når han slæber sine trin igennem indgangshallen,
død,
og trækker sit spidse våben,
død.
Hvad siger herren i det sorte jakkesæt?
Liv,
når våbnet knejser over ham?
Liv,
Han tvinges til granitten, imens han beder om,
liv.
Og hvad siger jeg, den gamle sjæl med den yngre krop?
Ligegyldigt,
når jeg ser på det ude fra,
ligegyldigt,
når i ikke drømmer, er det så,
ligegyldigt."
#92 davenport 14 år siden
Jeg lærer om tvivl!
Nogen smadrer et broccoli
Jeg mæsker mig i nonsens!
Hun rejser til Tripoli
Men hvorfor?
Junglen lugter af råddent kød
Jeg forbliver!
Livets mødom brister
Jeg står på sidelinjen
Træneren slår mig
Jeg skriger i mit sind!
Væske er en dyd!
Nu, og om tusind år
Jeg labber i mig
Fra dine sår
Se, en dreng!
Han henter halm
Nu, og for altid
Læsket kalk!
#93 Collateral 14 år siden
#94 davenport 14 år siden
#95 wimmie 14 år siden
You're a poet - and you know it!
#96 Muldgraver 14 år siden
:D + #92 = ret fede sætninger, nogle af dem, synes jeg.
-- -- --
#91: Spøjst, på den fede måde. Kan godt lide, når jeg læser det flere gange og igen, at jeg der er et nærmest spændingsmantra, ligesom racerbanesusende rundt om en kerne.
Jeg er i øvrigt helt med på nu, hvad du mente tidligere, tak for uddybningen. Jeg har det desuden som oftest som dig. Jo mere sproget får lov til at tjene en dybsindighed, jo mere vil jeg kunne holde af det skrevne. Jeg kan godt lide at fumle rundt i ordglitter, det er sjovt nok, men den slags får bare slet ikke samme vedholdende begribelse, som når jeg læser noget med et grundigere budskab.
#97 Collateral 14 år siden
#98 Collateral 14 år siden
#99 Muldgraver 14 år siden
&
Selv tak :)
#100 Collateral 14 år siden