Damn, det er sværere at oversætte min historie til engelsk end jeg lige troede... eller svært er måske ikke det rigtige ord for sproget kommer meget naturligt til mig, men samtidig er det bare så mange år siden jeg sådan for alvor har skrevet engelsk at jeg ofte går i stå. Det kommer til at tage lang tid - til gengæld lyder det meget bedre nu :)
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
#102: det er godt nok også et omfattende projekt. Enhver oversættelse er jo en gen-digtning. Godt nok oversætter du dig selv, men stadigvæk.
Er dansk dit modersmål? Det er få forundt at være så hjemme i et fremmedsprog, at der kan komme en (velskrevet) roman ud af det. Men held og lykke med projektet!
#102 - Jeg skal nok vente tålmodigt. Og som #103, er det jo virkelig et omfattende projekt, trods du har skrevet det en gang før.
Selv har jeg lige fået skrevet et kortfilmsmanuskript her til aften. Det blev kun en side, og det er godt nok lidt spøjst pludselig at skrive så kort og minimalisktisk.
Afsindig Alsidige Anmeldelser af Anders - http://neranders.wordpress.com/
Jeg skriver selv lidt, det bliver dog mest til blog, hvor denne kortfattede form passer bedst som overspringshandling i en specialeskrivningsproces. Men jeg har tre bøger i støbeskeen; sci-fi-roman, fagbog og en krimi. De to førstnævnte har størst prioritet for mig og sci-fi-romanen har jeg arbejdet på i snart 7 år, dog mest reserach/idéindsamling..
Så er jeg igang igen, dog med et nyt projekt, da det jeg har haft gang i er for tungt og kræver mere research end jeg havde troet. Nu er det noget humoristisk og langt ude, og det går strygende. 6154 ord siden i går :)
Er der nogen herinde der kender til product placement i bøger??
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
fik 10 for den stil og var tæt på 12, 2 fejl og jeg havde scoret et 12 tal- Nyd den nok den mest seriøse stil jeg har gjort.
Jeg havde glemt min dukke, min dukke fra min barndom som jeg havde med mig siden jeg var 5 og nu er jeg 26 år gammel. Jeg kan tydeligt huske dengang hvor jeg fik det af min far før han tog af sted til vieatnam siden da kom han aldrig tilbage, det han sagde, var disse ord” Jeg skal nok komme hjem, med verdens største bamse og masser af bolsjer til dig Andrea”. Han kom aldrig igen, kun en mand og han havde en lille bamse og han fortalte min far var kommet et bedere sted hen. Jeg sagde til min kæreste at vi skulle tilbage efter den og han forstod intet i at hente den skide dukke. Jeg sagde det var det eneste minde jeg havde fra min far af siden krigen. Derefter kørte vi tilbage, men min kæreste syndes det var noget træls at køre 100 km efter en dukke. Vi kom til vores sommerhus som har stået der siden slutningen af 1945, til hyldest til flammen og citronen, lavede min bedstefar og bedste mor et stort hus og et gæste hus som de så kaldte flammen og citronen. Huset var blevet nyt malet, og det var helt rødt, og gardinerne var udskiftede, før havde de nogen grønne og slidte gardiner. De er helt nye og blå nu, med hvide striber, og der er en glas kuppel lidt længere fra sommerhuset og der er nogen grønne stole og et hvidt bord. Min bedste mor havde fortalt et år før hun drog bort, at hun kendte Flammen og Citronen. Hun var venner med dem på folke skolen og da hun hørte om deres død vil hun ære deres heltemodige indsats under krigen hun sagde disse ord som har præget mig i lang tid Jeg stod og kiggede på min bedste mor og havde min dukke i min favn og spurgte hvorfor vi kalder vores sommerhus for Flammen og citronen? Min bedste smilede og blev alvorlig i ansigtet igen hun sagde” den dag de blev idømt døde, blev der skrevet i avisen, Flammen blev drænet af ilt og citronen er blevet presset til sidste dråbe vi vil genre have lov til at læseren holde et minuts stilhed for vores helte”. Hun tog en kort pause og en lille tårer faldt ned af hendes kind og så sagde hun stille og sørgmodigt” jeg græd den dag rigtig meget, Henrik din bedste far trøstede mig og trøstede mig. Men intet hjalp, jeg havde kendt flammen som en lidt yngre dreng end mig og citronen var virkelig en god ven for mig”. Derefter sagde hun at de havde været oprøre mod de onde tyske mænd og hjulpet de svage fra de onde så hun vil hylde dem med et sølle sommerhus. Efter en uge døde min bedste mor, og min bedste far gik samme vej efter 2 år. Vi var kommet og jeg kunne ikke finde dukken, nogle steder den var ik til at finde jeg var virkelig bange for at have mistet, mit minde om min far. Min kæreste kunne se mit andsigt og det var ikke gladt andsigt så han ledede mere en jeg gjorde. Vi havde ledt i en time nu og den var ikke til at finde, så kom jeg i tanke om den dag hvor jeg også havde mistet min dukke og den var blevet væk Min mor gik rundt og serverede kaffe til hendes venner og min bedste far, jeg kom stille ind og hviskede til min bedste far at den var blevet væk. Min bedste far sagde” jamen så må vi jo lede ikke søde Susan” jeg nikkede bare og tog hans hånd og hjalp ham op. Vi ledte og ledte intet tegn, han spurgte mig sidst hvor jeg havde haft den og jeg sagde udenfor ved havnen. Derefter gik vi der over og fandt min dukke den lå der halv beskidt. Jeg kan tydeligt huske hvor glad jeg blev da jeg fandt den 2 dage senere kom min bedste far på hospitalet og var der i 4 dage og så var han væk. Jeg vil gå en tur ned på stranden for vi havde os glemt et håndklæde der nede sagde min kæreste. Imens ventede han ude ved bilen. Jeg gik ned og jeg så min dukke og en lille pige på 5 år havde den i hendes hånd. Jeg tog håndklædet op, og så barnets mor op og spurgte om der noget var galt. Jeg var helt væk og begyndte at smile for det mindede om mig den lille pige havde fået en dukke af sin far fordi min far havde fundet dukken på gaden og havde samlet det op. Den dukke havde været min bedste veninde i igenemen mit liv, den havde delt alle min minder min far, min bedste mor og min bedste far. Damen havde kommet helt hen til mig og sagde” Er der noget galt?” damen så bekymrende på mig og jeg svarede smilende” nej, deres datter er yndig og har en god dukke i hendes hånd”. Jeg gik hen til bilen smilende imens stod kvinden bare stirrede forvirret på mig og så tilbage på hendes datter. Jeg havde altid troet jeg var forladt, men nej min dukke havde været der altid for værd jeg mistede fik jeg et godt minde som jeg husker og dukken os huskede.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".
Min kæreste og jeg har 5 års dag i morgen, og jeg har fået fremstillet et maleri, som jeg forestiller mig at introducere med følgende digt, hvad syntes i?:
Som røg sniger hendes skikkelse sig ind han er som en mørk skygge under hende indtil de forenes og hendes lys blæser skyggen bort og de står stille i regnen.
De står, fordi de pludselig ved at øjeblikket er en evig række af hjertelige toner og drømmende skyer som langsomt glider ud i et blændende nu.
De ved at deres ensomhed må give efter for den følelse som nu har gjort sin entre og ikke vil forlade dem igen i denne livstid, eller den næste.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
#101 Muldgraver 14 år siden
#102 wimmie 14 år siden
#103 Arnold 14 år siden
Er dansk dit modersmål? Det er få forundt at være så hjemme i et fremmedsprog, at der kan komme en (velskrevet) roman ud af det. Men held og lykke med projektet!
#104 neran 14 år siden
Selv har jeg lige fået skrevet et kortfilmsmanuskript her til aften. Det blev kun en side, og det er godt nok lidt spøjst pludselig at skrive så kort og minimalisktisk.
#105 Petrescu 14 år siden
Jeg skriver selv lidt, det bliver dog mest til blog, hvor denne kortfattede form passer bedst som overspringshandling i en specialeskrivningsproces. Men jeg har tre bøger i støbeskeen; sci-fi-roman, fagbog og en krimi. De to førstnævnte har størst prioritet for mig og sci-fi-romanen har jeg arbejdet på i snart 7 år, dog mest reserach/idéindsamling..
#106 davenport 14 år siden
Nu er det noget humoristisk og langt ude, og det går strygende. 6154 ord siden i går :)
Er der nogen herinde der kender til product placement i bøger??
#107 dyg 14 år siden
#108 Batsy 14 år siden
Jeg havde glemt min dukke, min dukke fra min barndom som jeg havde med mig siden jeg var 5 og nu er jeg 26 år gammel. Jeg kan tydeligt huske dengang hvor jeg fik det af min far før han tog af sted til vieatnam siden da kom han aldrig tilbage, det han sagde, var disse ord” Jeg skal nok komme hjem, med verdens største bamse og masser af bolsjer til dig Andrea”. Han kom aldrig igen, kun en mand og han havde en lille bamse og han fortalte min far var kommet et bedere sted hen.
Jeg sagde til min kæreste at vi skulle tilbage efter den og han forstod intet i at hente den skide dukke. Jeg sagde det var det eneste minde jeg havde fra min far af siden krigen.
Derefter kørte vi tilbage, men min kæreste syndes det var noget træls at køre 100 km efter en dukke.
Vi kom til vores sommerhus som har stået der siden slutningen af 1945, til hyldest til flammen og citronen, lavede min bedstefar og bedste mor et stort hus og et gæste hus som de så kaldte flammen og citronen. Huset var blevet nyt malet, og det var helt rødt, og gardinerne var udskiftede, før havde de nogen grønne og slidte gardiner. De er helt nye og blå nu, med hvide striber, og der er en glas kuppel lidt længere fra sommerhuset og der er nogen grønne stole og et hvidt bord.
Min bedste mor havde fortalt et år før hun drog bort, at hun kendte Flammen og Citronen. Hun var venner med dem på folke skolen og da hun hørte om deres død vil hun ære deres heltemodige indsats under krigen hun sagde disse ord som har præget mig i lang tid Jeg stod og kiggede på min bedste mor og havde min dukke i min favn og spurgte hvorfor vi kalder vores sommerhus for Flammen og citronen? Min bedste smilede og blev alvorlig i ansigtet igen hun sagde” den dag de blev idømt døde, blev der skrevet i avisen, Flammen blev drænet af ilt og citronen er blevet presset til sidste dråbe vi vil genre have lov til at læseren holde et minuts stilhed for vores helte”. Hun tog en kort pause og en lille tårer faldt ned af hendes kind og så sagde hun stille og sørgmodigt” jeg græd den dag rigtig meget, Henrik din bedste far trøstede mig og trøstede mig. Men intet hjalp, jeg havde kendt flammen som en lidt yngre dreng end mig og citronen var virkelig en god ven for mig”. Derefter sagde hun at de havde været oprøre mod de onde tyske mænd og hjulpet de svage fra de onde så hun vil hylde dem med et sølle sommerhus.
Efter en uge døde min bedste mor, og min bedste far gik samme vej efter 2 år.
Vi var kommet og jeg kunne ikke finde dukken, nogle steder den var ik til at finde jeg var virkelig bange for at have mistet, mit minde om min far. Min kæreste kunne se mit andsigt og det var ikke gladt andsigt så han ledede mere en jeg gjorde. Vi havde ledt i en time nu og den var ikke til at finde, så kom jeg i tanke om den dag hvor jeg også havde mistet min dukke og den var blevet væk
Min mor gik rundt og serverede kaffe til hendes venner og min bedste far, jeg kom stille ind og hviskede til min bedste far at den var blevet væk. Min bedste far sagde” jamen så må vi jo lede ikke søde Susan” jeg nikkede bare og tog hans hånd og hjalp ham op. Vi ledte og ledte intet tegn, han spurgte mig sidst hvor jeg havde haft den og jeg sagde udenfor ved havnen. Derefter gik vi der over og fandt min dukke den lå der halv beskidt. Jeg kan tydeligt huske hvor glad jeg blev da jeg fandt den
2 dage senere kom min bedste far på hospitalet og var der i 4 dage og så var han væk.
Jeg vil gå en tur ned på stranden for vi havde os glemt et håndklæde der nede sagde min kæreste. Imens ventede han ude ved bilen. Jeg gik ned og jeg så min dukke og en lille pige på 5 år havde den i hendes hånd. Jeg tog håndklædet op, og så barnets mor op og spurgte om der noget var galt. Jeg var helt væk og begyndte at smile for det mindede om mig den lille pige havde fået en dukke af sin far fordi min far havde fundet dukken på gaden og havde samlet det op.
Den dukke havde været min bedste veninde i igenemen mit liv, den havde delt alle min minder min far, min bedste mor og min bedste far. Damen havde kommet helt hen til mig og sagde” Er der noget galt?” damen så bekymrende på mig og jeg svarede smilende” nej, deres datter er yndig og har en god dukke i hendes hånd”. Jeg gik hen til bilen smilende imens stod kvinden bare stirrede forvirret på mig og så tilbage på hendes datter. Jeg havde altid troet jeg var forladt, men nej min dukke havde været der altid for værd jeg mistede fik jeg et godt minde som jeg husker og dukken os huskede.
#109 Collateral 14 år siden
Som røg sniger hendes skikkelse sig ind
han er som en mørk skygge under hende
indtil de forenes og hendes lys blæser skyggen bort
og de står stille i regnen.
De står, fordi de pludselig ved
at øjeblikket er en evig række
af hjertelige toner og drømmende skyer
som langsomt glider ud i et blændende nu.
De ved at deres ensomhed må give efter
for den følelse som nu har gjort sin entre
og ikke vil forlade dem igen
i denne livstid, eller den næste.
#110 filmz-Myrepip 14 år siden